What do you think?
Rate this book
Dæmondræberen #3
Revolution
Mit navn er Syranthia.
Jeg er en falden engel.
For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.
Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.
For vores skyld …
REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.
Jeg er en falden engel.
For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.
Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.
For vores skyld …
REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.
- GenresFantasyYoung AdultDanish
482 pages, Hardcover
First published March 5, 2015
2 people are currently reading
69 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 22 of 22 reviews
April 9, 2021
Mit navn er Syranthia. Jeg er en falden engel. For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i dyb sorg.
Så mødte jeg Dominic ... en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.
For vores skyld ...
You have been warned - spoilers ahead!
Vi er et godt stykke tid efter bind to, hvor Dominic sammen med de faldne engle, de rigtige engle og blandingsbørnene redde en hel masse mennesker til en festival. Dominic er sammen med Tia, de jagter stadig dæmoner, men alt i alt er det som om der er faldet lidt ro på. Lige indtil den morgen hvor Dominic kommer til at sige det forkerte, nemlig noget der tricker Tia så hun pludselig kan huske hvem han er. Da Dominic i det første bind båndhealede Tia, har han kendt til deres fælles fortid, men han har holdt det hemmeligt. For Dominic ved at sådan en hemmelighed ville knuse Tia og det de har sammen og Dominic har (som altid!) ret. Tia bliver rasende, såret og ikke mindst bliver hun overvældet af skyld, for hun føler stadig at det er hendes skyld at Dominics sjæl kom til helvede da han døde. Dominic er dog af en helt anden overbevisning. Han mener det hører fortiden til, og den kan man ikke ændre, men han bliver dog nødt til at gøre noget for at få Tia ud af sorgen og det gør han ved at gøre hende endnu mere vred, så vred at hun går fra ham.
Dominic beslutter sig for at nu er det tid til at forlade sin lejlighed, byen, Tia og det hele. Han havde dog ikke regnet med at hans "feriested" ville blive Helvede. For dæmonerne er smarte (i hvert fald nogen af dem) og de får hevet ham tilbage til Helvede, uden at englene finder ud af det. Her bliver han bragt til Lucifer, som har udtænkt en sødmefyldt - for ham, og smertefuld, for Dominic, hævn over at Dominic flygtede.
Det er dog ikke gået uset hen at Dominic er endt i helvede igen. Der er nemlig andre dæmoner der ser op til Dominic og gerne vil følge hans fodspor, de skal vise sig at være hans redning. For ikke alene lykkedes det Dominic, gennem en af hans fans, Slade, at få sendt en besked til Eddie, så de faldne engle og blandingsbørnene ved hvor Dominic er. De sætter den helt store redningsaktion i gang og Tia, Tybalt og de andre faldne bliver sendt til Helvede for at finde Dominic.
Det er dog bestemt ikke uden tab at det lykkedes dem at få Dominic tilbage til mellemetagen, de mister mange nære venner og Dominic har svært ved at erkende det. Som altid forstår Tia ikke Dominics bevæggrunde, før hun må båndheale ham og endelig indser Tia hvor meget Dominic har lidt og mistet igennem hans tid som "menneske", men også hvor stærk han har været, for han har altid bevæget sig fremad.
Det er heller ikke uden konsekvenser at Dominic kommer hjem igen, pludselig har han fået en ny evne (den må I læse jer til) og Benjamin, ærkeenglen Michaels barn, der havde så svært ved at styre sit temperament, lærer også en vigtig lektie, der medfører en kæmpe forandring i hans liv.
Som Michael siger, så motivere Dominics andre frie vilje og derved sker der forandringer - ja, det må du nok sige!
En æra er slut! En ufattelig rejse er nået til sidste side og jeg er så glad for at jeg har oplevet den! Ja, det er meget store ord fra min side, men jeg har virkelig elsket denne serie fra første side i bind 1 til sidste side i bind 3.
Det har været tre historier fyldt med alt hvad man kan ønske sig af en fantasyserie. Kampen mellem det gode og det onde har været et ligeså stort omdrejningspunkt som kærlighed. Kampen mellem englene i de høje og dæmonerne i det dybe. Samtidig er det fortællingen om at man kan ændre sig, hvis man virkelig vil. Selvom Dominic er genfødt som en dæmon der burde finde nydelse i skrig og smerte, vender han ryggen til det i sin søgen efter fred og kærlighed. Selvom han har oplevet at miste dem han holder af, giver han ikke op, men er om noget endnu stærkere. Det der også gør ham stærk er hans kærlighed til Tia, selvom han ikke vil indrømme at han elsker hende, er vi som læsere ikke et øjeblik i tvivl. Tia elsker også ham, og selvom sandheden gør ondt at høre, vokser hendes kærlighed til ham og målrettetheden om at få ham tilbage - for hun har mistet ham én gang og nægter at gøre det igen!
Noget andet jeg elsker ved disse bøger, er humoren! Jeg har virkelig været underholdt, Dominic er herlig! Alle personerne har en snert af humor, nogen mere end andre, Tybalt er også ekspert på området.
"Den slags bør kun bruges i et soveværelse og kun med et sikkerhedsord.
Som eksempelvis pink eller kiwi."
Det for mig er virkelig et kæmpe plus i en serie! Selvom jeg kneb et par tårer undervejs i dette sidste bind, men jeg sad også med et smil på læben og fnes for mig selv.
Hvis I ikke har gjort jer selv den tjeneste at læse denne serie endnu, så se dog for helvede at komme i gang!!
Jeg vil slutte af med at sige tak til Tellerup for anmeldereksemplaret og til forfatteren for den meget smukke og rørende personlige besked. Du kan tro jeg har nydt fortællingen om Dominic! Jeg glæder mig til at se hvad det næste du finder på bliver!
Så mødte jeg Dominic ... en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.
For vores skyld ...
You have been warned - spoilers ahead!
Vi er et godt stykke tid efter bind to, hvor Dominic sammen med de faldne engle, de rigtige engle og blandingsbørnene redde en hel masse mennesker til en festival. Dominic er sammen med Tia, de jagter stadig dæmoner, men alt i alt er det som om der er faldet lidt ro på. Lige indtil den morgen hvor Dominic kommer til at sige det forkerte, nemlig noget der tricker Tia så hun pludselig kan huske hvem han er. Da Dominic i det første bind båndhealede Tia, har han kendt til deres fælles fortid, men han har holdt det hemmeligt. For Dominic ved at sådan en hemmelighed ville knuse Tia og det de har sammen og Dominic har (som altid!) ret. Tia bliver rasende, såret og ikke mindst bliver hun overvældet af skyld, for hun føler stadig at det er hendes skyld at Dominics sjæl kom til helvede da han døde. Dominic er dog af en helt anden overbevisning. Han mener det hører fortiden til, og den kan man ikke ændre, men han bliver dog nødt til at gøre noget for at få Tia ud af sorgen og det gør han ved at gøre hende endnu mere vred, så vred at hun går fra ham.
Dominic beslutter sig for at nu er det tid til at forlade sin lejlighed, byen, Tia og det hele. Han havde dog ikke regnet med at hans "feriested" ville blive Helvede. For dæmonerne er smarte (i hvert fald nogen af dem) og de får hevet ham tilbage til Helvede, uden at englene finder ud af det. Her bliver han bragt til Lucifer, som har udtænkt en sødmefyldt - for ham, og smertefuld, for Dominic, hævn over at Dominic flygtede.
Det er dog ikke gået uset hen at Dominic er endt i helvede igen. Der er nemlig andre dæmoner der ser op til Dominic og gerne vil følge hans fodspor, de skal vise sig at være hans redning. For ikke alene lykkedes det Dominic, gennem en af hans fans, Slade, at få sendt en besked til Eddie, så de faldne engle og blandingsbørnene ved hvor Dominic er. De sætter den helt store redningsaktion i gang og Tia, Tybalt og de andre faldne bliver sendt til Helvede for at finde Dominic.
Det er dog bestemt ikke uden tab at det lykkedes dem at få Dominic tilbage til mellemetagen, de mister mange nære venner og Dominic har svært ved at erkende det. Som altid forstår Tia ikke Dominics bevæggrunde, før hun må båndheale ham og endelig indser Tia hvor meget Dominic har lidt og mistet igennem hans tid som "menneske", men også hvor stærk han har været, for han har altid bevæget sig fremad.
Det er heller ikke uden konsekvenser at Dominic kommer hjem igen, pludselig har han fået en ny evne (den må I læse jer til) og Benjamin, ærkeenglen Michaels barn, der havde så svært ved at styre sit temperament, lærer også en vigtig lektie, der medfører en kæmpe forandring i hans liv.
Som Michael siger, så motivere Dominics andre frie vilje og derved sker der forandringer - ja, det må du nok sige!
En æra er slut! En ufattelig rejse er nået til sidste side og jeg er så glad for at jeg har oplevet den! Ja, det er meget store ord fra min side, men jeg har virkelig elsket denne serie fra første side i bind 1 til sidste side i bind 3.
Det har været tre historier fyldt med alt hvad man kan ønske sig af en fantasyserie. Kampen mellem det gode og det onde har været et ligeså stort omdrejningspunkt som kærlighed. Kampen mellem englene i de høje og dæmonerne i det dybe. Samtidig er det fortællingen om at man kan ændre sig, hvis man virkelig vil. Selvom Dominic er genfødt som en dæmon der burde finde nydelse i skrig og smerte, vender han ryggen til det i sin søgen efter fred og kærlighed. Selvom han har oplevet at miste dem han holder af, giver han ikke op, men er om noget endnu stærkere. Det der også gør ham stærk er hans kærlighed til Tia, selvom han ikke vil indrømme at han elsker hende, er vi som læsere ikke et øjeblik i tvivl. Tia elsker også ham, og selvom sandheden gør ondt at høre, vokser hendes kærlighed til ham og målrettetheden om at få ham tilbage - for hun har mistet ham én gang og nægter at gøre det igen!
Noget andet jeg elsker ved disse bøger, er humoren! Jeg har virkelig været underholdt, Dominic er herlig! Alle personerne har en snert af humor, nogen mere end andre, Tybalt er også ekspert på området.
"Den slags bør kun bruges i et soveværelse og kun med et sikkerhedsord.
Som eksempelvis pink eller kiwi."
Det for mig er virkelig et kæmpe plus i en serie! Selvom jeg kneb et par tårer undervejs i dette sidste bind, men jeg sad også med et smil på læben og fnes for mig selv.
Hvis I ikke har gjort jer selv den tjeneste at læse denne serie endnu, så se dog for helvede at komme i gang!!
Jeg vil slutte af med at sige tak til Tellerup for anmeldereksemplaret og til forfatteren for den meget smukke og rørende personlige besked. Du kan tro jeg har nydt fortællingen om Dominic! Jeg glæder mig til at se hvad det næste du finder på bliver!
April 9, 2017
Jeg havde virkelig store forventninger til Revolution. Tårnhøje. Jeg elskede de to første bøger, så jeg var virkelig spændt på hvordan trilogien ville blive afsluttet. Ville den få en ordentlig slutning eller en fesen? Jeg ville ikke have en afslutning, fordi det vil betyde farvel til Dominic og company (i hvert fald indtil genlæsningen), men alt skal jo have en afslutning. Jeg kan ikke garanterer at der ikke vil komme spoilers for Revolution i denne anmeldelse.
Lad mig starte med den ene lille ting der til tider gik mig en lille bitte smule på nerverne. Ordet køddragt. Der var enkelte gange hvor det kom lidt for ofte og det var irriterende, fordi det er et grimt ord, indrøm det bare :) Men igen, meget passende når vi snakker om dæmoner. Når det så er ude af verdenen kan vi komme til alt det gode!
Skrivestilen og handlingen. Jeg elsker den. Haiberg formår virkelig at bygge et fantastisk univers op, og jeg både grinte, græd og bandede gennem bogen. Det er lidt af en bedrift. Der var en scene i starten, mellem Dominic og Tia og en dulle, som virkelig fik mit pis i kog. Jeg havde lyst til at smække Dominic en på hovedet. Godt at Tia gjorde det for mig. Selvfølgelig var der en god forklaring på hvad Dominic gjorde, og den var god, men han var stadig en røv. Da Dominic bliver hevet med ned til Helvede gik mit hjerte i stå! Jeg havde virkelig lyst til at skrive til Louise og spørge hvorfor? Hvordan kan du gøre det mod mig?! Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det, jeg læste videre og bed mig nervøst i neglene.
Den gradvise udvikling der skete med Dominic i Helvede var virkelig godt! Det skete ikke for hurtigt, og var derfor troværdigt. Lucifer var direkte skræmmende, jeg var spændt på om vi ville møde ham, det gjorde vi. Nu er jeg i hvert fald sikker på at jeg ikke har lyst til at møde ham ansigt til ansigt, haha. Tia voksede meget i denne bog. Jeg kunne lide hende mere og mere. Ikke at jeg ikke kunne lide hende før, men hun sagde mig ikke det store. Hun udvikler sig virkelig i Revolution og hun passer perfekt sammen med Dominic.
Benjamin mødte vi i udvalgt, og jeg kunne virkelig godt lide ham. Det kan jeg stadig, næsten endnu mere. Han er stadig vred, men han prøver virkelig at arbejde på det, og jeg kan stadig ikke lade være med at have ondt af ham. Han udviklede sig også rigtig meget, og hen mod slutningen skete der noget der virkelig ændrede ham, og det var simpelthen bare så fint. Og før det, da han tog med de andre ned til porten for Helvede, og han lige akurat ikke nåede at se Michael’s sande form havde jeg bare så ondt af ham.
Eddie og Tybalt. Hvor skal jeg begynde? Jeg elsker de to. Virkelig meget. Tybalt var simpelthen så herlig. Eddie kunne jeg også lide mere og mere, og jeg elskede hvordan hans historie med Dominic virkelig blev forklaret gennem flash-backs. I denne bog er de flash-backs virkelig kommet til sin ret og gået op i en højere enhed. Virkelig fantastisk!
Kæmpe spoiler: Da Eddie og Tybalt døde havde jeg lyst til at kyle bogen ad helvede til og alt mulig andet. Ej men. Først var jeg bare helt blank, og tænkte hvad? Hvordan og hvorfor kunne det ske? Det var så sørgeligt, og jeg var virkelig tæt på at græde (Jeg har stadig meget svært ved at græde ved bøger), men det var så tæt på. Da Slade og Dromeda døde, blev jeg ikke helt så chokeret, men det var stadig sørgeligt!
Revolution er virkelig en smuk afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden afslutning. Selvom den knuste mit hjerte, gik det hele alligevel op i en højere enhed. Da Lucifer opdagede at Dominic var ved at blive reddet, og hans reaktion, det var bare så fed en reaktion. Jeg fik et tydeligt billede i mit hoved. Fantastisk, og virkelig skræmmende. Dette kunne godt gå hen og blive min favorit af alle tre bøger. Oprører vil altid have en speciel plads, fordi det er den første og den der introducerede mig til hele universet, men Revolution var virkelig fantastisk! Det er nok en af de bedste afslutninger på en serie/trilogi jeg nogensinde har læst.
Lad mig starte med den ene lille ting der til tider gik mig en lille bitte smule på nerverne. Ordet køddragt. Der var enkelte gange hvor det kom lidt for ofte og det var irriterende, fordi det er et grimt ord, indrøm det bare :) Men igen, meget passende når vi snakker om dæmoner. Når det så er ude af verdenen kan vi komme til alt det gode!
Skrivestilen og handlingen. Jeg elsker den. Haiberg formår virkelig at bygge et fantastisk univers op, og jeg både grinte, græd og bandede gennem bogen. Det er lidt af en bedrift. Der var en scene i starten, mellem Dominic og Tia og en dulle, som virkelig fik mit pis i kog. Jeg havde lyst til at smække Dominic en på hovedet. Godt at Tia gjorde det for mig. Selvfølgelig var der en god forklaring på hvad Dominic gjorde, og den var god, men han var stadig en røv. Da Dominic bliver hevet med ned til Helvede gik mit hjerte i stå! Jeg havde virkelig lyst til at skrive til Louise og spørge hvorfor? Hvordan kan du gøre det mod mig?! Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det, jeg læste videre og bed mig nervøst i neglene.
Den gradvise udvikling der skete med Dominic i Helvede var virkelig godt! Det skete ikke for hurtigt, og var derfor troværdigt. Lucifer var direkte skræmmende, jeg var spændt på om vi ville møde ham, det gjorde vi. Nu er jeg i hvert fald sikker på at jeg ikke har lyst til at møde ham ansigt til ansigt, haha. Tia voksede meget i denne bog. Jeg kunne lide hende mere og mere. Ikke at jeg ikke kunne lide hende før, men hun sagde mig ikke det store. Hun udvikler sig virkelig i Revolution og hun passer perfekt sammen med Dominic.
Benjamin mødte vi i udvalgt, og jeg kunne virkelig godt lide ham. Det kan jeg stadig, næsten endnu mere. Han er stadig vred, men han prøver virkelig at arbejde på det, og jeg kan stadig ikke lade være med at have ondt af ham. Han udviklede sig også rigtig meget, og hen mod slutningen skete der noget der virkelig ændrede ham, og det var simpelthen bare så fint. Og før det, da han tog med de andre ned til porten for Helvede, og han lige akurat ikke nåede at se Michael’s sande form havde jeg bare så ondt af ham.
Eddie og Tybalt. Hvor skal jeg begynde? Jeg elsker de to. Virkelig meget. Tybalt var simpelthen så herlig. Eddie kunne jeg også lide mere og mere, og jeg elskede hvordan hans historie med Dominic virkelig blev forklaret gennem flash-backs. I denne bog er de flash-backs virkelig kommet til sin ret og gået op i en højere enhed. Virkelig fantastisk!
Kæmpe spoiler: Da Eddie og Tybalt døde havde jeg lyst til at kyle bogen ad helvede til og alt mulig andet. Ej men. Først var jeg bare helt blank, og tænkte hvad? Hvordan og hvorfor kunne det ske? Det var så sørgeligt, og jeg var virkelig tæt på at græde (Jeg har stadig meget svært ved at græde ved bøger), men det var så tæt på. Da Slade og Dromeda døde, blev jeg ikke helt så chokeret, men det var stadig sørgeligt!
Revolution er virkelig en smuk afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden afslutning. Selvom den knuste mit hjerte, gik det hele alligevel op i en højere enhed. Da Lucifer opdagede at Dominic var ved at blive reddet, og hans reaktion, det var bare så fed en reaktion. Jeg fik et tydeligt billede i mit hoved. Fantastisk, og virkelig skræmmende. Dette kunne godt gå hen og blive min favorit af alle tre bøger. Oprører vil altid have en speciel plads, fordi det er den første og den der introducerede mig til hele universet, men Revolution var virkelig fantastisk! Det er nok en af de bedste afslutninger på en serie/trilogi jeg nogensinde har læst.
March 26, 2015
Hvordan anmelder man bedst en bog, som man mest af alt har lyst til at læse igen, straks man er færdig med den? Jeg har mest lyst til bare at skrive ”LÆS DEN!” og så lade jer sejle jeres egen sø, mens jeg starter forfra, men det virker bare knap så konstruktivt.
Revolution har været længe ventet for mit vedkommende, og jeg var uhyre spændt, lidt frygtsom og noget nervøs, da den smukke sag dumpede ned i min postkasse. Når man, som jeg, har elsket Dom fra første side, så var det både vemodigt og lykkeberusende at starte på denne sidste bog i serien om Dæmondræberen. Gudskelov skuffede den ikke.
Når jeg sidder og kigger tilbage i min anmeldelser, gav jeg 5 stjerner (topkarakter) til Oprører som jeg knuselskede og som fik mig til at sukke over Louise Haibergs måde at ramme mig direkte i hjertet på. Udvalgt gav jeg 4 stjerner, fordi jeg havde et mindre problem med tidslinjerne og den øgede fortællermængde. Men når jeg nu kan kigge tilbage på alle tre bøger samlet, så er Revolution min favorit, og den jeg suste igennem med hjertet ivrigt bankende og med skiftevis fnis, tårer og nervepirrende øjeblikke.
Dette afsluttende bind fungerer fra første side af! Der bruges ikke den store tid på at gennemgå fortiden, for Louise Haiberg arbejder efter princippet om at læserne forhåbentlig ved hvad de laver, når de samler et tredje bind op ud af en serie på tre. Denne læser er begejstret for den tankegang. Til gengæld suser vi direkte ned i Dominics og Tias drama, for Dom har fået rodet sig ud i seriøse problemer, og Tia sætter alt ind på at redde ham – Og bortvaske sin egen, dårlige samvittighed. Dette kan naturligvis ikke gå alt for let, så der er rigeligt med gensyn af gamle venner, samt møder med nye kumpaner og uventede åndsfæller, for sommetider kræver det en engels vilje, at redde en dæmon.
Jeg elskede jo Louise Haibergs personkartotek allerede fra en start. Dominic er fantastisk, jeg nyder hans personlighed og for mig fungerer hans balance mellem badboy og lettere – hmm, blød drømmefyr (?) – fantastisk. Tia er en skøn engel, men jeg synes faktisk at det er i dette bind at hun for alvor stråler, ved at være væk fra Dom for en tid. Ikke at jeg ikke elsker dem sammen, men at lade hende stå på egne ben, over for de udfordringer hun skal tackle i Revolution gav hende en helt ny kant og karakter, som jeg virkelig nød. Benjamin bliver det naturligvis også til et gensyn med, og det varmede mit hjerte at se at dette problembarn langsomt løsner lidt op over for både sig selv og andre.
Tybalt og Eddie, som læsere vil kunne huske fra forrige bind er også på pletten, og sammen med bl.a. Slade, som optræder her for første gang, formår disse bipersoner bare at bidrage med deres helt egen personlighed, charme og humor. Og åh: Så introducerer Louise Haiberg jo også for alvor Lucifer. Den rigtige, ikke katten. Mit hjerte smeltede som smør, og jeg sukkede henført flere gange!
Revolution formår at binde den smukkeste, skønneste sløjfe på et fantastiske eventyr, og det er helt klart i denne bog at alle flashbacksne for alvor kommer til deres ret. Efter min mening er det også i denne bog, hvor de fungerer allerbedst. Tidligere har jeg sommetider lidt tænkt ”hvorfor?” over dem, men her giver de alle sammen mening som helhed, men det virker også mere flydende, når der er nye af slagsen. Louise Haiberg lader ikke nogle af sine darlings hænge i uvisheden, vi får en smuk afslutning på hver enkelt karakter, og personligt elskede jeg dem alle. Mens jeg læste de sidste ca. 50 sider kunne jeg udmærket godt se steder, og ”huller”, som ikke-fans af serien vil mene er for letkøbte eller ufærdige, men igen: Jeg elskede dem. Jeg kunne godt lide at denne bog formår at finde så smuk en sløjfe på pakken, men lader det være op til læseren at sætte gavemærkat på. Det fungerede bare virkelig godt for, at der stadig var plads til fortolkning og leg.
Læs alle anmeldelser her
Revolution har været længe ventet for mit vedkommende, og jeg var uhyre spændt, lidt frygtsom og noget nervøs, da den smukke sag dumpede ned i min postkasse. Når man, som jeg, har elsket Dom fra første side, så var det både vemodigt og lykkeberusende at starte på denne sidste bog i serien om Dæmondræberen. Gudskelov skuffede den ikke.
Når jeg sidder og kigger tilbage i min anmeldelser, gav jeg 5 stjerner (topkarakter) til Oprører som jeg knuselskede og som fik mig til at sukke over Louise Haibergs måde at ramme mig direkte i hjertet på. Udvalgt gav jeg 4 stjerner, fordi jeg havde et mindre problem med tidslinjerne og den øgede fortællermængde. Men når jeg nu kan kigge tilbage på alle tre bøger samlet, så er Revolution min favorit, og den jeg suste igennem med hjertet ivrigt bankende og med skiftevis fnis, tårer og nervepirrende øjeblikke.
Dette afsluttende bind fungerer fra første side af! Der bruges ikke den store tid på at gennemgå fortiden, for Louise Haiberg arbejder efter princippet om at læserne forhåbentlig ved hvad de laver, når de samler et tredje bind op ud af en serie på tre. Denne læser er begejstret for den tankegang. Til gengæld suser vi direkte ned i Dominics og Tias drama, for Dom har fået rodet sig ud i seriøse problemer, og Tia sætter alt ind på at redde ham – Og bortvaske sin egen, dårlige samvittighed. Dette kan naturligvis ikke gå alt for let, så der er rigeligt med gensyn af gamle venner, samt møder med nye kumpaner og uventede åndsfæller, for sommetider kræver det en engels vilje, at redde en dæmon.
Jeg elskede jo Louise Haibergs personkartotek allerede fra en start. Dominic er fantastisk, jeg nyder hans personlighed og for mig fungerer hans balance mellem badboy og lettere – hmm, blød drømmefyr (?) – fantastisk. Tia er en skøn engel, men jeg synes faktisk at det er i dette bind at hun for alvor stråler, ved at være væk fra Dom for en tid. Ikke at jeg ikke elsker dem sammen, men at lade hende stå på egne ben, over for de udfordringer hun skal tackle i Revolution gav hende en helt ny kant og karakter, som jeg virkelig nød. Benjamin bliver det naturligvis også til et gensyn med, og det varmede mit hjerte at se at dette problembarn langsomt løsner lidt op over for både sig selv og andre.
Tybalt og Eddie, som læsere vil kunne huske fra forrige bind er også på pletten, og sammen med bl.a. Slade, som optræder her for første gang, formår disse bipersoner bare at bidrage med deres helt egen personlighed, charme og humor. Og åh: Så introducerer Louise Haiberg jo også for alvor Lucifer. Den rigtige, ikke katten. Mit hjerte smeltede som smør, og jeg sukkede henført flere gange!
Revolution formår at binde den smukkeste, skønneste sløjfe på et fantastiske eventyr, og det er helt klart i denne bog at alle flashbacksne for alvor kommer til deres ret. Efter min mening er det også i denne bog, hvor de fungerer allerbedst. Tidligere har jeg sommetider lidt tænkt ”hvorfor?” over dem, men her giver de alle sammen mening som helhed, men det virker også mere flydende, når der er nye af slagsen. Louise Haiberg lader ikke nogle af sine darlings hænge i uvisheden, vi får en smuk afslutning på hver enkelt karakter, og personligt elskede jeg dem alle. Mens jeg læste de sidste ca. 50 sider kunne jeg udmærket godt se steder, og ”huller”, som ikke-fans af serien vil mene er for letkøbte eller ufærdige, men igen: Jeg elskede dem. Jeg kunne godt lide at denne bog formår at finde så smuk en sløjfe på pakken, men lader det være op til læseren at sætte gavemærkat på. Det fungerede bare virkelig godt for, at der stadig var plads til fortolkning og leg.
Læs alle anmeldelser her
May 6, 2021
4,5 stjerner
Så fik jeg afslutningen på Dominic Dæmondræbers historie, og jeg må indrømme, at jeg kommer til at savne ham lidt. Forfatteren har virkelig skabt en unik karakter, som jeg kom til at holde meget af. Tybalt er stadig min yndlings-bikarakter – han får mig til at grine hver gang.
Jeg synes, at forfatteren har fået opsamlet alle trådene og afsluttet dem på en rigtig fin måde. Dog blev bogen lidt forvirrende for mig, da den har 4 fortællere samt springer i ukronologisk tid. Det er årsagen til, at den får de 4,5 stjerner i stedet for topkarakter.
Dette er uden tvivl den mest dystre bog i serien. Dominic roder sig som altid ud i problemer, men denne gang bliver det for alvor farligt, så han har brug for hjælp. Det kommer til at betyde et samarbejde mellem personer, der normalt er svorne fjender, og det går ikke gnidningsfrit.
Jeg har siddet på kanten af sofaen igennem de sidste kapitler og nåede dertil, hvor det var svært at læse videre af frygt for karakterernes skæbne. På samme tid kunne jeg ikke læse hurtigt nok, fordi jeg var så spændt på, hvordan det hele ville ende. Der er sjældent en revolution uden tab, og man ved aldrig, hvad forfatteren finder på, når det er sidste bog i serien.
Hvis du er til dark fantasy med masser af action og humor, kan jeg varmt anbefale dig at læse ”Dæmondræberen”-serien. Målgruppen er fra 15 år og opefter.
Så fik jeg afslutningen på Dominic Dæmondræbers historie, og jeg må indrømme, at jeg kommer til at savne ham lidt. Forfatteren har virkelig skabt en unik karakter, som jeg kom til at holde meget af. Tybalt er stadig min yndlings-bikarakter – han får mig til at grine hver gang.
Jeg synes, at forfatteren har fået opsamlet alle trådene og afsluttet dem på en rigtig fin måde. Dog blev bogen lidt forvirrende for mig, da den har 4 fortællere samt springer i ukronologisk tid. Det er årsagen til, at den får de 4,5 stjerner i stedet for topkarakter.
Dette er uden tvivl den mest dystre bog i serien. Dominic roder sig som altid ud i problemer, men denne gang bliver det for alvor farligt, så han har brug for hjælp. Det kommer til at betyde et samarbejde mellem personer, der normalt er svorne fjender, og det går ikke gnidningsfrit.
Jeg har siddet på kanten af sofaen igennem de sidste kapitler og nåede dertil, hvor det var svært at læse videre af frygt for karakterernes skæbne. På samme tid kunne jeg ikke læse hurtigt nok, fordi jeg var så spændt på, hvordan det hele ville ende. Der er sjældent en revolution uden tab, og man ved aldrig, hvad forfatteren finder på, når det er sidste bog i serien.
Hvis du er til dark fantasy med masser af action og humor, kan jeg varmt anbefale dig at læse ”Dæmondræberen”-serien. Målgruppen er fra 15 år og opefter.
June 3, 2016
"Revolution" starter lige på og hårdt! Fortiden har nemlig indhentet Dominic og Syranthia. Deres lykkeboble brister og der opstår nogle problematikker, som de for en gangs skyld ikke kan ordne sammen. Selvom det var spændende og kun bidragede til et mere interessant plot var det virkelig svært som læser, at se dem kæmpe hver for sig, når de endelig var så tæt på målet. Jeg havde selvfølgelig en forestilling om hvad der ville ske, men alligevel sneg en "hvad nu hvis?" tanke sig ind hist og her, hvilket gjorde læseoplevelsen lettere nervepirrende til tider!
Vi får omsider lov til, i handlingen, at komme ned til den varme underetage og virkelig mærke hvad Helvede indeholder. Dette gjorde bestemt at stemningen var en del grovere og meget mere alvorlig end i de forgængende bøger, men frygt ej, for på en eller anden måde, formåede Dominic at beholde sin sarkastiske humor, der i den grad udløste et grin (eller 10).
Dominics sarkasme, eller som jeg gerne vil kalde den: charme, bliver især brugt overfor beboerne i Helvede og ikke mindst vores kære Lucifar. Jep, vi får endelig lov til, at lære Lucifar at kende og selvom han, som forventet, var en sadistisk og makaber nar, var det vildt spændende! Han tilføjede lige det ekstra (blodige) unph og var således med til at skabe den ultimativt nervepirrende afslutning!
I denne bog var der også en ny tilføjelse til POV (point of view) fronten, nemlig Slade.
Slade er en lidt usikker (men MEGET modig ;)) dæmon, der til dagligt sveder rundt i Helvede. Han nyder bare ikke rigtigt at være der og så er han stor fan af vores allesammens Dominic Dæmondræber! Slade var virkelig nem at holde af! Han er så klodset og jeg havde flere gange lyst til at pakke ham ind i bobleplast og føre ham i sikkerhed. Hvilket vist ikke helt er pointen med dæmoner, hmm. På trods af hans usikkerhed er han dog hurtig til at stille sig i fronten og jeg må virkelig sige at han kommer på banen i stor stil og er en fantastisk tilføjelse!
Benjamin er endelig (for mit vedkommende) til at holde ud. Han er stadig lidt bitter, men han er virkelig vokset på kort tid, hans tanker er relevante og hans vrede og irritation virker ikke overilet, men mere gennemovervejet og berettiget. Jeg var virkelig vild med hans rolle i "Revolution" og han gik fra at være en møgirriterende karakter, til en virkelig stærk karakter.
Dominic og Syranthia kommer virkelig til at stå på egne ben i denne bog og det var virkelig fedt at se! Som jeg nævnte tidligere nævnt, sker der nemlig ting og sager i denne bog, som de er nød til at få styr på hver for sig, før de kan prøve at få styr på noget sammen.
Bogen runder virkelig serien af på en god måde og selvom der er en åbning her og der, hvilket måske er så vi som læsere, kan bruge vores fantasi lidt (eller som en tanke jeg går og leger med: en mulighed for en spin-off serie dertil, hvis forfatteren engang i fremtiden beslutter sig for at vende tilbage til universet), så går det hele bare op i en helhed.
Jeg må hellere stoppe før jeg begynder at fortælle jer hvad der rent faktisk sker i bogen... Enden af Dominic og co's eventyr er nemlig nået (snøft) og hvilken fantastisk rejse det har været!
Denne serie har virkelig været en positiv, overraskende og enestående oplevelse.
Hvis du er til spændende fantasy, smækfyldt med, til tider plat, humor (der selvfølgelig efterlod mig grædende af grin) - så anbefaler jeg dig virkelig at samle denne serie op!
Vi får omsider lov til, i handlingen, at komme ned til den varme underetage og virkelig mærke hvad Helvede indeholder. Dette gjorde bestemt at stemningen var en del grovere og meget mere alvorlig end i de forgængende bøger, men frygt ej, for på en eller anden måde, formåede Dominic at beholde sin sarkastiske humor, der i den grad udløste et grin (eller 10).
Dominics sarkasme, eller som jeg gerne vil kalde den: charme, bliver især brugt overfor beboerne i Helvede og ikke mindst vores kære Lucifar. Jep, vi får endelig lov til, at lære Lucifar at kende og selvom han, som forventet, var en sadistisk og makaber nar, var det vildt spændende! Han tilføjede lige det ekstra (blodige) unph og var således med til at skabe den ultimativt nervepirrende afslutning!
I denne bog var der også en ny tilføjelse til POV (point of view) fronten, nemlig Slade.
Slade er en lidt usikker (men MEGET modig ;)) dæmon, der til dagligt sveder rundt i Helvede. Han nyder bare ikke rigtigt at være der og så er han stor fan af vores allesammens Dominic Dæmondræber! Slade var virkelig nem at holde af! Han er så klodset og jeg havde flere gange lyst til at pakke ham ind i bobleplast og føre ham i sikkerhed. Hvilket vist ikke helt er pointen med dæmoner, hmm. På trods af hans usikkerhed er han dog hurtig til at stille sig i fronten og jeg må virkelig sige at han kommer på banen i stor stil og er en fantastisk tilføjelse!
Benjamin er endelig (for mit vedkommende) til at holde ud. Han er stadig lidt bitter, men han er virkelig vokset på kort tid, hans tanker er relevante og hans vrede og irritation virker ikke overilet, men mere gennemovervejet og berettiget. Jeg var virkelig vild med hans rolle i "Revolution" og han gik fra at være en møgirriterende karakter, til en virkelig stærk karakter.
Dominic og Syranthia kommer virkelig til at stå på egne ben i denne bog og det var virkelig fedt at se! Som jeg nævnte tidligere nævnt, sker der nemlig ting og sager i denne bog, som de er nød til at få styr på hver for sig, før de kan prøve at få styr på noget sammen.
Bogen runder virkelig serien af på en god måde og selvom der er en åbning her og der, hvilket måske er så vi som læsere, kan bruge vores fantasi lidt (eller som en tanke jeg går og leger med: en mulighed for en spin-off serie dertil, hvis forfatteren engang i fremtiden beslutter sig for at vende tilbage til universet), så går det hele bare op i en helhed.
Jeg må hellere stoppe før jeg begynder at fortælle jer hvad der rent faktisk sker i bogen... Enden af Dominic og co's eventyr er nemlig nået (snøft) og hvilken fantastisk rejse det har været!
Denne serie har virkelig været en positiv, overraskende og enestående oplevelse.
Hvis du er til spændende fantasy, smækfyldt med, til tider plat, humor (der selvfølgelig efterlod mig grædende af grin) - så anbefaler jeg dig virkelig at samle denne serie op!
May 15, 2016
Jeg havde glædet mig så længe til at læse denne bog, men frygtede det samtidig også en smule. For det første ville jeg ikke rigtig have trilogien til at slutte, og for det andet var jeg nervøs for, om jeg ville finde slutningen god nok. Altså ikke fordi jeg forventede, den ville være dårlig, men fordi jeg simpelthen havde så store forventninger, og derfor var ret bange for at blive skuffet.
Bogens historie var rigtig god. Efter min mening var den ret anderledes end de to andre bøger, men det kunne jeg ret godt lide. En stor del af historien foregår i Helvede, hvilket var sådan en fed udvikling – jeg elskede i hvert fald, at man på den måde nærmest startede og sluttede der. Desuden var Helvede bare i det hele taget en rigtig god baggrund for selve historien. Man lærer desuden også mere af Dominics fortid at kende i denne bog, og finder f.eks. ud af hvordan han er forbundet med flere forskellige personer/dæmoner.
Vi følger endnu engang bogens begivenheder fra flere forskellige synsvinkler, og endnu engang fungerede det også virkelig godt. Jeg elsker, at man på den måde får endnu mere historie og personlighed ind over, og samtidig nød jeg bare virkelig alle personligheder. Slade (bogens nye synsvinkel) var et virkelig skønt bekendtskab – og selvom det varede kort, da det jo kun var i denne bog, så endte jeg med at holde rigtig meget af ham. Han virkede så uselvisk, men samtidig havde han nogle skønne drømme, som han virkelig kæmpede for ville gå i opfyldelse. Jeg kunne desuden også godt lide, at vi lærte Tia at kende på en lidt dybere måde. Det var rart at se, at hun ikke ’bare’ er en hård tøs, men at hun faktisk også er ret blød, og har haft flere svære perioder i sit liv.
Bogen er præcis som de andre skrevet i et virkelig godt og humoristisk sprog, som kan få selv de mest triste scener til at lyse op. Desuden er humoren så tyk og tør nogle steder, og jeg elsker det virkelig. Det at Haiberg kan skrive både virkelig smukke og virkelig humoristiske scener, og blande dem sammen på en fantastisk måde, er uden tvivl noget af det, der har fået mig til at elske denne trilogi så meget. Jeg er helt vild med sproget.
Der var dog et eller andet ved bogen som gjorde, at den ikke fangede mig helt så meget som de tidligere bøger. Jeg kan desværre ikke sætte min finger på, hvad det var – eller om det måske bare skyldes min mangel på motivation til at læse. Men det trak desværre læseoplevelsen en anelse ned for mig, da jeg endte med at blive lidt forvirret over handlingen et par gange.
Alt i alt var det dog en virkelig god bog, og selvom jeg virkelig gerne ville læse mere om/med Dominic, så synes jeg, at trilogien blev sluttet ordentligt af. Jeg føler i hvert fald på ingen måder, jeg sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål – jeg føler derimod, at jeg faktisk fik svar på flere spørgsmål, end jeg egentlig følte, jeg havde. Hvilket bare gjorde mig endnu mere begejstret for bogen.
Bogens historie var rigtig god. Efter min mening var den ret anderledes end de to andre bøger, men det kunne jeg ret godt lide. En stor del af historien foregår i Helvede, hvilket var sådan en fed udvikling – jeg elskede i hvert fald, at man på den måde nærmest startede og sluttede der. Desuden var Helvede bare i det hele taget en rigtig god baggrund for selve historien. Man lærer desuden også mere af Dominics fortid at kende i denne bog, og finder f.eks. ud af hvordan han er forbundet med flere forskellige personer/dæmoner.
Vi følger endnu engang bogens begivenheder fra flere forskellige synsvinkler, og endnu engang fungerede det også virkelig godt. Jeg elsker, at man på den måde får endnu mere historie og personlighed ind over, og samtidig nød jeg bare virkelig alle personligheder. Slade (bogens nye synsvinkel) var et virkelig skønt bekendtskab – og selvom det varede kort, da det jo kun var i denne bog, så endte jeg med at holde rigtig meget af ham. Han virkede så uselvisk, men samtidig havde han nogle skønne drømme, som han virkelig kæmpede for ville gå i opfyldelse. Jeg kunne desuden også godt lide, at vi lærte Tia at kende på en lidt dybere måde. Det var rart at se, at hun ikke ’bare’ er en hård tøs, men at hun faktisk også er ret blød, og har haft flere svære perioder i sit liv.
Bogen er præcis som de andre skrevet i et virkelig godt og humoristisk sprog, som kan få selv de mest triste scener til at lyse op. Desuden er humoren så tyk og tør nogle steder, og jeg elsker det virkelig. Det at Haiberg kan skrive både virkelig smukke og virkelig humoristiske scener, og blande dem sammen på en fantastisk måde, er uden tvivl noget af det, der har fået mig til at elske denne trilogi så meget. Jeg er helt vild med sproget.
Der var dog et eller andet ved bogen som gjorde, at den ikke fangede mig helt så meget som de tidligere bøger. Jeg kan desværre ikke sætte min finger på, hvad det var – eller om det måske bare skyldes min mangel på motivation til at læse. Men det trak desværre læseoplevelsen en anelse ned for mig, da jeg endte med at blive lidt forvirret over handlingen et par gange.
Alt i alt var det dog en virkelig god bog, og selvom jeg virkelig gerne ville læse mere om/med Dominic, så synes jeg, at trilogien blev sluttet ordentligt af. Jeg føler i hvert fald på ingen måder, jeg sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål – jeg føler derimod, at jeg faktisk fik svar på flere spørgsmål, end jeg egentlig følte, jeg havde. Hvilket bare gjorde mig endnu mere begejstret for bogen.
March 28, 2020
Fortællingen om Dæmondræberen Dominic er episk og uden sidestykke.
Der findes MASSER af fortællinger om engle og dæmoner rundt omkring; der er skrevet rigtig mange af dem, så man skal ikke lede længe efter at finde dem. Og hele kampen mellem godt og ondt er da også noget af det, der driver rigtig mange fortællinger frem, og det er hovedtemaet i rigtig mange bøger. Men på den anden side gør mængden af fortællinger om engle og dæmoner også, at jeg i hvert fald personligt hurtigt bliver en smule kræsen, og de kommer hurtigt til at minde rigtigt meget om hinanden. Derfor kan jeg selv hurtigt virke en smule forbeholden når det er dét, der er hovedtemaet for en bog eller serie.
Derfor er det fantastisk at se, at historien om Dominic Dæmondræber bryder det mønster, jeg har set tidligere, og gennem alle tre bøger holder et utroligt højt niveau. Den har absolut været læsningen værd og fortjener at blive læst, uanset hvor træt man ellers kan være af engle-og-dæmoner-fortællinger.
Personerne er hele og realistiske med ægte motiver, der virker naturlige, og med en drivkraft der får dem til at udvikle sig i et fint tempo gennem trilogien, og selvom man kan have sine meninger om de forskellige karakterer (der er bestemt nogle, som er lettere at holde af end andre), giver de hver især læseren mulighed for at kunne sætte sig i deres sted, og selvom man ikke vil komme til at holde lige meget af dem alle sammen, vil man sandsynligvis kunne fatte sympati med lagt de fleste ved slutningen af bog 3 her.
Sproget er flydende og har et naturligt flow. Det er fedt at se, at hver karakter har fået sin helt tydelige stemme, så man hurtigt kan pejle sig ind på, hvem der har hvilke replikker, og hvilket synspunkt man nu følger i det pågældende kapitel. Herunder giver de forskellige flashbacks fortsat rigtig god mening for handlingen i nutiden, da de giver en helt særlig dybde til Dominic og gør ham til en mere helstøbt karakter end hvad det ellers havde været muligt at fremstille ham som.
Overordnet er det her en fantastisk vellykket serie, som jeg varmt kan anbefale.
Der findes MASSER af fortællinger om engle og dæmoner rundt omkring; der er skrevet rigtig mange af dem, så man skal ikke lede længe efter at finde dem. Og hele kampen mellem godt og ondt er da også noget af det, der driver rigtig mange fortællinger frem, og det er hovedtemaet i rigtig mange bøger. Men på den anden side gør mængden af fortællinger om engle og dæmoner også, at jeg i hvert fald personligt hurtigt bliver en smule kræsen, og de kommer hurtigt til at minde rigtigt meget om hinanden. Derfor kan jeg selv hurtigt virke en smule forbeholden når det er dét, der er hovedtemaet for en bog eller serie.
Derfor er det fantastisk at se, at historien om Dominic Dæmondræber bryder det mønster, jeg har set tidligere, og gennem alle tre bøger holder et utroligt højt niveau. Den har absolut været læsningen værd og fortjener at blive læst, uanset hvor træt man ellers kan være af engle-og-dæmoner-fortællinger.
Personerne er hele og realistiske med ægte motiver, der virker naturlige, og med en drivkraft der får dem til at udvikle sig i et fint tempo gennem trilogien, og selvom man kan have sine meninger om de forskellige karakterer (der er bestemt nogle, som er lettere at holde af end andre), giver de hver især læseren mulighed for at kunne sætte sig i deres sted, og selvom man ikke vil komme til at holde lige meget af dem alle sammen, vil man sandsynligvis kunne fatte sympati med lagt de fleste ved slutningen af bog 3 her.
Sproget er flydende og har et naturligt flow. Det er fedt at se, at hver karakter har fået sin helt tydelige stemme, så man hurtigt kan pejle sig ind på, hvem der har hvilke replikker, og hvilket synspunkt man nu følger i det pågældende kapitel. Herunder giver de forskellige flashbacks fortsat rigtig god mening for handlingen i nutiden, da de giver en helt særlig dybde til Dominic og gør ham til en mere helstøbt karakter end hvad det ellers havde været muligt at fremstille ham som.
Overordnet er det her en fantastisk vellykket serie, som jeg varmt kan anbefale.
October 16, 2020
En fusion mellem oplæserne fra bind 1-2 og bind 3 vil sjovt!
men sikker fordi oplæserne her, glemmer lid træk vejret, men retfærdiggøre Tybalt så meget bedre end den foregående oplæserne!
Men, sikker en slutning, og sikker en serie!
meget spændende!
Jeg glad for tog chancen for læser serien!
om det er min favorit serie, næ
Men er det serie jeg kan li, ja
Mørk, dyster, dark ond, med sort humor og et hjerte af guld!
men sikker fordi oplæserne her, glemmer lid træk vejret, men retfærdiggøre Tybalt så meget bedre end den foregående oplæserne!
Men, sikker en slutning, og sikker en serie!
meget spændende!
Jeg glad for tog chancen for læser serien!
om det er min favorit serie, næ
Men er det serie jeg kan li, ja
Mørk, dyster, dark ond, med sort humor og et hjerte af guld!
June 30, 2015
Likes:
• Personerne i den her serie… De er alligevel ikke helt så simple, som jeg troede da jeg begyndte på første bind. Dominic var lige pludselig ikke så sort/hvid alligevel, og jeg begyndte faktisk også at synes, at hans måde at handle på var for meget. Alligevel kunne jeg godt lide ham. Det gjorde ham mere menneskelig (ha! Han ville hade at blive kaldt menneske :D ) og lettere at forstå, på en eller anden måde.
Udover det, så kunne jeg rigtig godt lide samspillet mellem Michael og Benjamin, jeg syntes det fungerede så godt! Jeg var virkelig hooked på de to.
• Efterhånden som jeg nærmede mig slutningen blev jeg mere og mere i tvivl om, hvordan den ville ende. Og er der noget, jeg godt kan lide, så er det altså, når jeg ikke kan forudsige bøgernes slutning når man er halvvejs eller 3/4-del inde i bogen.
• Jeg tror, jeg har nævnt det i de to andre anmeldelser også, men hold nu op Louise skriver unikt! Enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Jeg kan godt. Sproget er utrolig dansk og til tider er det i virkeligheden nok også lidt kikset, men jeg synes alligevel, det klæder bogen. Det synes jeg, fordi det virker til, at der har været taget et valg om, at i alle de situationer man kan, der skal man finde et dansk ord, der kan erstatte det engelske. Så er det jo klart, at det til tider vil virke kunstigt, men det er et så utrolig modigt valg, synes jeg, og jeg har kun respekt tilovers for det. Jeg føler mig næsten også overbevist om, at jeg ville kunne slå op i en hvilken som helst bog og alene ud fra sproget kunne identificere, om det er noget Haiberg har skrevet. Og det siger altså ikke så lidt! :)
Dislikes:
• I min anmeldelse af Oprører (første bog) skrev jeg, at jeg godt ville have 8-9 bind. Efter at have læst det sidste, så holder jeg faktisk fast i tanken om flere bind. Årsagen skal findes i, at jeg synes det hele bliver lidt forhastet. Der sker rigtig mange ting og over en meget lang tidsperiode. Jeg ville elske at have været endnu mere i dybden med meget af det, og især de sidste to bind kunne godt have været meget længere, synes jeg. Det blev lidt for rodet til mig, jeg fik forkludret lidt i, hvornår hvad skete og hvorfor.
• Personerne i den her serie… De er alligevel ikke helt så simple, som jeg troede da jeg begyndte på første bind. Dominic var lige pludselig ikke så sort/hvid alligevel, og jeg begyndte faktisk også at synes, at hans måde at handle på var for meget. Alligevel kunne jeg godt lide ham. Det gjorde ham mere menneskelig (ha! Han ville hade at blive kaldt menneske :D ) og lettere at forstå, på en eller anden måde.
Udover det, så kunne jeg rigtig godt lide samspillet mellem Michael og Benjamin, jeg syntes det fungerede så godt! Jeg var virkelig hooked på de to.
• Efterhånden som jeg nærmede mig slutningen blev jeg mere og mere i tvivl om, hvordan den ville ende. Og er der noget, jeg godt kan lide, så er det altså, når jeg ikke kan forudsige bøgernes slutning når man er halvvejs eller 3/4-del inde i bogen.
• Jeg tror, jeg har nævnt det i de to andre anmeldelser også, men hold nu op Louise skriver unikt! Enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Jeg kan godt. Sproget er utrolig dansk og til tider er det i virkeligheden nok også lidt kikset, men jeg synes alligevel, det klæder bogen. Det synes jeg, fordi det virker til, at der har været taget et valg om, at i alle de situationer man kan, der skal man finde et dansk ord, der kan erstatte det engelske. Så er det jo klart, at det til tider vil virke kunstigt, men det er et så utrolig modigt valg, synes jeg, og jeg har kun respekt tilovers for det. Jeg føler mig næsten også overbevist om, at jeg ville kunne slå op i en hvilken som helst bog og alene ud fra sproget kunne identificere, om det er noget Haiberg har skrevet. Og det siger altså ikke så lidt! :)
Dislikes:
• I min anmeldelse af Oprører (første bog) skrev jeg, at jeg godt ville have 8-9 bind. Efter at have læst det sidste, så holder jeg faktisk fast i tanken om flere bind. Årsagen skal findes i, at jeg synes det hele bliver lidt forhastet. Der sker rigtig mange ting og over en meget lang tidsperiode. Jeg ville elske at have været endnu mere i dybden med meget af det, og især de sidste to bind kunne godt have været meget længere, synes jeg. Det blev lidt for rodet til mig, jeg fik forkludret lidt i, hvornår hvad skete og hvorfor.
January 10, 2019
Fantastisk!
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig og var meget tæt på at droppe natsøvnen, for at læse den. Generelt har jeg ikke så meget at sige udover hvor god den var.
Historien havde et rigtig godt flow, og jeg kunne ikke lade være med at vende siderne. Jeg måtte bare vide hvad der skete med Dominic & Co. Noget jeg var glad for var nogle af de ting som der skete, fordi jeg havde forventet at de ting ville være sket i "Udvalgt".
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om slutningen, jeg føler lidt at der mangler et eller andet men den passer godt til hele serien og historien. Personligt føler jeg ikke at historien er slut endnu, jeg sidder i hvert fald med nogle spørgsmål men det nok mest fordi jeg er interesseret i de ting som er uden for hovedplottet.
Helt klart en serie som jeg er sikker på jeg en dag vil genlæse og nyde lige så meget som den første gang!
Dominic: Han er stadig min favorit i historien, holder han nok aldrig op med at være.
Syranthia: Det var interessant at læse nogle af hendes kapitler, er bare glad for at hun ikke satte sig ned og gjorde ingenting.
Michael: Jeg kan stadig godt lide at Micheal skiller sig ud fra de andre engle.
Tybalt: Stadig lige så fantastisk, kunne godt lide at vi så en lidt anden side fra ham.
Benjamin: Tja, han er stadig en lille hidsigprop i mit hoved. Men jeg kan bedre lide ham nu.
Eddie: En meget god karakter, jeg kunne godt lide at vi fik noget baggrundshistorie for ham.
Lucifer: Endelig noget mere med ham.
Slade: Kunne godt lide ham og den udvikling som man så med ham.
"Dominic havde absolut sine dårlige sider, men hvem var perfekt i denne eller nogen af de andre verdener?"
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig og var meget tæt på at droppe natsøvnen, for at læse den. Generelt har jeg ikke så meget at sige udover hvor god den var.
Historien havde et rigtig godt flow, og jeg kunne ikke lade være med at vende siderne. Jeg måtte bare vide hvad der skete med Dominic & Co. Noget jeg var glad for var nogle af de ting som der skete, fordi jeg havde forventet at de ting ville være sket i "Udvalgt".
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om slutningen, jeg føler lidt at der mangler et eller andet men den passer godt til hele serien og historien. Personligt føler jeg ikke at historien er slut endnu, jeg sidder i hvert fald med nogle spørgsmål men det nok mest fordi jeg er interesseret i de ting som er uden for hovedplottet.
Helt klart en serie som jeg er sikker på jeg en dag vil genlæse og nyde lige så meget som den første gang!
Dominic: Han er stadig min favorit i historien, holder han nok aldrig op med at være.
Syranthia: Det var interessant at læse nogle af hendes kapitler, er bare glad for at hun ikke satte sig ned og gjorde ingenting.
Michael: Jeg kan stadig godt lide at Micheal skiller sig ud fra de andre engle.
Tybalt: Stadig lige så fantastisk, kunne godt lide at vi så en lidt anden side fra ham.
Benjamin: Tja, han er stadig en lille hidsigprop i mit hoved. Men jeg kan bedre lide ham nu.
Eddie: En meget god karakter, jeg kunne godt lide at vi fik noget baggrundshistorie for ham.
Lucifer: Endelig noget mere med ham.
Slade: Kunne godt lide ham og den udvikling som man så med ham.
"Dominic havde absolut sine dårlige sider, men hvem var perfekt i denne eller nogen af de andre verdener?"
May 14, 2023
Revolution er en god slutning på trilogien - en rigtigt romantisk slutning og jeg indrømmer, at det elsker jeg :-)
Bogen fortsætter stilen fra de to første. Spændingskurven er klar især mod bogens slutning, hvor jeg blev helt åndeløs. Sproget er godt, og humoren er helt i særklasse. Persongallariet er stort nu, men de har alle deres rolle, og er alle godt lavet - med Dominic har Louise skabt en helt unik karakter, som jeg elsker.
Der springes også forsat i tid, fordi der er ting fra Dominics fortid, vi har brug for at vide, men i bogens start virker det som 'mere af det samme'. Samtidig gælder det egentlig både for denne bog og for seriens nummer to, at der er ting, vi godt kunne have dvælet mere ved, ting jeg gerne ville vide og/eller vide mere om.
Alt i alt en fremragende bog og trilogi som anbefales til alle fantasylæsere
Bogen fortsætter stilen fra de to første. Spændingskurven er klar især mod bogens slutning, hvor jeg blev helt åndeløs. Sproget er godt, og humoren er helt i særklasse. Persongallariet er stort nu, men de har alle deres rolle, og er alle godt lavet - med Dominic har Louise skabt en helt unik karakter, som jeg elsker.
Der springes også forsat i tid, fordi der er ting fra Dominics fortid, vi har brug for at vide, men i bogens start virker det som 'mere af det samme'. Samtidig gælder det egentlig både for denne bog og for seriens nummer to, at der er ting, vi godt kunne have dvælet mere ved, ting jeg gerne ville vide og/eller vide mere om.
Alt i alt en fremragende bog og trilogi som anbefales til alle fantasylæsere
May 12, 2024
En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst.
Kunne simpelthen ikke lægge bogen fra mig.
Etteren og toeren var også rimelige spændende i sig selv, men denne tager toppen.
Denne bog gav en rigtig god finale til trilogien.
Selvom jeg ville ønske jeg kunne forsætte med at læse mere om dem.
Det bliver svært at finde den næste nye bog at læse efter denne.
Kunne simpelthen ikke lægge bogen fra mig.
Etteren og toeren var også rimelige spændende i sig selv, men denne tager toppen.
Denne bog gav en rigtig god finale til trilogien.
Selvom jeg ville ønske jeg kunne forsætte med at læse mere om dem.
Det bliver svært at finde den næste nye bog at læse efter denne.
March 28, 2019
Jeg elsker dæmon historier og Dominics er ingen undtagelse.
Historien er velskrevet og spækket med en god portion ironi og spidse bemærkninger, som ofte kendetegner gode dæmonfortællinger.
Læs dem alle 3 straks!!!
Historien er velskrevet og spækket med en god portion ironi og spidse bemærkninger, som ofte kendetegner gode dæmonfortællinger.
Læs dem alle 3 straks!!!
February 24, 2022
Har hørt denne på lydbog. Jeg brød mig ikke meget om oplæseren i forhold til hvordan Dominik blev fremført de to første bøger, så det er lidt synd.
Rigtig fin bogserie.
Rigtig fin bogserie.
January 29, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i august 2018.
Jeg havde meget store forventninger til Revolution og måske er det derfor, det tog mig lang tid at læse den, selv efter jeg faktisk havde fået den hjem. For jeg var virkelig nervøs for, om den kunne leve op til de første to bøger, som jeg var virkelig imponeret over. Og jeg vil også gerne starte med at sige, at det ikke er min favorit i serien. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om den, men den føltes lidt flad i forhold til de tidligere bøger, der holdt mig hen i spænding og nærmest febrilsk bladren for at nå til slutningen.
Revolution nyder naturligvis på et gensyn med Dominic og Tia, og alt deres personlige drama, der for alvor bliver stort i denne her bog, da Tia opdager deres fælles fortid og først bliver godt og grundigt og meget forståeligt stjernegal på Dominic over at han har holdt det hemmeligt. Men det var for mig at se ret fedt, at det betød at hun kom til at stå meget mere på egne ben og måtte tackle udfordringerne alene. Det giver hende plads til at skinne igennem på en måde, jeg savnede i den foregående bog. Ikke fordi Dominic overskygger hende, men i Revolution er Dominic mere eller mindre hele tiden sat ud af spillet og det er op til Tia og alle Dominics og hendes mange, brogede allierede at hjælpe Dominic ud af de enorme vanskeligheder, han er kommet i. Og det er virkelig en broget forsamling og jeg tror, at det er det, Michael mener. Ærkeenglen er ligesom Dominics “kontaktperson” til englene og mener at Dominics indflydelse rækker langt bredere end han eller nogen anden er klar over og det beviser bogens handling også. Men jeg savnede på en eller anden måde en større sammenhæng med Dominics meget lange historie i menneskeverdenen, som blev udforsket i bog to og som var et af mine yndlingsmomenter.
Naturligvis byder bogen også på et gensyn med Benjamin, som til at begynde med er lidt af en nar, lige som han var i den første bog og det er svært at holde med ham, når alt han gør er at brokke sig, og han bitterhed og vrede har tidligere været næsten uudholdelig. Men i Revolution får hans og Michaels forhold lov til at udvikle sig og Benjamins personlighed vokser rigtig meget og han bliver en større, bedre, person. Og så blev jeg så glad, da Haiberg lige pludselig introducerede Lucifar, ikke Dominics kat, men the real deal. Og han er virkelig skræmmende, på sådan en måde, der er svær at sætte fingeren på. Der er helt bestemt noget i vejen med ham, men han virker ikke alene ond, markaber og grusom, men også på en eller anden måde forstyrret. Det var helt perfekt. Det bliver også introduceret en lang række bipersoner, hvoraf nogle af dem får en skæbne, jeg blev meget ked af at læse om. I det hele taget synes jeg at slutningen føltes en smule rushed, og jeg kunne godt have ønsket mig noget mere.
Hvad der virkelig fascinerer mig ved denne her bog, og ved Haibergs univers i det hele taget, er at det ikke føles som noget, jeg har læst før. Serien er sprængfyldt med humor og morsomme ord og vendinger, samtidig med at den tackler nogle virkelig store temaer som synd og død, liv og tilgivelse, og frihed. Haiberg er endnu en gang rigtig god til at blande fantasiske elementer med ideer omkring disse store spørgsmål på en måde, så læseren føler sig underholdt hele vejen igennem. Og så var det så fedt endelig at komme ned på “den varme underetage” og opleve Haibergs version af Helvede med egne øjne. Det er et skræmmende sted, hvor det bestemt kan mærkes, at der ikke er plads til rigtigt at slappe af eller sænke paraderne hundrede procent. For eksempel afsløres den markabre kilde til dæmonernes ellers morsomme og humoristiske broderier og det passer virkelig godt til Haibergs version af Helvede.
Jeg har været rigtig glad for at læse Dæmondræberen-trilogien og det er en rejse, jeg ikke ville have været foruden. Revolution er lige som resten af serien fuldt af humor og virkelig meget sarkasme, sort humor og deslige, mens den fortæller en historie om mod og frihed, kærlighed og så meget mere, at man kunne være bange for at bogen ville falde sammen under vægten af alt det. Men det sker ikke. Og som slutning på serien føles Revolution lidt anderledes end de andre, men det er en god slutning og kan godt måle sig med de to første. Og det er langt fra for sent at stifte bekendtskab med en ret så drømmefyr-agtig badboy som Dominic og Haibergs skønne, unikke univers.
Jeg havde meget store forventninger til Revolution og måske er det derfor, det tog mig lang tid at læse den, selv efter jeg faktisk havde fået den hjem. For jeg var virkelig nervøs for, om den kunne leve op til de første to bøger, som jeg var virkelig imponeret over. Og jeg vil også gerne starte med at sige, at det ikke er min favorit i serien. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om den, men den føltes lidt flad i forhold til de tidligere bøger, der holdt mig hen i spænding og nærmest febrilsk bladren for at nå til slutningen.
Revolution nyder naturligvis på et gensyn med Dominic og Tia, og alt deres personlige drama, der for alvor bliver stort i denne her bog, da Tia opdager deres fælles fortid og først bliver godt og grundigt og meget forståeligt stjernegal på Dominic over at han har holdt det hemmeligt. Men det var for mig at se ret fedt, at det betød at hun kom til at stå meget mere på egne ben og måtte tackle udfordringerne alene. Det giver hende plads til at skinne igennem på en måde, jeg savnede i den foregående bog. Ikke fordi Dominic overskygger hende, men i Revolution er Dominic mere eller mindre hele tiden sat ud af spillet og det er op til Tia og alle Dominics og hendes mange, brogede allierede at hjælpe Dominic ud af de enorme vanskeligheder, han er kommet i. Og det er virkelig en broget forsamling og jeg tror, at det er det, Michael mener. Ærkeenglen er ligesom Dominics “kontaktperson” til englene og mener at Dominics indflydelse rækker langt bredere end han eller nogen anden er klar over og det beviser bogens handling også. Men jeg savnede på en eller anden måde en større sammenhæng med Dominics meget lange historie i menneskeverdenen, som blev udforsket i bog to og som var et af mine yndlingsmomenter.
Naturligvis byder bogen også på et gensyn med Benjamin, som til at begynde med er lidt af en nar, lige som han var i den første bog og det er svært at holde med ham, når alt han gør er at brokke sig, og han bitterhed og vrede har tidligere været næsten uudholdelig. Men i Revolution får hans og Michaels forhold lov til at udvikle sig og Benjamins personlighed vokser rigtig meget og han bliver en større, bedre, person. Og så blev jeg så glad, da Haiberg lige pludselig introducerede Lucifar, ikke Dominics kat, men the real deal. Og han er virkelig skræmmende, på sådan en måde, der er svær at sætte fingeren på. Der er helt bestemt noget i vejen med ham, men han virker ikke alene ond, markaber og grusom, men også på en eller anden måde forstyrret. Det var helt perfekt. Det bliver også introduceret en lang række bipersoner, hvoraf nogle af dem får en skæbne, jeg blev meget ked af at læse om. I det hele taget synes jeg at slutningen føltes en smule rushed, og jeg kunne godt have ønsket mig noget mere.
Hvad der virkelig fascinerer mig ved denne her bog, og ved Haibergs univers i det hele taget, er at det ikke føles som noget, jeg har læst før. Serien er sprængfyldt med humor og morsomme ord og vendinger, samtidig med at den tackler nogle virkelig store temaer som synd og død, liv og tilgivelse, og frihed. Haiberg er endnu en gang rigtig god til at blande fantasiske elementer med ideer omkring disse store spørgsmål på en måde, så læseren føler sig underholdt hele vejen igennem. Og så var det så fedt endelig at komme ned på “den varme underetage” og opleve Haibergs version af Helvede med egne øjne. Det er et skræmmende sted, hvor det bestemt kan mærkes, at der ikke er plads til rigtigt at slappe af eller sænke paraderne hundrede procent. For eksempel afsløres den markabre kilde til dæmonernes ellers morsomme og humoristiske broderier og det passer virkelig godt til Haibergs version af Helvede.
Jeg har været rigtig glad for at læse Dæmondræberen-trilogien og det er en rejse, jeg ikke ville have været foruden. Revolution er lige som resten af serien fuldt af humor og virkelig meget sarkasme, sort humor og deslige, mens den fortæller en historie om mod og frihed, kærlighed og så meget mere, at man kunne være bange for at bogen ville falde sammen under vægten af alt det. Men det sker ikke. Og som slutning på serien føles Revolution lidt anderledes end de andre, men det er en god slutning og kan godt måle sig med de to første. Og det er langt fra for sent at stifte bekendtskab med en ret så drømmefyr-agtig badboy som Dominic og Haibergs skønne, unikke univers.
September 4, 2021
Den her serie er uden tvivl en af mine yndlings danske bogserier. Den har været sjov, hygge, nervepirrende og bare helt igennem fantastisk at læse.
Jeg kan meget godt lide karaktererne, hvordan de har udviklet sig og måden de interagere med hinanden. Mine yndlings er helt klart Benjamin, katten Lucifer og Dominic (Eddie og Tybalt var også absolut fantastiske!).
Plottet er fangende, det er især sjovt at læse hvordan historiske begivenheder er blevet til krige mellem dæmoner og engle – og at det hele passer sammen.
HVORFOR SKULLE *DE* (IYKYK) karakter dø! Bare at tænke på det nu, får tristheden frem i mig. Ej altså! Det er på ingen måder fair!! Måtte samle min kæbe op fra jorden igen, da jeg fik det spoilet.
Jeg tror ikke jeg vil komme mig over denne bog, og det er uretfærdigt det allerede er slut!
Jeg kan meget godt lide karaktererne, hvordan de har udviklet sig og måden de interagere med hinanden. Mine yndlings er helt klart Benjamin, katten Lucifer og Dominic (Eddie og Tybalt var også absolut fantastiske!).
Plottet er fangende, det er især sjovt at læse hvordan historiske begivenheder er blevet til krige mellem dæmoner og engle – og at det hele passer sammen.
HVORFOR SKULLE *DE* (IYKYK) karakter dø! Bare at tænke på det nu, får tristheden frem i mig. Ej altså! Det er på ingen måder fair!! Måtte samle min kæbe op fra jorden igen, da jeg fik det spoilet.
Jeg tror ikke jeg vil komme mig over denne bog, og det er uretfærdigt det allerede er slut!
December 15, 2020
Denne gang møder vi Syranthia, en engel, der for flere tusinde år gjorde det utilgivelige at forelske sig i menneske. Hun blev forvist og i stedet kendt som en falden engel. Siden hendes elskede dødede har sorgen være så altødelæggende, at hun aldrig er kommet sig over tabet. Lige indtil den dag hun møder Dominic Dæmondræberen. For første gang i årtusinde er der en der noget, som oprigtigt bringer hende glæde. Der er noget ganske særligt ved Dominic, noget ved hans sjæl noget, der gør ham så unik, at Syranthia nu er klar til bryde dørene i helvede ind.
Resten af anmeldelsen kan I læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide den.
Resten af anmeldelsen kan I læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide den.
May 27, 2015
loooove it!!
May 23, 2015
I really like Louise's books - her universe is so exciting, and I could almost not put down the book. The characters are so alive!
July 5, 2015
I just loved this book. So very well written. Humor and action, all packed together in one book. I can't get my hands down. Loved it, loved it, loved it.
Displaying 1 - 22 of 22 reviews