Het is 1233, in een begijnenhuis in Luik zijn vijf vrouwen samengekomen om op een compleet nieuwe manier te leven: ongehuwd, niet als nonnen, maar als mens. Terwijl ze strijden tegen de vervolging door de katholieke kerk, begint een van de begijnen, Ida, visioenen te krijgen van de jonge Maagd Maria, een ambigue Jezus en een koor van engelen. Geleidelijk en tegen wil en dank ontpopt Ida zich tot een profeet, die ondanks alles wanhopig probeert vast te blijven houden aan dat waar ze het meest van houdt.
Open hemel is een genre-overstijgende historische roman over schaamte, verlangen en alles wat er moeilijk én mooi is aan het creëren van een gemeenschappelijk leven, waar we juist nu zo naar verlangen.
Jonas er en dansk forfatter. Han debuterede i 2015 med romanen Huset. Lageret. Marie på forlaget Lindhardt og Ringhof som han modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. I 2019 modtog han bl.a. Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse samt Nordisk Råds litteraturpris for sin novellesamling Efter solen (forlaget Basilisk, 2018).
Koks skausmingas, geliantis romanas. Iš tų, kur užverti paskutinį puslapį ir sėdi išsižiojęs, slankioji po namus ir nežinai ką daryti.
Šiek tiek priminė Saramago „Evangeliją pagal Jėzų Kristų“, nes taip pat giliai neriama į teologinius klausimus, tik Dievas čia atsiskleidžia ne kaip žiaurumas ir blogis, bet neišsprendžiamas paradoksas.
Romanas (lt. „Atviras dangus“) pasakoja apie 1233 metų Liežą ir jame besikuriančią beginių bendruomenę. Anksčiau apie begines beveik nieko nežinojau, – tai buvo moterys, kurios norėjo paskirti gyvenimą Dievui, bet negalėjo arba nenorėjo tapti vienuolėmis (tais laikais vienuolystė buvo turtingųjų privilegija, reikėjo nemažo „kraičio“, kad patektum į vienuolyną). Aišku, tarp jų yra ir moterų, kurios tiesiog nenori santuokos jungo.
Knygoje daug mistikos ir erezijų, o mane nuginklavo tai, kad feministinis žvilgsnis nėra primityvus XXI a. idėjų užmetimas ant egzotiško trylikto amžiaus, bet plūsta iš vidaus, gilinantis į krikščionybės praktiką ir idėjas. Pavyzdžiui, mintis, kad Kristus imituoja Mariją. Labai galingos vizijos ir aišku, talentas, su kuriuo jos aprašytos. Visą laiką skaitant jaučiau blogą nuojautą, bet išsipildė ji dvigubai, nes tai nėra klasikinė kankinystės istorija.
Åben himmel er først og fremmest en modig roman. Jonas Eikas fantasi over lige-ved-og-næsten-nonner, der ser syner og falder i svime over nadveren, er virkelig langt fra den lille syreperlende novellesamling han tog Nordisk Råds litteraturpris for.
Den er i det hele taget langt fra det meste andet i dansk litteratur. 700 sider der er helt tæt på en kristen virkelighed i 1233, samtidig med at den har åbnet alle de liminale rum og sprækker, der slipper tvetydigheden ind. Beginerne er hverken nonner eller lægfolk. Nadveren er både brød og kød. Jesus er hverken mand eller kvinde – menneske eller Gud.
Åben himmel er et tætpakket sansede og uudgrundeligt dyb. Den insisterer på at befinde sig i opløsning, i mellemrum og ikke-steder. Det er en tumultarisk læseoplevelse, der er bragt til live af en forfatter med en klar vision for sin roman.
At læse Åben Himmel er som at blive suget ind i et Hieronymus Bosch-maleri og æde og drikke sig mæt og fuld i altervin og oblater. Stærkt anbefalelsesværdigt.
Met Open Hemel schreef Jonas Eika een monumentale historische roman over enkele Luikse begijnen uit de dertiende eeuw. Een nogal specifiek – maar interessant – onderwerp dat Eika vooral als vehikel gebruikt om over macht, religie, gemeenschap en dergelijke meer te schrijven. Het resultaat is een heel ambitieuze en geslaagde roman die er in slaagt om diepgaande beschouwingen te koppelen aan een boeiende verhaallijn (die climax op het einde!). De structuur – de vertelling in realtime enerzijds en verscheidene vitae, al dan niet via visioenen, anderzijds – werkt goed en blijft fascineren. Eika weet overigens het middeleeuwse Luik heel overtuigend neer te zetten, een straffe prestatie. Dit alles samen zorgt voor een sterk boek, aangeraden!
Et værk om at være midt imellem: hverken nonne eller lægkvinde, hverken alene eller sammen, hverken gud eller menneske, mand eller kvinde, krop eller ånd, men også både og. Religionshistorikeren i mig ææææælsker blandingen af reelle teologiske diskussioner og fri poetisk fantasi, og så er der jomfru Maria fanfiction og middelalderlig Jesusromantik. Mit hjerte, hvad vil du mere.
En på alle måder kæmpestor læseoplevelse og den tog lang tid at komme igennem. Jeg læste en lille bid hver aften og det fungerede godt. Som en slags litterær nadver før sengetid.
Beskrivelserne af kvindefællesskabet, den afgrundsdybe tro og trådene tilbage til jomfru Maria. Wow! Det er noget af det bedste jeg har læst i meget lang tid. Den er så velskrevet.
Jeg kan kun sammenligne den med ‘Mesteren og Margarita’ af Bulgakov og måske ‘Fiskerne’ af Hans Kirk ellers ligner den ikke noget andet jeg har læst.
Åh PYH. Tager hatten af for Eika. Så vildt og sejt et værk. Hørte nogen kalde det en page-turner og wow hvor ville jeg ønske at jeg havde det på samme måde ! Dog må jeg tilstå at den var lidt som jeg forestiller mig middelalderen var - virkelig tung at komme igennem. Er SÅ ærgerlig på mine egne vegne fordi jeg tror der var et stort potientiale her for at indse en masse ting om fremtiden og fællesskabet. Må give den en chance til en gang når jeg lige kommer mig lidt.
Na Na de zon was ik benieuwd of Eika de opwindende energie in hun proza ook in een zeshonderdveertig pagina’s tellende roman zou kunnen vasthouden. Het antwoord is tweezijdig. Nee, de opwinding, de magie, de verwondering ligt niet meer als een stroperig sausje over elke zin heen. Maar in plaats daarvan heeft Eika de transgressie hier veel meer een lichaam gegeven. De energie en de gedachtenkronkels zitten nu in de personages zelf in plaats van aan de oppervlakte van de tekst. Het is gegrond, heeft een rede. Het zit een laag dieper, als het ware.
Open Hemel is geen makkelijk boek. Het is soepel geschreven, maar ook traag. Het bouwt langzaam, maar wel zorgvuldig op. Het blijft fascineren en speelt met de wetten van plot op een manier die ik erg kan waarderen. De mooiste stukken zijn die waarin Eika in de huid van Maria kruipt, en op een heel alledaagse en realistische wijze laat zien en voelen hoe het is om de moeder van de Verlosser te zijn.
Er zitten talloze interessante thema’s in het boek. Het poneert een ingenieuze feministische interpretatie van het christendom. Het is een onderzoek naar collectiviteit. Het is kritiek op religie als systeem en tegelijkertijd een ode aan spiritualiteit. Het is psychologisch en historisch, maar ook maatschappelijk en actueel.
Dit boek ik zeker niet voor iedereen, maar de welwillende en geduldige lezer wordt meegenomen in een ambitieus verhaal dat de belofte geheel waarmaakt.
Åh en fabelagtig fortælling. Jesus og begær og frygtelig meget krop over det hele. Det er en historie lige så meget om kød og vin, som den er om lyst og længsel efter himlen og hinanden. Selvfølgelig er den nok fiktion, men uf jeg håber at der har levet nogle queer beginner i Frankrig der har defineret religion lige som det passede dem. Det giver mig lidt mere tro på verden/historien, hvis der engang har fandtes en Ida med fluer hængende ved panden, en Halene der blander salver og kaster med sten og en Nina med bare fødder. Lang bog, genial bog - hvad skal jeg lave den næste måned, når det ikke er at slæbe rundt på åben himmel?
Tak til Eika for at have mod til en skrive en bog der er lang, langsom og vildtvoksende og handler om en gruppe (beginerne) som de færreste nok har hørt om. Bogen følger beginernes relationer, dagligdag og åndelige liv - krydsklippet med scener fra Jomfru Marias liv. Det lyder måske lidt kedeligt og mystisk, men jeg fandt det er både fascinerende og tankevækkende. Og meget velskrevet. Sjældent har jeg læst en bog så rig på sandeindtryk. Ikke kun syns- og høresans men også lugte, smage og følesans. Der er uvaskede kroppe, rygende bål, lavendelte, glatte brosten under fødderne, kradsende uld og bløde hænder. Hvis du har tid - og er mere til personer og relationer end plot - så venter der en læseoplevelse ud over det sædvanlige.
Sorry, maar ik kon niet in dit gehypete boek komen. Naar mijn bescheiden mening zijn er betere verhalen mogelijk om het patriarchaat, het kapitalisme of het RK geloof aan de kaak te stellen. Eén ontgoocheling
I Åben himmel af Jonas Eika, der blandt andet har skrevet den fantastiske novellesamling Efter solen, følges en række beginer i 1200-tallet i det nuværende Hollandske område med den unge kvinde Ida i fokus. Beginerne var en kristen bevægelse bestående af kvinder, som ved at være beginer hverken var gift eller egentlig nonne, som var strammere styrede og også del af den hierarkisk opbyggede katolske kirke. Et af omdrejningspunkterne i romanen er netop at den katolske kirke, repræsenteret af præsten Jakob, ønsker at opføre boliger til beginerne omkring kirken, så de kan være under Kirkens beskyttelse og også, finder man ud af i løbet af Åben himmel, drage fordel af deres store fromhed og også arbejdskraft. Men en af idéerne bag beginebevægelsen var netop at være en mere alternativ, ikke hierarkisk opbygget struktur, hvor den enkelte så at sige mere står i eget forhold til Jesus. Netop Jesus fylder rigtigt meget i den lidt over 700 sider lange bog, da Jonas Eika dykker rigtigt meget ned i den enkelte begines "ståen i forhold" til Jesus; forhold, der beskrives meget fysisk og mystisk. En forestilling er fx at Guds søn har et sår i siden, som nærmest erotisk forestilles berørt. Da Ida udvikler et ligeledes erotisk forhold til en anden begine, Nina, som er utroligt fint beskrevet, som alt andet i denne virkelig smukt skrevne bog, og da deres gruppe af beginer nægter at flytte ind under Kirkens beskyttelse, øges spændingen. Jeg har aldrig læst noget, der tilnærmelsesvist ligner Åben himmel. Den kræver tålmodighed, da tempoet er naturligt langsomt og dvælende og en vis viden og forståelse for kristendom er også en klar fordel for udbyttet. Men på den anden side, så har jeg, som ikke så stærk på det område, også udvidet min viden ved at læse den. Selvom jeg ikke vil afsløre for meget, så vil jeg alligevel godt nævne at den frygtelige inkvisition, og oprør mod herremænd spiller en rolle i bogen, som er en syret, stærk og bevidsthedsudvidende læseoplevelse.
Alt i denne roman er tvetydigt og grænseudvidende, både når det gælder køn, samfundshierarkier og kristendom. Det er krævende læsning, men bestemt oplevelsen værd. Og spændende med en middelalderroman! Jeg havde virkelig følelsen af at få en langt dybere forståelse for den tids syn (i flertal) på religion. Wow.
Mit Offener Himmel von Jonas Eika habe ich mich am Anfang wirklich schwergetan. Ich bin nur langsam in die Geschichte hineingekommen und musste mich zunächst erst einmal an die besondere Sprache, die religiösen Vorstellungen und die mittelalterliche Welt gewöhnen. Teilweise wusste ich gar nicht so recht, wohin mich die Geschichte führen würde. Umso überraschter bin ich darüber, wie sehr mich das Buch inzwischen gepackt hat. Die Geschichte führt uns nach Lüttich ins Jahr 1233. Die junge Ida wird halb erfroren am Flussufer gefunden und von Clarisse in einen Beginenhof aufgenommen. Dort lebt eine Gemeinschaft religiöser Frauen, die weder als Nonnen noch als Ehefrauen leben, sondern versuchen, ihren Glauben und ihr Zusammenleben selbst zu gestalten. Gerade diese Gemeinschaft fand ich mit der Zeit immer faszinierender. Die Frauen versuchen, ihren eigenen Weg zu gehen und sich Freiräume zu schaffen, obwohl die Kirche zunehmend Druck auf sie ausübt. Auch Ida selbst wurde für mich immer interessanter. Ihre Visionen werden stärker und gewinnen für sie und die Menschen um sie herum zunehmend an Bedeutung. Gleichzeitig geht es in der Geschichte um so viel mehr: um Glauben und Zweifel, um Gemeinschaft und Solidarität, um Freiheit und Selbstbestimmung, aber auch um Macht und Ausgrenzung. Besonders spannend finde ich dabei, wie eine Geschichte, die vor fast 800 Jahren spielt, immer wieder Themen berührt, über die man auch heute noch nachdenken kann. Was mich inzwischen aber ganz besonders begeistert, ist der Schreibstil von Jonas Eika. Die Sprache ist außergewöhnlich, intensiv und unglaublich bildhaft. Manchmal ist sie fast poetisch und lässt Bilder entstehen, die noch lange im Kopf bleiben. Gleichzeitig verlangt das Buch einem auch etwas ab. Nicht alles erschließt sich sofort und manche Passagen brauchen Zeit. Genau das, was mir am Anfang den Einstieg so schwer gemacht hat, macht für mich inzwischen aber einen großen Teil des Reizes aus. Rückblickend glaube ich deshalb, dass meine anfänglichen Schwierigkeiten gar nicht unbedingt gegen das Buch sprechen. Man muss sich auf diese Geschichte und ihre besondere Sprache einlassen. Bei mir hat es eine Weile gedauert, aber dann war ich plötzlich mittendrin. Und eines weiß ich jetzt schon ganz sicher: Ich werde Offener Himmel noch einmal lesen. Dann aber wahrscheinlich mit Begeisterung ab Seite eins. Ich bin mir sicher, dass ich beim zweiten Lesen vieles ganz anders wahrnehmen und gerade auf den Seiten, die mir beim ersten Mal noch Schwierigkeiten bereitet haben, unglaublich viel Neues entdecken werde. Ein Buch, das es mir zunächst wirklich nicht leicht gemacht hat und das mich gerade deshalb am Ende umso mehr begeistert.
‚offener himmel‘ ist ein bemerkenswertes buch. es handelt von beginen im 13. jhd. - es handelt aber auch von solidarität, gemeinschaft, der frage des besitzes, macht. man könnte es in gewisser weise als antikapitalistisches buch bezeichnet. als queeres buch. vielleicht als revolutionäres buch? im kern stellt es konsequent die frage, wie wir miteinander leben wollen. eika schreibt eindringlich, erotisch, abstoßend, und löst in mir als leser:in eigenartige zustände aus, die dieses buch für mich regelrecht zu einer körperlichen erfahrung machen. es gab passagen, die ich mir selbst mehrmals laut vorgelesen habe, weil ich sie so gewaltig und sinnlich fand. besonders angesprochen hat mich die sequenz zum heiligen geist. die überlegungen zur sehnsucht nach fülle - und der gleichzeitigen notwendigkeit raum, und also leere in uns zu schaffen. aber auch wie eika das spannungsfeld der lust umkreist: mal als etwas fleischliches, mal als etwas transzendentes, das begehren als etwas göttliches. und auch das aufweichen der grenzen zwischen den dingen, das transformatorische moment, hat mich begeistert: objekte werden zu körpern, jesus zur hostie, trauer zu einem fluss, lust zu einem aal - (und ich selbst werde zum fluss oder zum aal). das göttliche, das natürliche, das menschliche sind eins? uff. und zugleich fand ich dieses buch wirklich anspruchsvoll und oft nicht sehr zugänglich, so dicht die sprache, die symbolik. zu beginn war ich besorgt, ob mir das zentrale religiöse motiv too much sein könnte. das spielte dann für mich doch kaum eine rolle (im gegenteil: es hat eher mein interesse geweckt). trotzdem denke ich, dass mehr vorwissen zu den biblischen referenzen womöglich noch mehr freude beim lesen erlaubt. es ist kein buch, das sich für mich „einfach“ erschließt, und das ich also „einfach“ abschließen kann. eher hat es vieles in mir angeregt, bewegt, ausgelöst. verwirrung auch. ich habe das starke bedürfnis, mich mit jemandem auszutauschen. allein deshalb: bitte lest es :D
Fuldstændig fantastisk fortælling om Ida i 1200-tallet, der ved titlen som 'begine' har overgivet sit liv til et ikke-nonne søsterskab med målet at tjene Jesus og Maria. Ida lever dag ind og dag ud i forevigt nuanceret og genovervejende forhold til kristendommen, til kvinder og til sin kontroversielle livsstil som begine. Hendes unikke forhold til Jesus og sin religion tager hende på en sjælelig - og på det tidspunkt - feministisk, oprørsk sjæle rejse i strid med onde fader Jacob :( Er ida profet? Måske bare budbringer? Eller er hun helt tosset?
Jeg lærte sindsygt meget om middelalderens kristendom, samfund og kvindesyn
Sorry, den her bog er langt bedre end to stjerner. Jeg kan godt se det, men den var virkelig bare ikke mig. Men tror heller aldrig jeg har læst en roman der foregik i middelalderen, som jeg brød med om. Så måske jeg sku' ha set det kommer. Jeg var bare så glad for Eikas andre bøger så jeg syntes alligevel den skulle have en chance. Men altså, nej, sorry - ku' bare ikke. Kom da igennem den, men nej, den var ikke mig.
Første 400 sider åååd jeg, så gik jeg lidt meget i stå men den var faktisk mega mega spændende til sidst også. Man tror det er løgn når anmelderne siger det men det er sgu noget nær en REGULÆR PAGE TURNER selvom den er 700 sider. Bedste lange bog jeg har læst i mit lille læseliv tror jeg, men har jo heller ikke læst et lille liv
En middelalderroman om en flok beginer. De presses af den etablerede kirke for at indordne sig, både teologisk og økonomisk. Syrede profetiske visioner om Jesus og Maria blander sig med rå magtkamp.
Enorm origineel en knap gedaan, met een aantal prachtige passages. Toch heb ik me grotendeels stierlijk verveeld tijdens het lezen. Zal vast aan mezelf hebben gelegen, dus ik rond af naar boven.
Vuistdikke roman over begijnen in Luik. Het was boeiend om alle spanningen in het boek te proeven, zonder dat er ook daadwerkelijk altijd iets gebeurt. Ook iets bijgeleerd over de Katharen.