Den kongelige gæst og andre noveller og skitser indeholder en rækker noveller eller korte romaner.
Det store spøgelse - om den unge pige, Grethe, der tjener hos præsten, og da hun en aften har sneget sig ud ad vinduet for at mødes med sin kæreste og kommer hjem og finder vinduet haspet indefra samt præsteparret siddende oppe for at vente, driver hun i nattemørket først hjem mod sine forældres lille husmandssted. Hun tør ikke banke dem op, hun tør ikke gå hjem til præstens, og sikker på sin fordømmelse - skønt hun intet utugtigt har gjort - drives hun til vanvid og drukner sig selv.
Minder - om forfatteren, der vender tilbage til sin barndoms Randers og mindes om sin barndoms sværmeri for Elvira, der var så skøn og havde mange bejlere. Da hun er blevet forlovet med den latterlige magister (som var først til at fri) og derpå bejles til af en løjtnant, tager hun sit eget liv i skam over dette. Hun selv har intet utugtigt gjort.
Nattevagt - om den stærkt kritiske og “radikale” danske kunstner Hallager, der i Rom gifter sig med datteren af en spidsborger. Til at begynde med er det ren idyl, men efterhånden må han opdrage på Ursula, der er alt for livlig og kærlig. Til sidst dør hun af en hjerneblødning, Hallager vender hjem til København og gifter sig med sin elskerinde, der nok nærmest var prostitueret førhen.
Den gamle Adam - om den unge forfatter, der på en ferierejse til Fyn observerer en lidt ældre assessor, først ved hans kærlige afsked med hustru og børn på kajen i København, siden på et badehotel, hvor han er blevet forelsket i en ung, frodig og livsglad dame. Forfatteren er forarget. Han selv møder en ung smuk pige, som viser sig at have klumpfod. Da han forsøger at lægge billet ind hos hende, viser det sig, at hun - modsat hans forventninger - allerede er hemmeligt forlovet. Da han senere får at vide, at assessoren har ladet sig skille, er han meget kritisk over for det at følge sine erotiske længsler.
Thora van Deken - hovedpersonen har været gift med en godsejer, der imidlertid har ladet sig skille fra hende for at gifte sig med en yngre og mere tiltrækkende kvinde. Godsejerinden har i sin barndom oplevet, at hendes mor blev sat på gaden uden noget at leve af. Da den unge kvinde er død, bliver godsejeren alvorligt syg, og han beslutter - stærkt opfordret af svogeren - at overlade godset til en stiftelse. Da han ligger for døden, vender hans tidl. kone tilbage, og før han dør, viser han hende sit testamente, som hun dog skaffer af vejen. Hun overtager magten over godset men anklages for at have bortskaffet testamentet. Hun sværger på sin uskyld. Da nu også hendes datter dør - som en følge af, at moren har sørget for at skaffe den sympatiske kapellan af vejen - vælger hun dog at tilstå og gå i fængsel.
Borgmester Hoeck og hustru - om den dygtige og anerkendte jurist fra København, der har giftet sig med den livfulde Anne Marie fra Randers. Efterhånden bliver han jaloux, hver gang de er til selskab, fordi hans kone smiler og taler med andre mænd. I jalousi vælger han at overtage borgmesterposten i Randers for at komme væk fra selskabslivet i København, og i særdeleshed en vis jurist. Da deres halvstore datter en dag kommer hjem med æbler, hun har fået af en dreng, sender han hende på kostskole. Borgmesterens sygelige jalousi gør hans kone syg, og han går og venter på, at hun skal dø.
Den kongelige gæst - et ungt lægepar i en lille jysk landsby får en fastelavnsaften fremmed besøg. En herre i fint tøj får husly en aften og vender huset på den anden ende. Han kalder sig Prins Karneval, spiller musik, spiser og drikker med værtsparret, som han har fået til at klæde sig i deres bedste selskabstøj. Da lægen på et tidspunkt aer sin kone se opslugt på den fremmede, bryder hans jalousi ud og deres ægteskab er ved at vakle.
Jeg er noget overrasket over, hvilket fokus Pontoppidan i alle disse historier har så megen fokus på den kvindelige seksualitet. Jeg synes, man skal være endog meget imødekommende for at fortolke det derhen, at han er kritisk over for, hvordan hans mandlige figurer fordømmer og forsøger at knægte deres koner og kæresters “livfuldhed”. På mig virker det, som om han selv mener, at kvinders seksualitet er farlig!