Sort segl er det mørke og altopslugende sidste bind i den anmelderroste dystopiske Sort storm-saga. En hæsblæsende dystopisk fortælling fra en verden begravet i sand. Til læsere der kan lide dystopier som Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood, Pandora-serien af Christian Engkilde eller TV serien The last of us. Sort segl bagsidetekst ”Udefra som indefra kan vi møde disse fjender. Vogt jer for dem. Se dem. Angiv dem. Slå dem ned! Kun sådan kan vi sikre Gaias beståen og himmerigets åbne arme, når det sidste segl brydes.” Præsident Green Taeh har svoret sin loyalitet til De Sorte Salamandre. Alex har mistet sin hånd for at købe sig tilbage til livet. Men til hvilken nytte? Gaias Disciple har vendt blikket mod dem, og overlevelse føles ikke længere som et håb – men en kamp mod tiden. Hvem vil de være, når syvende segls time er inde: Ofre? Forrædere? Eller blot de sidste, der står tilbage?
Er du fan af dystopi og endnu ikke har hørt om denne serie, så syntes jeg du skal kaste dig over den, nu er den færdig - så du kan bare læse løs.
Afslutningen på en eminent gennemført dystopi, som jeg har elsket at læse. Det er skræmmende og dramatisk læsning, der virkelig holder læseren fanget intenst og dystert fra start til slut.
Tidsinien starter før og tæller ned til nu og med flere fortællere, Teah fylder rigtig meget i denne sidste bog og hun har i den grad udviklet sin karakter siden sort storm.
Mega plottwist, der rev mit hjerte ud, som gjorde Mette til medlem af #ondforfatter derudover er der en fed worldbuilding, der action, løgne, blod, mørke, håb, drømme og opgør hvirvlet ind hele vejen igennem.
I en verden ødelagt af klimakatastrofer truer den fanatiske bevægelse Gaias Disciple og den magtsyge Præsident Green menneskeheden og fremtiden. Midt i kaosset kæmper vores seje hovedpersoner en desperat kamp mod tiden, hvor loyalitet bliver sat på prøve, og overlevelse kræver umulige valg.
Jeg holdt vejret det sidste stykke og måtte også bukke under for tårerne. Virkelig episk fed dystopi og enormt velskrevet.
Samtidig er vi meget overvældet og beæret over at være citeret bagpå alle 3 bøger i serien, tusind tak.
Til dig der elsker:
🌪️ Dystopi 💥 Action 🍀 Håb 💪🏻 Stærke karakterer
6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Det her er dystopi, når det er allerbedst.” -mor_datter_bogdragerne
“Jeg holdt vejret til sidste side og fældede tårer undervejs.” -mor_datter_bogdragerne
Så nåede vi til sidste kapitel i ”Sort Storm Sagaen”, og hvilken afslutning.
”Sort Segl” leder os ind i universer, scenerier og lokationer der er beskrevet så levende at man selv tro at man har været der når man er færdig med bogen. Den giver plads til, at bipersoner fra de tidligere bøger får karakter og betydende roller i denne sidste bog i serien. Forfatteren slipper godt fra at lade bogens hovedpersoner være fortællere på skift. Det muliggør, at man kommer helt tæt på aktørerne, er helt inde i hovedet på dem. Det gør bogen meget intens, næsten mere end man kan holde til. Man føler alle deres sorger, glæder, håb, tvivl og smerter og ikke mindst deres vrede. Vrede over al verdens uretfærdighed og uret. Personerne står lys levende ud af bogen. Man er til stede i deres liv i deres hoveder og i deres omgivelser så meget at man bliver rørt, får kuldegysninger og på samme tid ønsker at lægge bogen fra mig i frygt for hvad der sker på næste side og samtidig ikke kan slippe den i håbet om at ”det” ikke sker. Men når det er Mette Engel-Holm der er forfatteren, så sker ”det”. Der er ingen lette løsninger. Hendes kompromisløse fortællestil er medrivende og skræmmende på samme tid. Forvent det uventede. Bind 3 er en værdig afslutning på en fantastisk bogserie. Ja den er mere end det.. den er et brag af en afslutning på en rejse i et univers der ved fantastiske ordbilleder fører os til en virkelighed som godt kunne vente i fremtiden. Tak fordi jeg måtte læse med🥰