Hvilke spor kan vi se i nutiden? Og hvor kan de føre os hen i fremtiden? Hvis vi ikke er opmærksomme …
Kvinden Charlotte kommer til verden i 1971 – dengang computere ikke fandtes for flertallet, smartphones ikke var udviklet, pas var en lille fysisk bog, og penge var til at tage og føle på. Som oldgammel viskvinde lægger hun sig til at dø i 2090, 119 år senere – i en tid, hvor teknologien har taget over, og alt er forandret.
I en gammel grotte, dybt inde i et bjerg, gemmer hun en notesbog, hvori hun har delt sin historie og sit metablik på kloden og livet: glæde og sorg, liv og død, pandemi og teknologi, kærlighed og svigt, demokrati og autokrati, krop og sjæl. I en bevægende og tankevækkende fortælling rives læseren med på en rejse, der på en og samme tid beskriver Charlottes personlige livsforløb og samtidig perspektiverer det til verden og dens udvikling.
LIVSVIDNET er en autofiktiv dystopisk roman skrevet med en kvindes blik. Dens handling er baseret på fakta inden for alverdens emner, der vedrører os alle og spinder sig sammen til et net. Bogen åbner læserens øjne for konsekvenserne af stærke, kollektive, ubevidste kræfter og giver indsigt i den virkelighed, der findes under ”virkeligheden”. Ved at beskrive en afgørende tidslomme, fuld af transformation (fra analog til digital, fra demokrati til autokrati) inviterer Birgitte Baadegaard subtilt læseren til at forholde sig til: Hvad er det, der sker – lige for næsen af os alle?
Jeg er ked af det, men jeg har det som om jeg lige har læst konspirationsteoriernes bibel.
Hvad er det værste der kan ske med demokrati, vacciner, teknologi og åbenhed omkring seksualitet.
Hvordan kan en fortæller der ellers ønsker af favne mennesker og SE dem, have så svært med at favne sin egen transkønnede søn?
Og modstanden imod at der er nogle, der ikke kan se dem selv i en ham/hende og kommer med worst case scenario i, at man ved 6 års alderen (husker sikkert det korrekte år forkert), skal vælge et af de 1xx forskellige køn.
Det er ret tydeligt, at fortælleren ikke giver ret meget for transkønnedes følelser, der er i hvert fald ikke meget forståelse at hente.
Og den evige demonisering af især vacciner, men også andre aspekter af den teknologiske udvikling. Det er en præmis jeg synes er ekstremt overdreven.
Det er altid en god ide at være kritisk overfor hvad der sker omkring os, men bogen her virker som om, den er imod alt den fremskridt der har været i verdenen de sidste 100 år.
This entire review has been hidden because of spoilers.
En dystopisk fortælling som på mange måder både er barsk og trist, men den er også gribende og eftertænksom. Den rører læseren og HP er en velbeskrevet og mangefacetteret karakter.
Den er tematiseret i sin tilgang, mere end den er kronologisk, hvilket momentvis gør den lidt forvirrende for fiktionslæseren. Som temabaseret debarbog fungerer den dog rigtig godt. Sproget er flydende og budskaber kommunikeres sikkert. Der er dog både emner, som håndteres mindre godt, og andre som glimrer ved deres fraværd. Men indenfor sine tematikker kommunikerer den fremragende.
Med bogen slår Birgitte Baadegaard endnu engang sit navn som samfundskritiker og debatør fast. Om man er enig eller ej, skaber bogen en forstyrrelse hos læseren, der kræver eftertanke. Den udfordrer de kollektive fortællinger, vi har om vores samfund. Den perspektiverer og tager fat på ting, vi helst lukker øjnene for - en bog alle burde læse.