Nattevagt

by Henrik Pontoppidan, Karsten Pharao (narrator)

Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger; om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald. Den komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen, minder om de store russiske forfattere som Tolstoj og Dostojevskij, som Pontoppidan satte højt. Og Nattevagt kan i plot og kompleksitet minde om Dostojevskijs højt berømmede fortælling: Den sagtmodige (Krotkaja).

Genres: Nobel Prize

2 pages, Audiobook

First published January 1, 1894

About the author

Awarded the Nobel Prize in Literature in 1917 "for his authentic descriptions of present-day life in Denmark." (Award shared with Karl Gjellerup.)

Reviews

[Brian · Rating 4 out of 5]

I forfatterens vante stil spilles stridende opfattelser ud mod hinanden - ikke for at kåre en vinder men for at kåre lutter tabere, så Henrik Pontoppidan kan blive bekræftet i sin resignerede kulturpessimisme. Det er ikke en anklage, han er skidegod til det, og selvom Nattevagt ikke er uden alvorlige minusser (Ursulas endelige skæbne er simpelthen for søgt) er det noget af det bedste Pontoppidan jeg har læst.

[julie · Rating 2 out of 5]

*2.5

[Oliver · Rating 5 out of 5]

Noter om Nattevagt:

. Direkte tale - man kommer menneskerne meget nær, meget jordnær - ikke et overordnet overblik - typisk for det moderne gennembrud
. Todelthed - hele konservativismen er forankret og personificeret i ursala og socialismen med jørgen.
. Typisk for kunstnere at tage til rom 1820-1860?
. Interressant scenografi - rom - som er kendetegnet ved klassisk kunsts hovedstad, hvorimod hallager står som kontrast til den idealisme og glansbillede der lægger i det. Når han tager ud og finder inspiration eller skal male et motiv, tager han ud til fattigkvartere og ikke til de gamle klassikere eller landskaber
. Passagen ved s70? Viser fint hvor forskellige de er, Jørgen snakker om ___ hvorimod ursala tænker mere på det smukke (vil ikke se realiteten i øjnene). Også interessant at ursula ser det meget maleriske mens hallager slet ikke tænker på i den bane, fordi han er ‘virkelighedsmaler’ og ikke maler glansbilledet.
. Ursula er meget i kontakt med sine følelser og de ydre omstændighers påvirkning af hendes mentale tilstand.
. S 81 - faren er gammel symbol på konservertismen er ved at uddø, eller den gamle stil, er ved at uddø.
. Nogle kunstnere er rigtige, men langt fra alle: constantin hansen, ernst meyer, raphael, bernini. Men andre ikke, kunstnergrupperne er også fiktive.
. En modernegennembruds forfatter som skriver om en modernegennembruds maler.
. Jørgen forbander alt kunst som har været før i tiden. De giver på ingen måde et virkeligheds blik. Ifølge ham så forholder de sig på ingen måde til virkeligheden. Selvom den er mimetisk. S 94.
. I bogen bliver den kunst som jørgen hallager er tilknyttet for virkelighedskunst. Det er altid eftertiden som karakterosere en bestemt periode i fortiden, derfor kaldes den i dag for social realisme, HP kalder den virkelighedskunst.
. Kunstnergrupper:
de gemytlige sælhunde - som står for konservativ billedeskabelse, gamle traditioner osv
Klump (senere: nattevagten)- jørgen H. Som leder, virkelighedskunst, revolution, socialisme, lidelser, barske kår
. Brevet - vi ved at hallager har en kunstnergruppe hjemme i danmark, muligvis et manifest? Det kan være en af gruppensmedlemmer som han skriver hjem til.
. Det virker en smule patetisk? At jørgen priser de fattige og proletariatet og nærmest
romantisere fattigdommen - er det bedre end guldalderens romantisering af danmark? - når han lever et liv i rigdom uden for følelsen og miljøet af arbejderne.
. Når jørgen skal male, så selvom han er i rom, så studerer han ikke de gamle mestre, men studerer fattigkvarteret.
. Det nye kunstneriske udtryk ‘virkelighedskunst’ som en sygdom s.118
. Der er noget med ursulas udseende. Hendes udseende skifter ustandseligt, hele tiden til det værre. Tror ikke kun det er for at afspejle hendes indre mentale tilstand. - måske en form for forvandling/metamorfose.
. Jørgen har en mærkelig og stor lyst til at ændre ursulas holdning og væsen. florence nightingale effekt