For mange år siden boede Charlotte alene i en lille etværelses kælderlejlighed næsten uden møbler. Så mødte hun en kæreste, så blev hun gift, så fik hun børn, så blev hun skilt, så mødte hun en ny kæreste, der var overlæge, og så flyttede de ind i en mellemstor villa i et velstillet villakvarter på Østamager med deres tilsammen fire børn. Det var ikke Charlottes penge, de købte huset for, lad os bare være ærlige. Faktisk kan det være svært at få øje på, hvad det præcis er, Charlotte konkret har bidraget med i etableringen af deres fælles øvre middelklasseliv. Ud over med sin tilstedeværelse - og den kniber det efterhånden også gevaldigt med.
ØSTAMAGERS OVERJEG er et trekantsdrama med villa. En desperat og paranoid krisekomedie om hvor farligt det kan være for parforholdet og selvbilledet at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med.
Landets ubestridt sjoveste forfatter! Kristina Nya Glaffey skriver med en humor som er underspillet tør og drivende explicit i ét.
Som en person med kvælende villavejsallergi er jeg pinligt ramt af hovedpersonens indre kampe, som er skrevet så godt frem, at det nærmest føles som en decideret afsløring.
Det er 200 sider som gør at jeg aldrig vil kunne høre om friværdi eller kantklippere igen uden at fnise.
Kortroman om en kvinde der mere eller mindre uventet er blevet småborgerlig. Det er hendes underbevidsthed ikke meget for, så hun kommer til at lide af en depression som hendes læge ikke er i stand til at diagnosticere. Meget urealistisk at en praktiserende læge i et velhaverkvarter ikke straks udskriver en recept på antidepressiv medicin. Jeg var godt underholdt, men skuffet over udviklingen i anden halvdel af bogen. Det er nok forfatterens intention (et fy-ord i pænt selskab, men jeg vover pelsen) at vise manglen på udvikling som en udvikling i sig selv og som kernen i den småborgerlige tilværelse, men denne læser savnede at der for alvor var noget på spil. Hvad skete der fx nogensinde med den depression?
This entire review has been hidden because of spoilers.
Fem stjerner til titlen! Og for forfatterens humoristiske sans. Man griner og fniser sig gennem en god del af bogen - meeen noget fangede mig alligevel ikke. Noget irriterede mig. Den er kort og letlæst, så måske skal jeg lige have kigget på den igen. Jeg har stor sympati for forfatteren alene pga. de humoristiske beskrivelser af det moderne villakvarters detaljerede koder. Den måde vi ikke har samme opfattelse af "god smag" - og så alligevel kommer til at bo så ens. Idé: Lad Glaffey blive ekspert i "Kender du typen" sammen med Anne Glad. Det vil blive reddi sjovt, tror jeg.
Lille letlæst bog. Jeg må vist bare konstatere, at den ikke lige var noget for mig. Jeg synes heller ikke den var sjov, overhovedet. Det hele bliver for kynisk og livstræt, synes jeg.
Vil nævne, at jeg fik den anbefalet af en anden, så vær åben overfor, at den sikkert kan opfattes helt anderledes.
Dejlig ironisk. Lidt som et kig ind på den grumsede bagside af en boligreportage i et dameblad. En pageturner fordi skrivestil lægger op til hurtigt læsetempo.