I Nana Fatous debutdigtsamling TOUBAB besøger det unge dansk-gambianske jeg sin familie i Tallinding. Hun prøver at finde sig til rette i varmen, i sproget, i blikkene, men afsløres hele tiden i sin fremmedhed. Hun tænker på, at de skulle have været to her, hende og hendes lillebror.
TOUBAB er bittersøde digte om være en familie på tværs af kontinenter. Om sorg, white savior-komplekser og gensynets eufori. Og om altid at forberede sig på at savne igen.
Ih Nanas debut!! Virkelig både så rørende og voldsom og sjov og minder mig om at sidde på sønderborg bibliotek en torsdag eftermiddag og læse noget Nana har skrevet (og beundre det). Må læse den igen snart, åd den så hurtigt og grådigt, ups.
En lille blød bog fuld af omsorg. Der trækkes stærke tråde fra jeg’et og til de mennesker, der udgør hendes familie og man kan mærke, hvordan det føles at opleve sig som mor for børn, andre har født. Ville dog ønske det var en lille poetisk roman og ikke en digtsamling, for sproget er for lidt spændende til at gøre de enkelte digte rigtig potente.