What do you think?
Rate this book
Midt i en jazztid
Medfølende og kritisk skildring af 30'ernes ungdom og dens indstilling til tilværelsen.
"Midt i en jazztid" er Knud Sønderbys debutroman fra 1931. Til lyden af tidens jazztoner improviserer romanens hovedperson, Peter Hasvig, sig gennem tilværelsen på jagt efter en identitet. Han læser jura på universitetet og tjener til brødet og bogen ved at gå til hånde på et lille kontor. Alt er klappet og klart og vejen banet for en god, borgerlig livsførelse med kone, børn, fast kontortid og eget tag over hovedet.
Men oprøret og usikkerheden ulmer i tankerummet under Peter Hasvigs studenterhue. Han formår ikke at se ret meget længere frem end til kanten af sin egen næsetip, og udsigten til at forpligte sig og dagligt trælle i kontorlænker skræmmer ham.Han vil som de fleste af sine jævnaldrende kammerater leve og nyde i nuet, dyrke ungdommen, kroppen og sanserne. Der bliver derfor spillet en masse tennis, solbadet på livet løs langs de nordsjællandske kyster, festet, kysset og danset tæt gennem hele romanen. Det er dog sin sag at være mønsterbryder og gøre op med den borgerlige moral, man er opdraget med.
Peter Hasvigs altoverskyggende opgave i romanen bliver da også at manøvrere mellem drifter, seksualitet og frigørelse fra hverdagens trivialiteter på den ene side og tvivl, forventning og skyldfølelse på den anden.
"Midt i en jazztid" er Knud Sønderbys debutroman fra 1931. Til lyden af tidens jazztoner improviserer romanens hovedperson, Peter Hasvig, sig gennem tilværelsen på jagt efter en identitet. Han læser jura på universitetet og tjener til brødet og bogen ved at gå til hånde på et lille kontor. Alt er klappet og klart og vejen banet for en god, borgerlig livsførelse med kone, børn, fast kontortid og eget tag over hovedet.
Men oprøret og usikkerheden ulmer i tankerummet under Peter Hasvigs studenterhue. Han formår ikke at se ret meget længere frem end til kanten af sin egen næsetip, og udsigten til at forpligte sig og dagligt trælle i kontorlænker skræmmer ham.Han vil som de fleste af sine jævnaldrende kammerater leve og nyde i nuet, dyrke ungdommen, kroppen og sanserne. Der bliver derfor spillet en masse tennis, solbadet på livet løs langs de nordsjællandske kyster, festet, kysset og danset tæt gennem hele romanen. Det er dog sin sag at være mønsterbryder og gøre op med den borgerlige moral, man er opdraget med.
Peter Hasvigs altoverskyggende opgave i romanen bliver da også at manøvrere mellem drifter, seksualitet og frigørelse fra hverdagens trivialiteter på den ene side og tvivl, forventning og skyldfølelse på den anden.
160 pages, Paperback
First published January 1, 1931
14 people are currently reading
260 people want to read
About the author
Knud Sønderby
35 books4 followersKnud Sønderby (1909-1966) was an eminent Danish novelist, journalist , translator and essayist. The initial printing of his first novel, Midt i en Jazztid (In a Jazz Age) sold out in fourteen days due to its immediate popularity among the youth of Denmark. Today it is his most well-known work and an integral piece of the Danish literary canon. For two decades Sønderby wrote as a journalist for three major Danish newspapers while publishing four additional novels, six plays, six essay collections, and translating numerous works into Danish for the Royal Theater, including Death of a Salesman, Joan of Arc and The Cherry Orchard. He was also a founding member of the Danish Academy.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 25 of 25 reviews
February 5, 2020
Det er bemærkelsesværdigt at læse en bog små 100 år efter dens udgivelse og tænke, at hvis den blev krydret med en håndfuld mobiltelefoner, kunne den næsten være skrevet for 10-15 år siden.
Bogen beskriver langt overvejende det ydre, det konkrete, det der sker, hvorved det modsatte træder så meget desto tydeligere frem, de få gange det får plads.
S. 41: “Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i dig selv, som du aldrig vil kunne forstå.”
S. 49: “Der foregik ting i mennesker, som ikke kunne beskrives. Der foregik ting i en selv, som man aldrig ville kunne forstå.”
S. 97: “Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i én selv, som man ikke engang formår at sætte på tanker.”
Måske menneskets udfordring er, på én og samme gang både
- at være noget, noget kendt og definerbart
- og at være ved at blive noget, noget ukendt og udefinerbart
For at blive noget, man endnu ikke er, er man nødt til at overskride det, man er, i både tanke og handling. Det er som regel ikke let, men er ofte lige dele tillokkende, skræmmende, spændende og udmattende.
S. 145: “Hvad så? - Ja, så egentlig ingenting forresten, det er vel også pointet. Er det ikke netop tendensen i generationen - de blanke øjne, det indadvendte smil uden bagtanke! Livet! Fanden i Fichte! Fingrene i ørerne, gider ikke høre mere! Hovedpine så! Og så et lidt narkotisk fald tilbage i det ubevidste, hvor King Jazz svinger taktstokken i halvmørket, hvor alt er en tilbedelse af det smukke legemes sunde, dirrende rytme, og saxofonen ler og græder den latter og gråd, som noget dybt inde i én accepterer. Så slipper man for selv at tænke sig sin latter eller gråd til, man nøjes med at genkende og acceptere - og der er i reglen stor glæde ved det at genkende.”
Ind imellem vil trangen til at være, næsten uanset hvad det er, overskygge spændingen ved at blive, fordi det at blive er så krævende og usikkert. Måske til alle tider, men ikke mindst midt i en Jazztid.
Bogen beskriver langt overvejende det ydre, det konkrete, det der sker, hvorved det modsatte træder så meget desto tydeligere frem, de få gange det får plads.
S. 41: “Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i dig selv, som du aldrig vil kunne forstå.”
S. 49: “Der foregik ting i mennesker, som ikke kunne beskrives. Der foregik ting i en selv, som man aldrig ville kunne forstå.”
S. 97: “Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i én selv, som man ikke engang formår at sætte på tanker.”
Måske menneskets udfordring er, på én og samme gang både
- at være noget, noget kendt og definerbart
- og at være ved at blive noget, noget ukendt og udefinerbart
For at blive noget, man endnu ikke er, er man nødt til at overskride det, man er, i både tanke og handling. Det er som regel ikke let, men er ofte lige dele tillokkende, skræmmende, spændende og udmattende.
S. 145: “Hvad så? - Ja, så egentlig ingenting forresten, det er vel også pointet. Er det ikke netop tendensen i generationen - de blanke øjne, det indadvendte smil uden bagtanke! Livet! Fanden i Fichte! Fingrene i ørerne, gider ikke høre mere! Hovedpine så! Og så et lidt narkotisk fald tilbage i det ubevidste, hvor King Jazz svinger taktstokken i halvmørket, hvor alt er en tilbedelse af det smukke legemes sunde, dirrende rytme, og saxofonen ler og græder den latter og gråd, som noget dybt inde i én accepterer. Så slipper man for selv at tænke sig sin latter eller gråd til, man nøjes med at genkende og acceptere - og der er i reglen stor glæde ved det at genkende.”
Ind imellem vil trangen til at være, næsten uanset hvad det er, overskygge spændingen ved at blive, fordi det at blive er så krævende og usikkert. Måske til alle tider, men ikke mindst midt i en Jazztid.
June 28, 2022
Helt fantastisk! En god skildring af tiden, men måske også lidt ufarlig, men vi får lov at komme med på stævnemøder og til fester, og især grebet hvor forfatteren blander sig er ret så underholdende. Jeg kunne godt have undt vores hovedperson at det gik lidt bedre for ham en gang imellem, men det er dog en mindre detalje. Anbefales for læsere af klassikere.
June 22, 2017
In Nederland hebben ze 'De avonden' van Gerard Reve. Wij beschikken over Herman Brusselmans' 'De man die werk vond' en in de VS (en daarbuiten) wordt nog steeds massaal 'The catcher in the rye' van J.D. Salinger gelezen. Het zijn drie werken waarin jonge individuen zich proberen te handhaven in een onoprechte wereld. Gezien het blijvende succes van de drie titels moet er toch iets herkenbaar schuilen in het proza van Salinger, Brusselmans en Reve.
Sonderby's debuut ligt in de lijn van die romans. Hij formuleert zijn zinnen zo levensecht dat je na een paar bladzijden in het hoofd zit van Peter Hasvig. Peter studeert rechten in Kopenhagen en balanceert tussen de idealen van de tienertijd en het realisme van de volwassene. We volgen hem terwijl hij anoniem en geestdodend kantoorwerk verricht ('Hij legde zijn pen neer en bestudeerde nog een keer zijn blaren. Hij had zoveel middeltjes tegen blaren gehoord dat hij ze alle vijftien op een andere manier zou kunnen behandelen.'), ondertussen leert hij de ravissante en welgestelde Vera Bagge kennen en wordt verliefd. Ze neemt hem mee naar het landgoed van haar ouders, waar ze een kommerloze zomer doorbrengen zoals die beschreven worden in stationsromannetjes. Ondertussen blijft er twijfel zoemen in Peters hoofd en slaagt hij er niet in werkelijk door te dringen tot Vera. De afstand tussen ideaal en werkelijkheid blijft.
Hoewel je aan bepaalde details merkt dat dit boek reeds uit 1931 stamt, handelt deze roman over een universeel, tijdloos thema. De zoektocht naar zin en samenhang in een bestaan. Nu klinkt dat als een topzwaar gegeven, maar de schrijfstijl die Sonderby hanteert in 'Midden in een jazztijd' zorgt voor een relativerende ondertoon.
Op de achterkaft wordt Sonderby vergeleken met F. Scott Fitzgerald en Ernest Hemingway. Wij dachten eerder aan het bedrieglijke vederlichte proza van Remco Campert ten tijde van 'Een ellendige nietsnut en andere verhalen'. Wanneer Peter een gladjekker omschrijft, levert dat bijvoorbeeld volgende typering op: 'Hij sprak snel - met rammelende zinnen die in stootjes tussen zijn tanden door kwamen zoals aardappelen die van de overloop van een trap worden gegooid'. Raak en grappig.
We kunnen dan ook begrijpen dat deze roman opgenomen werd in de canon van de Deense literatuur. Wat wij echter niet kunnen vatten is dat we tot 2017 dienden te wachten op de eerste Nederlandse vertaling.
Sonderby's debuut ligt in de lijn van die romans. Hij formuleert zijn zinnen zo levensecht dat je na een paar bladzijden in het hoofd zit van Peter Hasvig. Peter studeert rechten in Kopenhagen en balanceert tussen de idealen van de tienertijd en het realisme van de volwassene. We volgen hem terwijl hij anoniem en geestdodend kantoorwerk verricht ('Hij legde zijn pen neer en bestudeerde nog een keer zijn blaren. Hij had zoveel middeltjes tegen blaren gehoord dat hij ze alle vijftien op een andere manier zou kunnen behandelen.'), ondertussen leert hij de ravissante en welgestelde Vera Bagge kennen en wordt verliefd. Ze neemt hem mee naar het landgoed van haar ouders, waar ze een kommerloze zomer doorbrengen zoals die beschreven worden in stationsromannetjes. Ondertussen blijft er twijfel zoemen in Peters hoofd en slaagt hij er niet in werkelijk door te dringen tot Vera. De afstand tussen ideaal en werkelijkheid blijft.
Hoewel je aan bepaalde details merkt dat dit boek reeds uit 1931 stamt, handelt deze roman over een universeel, tijdloos thema. De zoektocht naar zin en samenhang in een bestaan. Nu klinkt dat als een topzwaar gegeven, maar de schrijfstijl die Sonderby hanteert in 'Midden in een jazztijd' zorgt voor een relativerende ondertoon.
Op de achterkaft wordt Sonderby vergeleken met F. Scott Fitzgerald en Ernest Hemingway. Wij dachten eerder aan het bedrieglijke vederlichte proza van Remco Campert ten tijde van 'Een ellendige nietsnut en andere verhalen'. Wanneer Peter een gladjekker omschrijft, levert dat bijvoorbeeld volgende typering op: 'Hij sprak snel - met rammelende zinnen die in stootjes tussen zijn tanden door kwamen zoals aardappelen die van de overloop van een trap worden gegooid'. Raak en grappig.
We kunnen dan ook begrijpen dat deze roman opgenomen werd in de canon van de Deense literatuur. Wat wij echter niet kunnen vatten is dat we tot 2017 dienden te wachten op de eerste Nederlandse vertaling.
December 9, 2020
Det var en deprimerende og træg oplevelse. Handlingen kommer aldrig igang, og man forbliver i én lang og skærende tone som fra en saxofon på autopilot. Der er med andre ord ingen musik, ingen glæde og slet ikke nogen 20'er fest. Der er tabt liv og selvudslettelse, og det er klart en litterær hensigt - ikke en katastrofe. Jeg er dog ikke enig i, at den er et tidsløst billede på ungdommens desillusionerede unge mennesker; den er nærmere en beskrivelse af en tidslomme i dansk historie.
July 16, 2017
Binnenkort bespreking op MappaLibri.
March 25, 2020
Jeg synes bestemt ikke bogen var dårlig. Knud Sønderby formår at beskrive ekstremt levende. Han bruger flotte metaforer, flot, beskrivende sprog og danner gode billeder. Alt i alt synes jeg faktisk at bogen er virkelig godt skrevet, billedebeskrivelsesmæssigt
DOG interesserede historien mig ikke det mindste. For det første føler jeg at Peter Hasvig ikke går igennem noget udvikling i sin karakter. Han forbliver den samme åh-jeg-er-træt-af-verden fyr, og selvom han fjerner sig fra sit kontor, tager ud med venner og oplever kærlighed, så forbliver han den samme. Jeg sad tilbage med en følelse af, at det var spild af tid at læse bogen, hvis det skulle være for karakteren.
Derudover, så var der simpelthen intet spændende, syntes jeg. Jeg følte lidt at jeg læste beskrivelser af random oplevelser fra en fremmeds liv. Ikke på den der ej-jeg-bryder-ind-på-privatlivet følelsen, men mere som hvorfor læser jeg det her? følelsen. Mega ærgerligt.
Til sidst, så er bogen jo efterhånden en god sjat år gammel. Det er også bare et dårligt match for mig. Jeg er så vant til at læse moderne litteratur, at jeg slet ikke kan læse gammelt litteratur. Jeg ved ikke hvorfor, for det er jo ikke fordi at skrive måden er viiiiildt anderledes (det kommer selvfølgelig an på hvad man læser), men gammelt litteratur og jeg bliver nok aldrig venner, det tror jeg ikke.
Grundet mine tre kritikker, fjerner jeg tre stjerner.
DOG interesserede historien mig ikke det mindste. For det første føler jeg at Peter Hasvig ikke går igennem noget udvikling i sin karakter. Han forbliver den samme åh-jeg-er-træt-af-verden fyr, og selvom han fjerner sig fra sit kontor, tager ud med venner og oplever kærlighed, så forbliver han den samme. Jeg sad tilbage med en følelse af, at det var spild af tid at læse bogen, hvis det skulle være for karakteren.
Derudover, så var der simpelthen intet spændende, syntes jeg. Jeg følte lidt at jeg læste beskrivelser af random oplevelser fra en fremmeds liv. Ikke på den der ej-jeg-bryder-ind-på-privatlivet følelsen, men mere som hvorfor læser jeg det her? følelsen. Mega ærgerligt.
Til sidst, så er bogen jo efterhånden en god sjat år gammel. Det er også bare et dårligt match for mig. Jeg er så vant til at læse moderne litteratur, at jeg slet ikke kan læse gammelt litteratur. Jeg ved ikke hvorfor, for det er jo ikke fordi at skrive måden er viiiiildt anderledes (det kommer selvfølgelig an på hvad man læser), men gammelt litteratur og jeg bliver nok aldrig venner, det tror jeg ikke.
Grundet mine tre kritikker, fjerner jeg tre stjerner.
June 22, 2019
Knud Sønderby rammer med sit sprog lige i hjertekulen på mig - der er elementer og billeder, der er så smukke og præcise, at jeg sidder mundlam tilbage.
Selve historien om Peter Hasvig er et generationsportræt - som måske er lige så gyldigt i dag som i 30rne...historien synes at gå i ring, og den fokus på det kropslige og det overfladiske, som Peter ligger under for i store dele af historien, er ikke mindre fremtrædende i dag.
Samtidig er der i ham en dyb længsel efter noget mere - og det er først, da han endegyldigt har mistet det, der betød noget, at han indser, at det betød noget.
Selve historien om Peter Hasvig er et generationsportræt - som måske er lige så gyldigt i dag som i 30rne...historien synes at gå i ring, og den fokus på det kropslige og det overfladiske, som Peter ligger under for i store dele af historien, er ikke mindre fremtrædende i dag.
Samtidig er der i ham en dyb længsel efter noget mere - og det er først, da han endegyldigt har mistet det, der betød noget, at han indser, at det betød noget.
September 18, 2023
En lidt special skildring af en persons indre følelsesliv i mellemkrigsperioden, som gav mindelser om hovedpersonen i Kongens Fald og hans psykologiske trakasserier. Var dog ikke helt op at køre over bogen, som i min optik måske mere er leveringsdygtig i et godt tidsbillede af et muntert København i en brydningstid end som decideret litterært mesterstykke.
June 27, 2025
Tjae, velskrevet, men ikke rasende engagerende, måske blot en utålmodighed med al den selvoptagethed og poseren. Man fristes til at sige Tag jer sammen!....
(2025) og 14 år senere er fristelsen den samme ;-)
(2025) og 14 år senere er fristelsen den samme ;-)
March 18, 2021
Wauv! Den kunne være skrevet i går. En skarp beskrivelse af ungdommen, hvor verden føles åben, og hvor man kan bruge aften og nat på whisky, citronvand og at danse med piger, man ikke kender. Og den nagende usikkerheden om hvorvidt livet nu er så åbent, som man går og tror.
September 30, 2017
Midden in een jazztijd kwam pas in 2017 in Nederlandse vertaling uit bij Uitgeverij Oevers dankzij vertaalster Femke Blekkingh-Muller, hoewel het boek al dateert van 1931. Bij deze uitgave schreef Jens Christian Grøndahl, een populair Deense auteur van deze tijd, het voorwoord. Al bij het uitkomen werden het boek en de auteur Sønderby, toen zelf nog vrij jong, in geen tijd populair bij de tijdgenoten. En uiteindelijk werd dit boek zelfs in de Deense canon opgenomen.
Qua thematiek wordt het boek wel eens vergeleken met De avonden van Gerard Reve of de boeken van Herman Brusselmans. De verveling, de drammerigheid en zinloosheid van het leven worden er ook in benadrukt. Toch heeft Sønderby op enkele punten wat voor bij mij ivm De avonden: het verhaal is mijns inziens mooier ineengezet, en de taal is vrolijker en lichter om te verteren. En waar Reve met de angst na W.O.II afrekende, heb je het in dit boek over een tijd die sprankelt van levenslust, jonge levens, muziek, ... Toch steekt ook hier de ledigheid van de dagen die de jeugd doorbrengt, de ogen uit.
Waar de ironie bij Reve de boventoon voert, schetst Sønderby eerder een melancholisch, teder beeld van een paar jongeren in Kopenhagen in de jaren '20 van de twintigste eeuw, wanneer jazz dé hype is in het uitgaansleven. Het verhaal gaat over Peter Hasvig, rechtenstudent in Kopenhagen, die niet weet wat hij met zijn leven aan wilt, en ondanks de heimwee naar zijn gelukkige kindertijd zijn leven wilt leven en schrik heeft van iets te moeten missen. Ook bij de meisjes probeert hij zijn geluk uit, en als hij uiteindelijk toch een oude liefde op het laatst terug ontmoet, en te laat is voor haar, dringt het besef langzamerhand tot hem door hoe hij zijn jaren verkwanseld heeft, ... Op een ander moment merk je als lezer dat de standen die dan nog steeds bestaan, nog steeds veel de sociale relaties bepalen ook. Peter komt uit een arme familie maar probeert de schijn hoog te houden bij zijn vrienden en vooral Vera Bagge, een jonge vrouw die hij probeert te versieren.
Sønderby schrijft heel detaillistisch, en wondermooie zinnen. Ook weeft hij ietwat sarcastische humor doorheen zijn verhaal, maar het wordt net nooit te donker bij hem. Hij stapt ook regelmatig uit het verhaal van zijn personages om hen vanuit een vogelperspectief te beschouwen. Zo creëert hij afstand tussen het verhaal van zijn personages, de maatschappelijke achtergrond die hij daarbij schetst en de lezer. Deze suggestie geeft je ook wel de nodige ruimte om de gedachten en gedragingen van Peter te kunnen analyseren en plaatsen, en komt mij net goed van pas in ieder geval.
Knud Sønderby (Esbjerg 1909 – Kopenhagen 1966) was een vooraanstaand schrijver, journalist, vertaler en essayist. Midden in een jazztijd uit 1931 was zijn debuutroman.
Qua thematiek wordt het boek wel eens vergeleken met De avonden van Gerard Reve of de boeken van Herman Brusselmans. De verveling, de drammerigheid en zinloosheid van het leven worden er ook in benadrukt. Toch heeft Sønderby op enkele punten wat voor bij mij ivm De avonden: het verhaal is mijns inziens mooier ineengezet, en de taal is vrolijker en lichter om te verteren. En waar Reve met de angst na W.O.II afrekende, heb je het in dit boek over een tijd die sprankelt van levenslust, jonge levens, muziek, ... Toch steekt ook hier de ledigheid van de dagen die de jeugd doorbrengt, de ogen uit.
Waar de ironie bij Reve de boventoon voert, schetst Sønderby eerder een melancholisch, teder beeld van een paar jongeren in Kopenhagen in de jaren '20 van de twintigste eeuw, wanneer jazz dé hype is in het uitgaansleven. Het verhaal gaat over Peter Hasvig, rechtenstudent in Kopenhagen, die niet weet wat hij met zijn leven aan wilt, en ondanks de heimwee naar zijn gelukkige kindertijd zijn leven wilt leven en schrik heeft van iets te moeten missen. Ook bij de meisjes probeert hij zijn geluk uit, en als hij uiteindelijk toch een oude liefde op het laatst terug ontmoet, en te laat is voor haar, dringt het besef langzamerhand tot hem door hoe hij zijn jaren verkwanseld heeft, ... Op een ander moment merk je als lezer dat de standen die dan nog steeds bestaan, nog steeds veel de sociale relaties bepalen ook. Peter komt uit een arme familie maar probeert de schijn hoog te houden bij zijn vrienden en vooral Vera Bagge, een jonge vrouw die hij probeert te versieren.
Sønderby schrijft heel detaillistisch, en wondermooie zinnen. Ook weeft hij ietwat sarcastische humor doorheen zijn verhaal, maar het wordt net nooit te donker bij hem. Hij stapt ook regelmatig uit het verhaal van zijn personages om hen vanuit een vogelperspectief te beschouwen. Zo creëert hij afstand tussen het verhaal van zijn personages, de maatschappelijke achtergrond die hij daarbij schetst en de lezer. Deze suggestie geeft je ook wel de nodige ruimte om de gedachten en gedragingen van Peter te kunnen analyseren en plaatsen, en komt mij net goed van pas in ieder geval.
Knud Sønderby (Esbjerg 1909 – Kopenhagen 1966) was een vooraanstaand schrijver, journalist, vertaler en essayist. Midden in een jazztijd uit 1931 was zijn debuutroman.
August 12, 2022
Sønderby's debuutroman is deel van de Deense canon, die sinds verschijning in 1931 de steeds in druk is gebleven. Gek genoeg is deze Nederlandse vertaling nog steeds de eerste. Ik las dat sommigen 'Midden in een jazztijd' vergelijken met klassieke 'teenage angst'-romans als 'De avonden' en 'Catcher in the Rye'. Centraal staat inderdaad een jongeman met knaldrang, in een tijd die hiervoor weinig ruimte laat. Ik ervaar de roman eerder als een losse proza-improvisatie met weinig samenhang, de tekst fladdert de ene en de andere kant op zonder duidelijk doel, buiten een mooie zin hier en daar. Dat is al heel wat, natuurlijk. (Maar ik heb mijn literatuur toch liever meer op maat van de Beatles dan op Charlie Parker.)
January 8, 2019
Genlæsning af "Midt i en jazztid". Jeg kan godt rationelt se, hvorfor bogen i sin egen tid vakte forargelse og også, hvorfor den er blevet stående som et symbol på "den generation, der snublede i starten", men jeg må indrømme, at jeg ikke var ret fanget af den. Jeg ved ikke helt, om den står distancen som klassiker.
December 7, 2017
Knud Sønderby var et ungt menneske, da han skrev denne roman om andre unge mennesker, der konstant søger ny nydelse i damer og musik og spil, men aldrig finder noget substantielt at gå op i. Tja. Klart sprog, men småkedelig.
June 9, 2021
Provocative for its age but at this point pretty mediocre YA.
December 25, 2024
God læsning, lidt langsom til at starte med men så fangede den mig også godt da den rigtigt kom i gang.
Sproget er rigtig fint og levende, sjovt at forfatteren sommetider blander sig i historien. Lidt en trist slutning for hovedpersonen
Sproget er rigtig fint og levende, sjovt at forfatteren sommetider blander sig i historien. Lidt en trist slutning for hovedpersonen
April 21, 2025
Egentlig fin og genkendelig beskrivelse af ungdommen, der stadig holder ved. Fint sprog. Dog bærer den i den grad også præg af dens næste 100 år på bagen, og jeg kan se dens aktualitet i mellemkrigstiden, men meget af dens relevans er simpelthen blevet udvisket med alderen.
October 16, 2025
Et virkeligt stærkt og formfuldendt maleri af tanke- og følelsesuniverset hos nogle unge mennesker i den giftemodne alder. Det er ikke nogen feel-good bog. At den er skrevet for knapt 100 år siden ændrer ikke meget på essensen.
October 29, 2025
Rimelig outdated, og synes den var noget mild ift. at den skulle handle om en ny ungdom. Jeg troede den ville gøre mere op med den konservative tilgang. Jeg kunne dog godt lide beskrivelserne af ungdommen i bogen, især skituren og hytten. Skal man begynde at spille bridge?
February 2, 2024
'Midt i en jazztid' by Knud Sønderby is a Danish classic. It reminds me a lot of the American classic 'Catcher in the rye'. Both books are about a young privileged man who has a "tired-of-the-world"-attitude. If I had read the book when I was young myself, I might have felt more of a connection to the protagonist. But my forty-something self just wanted to tell the protagonist to "grow up and get over yourself".
I mainly found this book interesting as a "period piece", from a time when it was still the norm to get your face shaved at a barbershop. But apart from the nostalgia, I didn't find much to like about it.
As far as I know, this book has never been translated into English. And since it is an old book, it will probably be difficult to get a hold of a copy in other languages than Danish. So this review will mostly be relevant for other Danes.
I mainly found this book interesting as a "period piece", from a time when it was still the norm to get your face shaved at a barbershop. But apart from the nostalgia, I didn't find much to like about it.
As far as I know, this book has never been translated into English. And since it is an old book, it will probably be difficult to get a hold of a copy in other languages than Danish. So this review will mostly be relevant for other Danes.
December 4, 2024
knud er gud<3
Read
December 27, 2025Folkene var så banale, jeg kunne ikke holde dem ud. Beskrivelserne af Københavnske steder var dog god Danske øvelse.
December 20, 2024
Eindelijk deze Deense klassieker gelezen. Bijna 100 jaar geleden gepubliceerd, maar het leest echt heerlijk. Het speelt zich (grotendeels) af in Kopenhagen (extra leuk omdat ik daar net op vakantie ben geweest!) Peter en zijn vrienden bridgen, roken sigaretten en zwemmen in meren, Vera maakt hummende geluidjes en alles is “verrukkelijk spannend” :)
July 26, 2015
I started an finished this on the train to my dad's earlier today. review to cone!
December 14, 2016
Absolut værd at læse eller genlæse.
En dejlig velskrevet bog.
En dejlig velskrevet bog.
Displaying 1 - 25 of 25 reviews