Hvis jeg var fjernsyn

by Iben Mondrup, Louise Juhl Dalsgaard, Tomas Lagermand Lundme

En samling danske noveller, der udforsker ensomhedens mange facetter og menneskets søgen efter fællesskab.

Noveller om ensomhedens forskellige former og længslen efter forbindelse.

Denne bog bringer ny dansk litteratur, der dykker ned i ensomhed, både blandt venner, efter brud, efter krig og i livet som misbruger eller offer for misbrug. Trods ensomhedens mørke temaer bærer fortællingerne en stærk længsel efter fællesskab, som måske kan findes i naturen, i litteraturen eller i mødet med andre mennesker.

Indhold:
Uroer(Dorthe Nors)
Hvis jeg var fjernsyn(Tomas Lagermand Lundme)
Hjem(Maria Dixen)
Ny dag nyt dyr(Peter Adolphsen)
Karl lander klokken 16(Iben Mondrup)
Akvarium(Mikael Josephsen)
Fødselsdag(Amalie Langballe)
Tsuki(Elias Sadaq)
Alene hjemme(Lucia Odoom)
Hjemmefra(Alen Causevic)
Ildfluer(Arne Herløv Petersen)
Trold uden æske(Louise Juhl Dalsgaard)
Syv dage(Jesper Uhrup Jensen)

173 pages, Hæftet

First published March 3, 2026

About the author

Iben Mondrup er opvokset i Grønland. Hun debuterede som romanforfatter i 2009, med romanen "Ved slusen". I 2012 udgav hun romanen "En to tre - Justine", der blev fulgt af den selvstændige efterfølger, "Store Malene", året efter.
Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".

Reviews

[Ingrid Jensen · Rating 3 out of 5]

3,8. 13 noveller. Nogle var gode, mens andre ikke rigtigt havde en sammenhængende handling.

[Emma · Rating 3 out of 5]

Den novelle der gjorde det største indtryk på mig var Amalie Langballes. Mange af novellerne kredsede om ensomhed i relation til nogen, men jeg savnede lidt noveller i relation til ingen. Et ældre menneske hvis livspartner ikke længere er der og vennerne er døde, eller et ungt menneske der har måtte droppe ud af sin HF og ikke længere har sin daglige gang sammen med andre. Hvad vil det sige at være et gammelt træ på en kirkegård, der har set barnevogne køre forbi og mennesker blive lagt i graven? Hvad vil det sige at være en danser, der ikke længere kan bevæge kroppen, som må sige farvel til den passion og det fællesskab som følger med? Måske savnede jeg yderlighederne lidt. I går så jeg noget med et menneske som kan huske alle dage i hendes liv, det må også være ufatteligt ensomt, ikke at kunne pakke noget væk, og det må i mindre grad også være tilfældet hos mange forfattere. Særheder og anderledeshed kan være meget ensomt, og det er meget klassisk at en kunstner føler sig misforstået. Hvilken ensomhed findes der i at ens selvbillede ikke stemmer overens med andres opfattelse af en. Hvor stor en trang til at forklare sig kan en menneske få hvis noget usandt rygtes? Det kunne være idéer til en 2’er. Tak for at skrive!

[Christina Them · Rating 3 out of 5]

Er nok nærmest på 3,5-3,75 - nogle fine noveller indimellem, men også et par, der slet ikke ikke fangede mig