With her previous books - Sovietistan, The Border and High - Erika Fatland has established herself as an icon of international travel writing. Now she takes on a new tracing the legacy of the Portuguese seafarers whose voyages changed the course of history.
In the 15th century, Portuguese sailors sailed ever further south, driven on by their king, Henry the Navigator, and a new type of ship, known for its agility, speed and capacity for sailing against the the caravel. And in 1498, Vasco da Gama found the sea route to India - and the world was never the same again.
The Portuguese empire was the first global colonial empire - and the last. It stretched from Cape Verde to Goa, from Nagasaki to the Amazon, until it unravelled in the late 20th century. Following in the wake of the caravels, Erika Fatland takes us on an epic journey around the world to learn what traces the Portuguese left behind - architecture, language, culture and government.
A phenomenal number one bestseller in Norway, where it kept Knaussgaard himself off the top spot, The Navigators is a travelogue that spans centuries as readily as miles, and allows to a whole swathe of disparate lands through a fresh new lens.
Erika Fatland is a Norwegian anthropologist and writer who has written multiple critically-acclaimed books, including Sovietistan and The Border. Fatland was born in Haugesund, Norway, in 1983, and studied at the University of Oslo and the University of Copenhagen.
Fatland is best known for her travel writing and has written several books: Her first travel book Sovietistan, published in 2015, was an account of her travels through five post-Soviet Central Asian nations, Kazakhstan, Tajikistan, Kyrgyzstan, Turkmenistan and Uzbekistan. It has been translated into 12 languages. This was followed by The Border: A Journey Around Russia Through North Korea, China, Mongolia, Kazakhstan, Azerbaijan, Georgia, Ukraine, Belarus, Lithuania, Poland, Latvia, Estonia, Finland, Norway, and the Northeast Passage, an account of her travels around Russia's border, from North Korea to Norway. Both books have been translated into English by Kari Dickson, and both received critical acclaim from reviewers in the US and UK.
She wrote two earlier books: The Village of Angels (2011) about the Beslan massacre and The Year Without a Summer about the Utoya massacre. She has also written the children’s book The Parent War.
She has received numerous awards, among them the Norwegian Booksellers’ Prize for Nonfiction and the Wesselprisen (2016). She speaks eight languages including Norwegian, English, French, Russian, German, Italian, and Spanish. She lives in Oslo.
Et mesterverk. Hun skildrer så godt atte hjælp. Og perfekt bygget opp. Fantastiske digresjoner og fortellinger fra folk verden rundt som gir boken en sjelden sjel. Anbefales.
Jeg elsker prosjektet!! Reisen er spennende og lærerik (ikke spør hva jeg husker). Blir så sykt imponert over alt hun kan og finner ut av og alle hun klarer å komme i kontakt med. Jeg kosa meg mest med boka, men jeg kjedet meg også med noen partier. En annen ting er at det er noen historier som er ganske grusomme, og som det reflekteres litt for lite over, syns jeg. Det er plass til det i en reiseskildring (f.eks. hvis du fjerner noe oppramsing av tronarvinger og årstall hehe).
non il libro di Fatland che mi è piaciuto di più. L'ho trovato a tratti un po' "monotono": segue infatti l'espansione del dominio coloniale portoghese nel mondo che, purtroppo, si ripete con lo stesso sistema di paese in paese, di isola in isola: dove non riesce negoziando si riesce con i cannoni. Mi sono persa per esempio fra i vari Pietro e Giovanni che si sono succeduti fino ai nostri giorni fra Portogallo e Brasile. Di qualche paese non ricordo già più molto. Interessante quando racconta di quel che è rimasto, di portoghese, a distanza di secoli nei paesi conquistati: lingua, minoranze religiose, costumi. Molto piacevoli i racconti delle sue esperienze fra taxi, diluvi, samba, asini, timonieri. Contenta di averlo letto, contenta di averlo finito
Man kan jo kvie seg litt før man begynner på en historiebok på 700 sider – men Sjøfareren var virkelig verdt det. Erika Fatland leverer en bok som ikke bare forteller én historie, men vever sammen egne reiseskildringer med fortid og nåtid.
Utgangspunktet er det «glemte» portugisiske imperiet. Eller, kanskje ikke helt glemt – Vasco da Gama, Henrik Sjøfareren og Ferdinand Magellan er kjent for mange – men den større fortellingen om det lille, fattige kongeriket som i starten av 1400-tallet seilte ut for å kristne og kontrollere en ukjent verden, er mindre kjent. Med overlegne skip, krutt og kanoner – og ikke minst eventyrlyst og ønske om storhet – etablerte portugisiske sjømenn kolonier og handelsstasjoner fra Brasil i vest til Japan i øst. Historien er brutal.
Fatland tar også for seg det moderne Portugal og imperiets langstrakte avvikling. Hun skildrer Salazars autoritære regime, som styrte landet i over 30 år, og forklarer hvordan Portugal – som siste kolonimakt – først slapp taket i sine afrikanske kolonier i 1975.
Den tredje fortellingen er kanskje den mest lærerike: Fatlands reise gjennom de 21 tidligere koloniene. Her møter hun og intervjuet et mangfold av stemmer – fra presidenter til urbefolkning – og får innblikk i hvordan arven etter det portugisiske imperiet fortsatt former samfunn, identitet og politikk. Hvordan ser disse landene på sine tidligere koloniherrer i dag? Fatlands intervjuer fra Angola til Øst-Timor, gir mange forskjellige svar på det.
Lite visste jeg hvor lite jeg visste om Guinea-Bissau, St. Helena, Macao og Malakka. Sjøfareren er både opplysende og spennende! Sommerens store leseopplevelse. Anbefales!!
Sommeren e offisielt ferdig når sommerboka e ferdig.
Æ starta ut med sol og varme i Italia. Leste til frokost, på solsenga, i hengekøya, og siden bare gikk unna. Æ imponerte med fun facts om alle land som hete Guinea, og æ kunne ikke tenke mæ nåkka anna enn at den her boka sku æ KOSE mæ med. Ankomst Norge etter tre uke med lesing for nytelsens skyld. Her blei det jobb. Æ blei lei. Alle de historiske fortellingen va lik. Portugiseran kom, det va skjørbuk, det va nederlendera, det va en lokal konge å forhandle med, og verbtida endra sæ flere gang i løpet av ei setning. Så nærma bokklubben sæ, æ leste med nedtelling. «Ikke nu. Æ må lese tjue minutt hver dag for å bli ferdig.» Det va som å legge de siste 100 bitan i et 1000 brikkers puslespill. En arbeidsoppgave, ei leksa, nåkka æ egentlig like, men som æ måtte gjøre - og æ koste mæ ikke lengre.
Alt i alt ei bok æ kan anbefale til andre som har løst å lese om historie, politikk, hverdagsliv, og reising. Men bare ikke helt boka for mæ.
Bonus: Når han Mats har lest den, skal vi reise til Portugal. Det e jo nåkka å se fram til.
Erika Fatland har blitt en av de virkelig store stjernene innenfor norsk sakprosa. Hun har klart å hacke systemet ved å skrive så gode reisememorarer at det har blitt noe hun kan leve godt av – hatten av for det!
Personlig er «Grensen» en favoritt, der Fatland besøker samtlige av Russlands absurd mange naboland. Prosjektet i «Sjøfareren» er å besøke alle landene og territoriene som på ett eller annet tidspunkt har vært under portugisisk styre.
Portugal har aldri vært et land som jeg har hatt noe særlig interesse for, og derfor var det med en mild skepsis jeg satte meg ned med den drøyt 700 sider kolossen av en bok.
Fatland tar oss med på en reise som strekker seg fra Brasil i vest til Japan i øst, tidvis på et norskeid bilfrakteskip for å kjenne på hvordan livet på havet fortoner seg. Magien med prosaen til Fatland er at hun har en evne til å skildre både mennesker og omgivelser på en levende og malende måte som gjør at man som leser føler at man er med på turen. Hun har også et blikk for morsomme og absurde detaljer som fungerer svært godt som krydder underveis.
Likevel sitter jeg igjen med en følelse av at prosjektet er for ambisiøst. Å holde på leseren gjennom 700 sider er en kunst i seg selv, og tidvis sitter jeg med følelsen av at «Sjøfareren» er skrevet som et enkeltbind i en «alle verdens land»-samlekasett som man kan ta fram når man for eksempel skal reise til Brasil og bare vil lese om det landet.
Det blir litt lange strekk med tørr historie som bare i varierende grad fremstår som essensielt for å bygge opp rundt det som skjer i nåtiden på reisene til Fatland. Sånn sett er hun et offer av egen suksess – det hadde vært nødvendig med strengere redigering og utstrakt bruk av rødpenn for at resultatet skulle bli bedre.
For en fantastisk reiseskildring! Et imponerende arbeid som inneholder ekstremt mye informasjon og god historie, presentert på ulike vis, gjennom Erikas møter, fortellinger eller opplevelser. Man lærer utrolig mye spennende, og hvis man vil huske ting i etterkant, så anbefaler jeg at man enten skriver litt ned eller ringer sine venner og gjenforteller nye fun facts
Dette er litt av en murstein, men en veldig fornøyelig en. Boka er som ventet meget god. Det ligger et imponerende stykke arbeid bak denne boka. Erika Fatland klarer å kombinere historie, geografi og reising, og den er midt i blinken for meg. Det er en del land og steder som omtales i denne boka jeg visste lite om fra før. Noen frister det å reise til, mens andre styres det nok unna.
Det eneste som er synd er at den enorme mengden arbeid hun legger ned i hver bok gjør at det realistisk sett ikke kommer noen ny bok før om tre-fire år. Jeg er spent på hvilken region eller tema hun vil ta da.
Boka: Fem stjerner! Leseropplevelsen: Tre stjerner.
Må innrømme at jeg slumret litt gjennom denne, men jeg tror det er fordi jeg var SÅ klar for å høre Erikas rolige stemme lese denne boka selv - hun leser lydbøkene sine på en så fin, nær og morsom måte!
Jeg liker Gisken som oppleser, men ikke når forfatteren selv har lest mange av de andre bøkene sine. Dette ligger dog i mine forventninger og ikke i boka, Fatland skriver nydelig og intrikat som alltid!
En fantastisk fortelling om Portugals storhetstid, en god porsjon historie sydd sammen med Erikas eventyr i løpet av pandemien. Jeg lærte meg masse og fikk «besøkt» land og øyer jeg knapt visste fantes.
Denne moppedreng udgjorde min sommerhuslæsning, og meget passende er jeg nu færdig.
Portugal var en af verdens største kolonisatorer. På et eller andet tidspunkt mellem 1400- og 1800-tallet havde Portugal utallige kolonier, fra bittesmå øer til Brasilien. Erik Fatland besøger dem alle i løbet af denne bogs 672 sider, det meste af tiden på fragtskibe, i plimsollere, bag på motorcykler og i gamle biler. Samtidig får vi fortalt Portugals historie, der består af et sandt virvar af konger, dronninger, personalunioner, krige og erobringer, som man vist skal være historiker med klæbehjerne for at holde styr på.
Henrik Søfareren, som bogen er opkaldt efter, var kongesøn i 1400-tallet og finansierede adskillge sørejser, der forsøgte at opdage nyt land og opdagede adskillige lande i Afrika. Selv forlod han ikke Portugal. Mange andre opdagelsesrejsende og kongelige fulgte efter, og man lykkedes fx med at have krydderimonopol i op mod 100 år, og Portugal blev stenrigt, da man fandt guld i Brasilien. De var ikke flinkere kolonisatorer end nogen andre, men de integrerede sig i højere grad de steder, de koloniserede. Dvs. de giftede sig med de lokale, og mange portugisere flyttede ud – og blev. Fatland finder lommer af portugisktalende de mest utrolige steder på kloden.
Ind imellem fortæller hun sjove historier, som denne fra 1400-tallet om Fernao Lopes, der må siges at have været helt utroligt uheldig. Han gjorde noget, han ikke burde, og så fik han hugget næsen, ørerne, den ene hånd og tommelfingeren på den anden af. Dette fandt sted i Indien, så da han blev fri af fangenskab ønskede han sig selvfølgelig væk derfra. Han kom med et skib mod Portugal, men undervejs gjorde man holdt på Skt. Helena (ja, der hvor Napoleon mange år senere endte sit liv), hvor han simpelthen hoppede af. 2000 km. til land den ene vej og 4000 den anden... Han boede der i 14 år, ganske alene, og blev berømt i Portugal, fordi så mange skibe lagde til og mødte ham. Så rejste han hjem til Portugal, men efter nogle år fortrød han og vendte tilbage til Skt. Helena, hvor han levede til sin død.
Det eneste, der er tilbage af Portugals enorme kolonirige er Azorerne og Madeira.
Et imponerende stykke sosialantropologi, men jeg er neppe riktig leser for denne boka. Blir for vidtrekkende og for lite sammenheng her for min del.
Det deskriptive tar overhånd, og jeg savner en nerve og et budskap. All informasjon videreformidles relativt uladet - noe som er korrekt, men som jeg synes gjør boka tung og litt formålsløs. De beste delene for meg var de om Angola og Øst-Timor. Der kommer forfatterens vinklinger og egenrefleksjon mer til sin rett.
Ett otroligt ambitiöst bokprojekt, och så väl utfört! Erika Fatland skapar ett fantastiskt panorama över Portugals spännande historia som ett globalt imperium genom att bokstavligen talat resa i portugisernas fotspår (eller snarare farvatten). Extra kul var det att läsa på originalspråket norska, vilket jag aldrig har gjort tidigare.
Som den åbenbart helt geniale portugisiske skibstype en “karavel” kan også Fatland holde en konstant interesse og nysgerrighed flydende over et rørt farvand af århundredes kolonihistorie, handel, oprør og ikke mindst søfart.
For en historisk og geografisk reise! Virkelig en opplevelse av en bok. For meg som har bodd i både Portugal og Brasil, er det kanskje ekstra interessant å lese om det portugisiske imperiet. Som var det første globale koloniriket/imperiet, og det siste. Men denne boken er for alle, lettlest og fengslende.
Jeg liker kjempegodt blandingen av kolonihistorie, frigjøring og intervjuer. Dette er en underholdende og informativ bok med lettfordøyelig språk og tidvis knusktørr humor. Det var dessverre 3-4 tilfeller jeg opplevde som nedlatende mot steder eller folk hun besøkte, og det gjorde at jeg ble sittende å lete etter ting å være uenig i, noe som selvfølgelig trakk ned leseopplevelsen.
Det var flere steder jeg satt med flere spørsmål etter intervjuene, og ønsket meg mer informasjon som kontekst til det folk fortalte. Jeg synes også det er pussig at hun bare intervjuet portugisisktalende folk i Goa, at fokus var på bevaring av kultur istedenfor hvordan det hadde vært i kolonitiden. Skulle gjerne hatt begge deler! Til gjengjeld kunne noe info om amerikanske investorer i Macau vært droppet, eller skilpadden på Sankt Helena.
Det er et imponerende arbeid og vel verdt å lese, men ikke noen terningkast seks-bok.
Flott bok om Portugals imperie! Noe gjentakende midtdel hvor prosessen er til dels lik i hvert nye land og område; området oppdages, kriger mot lokalbefolkningen, kristner, dreper, tar laver, forliser eller dør av skjørbuk. Fatland henter seg flott inn igjen mot slutten hvor Brasil og Portugals monarkiske historie gjennomgås.
Erika Fatland non delude. In questo libro racconta in modo efficace il dominio coloniale portoghese, alternando le sue avventure personali nei vari territori (o in nave) alla storia di personaggi, spedizioni, etc. Davvero una lettura che arricchisce.