I serien ”Den korte historie” kommer her fortællingen om kunstig intelligens, skrevet af to danske videnskabsformidlere. Bogen tager os med på en spændende rejse gennem den kunstige intelligens' historie, der er længere, end man skulle tro. Det handler om maskinerne, men i lige så høj grad om os selv – om sindet og tankekraften.
En filosofisk (af 2 BAer i filosofi) sporing af ophavet til de ideer, der præger diskussionerne om AI. Del 1 tager os (heldigvis hurtigt) fra de gamle grækere over filosofihistorien og den industrielle revolution, Turing og Darthmouthmødet til nutidens AI. Del 2 sporer ideerne om lighederne mellem mennesker og maskiner og især børns tilegnelse af sprog (især Chomsky) og til hvad der får dataloger og udviklere til at mene at maskinerne har (eller får) intelligens, og derfra videre til spørgsmålet om bevidsthed og hvorvidt maskiner kan få bevidsthed - eller om det er godt nok at de funktionelt kan virke som om de havde bevidsthed - eller om de bare er funktionelle forlængelser af menneskelig intelligens og ideer. Tredie del koncentrerer sig om de reelle problemer - om chatbots dræbende uduelighed som terapeuter, om data, verdens ressourcer og sandhed. Om Silicon Valleys egoisme, menneskesyn og det politiske system den støtter dem og deres løgne og røgslør. De konkluderer at udviklingen ikke er uundgåelig og peger på industrialiseringens luddittes, men det ser helt ærligt lidt sort ud synes jeg... Bogen er en udmærket intro, hvis man ikke har noget imod vinklingen - og læner sig op ad Mitchell ang AI-viden.