Efterforsker Carmen Høst, netop fyldt 45 år, kæmper med sin fortid som alkoholiker og en svær skudepisode. Hun bliver trukket ind i en ny sag, der fører hende fra København til Vestjylland, hvor en brutal mordgåde venter.
En ny krimiserie om Carmen Høst, der balancerer personlige udfordringer med jagten på retfærdighed.
Carmen Høst, der arbejder som efterforsker i København, er netop hjemsendt på sygeorlov efter en voldsom skudepisode på Vesterbro. Hun har været tørlagt alkoholiker i tre år, men har samtidig mistet kontakten til sin voksne søn, Anton. Det er ikke i hendes natur at sidde stille, og da sagen viser forbindelser til en lille by i Vestjylland, tøver hun ikke længe med at tage af sted sammen med sin makker.
Men hvad der skulle være en rutineopgave, udvikler sig hurtigt til noget langt mere uhyggeligt. De opdager nemlig ved et tilfælde en midaldrende kvinde, der er blevet brutalt myrdet. Samtidig er hendes hund og otte får blevet flænset til døde, hvilket kaster en mørk skygge over efterforskningen.
Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.
Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.
Lone Hørslev som krimiforfatter?! Spændende! tænkte jeg, og var både skeptisk og håbefuld. (Bi)personer og miljø fungerer bare godt, for jeg synes så godt om Hørslevs skrivestil og humor. Men plottet imponerede mig ikke, og hovedpersonen irriterede mig, med hendes dårlige valg, både professionelt og personligt. Nå. Men jeg har tiltro til, at næste bind bliver bedre, for jeg har læst krimidebut'er der var meget ringere end dette.
Lone Hørslev er jo en helt særlig, tragikomisk digter og forfatter med en helt særlig rytmisk sans, som også bruges fornemt og rørende i Mouritz/Hørslev. Kan hun så også skrive krimier? Ja, det synes jeg. Bare et menneske er skrevet i samarbejde med TV-serieforfatter Kaspar Munk og resultatet er tæt på fremragende. Den altoverskyggende hovedperson, københavneren, 45-årige Carmen Høst er en fordrukken adhd-politiudgave af hovedpersonen i Svømmende, rygende grædende, Hørslevs sidste roman, som dog var forfatter. Da vi møder Carmen har hun været ædru i to år, og hendes voksne søn vil pga svigt ikke se hende mere. Nu udfolder et drama omkring ulvedrab på mennesker (supermoderne indenfor krimigenren), og en nyreligiøs sekt i den lille vestjyske by, Vesterlyng, som Carmen Høst tager til med sin makker, der desperat prøver at holde hende tilbage fra de mest dumdristige solotogter. Persongalleriet fungerer og det er noget af det, der er allermest vigtigt, hvis jeg skal orke at læse en krimi. Man vil gerne lære de unge mennesker i Vesterlyng, som er involverede, at kende, og man kommer lynhurtigt til, som læser at holde med Carmen, der er for meget, men også på den rigtige moralske og menneskelige side. Og man håber sådan at hun ikke ryger af vandvognen. Gør hun mon det? Læs selv i dette første bind af denne nye krimiserie, som på mange måder har en dansk, kvindelig udgave af Nesbøs Harry Hole i hovedrollen, og det kommer aldrig til at blive kedeligt er jeg sikker på.
Jeg må indrømme at denne krimi var bedre end jeg havde forventet. Sproget flyder og jeg blev hurtigt revet med af historien. Det er tydeligt at det er to erfarne folk der er på sagen😊 Lone Hørslev som forfatter og Kaspar Munk som filminstruktør. Når det er sagt, så blev jeg skuffet over at de ikke har brugt deres talenter til at skrive en lidt anderledes og mere personlig krimi. Jeg havde håbet at særlig Lone Hørslevs litterære sprog og humor ville skinne mere igennem. Det er der ikke meget af, og det er på alle måder en fuldstændig klassisk og ret forudsigelig krimi, hvor der intet nyt er under solen. Fordrukken efterforsker, plot hvor tingene passer lidt for godt sammen, en lille by med alt for mange mord. Har vi ses det før?😉 Men noget må der havde været, for jeg læste de 480 sider på ingen tid. Jeg håber de bare lige skal i gang og at bog nr. to bliver endnu bedre.
Jeg har læst Dyrets år flere gange, kunne rigtig godt lide Svømmende, rygende … og er i det hele taget ret begejstret for Lone Hørslevs bøger , så forventningerne var pænt høje til denne bog, som desværre skuffede mig. Lidt for mange tilfældigheder. Lidt for mange gode og onde. Lidt for meget vrængen: “provinsen”. Lidt for meget den kloge og egensindige betjent overfor den fatsvage leder (retfærdigvis skal siges, at det aspekt får mere kant sent i bogen) 🤞 for at næste bog i serien kan leve op til mine forventninger.
For helvede Carmen, så tag dig dog sammen, tænkte jeg flere gange under læsningen - og det kan noget, når jeg bliver irriteret på hovedpersonen. Vældig god begyndelse på en serie. De virker til at være et godt skrivemakkerpar. Men altså Carmen.... ;-)
Problemet med Hørslev og Munks første krimi med og om Carmen Høst er det overlæssede og ikke særlig distinkte plot og så de mange klicheer om provinsen og den samspilsramte opdager, som både er drikfældig og vred, men også lynende skarp, især når hun har drukket. Der er gode takter, især nok portrætterne af bipersonerne ude i den vestjyske provins. Jeg overvejede et øjeblik at give to stjerner end 4. det blev 3.