En digtsamling af Lone Hørslev, hvor det dybt humoristiske spil suppleres af en alvorligere tone, der tillader flere af tilværelsens mørkere sider at komme til.
Pressen skrev:
"En imponerende opvisning i et helt karakteristisk tonefald, hvor den selvironiske lethed har indgået en alliance med hverdagssmerten, og hvor den raffinerede talesprogspræcise diktion kombineres med en både kompliceret og tvetydig sammenføjning af linjer og sætninger og en helt virtuos brug af de associative spring mellem spor, indfald og ord." - Jørgen Johansen, Berlingske Tidende
"Vidunderlig moden og sikker (...) For læserens vedkommende sidder der tilbage en glæde ved at færdes i et digterisk sprog nøjagtig så levende og netop så besværligt som den kærlighed, poeten ikke vil slippe." - Erik Skyum Nielsen, Information
"Sjove, overraskende og jonglerende digte fra Lone Hørslev. (...) kombinerer (...) konstant det sofistikerede med det enkle. (...) Og så skader det ikke, at bogen er mærket af et sprogligt overskud, af en vellykket hang til lege med alvoren." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"Lone Hørslevs tredje digtsamling ligner så overmåde postyrligt sig selv, at det formeligt prikker for øjnene af poetisk fornøjelse. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide ingen reservationer at have overfor Lone Hørslev. (...) Lortet virker! Lifligt! (...) Et jeg smidt skønt i grams: Haps! - Lars Bukdahl, Weekendavisen
"En smuk, kompromisløs og gribende samling beretninger fra livet som forladt og forhåbningsfuld." - Alt for Damerne
Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.
Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.