Vi præsenteres dagligt og endeløst for nyheder om krige, katastrofer og internationale konflikter, formfuldendt præsenteret i korte, velfortale og overskuelige TV- og radioindslag eller artikler. Men hvordan omsættes vilde og lovløse realiteter til velfungerende nyhedspakker? Hvordan arbejder man i det blodige og ofte nærmest ubeskrivelige virvar, der er nyhedsindslagenes råmateriale ? Hvad gør man rent praktisk , når der hverken er mad, vand, elektricitet eller helt elementær sikkerhed ? Thomas Ubbesen tager i denne bog læseren med ind i den kaotiske og ofte farlige verden, hvor internationale nyheder tager form. UDSENDT består af 22 beretninger om det, der ikke nødvendigvis kommer i æteren når reportagen bliver til under de allermest ekstreme forhold.