Lejlighedssange

by Stine Pilgaard

Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer.

Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig.

”Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force. ”

Genres: Danish, Fiction, Contemporary, Humor, Audiobook, Roman, Novels

219 pages

Published February 20, 2015

About the author

Stine Pilgaard, f. 1984, er opvokset i Århus, har gået på Forfatterskolen og er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur. Hun debuterede med romanen "Min mor siger" (2012), som blev solgt til udgivelse i Norge og Island og nomineret til DR Romanprisen.

Reviews

[niels munk · Rating 5 out of 5]

Lejlighedssange var vildt underholdnede og ufatteligt klogt skrevet.
Bare titlen. at hovedpersonen skriver lejlighedssange til menneskerne i sit liv. At vi får sange til specielle lejligheder i løbet af bogen, og at hele miljøet jo et i lejlighederne. Og at personerne deri er så velkendte, man kunne tænke at stine havde valgt én af hver, for at få bredden af forskellige personligheder der findes med i sin roman. men de virker allesammen totalt reelle, velvalgte og selvom de er sjove er de ikke karikerede.

Dejligt at læse Pilgaard igen, havde glædet mig til denne bog siden jeg fandt ud af den skulle komme. og jeg blev ikke skuffet. en værdig efterfølger til "min mor siger"

[janasbuecherwelt]

Rezension zu "Lieder aller Lebenslagen" von Stine Pilgaard.

Ihre ersten beiden Bücher habe ich bereits gelesen. Und war dementsprechend sehr gespannt auf dieses neue Buch der Autorin.

Lieder aller Lebenslagen erzählt vom Leben in einem Genossenschaftshaus mit 4 Generationen unter einem Dach. Die Ich-Erzählerin schreibt und dichtet Lieder zu jedem Anlass in Dänemark Pflicht sind.

Mir hat dieser Roman wirklich sehr gut gefallen. Habe ihn auch bisher am liebsten von den drei Romanen gelesen. Für mich persönlich ein absoluter Wohlfühlroman, der gut in den Herbst/Winter passt.
Von meiner Seite gibt es eine Leseempfehlung.

[Lulufrances · Rating 4 out of 5]

Actual rating 4.5

Heartwarming!
We all know that Irish writers mix something special into their prose but hear me out – so do the Danes!
I‘ve been loving so many Danish books in recent years and I will also add Stine Pilgaard to my auto-read list now, comforting and warm and beautifully quirky.
If you enjoy Mariana Leky, read this.

[Clarissa · Rating 3 out of 5]

Eh, lieb aber irgendwie schon beim lesen wieder vergessen, weil es für mich etwas belanglos war.

[Ida Gothelf · Rating 4 out of 5]

I Stine Pilgaards fantastiske roman “Lejlighedssange” skildres hverdagen på en genkendelig men inspirerende måde. Gennem forfatterens eksperimenterende sprog, der belyser de små ting i livet og i hverdagen, får man en helt unik læseoplevelse, der både får dig til at grine og græde. Jeg-fortælleren er flyttet ind i en andelsboligforening i Vejlby-Risskov, hvor en række brogede individer bor. Med tiden kommer man tættere og tættere på hver beboer og deres særheder. Selvom personerne både kan irritere og kede en, hvilket jeg-fortælleren bestemt også udtrykker, så kommer man til at holde af alle de sære karakterer.
Stine Pilgaard har en helt speciel evne til gennem sit sprog at gøre de ordinære stunder i dagligdagen til underholdende, genkendelige og emotionelle historier.
I bogen sættes menneskelighed i fokus. Selvom alle har deres fejl og deres udfordringer, knyttes de sammen til et tæt fællesskab, man kun kan beundre. Karakterne er runde og relaterbare, og bestemt ingen af dem er perfekte.
Sproget er gribende, historierne er fine og karaktererne er helt unikke.
Læs “Lejlighedssange”, hvis du ønsker at blive en del af et uforglemmeligt fællesskab.

[David Svinth · Rating 5 out of 5]

I Lejlighedssange følger vi livet i en opgang på Trøjborg i Aarhus. Personerne er karikerede, og man genkender dem fra sit eget liv, eller sin egen opgang.

Sara Pilgaard skriver på en gang moderne, lallelyrisk, satirisk, sarkastisk og utroligt præcist. Jeg brugte bogen til højtlæsning før sengetid, og det kan varmt anbefales.

[Therese · Rating 3 out of 5]

I realllly got out of my comfort zone by reading this book - I'm still getting used to this genre though, so I suppose I just have to keep reading contemporaries!

[mari_liest · Rating 5 out of 5]

„Wenn du bloß begreifen würdest, dass ich keine Anlage zu irgendwas habe, in bin weder veranlagt noch angelegt, kein labyrinthischer Barockgarten, keine durchdachte Stadt. Meine Gefühle sind keine Wahl […], es steckt in mir. (S. 78)

Die namenlose Ich-Erzählerin und ihr Freund ziehen in eine Genossenschaftswohnung, wo wir recht schnell unterschiedliche Generationen als Nachbar*innen finden werden. Sie arbeitet bei einer Zeitung und verfasst dort Horoskope. Oft sitzt sie ihre Nächte aus und dichtet und schreibt und reimt für unterschiedliche Anlässe. Und schon bald entdecken auch die Bewohner*innen ihr Talent und es vergeht kein Tag, an dem sie nicht beieinandersitzen und irgendwer irgendetwas aus seinem Leben erzählt.

Die Bewohner*innen dieses Wohnkomplexes lernen wir in kurzen, miteinander verknüpften Kapiteln kennen, und das in all ihren vielfältigen Eigenheiten und Wesenszügen. Die Erzählung folgt dabei keiner stringenten Handlung. Mal erinnert sich die Erzählerin an ihre Kindheit, dann wieder berichtet sie von den aktuellen Ereignissen im Wohnkomplex. Wir sind Teil der Herzlichkeit und Wärme jeder einzelnen Person, deren Exzentrik (aber im positiven Sinne) und ihrer Zuneigung zueinander, was heutzutage nicht mehr so selbstverständlich ist.

Die Sprache von Pilgaard ist, wie in ihren anderen Büchern auch, sehr besonders, warmherzig, humorvoll, leicht melancholisch, dennoch unaufgeregt. Sie verpackt die Personen so unstrukturiert-strukturiert in ihre Werke, verwebt die Biographien mit ihrer Leichtigkeit in die Geschichte und genau das macht diese auch so einzigartig, erschafft eine Art Vertrautheit zu den Menschen, die ich gar nicht kenne. Ich musste an so vielen Stellen wieder lachen, hatte an einigen Stellen tiefergehende Gedanken, habe reflektiert über die Fragen, die mir in den Sinn kamen.

#stinepilgaard, mittlerweile eine meiner Lieblingsautorinnen, hat mich wieder sehr kurzweilig aus dem Alltag geholt. #leseempfehlung!

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Stine Pilgaards mest kendte bog, “Meter i sekundet”, fandt jeg underholdende og sjov, men så heller ikke så meget mere. “Min mor siger” sagde mig ikke rigtigt så meget, men faktisk synes jeg, at hun med denne “Lejlighedssange” har mere på hjerte. Alligevel har jeg lidt svært ved at nikke genkendende til, at det er en roman, selv om det står på omslaget.
Lejlighedssange handler om, at fortælleren og hendes kæreste har fået en lejlighed i en andelsboligforening i Aarhus. Fortælleren skriver lejlighedssange og er ansat til at skrive horoskoper.
Bogen består af en række kapitler, der blandes i en rytme, hvor hvert afsnit begynder med et horoskop (som hun har forfattet), og på den måde kommer man året rundt.
Nogle kapitler er tilbageblik på hendes barndom, nogle er naboen Lisas genfortælling af islandske sagn og sager, andre er beboernes forhistorier. Men de fleste handler om beboerne i opgangen og det liv, der leves der.
Jeg synes, at Stine Pilgaard har en god sans for iagttagelser og er rigtig god til at ramme en præcis beskrivelse. Så helheden i denne bog opstår læserens hoved, efterhånden som man mikser de forskellige brikker til helheden.

[Ines · Rating 4 out of 5]

Ein besonderes Buch. In vielen kleinen Geschichten beschreibt die Ich-Erzählerin Momentaufnahmen aus dem Leben der Menschen, die mit ihr gemeinsam in einem Genossenschaftshaus wohnen. Dabei entsteht ein buntes Bild, der unterschiedlichen Menschen und ihrer Leben, Probleme, Freuden und der Kunst des Zusammenlebens.

Kein Roman sondern eine schöne Gesellschaftsstudie, die mich zum Lachen, Weinen und Nachdenken gebracht hat. Mal was ganz anderes.

[Lenya · Rating 4 out of 5]

Liebe liebe liebe ihren Schreibstil. Ich könnte mir mindestens zwanzig Sätze aus dem Buch auf den Unterarm tätowieren und würde es nicht bereuen. Die Story hat mich nicht immer gepackt - was aber in diesem Fall wirklich egal war.

[Laura Mikkelsen · Rating 2 out of 5]

Jeg har flere gange hørt Stine Pilgaard fortælle hjerteligt om denne bog samt processen bag. Lige så rørt jeg bliver over hendes tanker bag den, lige så lidt rørte den mig desværre. Forfatteren har et skarpt, skævt og satirisk blik på verden og virkeligheden, og hun formår at vikle hverdagen ind humoristisk ind i en, for mange underholdende, læsning. Desværre, er det ikke en stemme, som fanger mig, om end jeg er imponeret over hendes evne til at betragte, beskrive og skabe virkeligheder og unikke karakterer. For mig blev karaktergalleriet og strukturen for rodet og overfladisk, hvorfor jeg ikke var investeret nok i fortællingen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at denne bog vil kunne underholde den muntre læser, eftersom jeg ikke har nogen direkte kritik af noget. Jeg har intet dårligt at sige om den, da jeg netop er fuldstændig indifferent i forhold til den, hvilket udelukkende er et spørgsmål om smag.

“Det er ren formalitet, for vi lover hinanden noget hele tiden, hver gang vi siger i morgen eller dengang i snevejret. Vi er lige her, og mine tilbagetrækninger er rent proforma, og altid vil jeg vende tilbage, og altid vil du dukke op på den anden side af ensomheden.”

[Nikolaj Andersen · Rating 3 out of 5]

"Lejlighedssange" rummer nogle af de samme sproglige kvaliteter som "Meter i sekundet" - som jeg i øvrigt var rigtig glad for. Den er sjov indimellem, og det er skønt at genkende de mange referencer til steder i Aarhus.

Men "Lejlighedssange" var for rodet for min smag. Karaktererne fik jeg aldrig helt styr på, og jeg kom heller ikke til at holde af dem.

Bogen skifter rundt i genrer. Kærlighedsdigtene/-sangene er fantastiske. Genfortællingen af den nordiske saga, der løber igennem hele bogen, sagde mig absolut intet.

Og så var der noget med skrivestilen i prosaafsnittene, der forvirrede. Jeg var ofte nødt til at læse samme sætning flere gange for at forså, hvad der foregik. Her var ikke taler om sprogperle, der skulle nydes endnu engang (dem er der også mange af i bogen!), men uklare sprogopbygning. Jeg røg derfor ofte ud af flow i min læsning, desværre.

[Peter Rømer · Rating 1 out of 5]

Ud over scenen med vulkanen synes jeg ikke rigtig, der er noget fedt ved denne bog.

Sproget virker ugideligt og usanseligt, som var det en skoleopgave, og dramaturgisk har den slet ikke noget at byde på med sine papirflade karakterer og sit kedelige handlingsforløb.

Jeg tror faktisk det er den dårligste bog, jeg nogensinde har læst færdig.

Buuh!

[Line Knudsen · Rating 5 out of 5]

en lille smuk observations fortælling, som jeg ikke ville have været foruden

[Cecilia Marini · Rating 5 out of 5]

Den er simpelthen så sød og fin og rørende.
Jeg har det som om jeg er alle personerne. Både når de er sjove og når de er triste.

[Peter Ellermann · Rating 5 out of 5]

Genlæst efter jeg har tygget mig gennem en stribe halvkedelige bøger. Et fantastisk mesterværk og en af de bedste bøger i genren.

[Jesper Linell · Rating 3 out of 5]

Underholdende læsning. Finurlige iagttagelser fra dagliglivet. Sproglig ekvilibrisme.

[Lone · Rating 4 out of 5]

En perle af en bog - hvor jeg kom til at holde af alle beboerne i lejligheden.
Underfundig humor.

[Nell · Rating 5 out of 5]

Die Ich-Erzählerin, eine Horoskop- und Gelegenheitsliederschreiberin zieht mit Partner*in in ein Genossenschaftshaus, wo sie sofort in die Gemeinschaft aufgenommen wird. Sie soll für sie Lieder schreiben und hört ihre Geschichten, die nicht unterschiedlicher sein könnten. Von Oma, die mit Ruth zusammenlebt, und die ihre Liebe in der Jugend verstecken mussten; von Sagaexpertin Lisa, die mehr in den Sagas lebt als in der Realität; von Aktivistin Lotte, die sich in Grieche Agis verliebt und viele mehr.
„Lieder aller Lebenslagen“ von Stine Pilgaard ist kein klassischer Roman. Es gibt keinen festen Erzählstrang, sondern nur den Kern, nämlich die Bewohner*innen des Hauses. Darauf muss man sich einlassen. Tut man es, wird man mit einer Bilderflut und Sprachintensität belohnt, die ich selten gelesen habe.
Die Geschichten sind ok, aber auch austauschbar und die schiere Masse an Figuren macht es manchmal schwer zu folgen, doch darauf lag nicht mein Hauptaugenmerk und hat mich deswegen nicht gestört. Stine Pilgaards Umgang mit Worten lässt mich neidisch werden und schon allein die Quantität der Metaphern ist beeindruckend. Für manche mag das Überladen wirken, aber zur Ich-Erzählerin, die ja Dichterin ist, passt das und wirkt nicht kitschig oder abgedroschen.
Und dann ist noch die böse Zunge der Erzählerin. Denn manchmal haut sie Sachen raus, die so wahr und treffend, wie bitterböse sind, ob es ihre heiratende Schwester, ihre langjährigen Beziehung oder Menschen betrifft, die sie aufs Kinderkriegen ansprechen. Damit brachte sie mich oft zum Schmunzeln.
Mit „Meine Mutter sagt“ hatte mich Stine Pilgaard bereits als Leserin gewonnen, mit „Lieder aller Lebenslagen“ hat sie meine Begeisterung noch verstärkt.

[Steffi · Rating 4 out of 5]

"Lieder aller Lebenslagen" von Stine Pilgaard handelt von einer namenlosen Ich-Erzählerin, die gemeinsam mit ihrem Partner in eine genossenschaftliche Wohnanlage zieht, wo die unterschiedlichsten Menschen verschiedener Generationen zusammen leben. In lose miteinander verbundenen Kapiteln lernen wir die anderen BewohnerInnen mit all ihren verschiedenen Wesenszügen kennen. Dabei folgt die Erzählung keiner geraden Linie, sondern springt vergnügt von Episode zu Episode. Mal erinnert sich die Erzählerin an Vergangenes aus ihrer Kindheit, mal berichtet sie von den Ereignissen in diesem Wohnungskomplex und manchmal bekommen wir sogar Ausschnitte einer alten isländischen Saga vorgetragen. Und so dürfen wir Lesenden uns ganz entspannt zurücklehnen und an der Besonderheit des Alltäglichen teilhaben: an der Menschlichkeit und Wärme, an der Schrulligkeit und den Macken, an den Diskussionen und Meinungsverschiedenheiten, und schließlich auch an der tiefen Zuneigung der Personen zueinander. Wir dürfen uns einen Tee nehmen und es ganz hyggelig gemütlich machen, wenn wir durch diese kurzen Episoden springen und den von der Ich-Erzählerin komponierten und in Dänemark so berühmten Alltagsliedern lauschen. Wer sich auf diesen etwas ungewöhnlichen Stil einlässt, der wird mit einer liebenswerten kleinen hyggeligen Geschichte belohnt.

Fazit: "Lieder aller Lebenslagen" ist ein wundervolles Kleinod, das einen in der kalten Jahreszeit mit seiner Warmherzigkeit auf wohlige Weise einhüllt. (4/5)

[Manuel · Rating 3 out of 5]

Man begleitet die Ich-Autorin bei ihrem Alltag im Genossenschaftshaus, ihrer Beziehung und der Beziehung zu ihrer Schwester. Dabei kommen ihr immer wieder Episoden aus ihrer Kindheit in den Sinn, genauso wie innere Monologe. Außerdem zieht sich eine dänische Sage durch das Buch, welche die Historikerin Lisa immer wieder weitererzählt. In das Leben der Mitbewohner*innen taucht man dabei genauso schnell ein, wie man wieder auftaucht.
Besonders an dem Buch, ist die Aufteilung in ein Kalenderjahr, wobei jeder zeitliche Abschnitt mit dem zugehörigen Sternzeichen aus dem Tierkreis beginnt und ein “Horoskop” des folgenden Kapitels beinhält. Ebenso die dem Buch den Titel gebenden Lieder sind teils philosophische Momente und abwechselnd.
Trotzdem wäre ich gern tiefer in das Zusammenleben und die Geschichten der einzelnen Hausbewohner*innen eingestiegen.

[Mette Lund · Rating 5 out of 5]

Jeg elsker Stine Pilgaards bøger og koncepter. Hvert kapitel starter med en horoskop for stjernetegnet af den måned som fortællingen foregår i, og så, går horoskoperne selvfølgelig i opfyldelse. Det er et vildt sjovt litterært træk. På samme måde som i meter i sekundet er hovedpersonen utilregnelig og agerer totalt hysterisk og usympatisk som bare er virkelig sjovt.

At læse Stine Pilgaards bøger føles lidt som at læse en tekst til dansk, fordi der er så mange sproglige perler og kneb. Æder det råt.

[Julebu · Rating 3 out of 5]

Ein ganz süßes Buch mit hübschen Bildern wie "Enkel sind das Dessert des Lebens". Ein bisschen kratzbürstige Protagonistinnen sind immer wunderbar. Musik eh. Meine alte Sehnsucht nach kommunardy Leben ist zentrales Thema. Viel Beatles, Musik und sogar das heftige Schicksal der Kelly Taylor! Stine Pilgaard hat ihren ganz eigenen liebenswürdigen Sound. Wüsste gern, wie eine Dänindeutsche die Übersetzung findet. Sehr gute 3,5.

[Christine · Rating 4 out of 5]

Fanger mig fra første side, der handler om hvordan hun forfatter lejlighedssange for alle i andelsforeningen. Så fint og poetisk beskrevet. Undervejs bliver bogen lidt for rodet, der er mange personer og genrer (horoskop, poesi, noget fra en islandsk saga som jeg ikke helt kan se pointen i) men afsnittene om dagligdagen, konflikter og livets gang i opgangen er virkelig godt, sjovt, rørende fortalt.

[Amalie · Rating 3 out of 5]

Elsker Stine Pilgaards sprog og persongalleri, altid en rar og hjemlig læseoplevelse. Den røde tråd forsvandt dog lidt for mig, og havde svært ved at komme ind på hovedpersonen, måske det ikke var meningen man overhovedet skulle det, men det efterlod mig et smule uforløst sted.

[Jos · Rating 3 out of 5]

Ich mag den Erzählstil Pilgaards. Sie schreibt mit viel Humor, macht originelle Beobachtungen, bürstet gegen den Strich des Mainstreams, aber der rote Faden einer Haupthandlung ist mir bei diesem Buch etwas verloren gegangen.

[Mikkel Bredsgaard Randers · Rating 4 out of 5]

3,5

[Lenag4 · Rating 3 out of 5]

Sjov og velskrevet. Dog svært at huske så meget af handlingen, da der netop mangler plot i bogen.

[Ida Beisner · Rating 4 out of 5]

Velskrevet, gode karakterer