Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.
De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund.
Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.
Denne bog er en rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.
Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden.
Denne bog er enormt velskrevet, simpelthen. Her er nogle forfattere og et forlag (Politiken), der har arbejdet målrettet mod at nå frem til den bedst mulige bog, som er letlæst, men ikke på noget tidspunkt giver køb på principperne om dokumentation. De to sociologer, der står bag undersøgelsen, som bogen bygger på, har enten selv erkendt, at der skulle en journalist til at bearbejde materialet, eller en redaktør har udvist rettidig omhu og overtalt de to forskere. Uanset hvordan det er gået til, så er det forbilledligt! Korrekturfejl er der heller ikke nogen af. Hurra for sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard og journalist Markus Bernsen. Grau Larsen og Bernsen kan følges på Twitter.
I bogen kortlægges de netværk af hvide mænd mennesker, der har fat i den tunge ende her i Danmark. 423 personer udmærker sig ved at have tætte forbindelser med hinanden og være centralt placeret dér, hvor de vigtige beslutninger tages. Af de 423 er 19% kvinder. Og kun én er ikke (helt) dansk. Ved en simpel billedgoogling kan man overbevise sig selv om, at magthaverne i Danmark alle sammen ligner hinanden. Så meget, at det næsten er komisk. De er hvide mænd, de er over 40, de går med jakkesæt og slips, har kortklippet hår og pæne sko. For 50 år siden røg de cigar, i dag ejer de en carbon-cykel, som det så morsomt konstateres et sted i bogen. De bor også alle de samme steder – ja, her i Københavnsområdet er det sådan, at et par håndfulde oven i købet er byltet sammen på de samme veje på Frederiksberg og i Gentofte.
En alt for stor del af dem er oven i købet adelige. Tænk, at de privilegier, som vi egentlig for længst har afskaffet, alligevel følger med gennem så mange generationer!
Der er meget lidt i billedet af magten, der er egentligt odiøst. I modsætning til i andre lande, kan man ikke bare komme til magt og indflydelse ved at have en rig daddy. Men hvis du er flittig (på polit-studiet), plejer dine forbindelser og tilpasser dig de kodeks, der gælder, så får du et solidt skub i ryggen af din rige daddy.
Noget, der naturligvis har interesseret mig i særlig grad, er hvilken magt kulturpinger og presse har. Og svaret er: næsten ingen. Kun to personer fra kulturlivet (Bente Scavenius og Poul Erik Tøjner) er med blandt de 423. Desuden ganske få fra pressen og beslægtede brancher. Eneste kunstneriske branche, der gør sig nogenlunde på de bonede gulve, er arkitekterne.
Det er klart, at salig Rifbjerg eller Carsten Jensen kan sætte en dagsorden i pressen, men ingen af de meget synlige pinger har nogen reel magt. Den såkaldte Bermuda-trekant mellem Politiken, Gyldendal og Danmarks Radio, som forskellige DF’ere igennem tiden har brugt meget tid og krudt på at tillægge en masse indflydelse, har altså reelt ingen, når det i sidste ende kommer til at udøve magt i det danske samfund.
Den sørgelige sammenfatning er, at man må kigge langt efter nytænkningen, når alle magthaverne tænker ens og ser ens ud, uanset om de stemmer S, V, R eller K (der er (endnu) ikke plads til folk fra hverken ydre venstrefløj eller ydre højrefløj i magtens centrum). Når man har læst denne bog, så forstår man godt, at det går langsomt med både grøn omstilling, ligestilling, m.m., og at samfundsudviklingen over lange stræk ruller lidt bagud som en bil, hvor håndbremsen ikke er trukket ordentligt.
Bogen lider af at forfatterne kun medregner danske offentligt tilgængelige netværk. Dette gør at for eksempel fagforeningsfolk og adel overvurderes mens industrifolk og kunstnere undervurderes. Forestiller man sig i fuldt alvor at en dansk fagboreningsformand har meget mere magt end ejeren af en stor international koncern som Bestseller. Ligeledes er f.eks. Bjarke Ingels netværk formodentlig kun i meget beskeden grad danskt men det gør ham vel ikke mindre magtfuld nærmest tværtimod. Forfatterne synes også at kende mest til lokale forhold i hovedstaden, men de netværk der findes i resten af landet, hvor man mødes i Rotary eller til i sponsorlogen hos det lokale superligahold, ikke er på radaren. Samlet set er bogen en god øjenåbner, der lider af en del svagheder, som ikke burde findes i en bog baseret på to ph.D. afhandlinger.
Positivt: Bogen giver både klart og akademisk overblik over den danske magtelite og hvilke karakteristika, der kendetegner den. Sidstnævnte potentielt interessant at være opmærksom på ved forsøg på at indtræde i den.
Negativt: Bogens overblik over magtelitens personer er naturligvis meget dated af at være et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet. Derfor er størstedelen af bogens overblik forældet, mens bogens beskrivelser af karakteristika højt sandsynligt er uændret og derfor stadig interessant.
Jeg følte det bogen var en lang række navne, familier, industrier som har (tydelig) en ret stor indflydelse på det danske erhvervsliv. Der er dog masser data men indholdet er ikke superspændene. Afslutningen i de sidste sider gav mere afklaring end resten af bogen. Jeg vil mene bogen sagtens kunne have blive kogt ned og udeladt alt den uinteressante information som igen ikke har SÅ stor en betydning for forståelsen af hvad og hvem de 423 personer er og hvad de faktisk har magt over.
Hmmm, overordnet var bogen en lang række af navne på familier, som ikke overraskende sidder på en stor del af den danske økonomi. Ellers ikke rigtigt noget spændende. Man fornemmer en underligende irritation, som gør at man fornemmer fortællingen som ret farvet af forfatterens personlige holdninger.
For en gammel punker, anarkist og fritænker er der intet nyt under solen. Blot en stille undren over, at ingen har undersøgt eliten så systematisk før. Åh, ja. Altså, den dér med smagsdommere og elite og røde lejesvende? Det var løgn dengang og løgn nu. Ingen åndens arbejdere har reel magt, kun den magt magthavere tildeler dem, når de vil opnå noget i offentligheden...
Decent bog. Giver et interessant indblik i hvem der styrer landet. Der ligger rigtig meget research bag den, hvilket er nice, dog synes jeg den blev langtrukken, og havde lidt svært ved at komme igennem de sidste par kapitler.
Meget interessant analyse af den danske magtelite. Analysen er meget overbevisende skrevet og understøttet af et stort og meget detaljeret datamateriale som dokumenterer de netværk som findes i den danske magtelite. Illustrationerne er både lette at forstå men også meget behagelige at læse. Bogen giver et indblik i de forskellige dele af den danske magtelite som de to forfattere har identificeret. Det er interessant og tankevækkende med den inerti som beskrives i det. Man kunne have ønsket sig at bogen gik mere i detaljer med hvad det så er for nogle beslutninger der rent faktisk bliver taget i disse netværk og hvordan den magt der flyder helt præcist tager sig ud. Her kunne det have været interessant med nogle kvalitative interviews til at dykke længere ned i dette aspekt af magteliten.
Magteliten er en fremragende skildring af det samfund, vi lever i. Den burde være obligatorisk læsning for alle journalister, ja, jeg er endda ved at sige for alle gymnasielever/alle der interesserer sig for demokratiets opbygning og sammenhæng. Bogen er let læst - og opnår på den måde sin hensigt: det er ikke en fagbog for demokrati-nørder, men kan læses af alle(!) - og der ved klæde enhver på til at deltage i en nødvendig diskussion af magtens fordeling i Danmark.
Den her bog er så relevant!! Hvem sidder egentlig i toppen af den danske magtpyramide? Er det politikere, erhvervsfolk, kendisser eller andre? Gav mig et rigtig godt overblik over magtforhold i DK