Den forelskede ven er en roman om et erotisk, venskabeligt og åndeligt forhold mellem to mennesker, som ved fortællingens begyndelse netop er afsluttet.
Jeget sammenstykker bid for bid deres historie og undersøger, ved hjælp af forskellige litterære former og andres værker, naturen af en relation, som har været både berigende og smertefuldt besættende for hende igennem ti år.
En roman om underkastelse, ydmygelse og ekstase. Om rengøring, oversættelse og magt – både kunstnerens og musens.
Som altid et utrolig medrivende sprog. Har været fan siden Velsignelser. Det fremstår som en forfatter fra slutningen af det 20. århundrede, som lever i dag og skriver med nutidens sprog.
Okay så forbered dig på at blive spiddet, menneske. Hvis skyld er det egentlig, når nogen bliver ulykkeligt forelsket? Denne bog stiller skarpt på menneskets tendens til at fiktionalisere livet og tage andre mennesker gidsel i lige præcis dét greb. At digte, at oversætte, vi gør det hele tiden, når vi fortæller om dem, hvis historie vi gerne vil være en del af.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Det er et sprog og en fortælling, der trækker mig helt ned i knæ. Det er en bog om forelskelse, en slags ny Werther - det kan virke så banalt, men på en eller anden måde havde jeg virkelig brug for at læse den her<3
Min hjertekop blev skiftevis tømt og fyldt. De første 20 sider av min arm. “Det er, som om virkeligheden er blevet berøvet en dimension, nu hvor den ikke længere bærer muligheden for at møde dig i sig”. Taylor Swift som epigraf (googlede lige ordet) gjorde mig ærligt lidt skeptisk synes fx Writer in the dark af Lorde havde været mere passende, men hvad ved jeg. Ej og den del med det omvendte af at være forelsket. Burde læses ovulerende hvis muligt (på eget ansvar).
Neeeeeejjjj åh jeg er skuffet. Bogen er hele min store Pet peeve. Værker der citerer andre værk hele tiden. Det er både dovent, og prætentiøst. Jeg har været dødforelsket i en håndfuld venner, så jeg tænkte at teksten ville ramme plet, og det gjorde den også, når den stod klar, men hold kææææft den druknede i Goethe citater og andre fund fra oldtiden. ØV! Jeg havde ellers glædet mig.
Rigtig godt skrevet, sådan en bog der sætter gang i læseglæden, og som jeg har slugt rub og stub på en enkelt sommerhusdag. Gad godt læse igen. Rigtig fin med masser af kærlighed og miv og liv. Troede ikke, det var den bog, jeg havde brug for lige nu, men den gik rent ind <33
Sidste halvdel var bedst, starten var forvirrende, særligt fordi de parafraseringer, referencer og citater fra forskellig litteratur bliver en smule for “se mig jeg har læst litteraturvidenskab” og kobler pøblen (mig) af. Har måske bare læst for mange bøger på det sidste som enten handler om litteraturvidenskabstuderende eller forfattere som jeg-personer, og jeg føler mig ikke så inviteret ind. Anyways, spændende udforskning af relationen mellem to venner og kærlighed, og smukke fine beskrivelser.
I virkeligheden en meget smuk bog. Jeg distraheres af forfatterens iver efter at vise hvor mange bøger hun har på sin bogreol. Evig, kvælende intertekstualitet der kvæler fortællingen om forelskelse og kærlighed. Bogen slutter stærkt og jeg elsker mange af de greb der er gjort fortællermæssigt i bogen. Kunne bedre lide ‘Velsignelser’
Meget smuk bog! Om begæret! Og ulykkelig forelskelse (det modsatte af forelskelse er den forelskede ven?). Jeg gav først fire stjerner, men har tænkt meget på bogen siden da, og den er landet i mig på en måde, som kalder på de fem stjerner. Så nu får den fem!
Jeg er fuldstændig lagt ned efter denne bog, den var virkelig noget helt specielt. Fik mig på en måde til at tænke på samtlige relationer, jeg nogensinde har haft, på én gang. Minor skriver så indlevende, hvert et ord virker nøje udvalgt til at skabe betydning på en måde, jeg synes sjældent ellers at støde på. Meget smuk funderen over kompleksiteterne i udviklingen af en relation gennem tid. Har et stort litterært crush på Caroline Albertine Minor nu, glæder mig til at læse mere
Jeg er helt sikkert ikke målgruppen, men det er formentlig sundt at læse bøger af unge forfattere, som kan noget (andet) med sproget. Minor er nu ret akademisk i sin tilgang og hun svælger, synes jeg, i forfatterdroping og citater. Det kan godt skygge noget for indholdet eller bogens tema, som jo givetvis er kærlighedens uransagelige vildveje. Nogle gange virker det lidt som hovedpersonen ( forfatteren?) netop farer vild i sine uendelige overvejelser om sagte og usagte ting. Den greb mig ikke rigtig, men som sagt er jeg nok heller ikke i målgruppen, som jo nok må være kvinder over den tidligste ungdom. Har indtryk af at de vil elske dette kærlighedsmorads.
Mange smukke og også smertelige passager. Alligevel forstår jeg ikke helt hverken hypen... eller antagelsen om, at forelskelsen ikke nødvendigvis skulle være gengældt. For gensidig, gengældt forelskelse er vel ikke altid en tilstrækkelig forudsætning for, at et kærlighedsforhold kan overleve mødet med hverdagen?
Hun skriver utroligt godt og smukt. Men den ramte mig ikke helt. Og jeg blev irriteret på både hovedpersonen og ham, hun er forelsket i. De virker indbildske og selvcentrerede (er alle ikke det? kunne man indvende, og jo, men det gør det ikke altid fascinerende at læse om). Vil stadig gerne læse mere af hende. Men denne var kun et velskrevet pust. I hvert fald for mig.
Meget fin og smuk formidling af forelskelse og hjertesorg ❤️🩹 Kæmpe sproglig overlegenhed - var meget imponeret over hvor godt, hun skriver. Måske lidt for mange intertekstuelle referencer til min smag
"Dit blik trykker sig ind i min ryg som to hårde fingre, og idet jeg når den anden side og vender mig om for at møde det, går noget, der ikke er smerte og ikke ikke er det, gennem mig: det holder aldrig op."
Dejligt sprog! Ved ikke om jeg var vaks og opmærksom nok til den her i min sensommerdøs. Gav mig underlig lyst til at forelske mig, selvom det er ulykkeligt og kvælende her😵💫😵💫
Bogen havde flere fantastiske momenter hvor sproget virkelig skinner igennem, men drukner desværre i alt for mange parafraseringer, referencer og citater fra andre bøger som gør bogen alt for tung
Utroligt smukt skrevet bog, der malerisk beskriver forelskelse og hjertesorg. Sproget er legende, og der er nogle finurlige beskrivelser at både følelser, landskab og stemninger, som jeg syntes er spændene.
Åh mand. Minors sprog er præcis så fantastisk som jeg havde forventning om, dette her minder mig om en dansk A.S. Byatt, litterær, knap så snoet og køligt som briten, men med en stilsikkerhed, der rammer i plet. En eller anden dag skriver Minor en roman, der bliver et kæmpe internationalt monsterhit, det tror jeg, hun har kapaciteten. Jeg tror ikke det bliver denne fortælling selvom en er fantastisk stærk, det er sådan en bog, der kun kan være en BOG, og heldigvis for det.
Troede først at jeg hadede denne bog, men efter nærmere eftertanke elsker jeg den. Egentlig meget on brand for whatever in the medusa is going on der:I
Caroline Albertine Minor har skrevet en meget smuk og sørgelig fortælling om sin forelskelse i en ven, som ikke vil være mere end venner. Jeg tror at alle kan genkende uigengældt kærlighed og forfatterens behandling af emnet indeholder nogle helt fænomenale scener, der emmer af smerte og længsel og forsøg på at komme videre med sit liv.