Den forelskede ven er en roman om et erotisk, venskabeligt og åndeligt forhold mellem to mennesker, som ved fortællingens begyndelse netop er afsluttet.
Jeget sammenstykker bid for bid deres historie og undersøger, ved hjælp af forskellige litterære former og andres værker, naturen af en relation, som har været både berigende og smertefuldt besættende for hende igennem ti år.
En roman om underkastelse, ydmygelse og ekstase. Om rengøring, oversættelse og magt – både kunstnerens og musens.
Som altid et utrolig medrivende sprog. Har været fan siden Velsignelser. Det fremstår som en forfatter fra slutningen af det 20. århundrede, som lever i dag og skriver med nutidens sprog.
Okay så forbered dig på at blive spiddet, menneske. Hvis skyld er det egentlig, når nogen bliver ulykkeligt forelsket? Denne bog stiller skarpt på menneskets tendens til at fiktionalisere livet og tage andre mennesker gidsel i lige præcis dét greb. At digte, at oversætte, vi gør det hele tiden, når vi fortæller om dem, hvis historie vi gerne vil være en del af.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Det er et sprog og en fortælling, der trækker mig helt ned i knæ. Det er en bog om forelskelse, en slags ny Werther - det kan virke så banalt, men på en eller anden måde havde jeg virkelig brug for at læse den her<3
Neeeeeejjjj åh jeg er skuffet. Bogen er hele min store Pet peeve. Værker der citerer andre værk hele tiden. Det er både dovent, og prætentiøst. Jeg har været dødforelsket i en håndfuld venner, så jeg tænkte at teksten ville ramme plet, og det gjorde den også, når den stod klar, men hold kææææft den druknede i Goethe citater og andre fund fra oldtiden. ØV! Jeg havde ellers glædet mig.
Rigtig godt skrevet, sådan en bog der sætter gang i læseglæden, og som jeg har slugt rub og stub på en enkelt sommerhusdag. Gad godt læse igen. Rigtig fin med masser af kærlighed og miv og liv. Troede ikke, det var den bog, jeg havde brug for lige nu, men den gik rent ind <33
Sidste halvdel var bedst, starten var forvirrende, særligt fordi de parafraseringer, referencer og citater fra forskellig litteratur bliver en smule for “se mig jeg har læst litteraturvidenskab” og kobler pøblen (mig) af. Har måske bare læst for mange bøger på det sidste som enten handler om litteraturvidenskabstuderende eller forfattere som jeg-personer, og jeg føler mig ikke så inviteret ind. Anyways, spændende udforskning af relationen mellem to venner og kærlighed, og smukke fine beskrivelser.
Meget smuk bog! Om begæret! Og ulykkelig forelskelse (det modsatte af forelskelse er den forelskede ven?). Jeg gav først fire stjerner, men har tænkt meget på bogen siden da, og den er landet i mig på en måde, som kalder på de fem stjerner. Så nu får den fem!
I virkeligheden en meget smuk bog. Jeg distraheres af forfatterens iver efter at vise hvor mange bøger hun har på sin bogreol. Evig, kvælende intertekstualitet der kvæler fortællingen om forelskelse og kærlighed. Bogen slutter stærkt og jeg elsker mange af de greb der er gjort fortællermæssigt i bogen. Kunne bedre lide ‘Velsignelser’
Jeg er fuldstændig lagt ned efter denne bog, den var virkelig noget helt specielt. Fik mig på en måde til at tænke på samtlige relationer, jeg nogensinde har haft, på én gang. Minor skriver så indlevende, hvert et ord virker nøje udvalgt til at skabe betydning på en måde, jeg synes sjældent ellers at støde på. Meget smuk funderen over kompleksiteterne i udviklingen af en relation gennem tid. Har et stort litterært crush på Caroline Albertine Minor nu, glæder mig til at læse mere
Jeg er helt sikkert ikke målgruppen, men det er formentlig sundt at læse bøger af unge forfattere, som kan noget (andet) med sproget. Minor er nu ret akademisk i sin tilgang og hun svælger, synes jeg, i forfatterdroping og citater. Det kan godt skygge noget for indholdet eller bogens tema, som jo givetvis er kærlighedens uransagelige vildveje. Nogle gange virker det lidt som hovedpersonen ( forfatteren?) netop farer vild i sine uendelige overvejelser om sagte og usagte ting. Den greb mig ikke rigtig, men som sagt er jeg nok heller ikke i målgruppen, som jo nok må være kvinder over den tidligste ungdom. Har indtryk af at de vil elske dette kærlighedsmorads.
Mange smukke og også smertelige passager. Alligevel forstår jeg ikke helt hverken hypen... eller antagelsen om, at forelskelsen ikke nødvendigvis skulle være gengældt. For gensidig, gengældt forelskelse er vel ikke altid en tilstrækkelig forudsætning for, at et kærlighedsforhold kan overleve mødet med hverdagen?
Hun skriver utroligt godt og smukt. Men den ramte mig ikke helt. Og jeg blev irriteret på både hovedpersonen og ham, hun er forelsket i. De virker indbildske og selvcentrerede (er alle ikke det? kunne man indvende, og jo, men det gør det ikke altid fascinerende at læse om). Vil stadig gerne læse mere af hende. Men denne var kun et velskrevet pust. I hvert fald for mig.
"Dit blik trykker sig ind i min ryg som to hårde fingre, og idet jeg når den anden side og vender mig om for at møde det, går noget, der ikke er smerte og ikke ikke er det, gennem mig: det holder aldrig op."
Åh mand. Minors sprog er præcis så fantastisk som jeg havde forventning om, dette her minder mig om en dansk A.S. Byatt, litterær, knap så snoet og køligt som briten, men med en stilsikkerhed, der rammer i plet. En eller anden dag skriver Minor en roman, der bliver et kæmpe internationalt monsterhit, det tror jeg, hun har kapaciteten. Jeg tror ikke det bliver denne fortælling selvom en er fantastisk stærk, det er sådan en bog, der kun kan være en BOG, og heldigvis for det.
Troede først at jeg hadede denne bog, men efter nærmere eftertanke elsker jeg den. Egentlig meget on brand for whatever in the medusa is going on der:I
Jeg er meget glad for Minors romaner og digte. Og den her er ingen undtagelse.
Den forelskede ven er noget mere litterær end hendes tidligere bøger, men den har samme sanselige sproglige nærvær.
Romanen skal lige bundfælde sig i mig.
Den har siddet i mig et par dage nu. Og jeg er forført af sproget, narrativet, nærværet. Det er virkelig en utrolig bog og prosa. Men der er også noget som nager mig. Altså, da jeg læste Ravns Mit Arbejde, så undrede jeg mig over at alle så den som en bog om moderskab…, for jeg kunne kun læse en bog om psykisk sygdom… og jeg kunne øvrigt ikke forstå hvorfor ingen så parallellen til den (fuldstændig fantastiske) My Life’s Work af Cusk. Sammenligningen er her, at Minor skriver (og hold kæft hvor hun skriver fantastisk) om begær og længsel og umulighed… et klassisk trekløver… men der er noget postuleret over kærligheden. Jeg kender selv til urimeligt langstrakte ulykkelige forelskelser… og jeg tror det apostrofiske du er fortællerens egen konstruktion. Han er simpelthen ikke så dejlig. Det tematiseres lidt undervejs, men romanens du fremstår mest af alt som følelsesmæssigt umoden og selvoptaget. Og det er jo helt ok… men det peger tilbage på en tilsvarende mangel hos det skrivende jeg. Og så er det ikke længere en historie om begær og længsel og umulighed, men en historie om at balancere intelligens og emotionel modenhed… om selvforførelse op mod et selvoptaget du.
Hvordan kan det være, at en ældre mand med ret stor fornøjelse læser en roman om kvinder i 30.ernes og 40.ernes problemer med kærligheden. Store problemer. Titlen siger egentlig alt. En af parterne er forelsket, men målet for forelskelsen er ret ligeglad. Og det kommer der en velfortalt roman ud af. Bevares der er meget om at holde fast i forelskelsen selv om fortælleren ved, at den er håbløs. Fortællingen er fermt skruet sammen og sproget er der kælet for, så man som læser må standse op læse igen. Smukke sætninger.
God! Men også lidt prætentiøs. Blev lidt irriteret på forfatteren fra tid til anden, og havde lidt en fornemmelse af forfatterens eget ekkokammer, som jeg ikke altid følte at hun fik den udefrakommende læser med i. Men nød den og dens forelskede besættelse. Ville have givet den 3,5 tror jeg, hvis jeg kunne
Jeg vil læse resten af mit liv efter den her bog. Til tider blev de mange litterære referencer dog en smule lidt for pralende, MEN tager godt hånd om slutningen. Kunne godt bare være Helene og ikke nogle skægstubbe.
Perfekt beskrivelse af romantisk besættelse, limerence. Det er virkelig ubehageligt og smertefuldt at følge med i hvordan hovedpersonen lider sammen med en mand som slet ikke føler for hende og hvordan hun hænger sig fast i den lidelse og ikke kan slippe væk fra den.
Normalt er jeg svært begejstret for litterære reference, men please ikke Goethe, Freud og Rilke (please!) Synes det støvede bogen til, og sugede tempoet ud af den. For studentikos til mig, men blev trods alt mindet om, at det var den rigtige beslutning ikke at studere litteraturvidenskab. Så.
Utroligt smukt skrevet bog, der malerisk beskriver forelskelse og hjertesorg. Sproget er legende, og der er nogle finurlige beskrivelser at både følelser, landskab og stemninger, som jeg syntes er spændene.