Magteliten

by Anton Grau Larsen, Christop Ellersgaard, Markus Bernsen

Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.

De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.

Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.

Denne bog er en rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.

Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden.

Genres: Politics, Nonfiction

240 pages, Paperback

First published May 15, 2015

Reviews

[Nene La Beet · Rating 5 out of 5]

Denne bog er enormt velskrevet, simpelthen. Her er nogle forfattere og et forlag (Politiken), der har arbejdet målrettet mod at nå frem til den bedst mulige bog, som er letlæst, men ikke på noget tidspunkt giver køb på principperne om dokumentation. De to sociologer, der står bag undersøgelsen, som bogen bygger på, har enten selv erkendt, at der skulle en journalist til at bearbejde materialet, eller en redaktør har udvist rettidig omhu og overtalt de to forskere. Uanset hvordan det er gået til, så er det forbilledligt! Korrekturfejl er der heller ikke nogen af. Hurra for sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard og journalist Markus Bernsen. Grau Larsen og Bernsen kan følges på Twitter.

I bogen kortlægges de netværk af hvide mænd mennesker, der har fat i den tunge ende her i Danmark. 423 personer udmærker sig ved at have tætte forbindelser med hinanden og være centralt placeret dér, hvor de vigtige beslutninger tages. Af de 423 er 19% kvinder. Og kun én er ikke (helt) dansk. Ved en simpel billedgoogling kan man overbevise sig selv om, at magthaverne i Danmark alle sammen ligner hinanden. Så meget, at det næsten er komisk. De er hvide mænd, de er over 40, de går med jakkesæt og slips, har kortklippet hår og pæne sko. For 50 år siden røg de cigar, i dag ejer de en carbon-cykel, som det så morsomt konstateres et sted i bogen. De bor også alle de samme steder – ja, her i Københavnsområdet er det sådan, at et par håndfulde oven i købet er byltet sammen på de samme veje på Frederiksberg og i Gentofte.

En alt for stor del af dem er oven i købet adelige. Tænk, at de privilegier, som vi egentlig for længst har afskaffet, alligevel følger med gennem så mange generationer!

Der er meget lidt i billedet af magten, der er egentligt odiøst. I modsætning til i andre lande, kan man ikke bare komme til magt og indflydelse ved at have en rig daddy. Men hvis du er flittig (på polit-studiet), plejer dine forbindelser og tilpasser dig de kodeks, der gælder, så får du et solidt skub i ryggen af din rige daddy.

Noget, der naturligvis har interesseret mig i særlig grad, er hvilken magt kulturpinger og presse har. Og svaret er: næsten ingen. Kun to personer fra kulturlivet (Bente Scavenius og Poul Erik Tøjner) er med blandt de 423. Desuden ganske få fra pressen og beslægtede brancher. Eneste kunstneriske branche, der gør sig nogenlunde på de bonede gulve, er arkitekterne.

Det er klart, at salig Rifbjerg eller Carsten Jensen kan sætte en dagsorden i pressen, men ingen af de meget synlige pinger har nogen reel magt. Den såkaldte Bermuda-trekant mellem Politiken, Gyldendal og Danmarks Radio, som forskellige DF’ere igennem tiden har brugt meget tid og krudt på at tillægge en masse indflydelse, har altså reelt ingen, når det i sidste ende kommer til at udøve magt i det danske samfund.

Den sørgelige sammenfatning er, at man må kigge langt efter nytænkningen, når alle magthaverne tænker ens og ser ens ud, uanset om de stemmer S, V, R eller K (der er (endnu) ikke plads til folk fra hverken ydre venstrefløj eller ydre højrefløj i magtens centrum). Når man har læst denne bog, så forstår man godt, at det går langsomt med både grøn omstilling, ligestilling, m.m., og at samfundsudviklingen over lange stræk ruller lidt bagud som en bil, hvor håndbremsen ikke er trukket ordentligt.

Læs læs læs.

[Roma Itaf · Rating 5 out of 5]

Selvom bogen i selve sit indhold er et øjebliksbillede om de personer, der på tidspunktet for hhv. indhentning af den data, der ligger til grund for undersøgelsen og udgivelsen af bogen, så er pointerne og spørgsmålene stadig ekstremt relevante. Som forfatterne selv spørger til sidst i bogen, så giver bogen et meget klart billede af, at det er "mere relevant end nogensinde at blive ved med at stille spørgsmålet: Hvem har magten? Hvem bestemmer i det danske samfund - er det folket eller eliten?" For mig at se, er det billede af Danmark som forfatterne i bogen beskriver ikke foreneligt med det demokrati, vi taler om at skulle have. Vælgernes - folkets - tale betyder intet for denne elite, der lukker sig om sig selv og primært - hvis ikke udelukkende - "styrer" de fleste - hvis ikke alle - af landets store beslutningsorganer på baggrund af det værdikompas, som de selv har og som de ikke (nødvendigvis) deler med den danske befolkning.

Og selvom den danske elite også tegnes som en mere "folkelig" elite under hele deres børne- og ungdomsliv end eksempelvis den franske, britiske og amerikanske, så gør forfatterne det meget klart, at dette tilsyneladende ikke gør nogen forskel på, hvilke værdier de tager med sig ind i eliten. For når de først er inde i varmen, så tilpasser de sig temperaturen - de overtager de værdier, der ligger i elitens strukturer, og dette er uanset om vedkommende kom fra arbejderbevægelsen eller fra direktørstillingen i Danske Bank.

Forfatterne konkluderer til sidst i bogen følgende omkring deres forskning og studier i magteliten, som er værd at have tage med sig videre:

"Her er noget af det, vi har lært om Danmarks magtelite, som vi ikke længere mener, kan være til diskussion:

1. Når betydningsfulde poster skal besættes, er der en tendens til, at den samme gruppe mennesker bliver valgt. 423 personer skiller sig ud ved, at de sidder på en uforholdsmæssigt stor del af posterne i de bestyrelser, udvalg og kommissioner, hvor beslutninger om samfundets indretning bliver truffet.

2. Kernen i netværket er domineret af det private erhvervsliv. Sammen med arbejdsgiverorganisationerne udgør de mere end halvdelen af de 423 mennesker. Tre andre grupper: Politikere og stat, fagforeninger og universitetsfolk er også vigtige spillere og udgør stort set resten af netværket, sammen med enkelte advokater og repræsentanter for landbruget. Kulturlivet og medierne er til gengæld næsten helt fraværende, ligesom kirke og forsvar er det. Det er grupperne i den danske arbejdsmarkedsmodel og den borgerlige elite omkring kongehuset, der udgør kernen af magtnetværket.

3. De 423 har ikke kun de stærke forbindelser til fælles. Langt størstedelen af dem er veluddannede, velhavende, midaldrende mænd. Færre end én ud af fem er kvinde, to procent af dem er under 40 år, og et enkelt medlem har en anden etnisk oprindelse end dansk. Til gengæld har 70 procent af medlemmerne mindst én lang videregående uddannelse, i de fleste tilfælde i økonomi, jura, statskundskab, cand.merc. eller ingeniør. Forskere i eliten har samme skoling, og langt de fleste er økonomer. Flere end ni ud af ti medlemmer af eliten kommer fra den mest privilegerede femtedel af befolkningen, og knap en tredjedel af eliten er fra den mest privilegerede eneprocent i samfundet."

Jeg synes at det er meget klart, at selvom der ikke er tale om oligarki i Danmark, så mudrer denne bog også billedet af, at vores demokrati er så demokratisk og så stærkt som de offentlige narrativer ofte gør meget ud af at fortælle os. Jeg er med på, at hierarkier i systemer er med til at effektivisere og strømline, og på den måde har en elite også sin berettigelse - men ALDRIG uden forbehold, regler og folkelig indflydelse, ville man som demokratisk forkæmper nok indvende. Men det må vi få gjort noget ved. Vi må få mere gennemsigtighed med, hvem der egentlig har magten, hvilke interesser de har og hvordan de forvalter deres netværk til rå magt, der påvirker hele samfundet. Vi må få mere gennemsigtighed med den gaveøkonomi og de erhvervsklubber, der præger dansk politik. Med de regler, der er nu, er det sært, hvordan vi kan bryste os af, at være et af de mindst korrupte lande, når der i virkeligheden ikke er nogen lovgivning eller instans, der kan granske politikernes usynlige pengemænd.

At eliten kan lukke sig om sig selv, at de har mere magt end politikere, at det er et foretagende, der mest af alt hverver nye medlemmer fra sin egen lukkede kreds, synes at bekræfte hypotesen om, at vi ikke befinder os i et stærkt demokrati (også selvom det måske er "verdens stærkeste demokrati", som det tit fremhæves). Men hvis vi heller ikke befinder os i et oligarki, så er vi højst sandsynligt nok et sted imellem disse to poler. Spørgsmålet er om vi kan leve med det. Er det virkelig godt nok for befolkningen i "verdens stærkeste demokrati"?

[René Bjørnskov · Rating 3 out of 5]

Bogen lider af at forfatterne kun medregner danske offentligt tilgængelige netværk. Dette gør at for eksempel fagforeningsfolk og adel overvurderes mens industrifolk og kunstnere undervurderes. Forestiller man sig i fuldt alvor at en dansk fagboreningsformand har meget mere magt end ejeren af en stor international koncern som Bestseller. Ligeledes er f.eks. Bjarke Ingels netværk formodentlig kun i meget beskeden grad danskt men det gør ham vel ikke mindre magtfuld nærmest tværtimod.
Forfatterne synes også at kende mest til lokale forhold i hovedstaden, men de netværk der findes i resten af landet, hvor man mødes i Rotary eller til i sponsorlogen hos det lokale superligahold, ikke er på radaren.
Samlet set er bogen en god øjenåbner, der lider af en del svagheder, som ikke burde findes i en bog baseret på to ph.D. afhandlinger.

[Christian Endres · Rating 4 out of 5]

Positivt: Bogen giver både klart og akademisk overblik over den danske magtelite og hvilke karakteristika, der kendetegner den. Sidstnævnte potentielt interessant at være opmærksom på ved forsøg på at indtræde i den.

Negativt: Bogens overblik over magtelitens personer er naturligvis meget dated af at være et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet. Derfor er størstedelen af bogens overblik forældet, mens bogens beskrivelser af karakteristika højt sandsynligt er uændret og derfor stadig interessant.

[qookie · Rating 2 out of 5]

Jeg følte det bogen var en lang række navne, familier, industrier som har (tydelig) en ret stor indflydelse på det danske erhvervsliv. Der er dog masser data men indholdet er ikke superspændene. Afslutningen i de sidste sider gav mere afklaring end resten af bogen. Jeg vil mene bogen sagtens kunne have blive kogt ned og udeladt alt den uinteressante information som igen ikke har SÅ stor en betydning for forståelsen af hvad og hvem de 423 personer er og hvad de faktisk har magt over.

[SVRosenmeier · Rating 2 out of 5]

Hmmm, overordnet var bogen en lang række af navne på familier, som ikke overraskende sidder på en stor del af den danske økonomi. Ellers ikke rigtigt noget spændende. Man fornemmer en underligende irritation, som gør at man fornemmer fortællingen som ret farvet af forfatterens personlige holdninger.

[Claus Willumsen]

For en gammel punker, anarkist og fritænker er der intet nyt under solen. Blot en stille undren over, at ingen har undersøgt eliten så systematisk før.
Åh, ja. Altså, den dér med smagsdommere og elite og røde lejesvende? Det var løgn dengang og løgn nu.
Ingen åndens arbejdere har reel magt, kun den magt magthavere tildeler dem, når de vil opnå noget i offentligheden...

[Mathias Moslund · Rating 3 out of 5]

Decent bog. Giver et interessant indblik i hvem der styrer landet. Der ligger rigtig meget research bag den, hvilket er nice, dog synes jeg den blev langtrukken, og havde lidt svært ved at komme igennem de sidste par kapitler.

Ellers meget fin bog 👌

[Michala · Rating 5 out of 5]

Interessant. Skræmmende. Letlæselig. Fortjener alle fem stjerner.

[Lasse Skou Lindstad · Rating 5 out of 5]

Sindsygt interessant og velskrevet. En af de vigtigste bøger om det danske samfund nogensinde.

[Claus · Rating 4 out of 5]

Meget interessant analyse af den danske magtelite. Analysen er meget overbevisende skrevet og understøttet af et stort og meget detaljeret datamateriale som dokumenterer de netværk som findes i den danske magtelite. Illustrationerne er både lette at forstå men også meget behagelige at læse. Bogen giver et indblik i de forskellige dele af den danske magtelite som de to forfattere har identificeret. Det er interessant og tankevækkende med den inerti som beskrives i det. Man kunne have ønsket sig at bogen gik mere i detaljer med hvad det så er for nogle beslutninger der rent faktisk bliver taget i disse netværk og hvordan den magt der flyder helt præcist tager sig ud. Her kunne det have været interessant med nogle kvalitative interviews til at dykke længere ned i dette aspekt af magteliten.

[Didde Elnif · Rating 5 out of 5]

Magteliten er en fremragende skildring af det samfund, vi lever i. Den burde være obligatorisk læsning for alle journalister, ja, jeg er endda ved at sige for alle gymnasielever/alle der interesserer sig for demokratiets opbygning og sammenhæng. Bogen er let læst - og opnår på den måde sin hensigt: det er ikke en fagbog for demokrati-nørder, men kan læses af alle(!) - og der ved klæde enhver på til at deltage i en nødvendig diskussion af magtens fordeling i Danmark.

[Otto Borup · Rating 4 out of 5]

Den her bog er så relevant!! Hvem sidder egentlig i toppen af den danske magtpyramide? Er det politikere, erhvervsfolk, kendisser eller andre? Gav mig et rigtig godt overblik over magtforhold i DK