Annemari er vokset op på Sandø, hvor hendes udseende, temperament og livsførelse er et yndet samtaleemne. Et liv klemt inde på den lille ø og mellem tre mænd: Oluf, med hvem hun har et barn, Harry, ingeniøren som hun har flirtet med i løbet af den lange vinter, og Johannes, der har bejlet drilsk til hende, siden han kom til som skolelærer, dengang hvor hun blot var en ung pige. Men som isen løsner sit tag om øen, således vil også Annemari gøre sig fri af de snærende bånd.
Martin A. Hansens Løgneren (1950) er en af de mest læste danske romaner. Den figurerer på listerne over de bedste bøger fra det forrige århundrede. I Sandøs rose gives ordet til den person, som Løgnerens Johannes Vig er forelsket i. Vi oplever de samme dage i marts, hvor alt spidser til på Sandø, set fra Annemaris synsvinkel.
Jeg tror måske, denne bog bliver min skilsmisse fra Jesper Wung-Sung, for jeg kunne lide den endnu mindre end den forrige, Kvinde set fra ryggen. Det betyder, at den kun skal have 2 stjerner! Gys! Jeg kan ikke ret godt lide at skrive dårligt om bøger – eller ret meget andet for den sags skyld. De fleste kulturprodukter, jeg ikke bryder mig om, får i reglen lov til at dø i synden, så at sige.
Nå, vi må jo til det: Jeg elskede simpelthen Løgneren, som denne roman så at sige lægger sig ovenpå. Den kvindelige biperson i Løgneren er nu hovedperson i Sandøs rose. Ja, hun ER Sandøs rose. Vi ser den løgnagtige skolelærer og degn fra hendes perspektiv, men jeg synes bare ikke, det duer. Noget af det, der gør Løgneren så fantastisk, er jo hans enorme kompleksitet, hans løgn på løgn over for sig selv.
Men i virkeligheden er det, som irriterer mig mest ved romanen, dens aldeles overdrevne brug af metaforer og "blomstrende billedsprog". Nogle forfattere kan skrive blomsterne frem, så man næsten sidder og kæler for sætningerne med fingeren, andre kommer simpelthen til at overdosere!
Dejlig bog, i starten læste jeg mest efter detaljer og sjove nye sider af “Løgneren”, men i bogens sidste halvdel træder Anne Mari frem som selvstændig karakter, og det sidste kapitel er fantastisk!
Jesper Wung-Sung's short new novel (read in Danish) is the retelling of Martin A. Hansen's Løgneren from the viewpoint of one of the main characters. I'm glad that I reread The Liar before Sandøs rose, because it has been decades since I first encountered this classic during grad school. It's a poetic and melancholy reflection of life on a small Danish island that has been cut off from the outside world by ice. As spring approaches and the ice is breaking up, the narrator observes that the relationships among the island's residents will soon be changed by the arrival of the first boat. Johannes Lye is the solitary school teacher on Sandø, and he is a good example of an unreliable narrator. We never know for certain what brought him to the island, and whether he is in love with his former student Annemarie. Wung-Sung hypothesizes about Annemarie's feelings for Johannes, and what these few days in March were like for her. He also goes a step beyond and projects what her life could have been like after the ice does break up. I admire the way he maintains some of the same tone of Martin A. Hansen's novel, and wonder whether most Danes will agree with his theories about what actually was happening in Løgneren.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
En fin lille bog som en refleksion over Løgneren. Løgneren læses hver marts som et fast forårs ritual - klassikeren er genkendelig og dog ny gang på gang. Nu vil Sandøs Rose og hendes tanker og liv blande sig når marts kommer.