INFORMATIONS FEJRING AF HANNAH ARENDTS LIV I 50-ÅRET FOR HENDES DØD
»Det, jeg har at tilbyde, er ganske enkelt«, skrev Hannah Arendt. »Jeg prøver at tænke over, hvad det er, vi gør.«
Hun var én af det tyvende århundredes mest originale og kontroversielle tænkere, som udkastede nye ideer til mørke tider og store sandheder om frihed, totalitarisme, ondskab, revolution, fremmedgørelse og ånd.
I denne bog giver ni skribenter en indføring i de væsentligste temaer i hendes værk, så nye læsere kan begynde forfra og gamle kan genopdage Hannah Arendt.
Bogen indeholder essays af: Rune Lykkeberg, Ina-Miriam Rosenbaum, Lotte List, Mikkel Thorup, Anna Cornelia Ploug, Matthias Dressler-Bredsdorff, Christian Dahl, Sandra Frost Campos Guimay og Anne Marie Pahuus.
Jeg er stor fan af hvordan de udfolder Arendts værker og hendes tankeprocesser - hun var en meget interessant person og hendes måde at forholde sig til verden på er meget unik. Jeg blev meget bidt af, at hun sagde; at når vi i vores samfund “forbedre” noget, så tager vi udgangspunkt i de dele, der allerede er gode og skære de “dårlige” dele fra. Men hun mener ikke dette er en forbedring - hvis man i hendes optik skulle forbedre det, så skulle man slet ikke tage udgangspunkt i det forhenværende, men tværtimod tager en helt ny indgangsvinkel - “starte forfra” (natalitet). Det var i hvert fald sådan jeg forstod det. Jeg er også særdeles glad for deres udfoldelse af hendes udfoldelse af totalitarisme - meget spændende! F.eks. totalitarismen var samfundets løsning på dets egne problemer - en falsk løsning på kaos. Hun er kendt for at være anti-totalitær. Man beskriver også hendes måde at tænke på, er tænkning uden gelænder. Fordi hendes tilgang til at navigere i politiske og etiske spørgsmål gøres uden at støtte sig til fastlåste traditioner, ideologier osv. Så hun er en rimelig hård negl hvad angår at tænke originalt.
Jeg kan ret godt lide disse citater fra bogen: Aldrig har vores fremtid været mere uforudsigelig, aldrig har vi været mere afhængige af politiske kræfter, som vi ikke kan stole på til at følge almindelige regler for sund fornuft og egeninteresse - kræfter, der antager karakter af det rene vanvid. Det er, som om menneskeheden havde opdelt sig selv mellem dem, som tror på menneskelig almagt (der tror, alt er muligt, når blot man ved, hvordan man skal organisere masserne til det), og dem, for hvem magtesløsheden er blevet den definerende erfaring i deres liv.” - dette er også fra hendes udfoldelse af totalitarismen.
Og dette citat: “Ligesom Homer lovsynger heltene på begge sider af den trojanske krig - Achilleus er ligeså hurtig til bens, som Hektor er himmelråbende herlig - går Arendt ind for upartisk mangfoldighed af perspektiver frem for påståelig objektivitet. Tænkning selv er en to-i-éner, den indre dialog mellem svar og modsvar, som betyder, at et menneske med samvittighed aldrig er helt alene, og tilsvarende advare mod, at et tankeløst menneske er et samvittighedsløst menneske.”
Kæmpe anbefaling - har overvejet om jeg skal ønske mig en af hendes værker om tatalitarisme eller hendes analyse af Eichmann i Jerusalem - Ondskabens banalitet. Her introducere hun idéen om, at katastrofale handlinger kan udføres af mennesker, der simpelthen ikke tænker over, hvad de gør.
Information har lavet en lille fin bog om Hanna Arendt med korte tekster og nutidige perspektiveringer. Good stuff. Men der er noget ved Arendts grundbegreber om fællesskab og skabelse, og hvordan det tager form politisk, der ræsonnerer for mig. Måske hun stiller alle de rigtige spørgsmål selv hvis hun ikke "løser" dem med en fuldbyrdet teori om fx ondskab? Det gør at hendes observationer fortsat er aktuelle og debatterende og med øje for en praksis der foregår i offentlighed, retssystem, rettigheder, intersubjektive vilkår.
"Aldrig har vores fremtid været mere uforudsigelig, aldrig har vi været mere afhængige af politiske kræfter, som vi ikke kan stole på til at følge almindelige regler for sund fornuft og egeninteresse - kræfter, der tager karakter af det rene vanvid. Det er, som om menneskeheden havde opdelt sig mellem dem, som tror på menneskelig almagt (der tror, at alt er muligt, når blot man ved, hvordan man skal organisere masserne til det) og dem, for hvem magtesløshed er blevet den definerende erfaring i deres liv" - Arendt
Der kunstige, vinklede, inspirerende og helt igennem personlige ved at 'gøre' viden og dele det med andre, får i det citat en særlig moralsk tyngde grundet dens forulempede kraft. Så skribenten forhåbentlig bruger det mere tid på at overveje, hvorledes deres stykke viden indsættes i kontekst samt hvor flersidet, forgrenende og helt igennem ukontrolleret sådan viden egentlig bliver til og virker i fællesskab