What do you think?
Rate this book
Tunu
I Tunu, der betyder bagside/ryg på østgrønlandsk giver Kim Leine et portræt af et års begivenheder i et lille grønlandsk samfund, der altid er tæt på livets ekstremer: naturen og døden - og livsintensiteten.
Tunu er en roman i mange fortællinger, der beretter om et år i en unavngiven bygd med fodboldkampe, kortspil, voldtægter, kærligshistorier, drab, drukneulykker, tandudtrækninger og pludselig lykke - alle livets store og små dramaer.
Tunu er en roman i mange fortællinger, der beretter om et år i en unavngiven bygd med fodboldkampe, kortspil, voldtægter, kærligshistorier, drab, drukneulykker, tandudtrækninger og pludselig lykke - alle livets store og små dramaer.
244 pages, Paperback
First published January 1, 2009
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 20 of 20 reviews
March 31, 2012
Jeg ved godt, at Kim ikke kan skrive en dårlig roman. Men alligevel - men glemmer jo, hvor fantastisk en fortæller manden er, når man i mellemtiden læser andre bøger. Kim Leine er ikke bare forfatter - han er historiefortæller. En helt fantastisk fortælling, om skæbner, der væver sig ind i hinanden i det grønlandske samfund med den barske natur, der på få sekunder kan ændre et menneskeliv så fuldkomment, ruller sig ud i denne roman. Man kan se, mærke, lugte hver side.
Måske nok den af Kims romaner, som jeg endnu har læst, der står mit hjerte nærmest. En bog, der kryber helt ind i sjælen på én. Dygtigere fortæller har jeg ikke mødt i mange, mange år! Det er Kims skyld, at jeg er så træt at jeg dårligt kan holde øjnene åbne, for da først jeg åbnede 'Tunu' blev den stort set ikke lukket, før sidste side var vendt.
Skal jeg sige det kort, er der kun ét ord: Wow!
Måske nok den af Kims romaner, som jeg endnu har læst, der står mit hjerte nærmest. En bog, der kryber helt ind i sjælen på én. Dygtigere fortæller har jeg ikke mødt i mange, mange år! Det er Kims skyld, at jeg er så træt at jeg dårligt kan holde øjnene åbne, for da først jeg åbnede 'Tunu' blev den stort set ikke lukket, før sidste side var vendt.
Skal jeg sige det kort, er der kun ét ord: Wow!
April 29, 2014
Der grönländische Lehrer Sejer wohnt in einem roten Haus, doch Kim Leine liefert keine skandinavische Idylle à la Astrid Lindgren. Wie in einem Diorama lässt der dänische Autor seine Leser auf eine verlassene amerikanische Militärbasis, eine stillgelegte Fabrik und leerstehende Wohnhäuser im Ort blicken. Man ahnt, dass es hinter den Haustüren alles andere als idyllisch zugehen wird. Die mörderische Witterung, Gewalt und Familienfehden bestimmen den Alltag der Menschen. Die Atmosphäre in der kleinen grönländischen Siedlung wirkt aufgrund der mangelnden Privatsphäre erstickend, beinahe klaustrophobisch. Mehr als die Hälfte des Jahres wird es nicht richtig hell. Wer auf dem Eis oder im eiskalten Wasser verunglückt, hat in der Kälte keine Überlebenschance. Von den wenigen Dänen, die aus beruflichen Gründen im Ort leben, sagt man, Grönland habe ihnen ihre Unschuld genommen.
In Kim Leines fast schon grotesk realistischer Schilderung der fiktiven Siedlung und ihrer Bewohner gibt es auf den ersten Blick keine Hauptfiguren. Leine erzählt von mehr als einem Dutzend Personen und entfaltet allmählich deren Beziehungen zueinander. Eine zentrale Rolle nimmt der dänische Krankenpfleger Jesper ein, der banale wie lebensgefährliche Erkrankungen behandelt und den Transport der Patienten ins Krankenhaus der nächsten Stadt organisiert. Wenn eine komplette Mannschaft gelangweilter Frauenfußballerinnen begehrlich Blicke auf einen jungen Krankenpfleger wirft, kann das kaum gut ausgehen. Jesper und seine Dolmetscherin Amalie wissen mehr über die Bewohner, als den Beteiligten angenehm sein kann. Die beiden sind von den auftretenden Notfällen und den sozialen Problemen manches Mal überfordert. Besonders Amalie fühlt sich häufig ausgenutzt, weil einige Bewohner ihre persönlichen Probleme auf die Krankenpfleger abwälzen und selbst immer unselbstständiger werden.
Wer die mosaikartige Konstruktion von Geschichten mag, mit der soziale Beziehungen förmlich kartiert werden, wird der Auflösung der Verbindungen zwischen Leines Protagonisten wie in einem Krimi entgegen lesen. Wer sich in einem Roman zentrale Hauptfiguren wünscht, wird mit dieser Geschichte in einfacher Sprache sicher nicht glücklich.
In Kim Leines fast schon grotesk realistischer Schilderung der fiktiven Siedlung und ihrer Bewohner gibt es auf den ersten Blick keine Hauptfiguren. Leine erzählt von mehr als einem Dutzend Personen und entfaltet allmählich deren Beziehungen zueinander. Eine zentrale Rolle nimmt der dänische Krankenpfleger Jesper ein, der banale wie lebensgefährliche Erkrankungen behandelt und den Transport der Patienten ins Krankenhaus der nächsten Stadt organisiert. Wenn eine komplette Mannschaft gelangweilter Frauenfußballerinnen begehrlich Blicke auf einen jungen Krankenpfleger wirft, kann das kaum gut ausgehen. Jesper und seine Dolmetscherin Amalie wissen mehr über die Bewohner, als den Beteiligten angenehm sein kann. Die beiden sind von den auftretenden Notfällen und den sozialen Problemen manches Mal überfordert. Besonders Amalie fühlt sich häufig ausgenutzt, weil einige Bewohner ihre persönlichen Probleme auf die Krankenpfleger abwälzen und selbst immer unselbstständiger werden.
Wer die mosaikartige Konstruktion von Geschichten mag, mit der soziale Beziehungen förmlich kartiert werden, wird der Auflösung der Verbindungen zwischen Leines Protagonisten wie in einem Krimi entgegen lesen. Wer sich in einem Roman zentrale Hauptfiguren wünscht, wird mit dieser Geschichte in einfacher Sprache sicher nicht glücklich.
December 16, 2017
Gribende beskrivelse af det meget barske liv i et udsted.
February 9, 2020
tilfældige nedslag uden særlig mening i min optik og lidt for meget lægefagligt kedeligt stof
August 25, 2020
Endnu en fantastisk fortaelling om Groenland fra Kim Leine. Jeg er virkelig begejstret for hans forfatterskab!
April 19, 2025
Muy interesante
March 20, 2026
Fin, men lidt overkuldslået beskrivelse af Leines bygd i Østgrønland
February 12, 2018
Gennem de enkelte kapitler bliver bo præsenteret for de forskellige personer i det lille samfund i Østgrønland. De er fortalt med humor, hjertevarme og med en barsk realisme, som ikke udleverer eller nedgør personerne, på trods af deres problemer, sorger og udfordringer. Den danske sygeplejerske, Jesper, er den centrale person.
July 13, 2026
Sygeplejeren Jesper rejser til en lille bygd på Grønlands østkyst for at arbejde. Her følger vi hans psykiske op- og nedture i forsøget på at kalde bygden sit hjem og samtidig hjælpe en lokalbefolkning, som det regner plager over. Ja, de samme plager man forbinder med Grønland, om man vil det eller ej. Det er ikke lidelse denne bog mangler.
Selvom Jesper er omdrejningspunktet fortællemæssigt, er bygden i sig selv i lige så høj grad hoved”person”. Leine skriver råt og uden sentimentalitet. Han romantiserer hverken Grønland eller grønlænderne, men han gør dem heller ikke til ofre. Misbruget er der, volden er der, ensomheden er der, men der er også humor og små glimt af lykke. Det er tydeligt at Leine har et særligt tilhørsforhold til dette “gudsforladte” sted, og han rammer en god balance i at lade værkets implicitte forfatter være på både indsiden og udsiden tilhørsmæssigt.
Jesper kan man ikke undgå at læse som en delvist selvbiografisk skabning, og Leine holder ikke tilbage med at lade sin hovedkarakter være til tider dybt usympatisk og fejlbarlig. Han begår alvorlige fejl med dybt alvorlige konsekvenser. Konsekvenser der er tæt på at begrave ham under dynger af tung sne og samvittighed, men på samme måde som barske grønlandske vintre kan synes endeløse, er der alligevel altid et forårs komme for enden.
Et barskt, menneskeligt og velskrevet portræt af et lille isoleret samfund.
3,5 stjerne rundet op
Selvom Jesper er omdrejningspunktet fortællemæssigt, er bygden i sig selv i lige så høj grad hoved”person”. Leine skriver råt og uden sentimentalitet. Han romantiserer hverken Grønland eller grønlænderne, men han gør dem heller ikke til ofre. Misbruget er der, volden er der, ensomheden er der, men der er også humor og små glimt af lykke. Det er tydeligt at Leine har et særligt tilhørsforhold til dette “gudsforladte” sted, og han rammer en god balance i at lade værkets implicitte forfatter være på både indsiden og udsiden tilhørsmæssigt.
Jesper kan man ikke undgå at læse som en delvist selvbiografisk skabning, og Leine holder ikke tilbage med at lade sin hovedkarakter være til tider dybt usympatisk og fejlbarlig. Han begår alvorlige fejl med dybt alvorlige konsekvenser. Konsekvenser der er tæt på at begrave ham under dynger af tung sne og samvittighed, men på samme måde som barske grønlandske vintre kan synes endeløse, er der alligevel altid et forårs komme for enden.
Et barskt, menneskeligt og velskrevet portræt af et lille isoleret samfund.
3,5 stjerne rundet op
October 21, 2016
La verdad es que este ha sido un libro que he encontrado por casualidad en la biblioteca, por lo que iba sin expectativas a la hora de comenzar la lectura.
El principio se me hizo algo lento, y tardé bastante en engancharme a la historia, tiene una forma de escribir bastante diferente a lo que suelo leer, porque los diálogos los sigue haciendo en tercera persona sin añadir guiones etc. Por otro lado hay muchísimos personajes y he tardado en situar a cada uno en su lugar, tienen nombres extraños para mí y los confundía de contínuo, pero cada uno tiene una forma de ser muy diferenciada, una historia y un pasado concretos que dan mucho juego en el poblado, y aunque la historia gira entorno a las enfermedades, y a los problemas que tiene que solucionar el nuevo enfermero, podemos conocer muy bien los dilemas internos de cada personaje mencionado, llegando a conectar mucho con ellos y observando con detalle las dificultades de comunicación que tienen en Groenlandia para comunicarse con Hospitales especializados que solucionen los problemas graves, causando esto muchas (pero muchas) muertes que en muchos casos me han roto un poquito el corazón.
Es algo lento, y no lleva un ritmo muy ágil pero de verdad merece la pena conocer el estilo de vida, y a estos personajes tan peculiares que chocan tanto con lo que suelo encontrarme en libros o en mi día a día.
El principio se me hizo algo lento, y tardé bastante en engancharme a la historia, tiene una forma de escribir bastante diferente a lo que suelo leer, porque los diálogos los sigue haciendo en tercera persona sin añadir guiones etc. Por otro lado hay muchísimos personajes y he tardado en situar a cada uno en su lugar, tienen nombres extraños para mí y los confundía de contínuo, pero cada uno tiene una forma de ser muy diferenciada, una historia y un pasado concretos que dan mucho juego en el poblado, y aunque la historia gira entorno a las enfermedades, y a los problemas que tiene que solucionar el nuevo enfermero, podemos conocer muy bien los dilemas internos de cada personaje mencionado, llegando a conectar mucho con ellos y observando con detalle las dificultades de comunicación que tienen en Groenlandia para comunicarse con Hospitales especializados que solucionen los problemas graves, causando esto muchas (pero muchas) muertes que en muchos casos me han roto un poquito el corazón.
Es algo lento, y no lleva un ritmo muy ágil pero de verdad merece la pena conocer el estilo de vida, y a estos personajes tan peculiares que chocan tanto con lo que suelo encontrarme en libros o en mi día a día.
May 9, 2012
En bog, der indledes med en beskrivelse af kortspillet Olsen, kan man andet end at elske det! I starten var jeg kritisk anlagt, da forfatteren fra et udefrastående perspektiv prøvede at beskrive en østgrønlandsk bygd, men som omdrejningspunktet mere tog sig over sygeplejersken jo mere troværdigt blev den, og jo mere jeg kom ind i romanen jo mere bekendt blev jeg med universet, og jo mere blev fortællingen troværdig. Jeg synes også det var spændende at læse en bog, der prøvede at indfange noget om østgrønland i en nutidig kontekst.
Read
June 11, 2012This fascinating novel (read in Danish) is set in a village on the west coast of Greenland. In short vignettes that eventually tie together, Leine describes the lives of contemporary Greenlandic people as well as the visiting "Southern" Danes. His use of detail to create a complete picture of life during both the light and the dark months is excellent, and it becomes clear that life in Greenland today has both light and dark sides.
April 16, 2015
"vi har behov for at indgå i en længerevarende relation med et fiktivt stof" skriver Leine och ursäktar sig för hur lång hans senaste roman blev (Afgrunden,2015) När boken är slut så känner man att den blev för kort. Den lämnar en bittersöt eftersmak av allt som kunde ha blivit, av allt som inte blev.
July 4, 2015
Gribende fortälling om en lille östgrönlandsk bygd. Kim Leine forstår virkelig at bygge en historie op og flette menneskeskäbner sammen. Forståelsen og forelskelsen i det grönlandske skinner igennem og gör bogen en stor läseoplevelse!
Read
July 30, 2011*****
July 8, 2016
Wenn es die Absicht des Autors war, dass der Leser Menschen (noch ein bisschen mehr) verachtet, dann: Herzlichen Glückwunsch!
October 17, 2017
Great reading. Provides a good view into the different cultures and mindsets of the people of Greenland and Danes, tragicomic at times.
October 30, 2017
En fiktiv fortsættelse på bogen Lalak. Hvert kapitel handler om en familie i en grønlandsk bygd. Sjov, finurlig og rørende.
September 29, 2010
You can read my comment on my blog via this link:
http://wp.me/pYiDX-c1
http://wp.me/pYiDX-c1
Displaying 1 - 20 of 20 reviews