What do you think?
Rate this book
Rasmus Nielsøn
En kold dag i december går fæstebonden Rasmus Nielsøn på sin mark ved Besser Rev på Samsø med et hjerte, der er kløvet af ulykkelig kærlighed. Af havet dukker et væsen op. Ibrant, en havfrue. Hun bærer på en spådom om den prins, der snart bliver født, og senere bliver Christian den 4. Ibrant har brug for et menneske til at overbringe spådommen til kongen. Først må hun vinde Rasmus' venskab, men hvordan?
Romanen bygger frit på en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet.
Romanen bygger frit på en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet.
- GenresHistorical Fiction
157 pages, Paperback
First published March 13, 2026
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
March 16, 2026
Uddrag fra min anmeldelse på Soundvenue:
Rasmus Daugbjergs tredje roman er en skøn lille bog om en havfrue og den ensomste fæstebonde i verden, der føles lidt for kort – for der er så meget af den, man bare gerne vil have mere af.
Det skyldes først og fremmest sproget, der indtager den egentlige hovedrolle. Handlingen bliver skubbet om bag et sprog, der hele tiden fortryller, der hele tiden gør verden levende, giver hvert et græsstrå potentiale, bølgerne tyngde, vinden vægt.
Allerede på bogens anden side gør Daugbjerg en trist vintermark så sitrende levende, at det er helt uimodståeligt.
»Det var en skuffende mark, den havde vendt sig om på maven, fraværende, og Rasmus kiggede på dens ryg. Gold og stille. Mon marken havde et ansigt under jorden, et ansigt som blomstrede og elskede det liv, det havde dér.«
Dele af romanen bliver dog desværre til en origin story for en obskur tekst fra 1577 i stedet for en gendigtning og mytologisering af selvsamme tekst. Det svækker bogens anden havldel.
Rasmus Daugbjergs tredje roman er en skøn lille bog om en havfrue og den ensomste fæstebonde i verden, der føles lidt for kort – for der er så meget af den, man bare gerne vil have mere af.
Det skyldes først og fremmest sproget, der indtager den egentlige hovedrolle. Handlingen bliver skubbet om bag et sprog, der hele tiden fortryller, der hele tiden gør verden levende, giver hvert et græsstrå potentiale, bølgerne tyngde, vinden vægt.
Allerede på bogens anden side gør Daugbjerg en trist vintermark så sitrende levende, at det er helt uimodståeligt.
»Det var en skuffende mark, den havde vendt sig om på maven, fraværende, og Rasmus kiggede på dens ryg. Gold og stille. Mon marken havde et ansigt under jorden, et ansigt som blomstrede og elskede det liv, det havde dér.«
Dele af romanen bliver dog desværre til en origin story for en obskur tekst fra 1577 i stedet for en gendigtning og mytologisering af selvsamme tekst. Det svækker bogens anden havldel.
May 5, 2026
Smuk, smuk! Slugt på en dag. Husker at jeg engang gav mig til at læse alt om havfruer på wikipedia i stedet for at skrive eksamen inde på studenterhuset, husker Ibrant fra dengang og dette var et hyggeligt gensyn. Jeg kan godt lide hendes kortfattethed. Diagnosticerer Erasmus Lætus med storhedsvanvid samt ADHD. Jeg er vild med sproget, fine formuleringer som at “sølv vil sølv, rød rød” og at lys omhyggeligt kan blive lagt på et gulv af et vindue.
March 27, 2026
3,5 havfruehjerter. 1 for rennæsancedepression, 1 for havfrue med ben, 1 for ensomme mænds sprog, men kun 0,5 for plot.
May 4, 2026
En rigtig fin lille roman om retten til narrativer og ejerskabet over jorden. Rasmus Nielsøn er fanget i fortiden, Ibrant er fanget i fremtiden og Erasmus Lætus er fanget i sit eget egotrip i nutiden. Der findes et håb et sted, desværre kræver det en evne til at lytte som ingen i romanen evner. Kram til skikkelserne i ensomhed og dem der er faldet ned i deres dybe navler<3
Displaying 1 - 5 of 5 reviews