What do you think?
Rate this book
Hvis du vil
Roar, 48 år, er ute på sin første løpetur i skogen, men finner ikke veien tilbake. Her møter han en annen løper, en kvinne som også har gått seg vill. Mørket faller, og de to blir nødt til å tilbringe natten sammen der ute i skogen. De fryser, har gnagsår og er uten mat og drikke.
De finner en gapahuk der de kan overnatte. Skogen er mørk og full av lyder. De to begynner å snakke sammen for å få natten til å gå, og en avgrunn av ulevd liv kommer til syne.
Med "Hvis du vil" serverer Helle Helle et kammerspill for to personer. Komisk og alvorlig, med en sterk undertone av vemod og tomhet, i Helles umiskjennelige ordknappe, dirrende språk.
De finner en gapahuk der de kan overnatte. Skogen er mørk og full av lyder. De to begynner å snakke sammen for å få natten til å gå, og en avgrunn av ulevd liv kommer til syne.
Med "Hvis du vil" serverer Helle Helle et kammerspill for to personer. Komisk og alvorlig, med en sterk undertone av vemod og tomhet, i Helles umiskjennelige ordknappe, dirrende språk.
141 pages, Hardcover
First published September 26, 2014
27 people are currently reading
519 people want to read
About the author
Helle Helle
32 books317 followersHelle Helle (born 1965) published her first book in 1993. Since then, her work has garnered overwhelming critical and popular acclaim.
Recently awarded the Golden Laurel literary prize, Helle Helle is the recipient of countless literary accolades, among them the Danish Critics’ Prize, the Danish Academy’s Beatrice Prize, the P.O. Enquist Award and the prestigious Lifetime Award of the Danish Arts Council.
Her novels and short stories have been translated into 18 languages.
BIBLIOGRAPHY
Bob / novel / 2021
They / novel / 2018
If You Want / novel / 2014
This Should Be Written in the Present Tense / novel / 2011
Down to the Dogs / novel / 2008
Rødby-Puttgarden / novel / 2005
The Idea of an Uncomplicated Life with a Man / novel / 2002
Cars and Animals / short stories / 2000
House and Home / novel / 1999
Remains / short stories / 1996
Example of Life / novel / 1993
Recently awarded the Golden Laurel literary prize, Helle Helle is the recipient of countless literary accolades, among them the Danish Critics’ Prize, the Danish Academy’s Beatrice Prize, the P.O. Enquist Award and the prestigious Lifetime Award of the Danish Arts Council.
Her novels and short stories have been translated into 18 languages.
BIBLIOGRAPHY
Bob / novel / 2021
They / novel / 2018
If You Want / novel / 2014
This Should Be Written in the Present Tense / novel / 2011
Down to the Dogs / novel / 2008
Rødby-Puttgarden / novel / 2005
The Idea of an Uncomplicated Life with a Man / novel / 2002
Cars and Animals / short stories / 2000
House and Home / novel / 1999
Remains / short stories / 1996
Example of Life / novel / 1993
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 117 reviews
November 21, 2018
Helle Helle is de koningin van Denemarken en omstreken. Wat ze doet volg ik al sinds de verhalenbundel ‘Restanten’ die door Wilde Aardbeien werd uitgegeven en door ongeveer niemand is opgemerkt. Vier boeken lang was uitgeverij Contact overtuigd van haar talent, nu heeft uitgeverij Querido Helle Helle in het fonds opgenomen.
Met ‘Als je wilt’ laat Helle Helle zien dat lezers vanaf een beginzin kunnen mishandeld worden. Een hardloper en een hardloopster ontmoeten elkaar in een woud in Jutland. Ze kennen elkaar niet. Ze verdwalen samen.
Honderdvijftig bladzijden ademnood, kou, angst, en een vertelstem die dwingend op de voorgrond treedt en op bladzijde 159 zegt: ik was het die je dit hele verhaal heeft verteld.
Net als in ‘De veerboot’ achtervolgt Helle Helle je nog dagenlang. Tenzij je een liefhebber bent van snel, gemakkelijk en plat. Dan heb je aan ‘Als je wilt’ echt: intet. Wat Deens is voor: niks.
‘Als je wilt’ is uit het Deens vertaald door Kor Vries.
Met ‘Als je wilt’ laat Helle Helle zien dat lezers vanaf een beginzin kunnen mishandeld worden. Een hardloper en een hardloopster ontmoeten elkaar in een woud in Jutland. Ze kennen elkaar niet. Ze verdwalen samen.
Honderdvijftig bladzijden ademnood, kou, angst, en een vertelstem die dwingend op de voorgrond treedt en op bladzijde 159 zegt: ik was het die je dit hele verhaal heeft verteld.
Net als in ‘De veerboot’ achtervolgt Helle Helle je nog dagenlang. Tenzij je een liefhebber bent van snel, gemakkelijk en plat. Dan heb je aan ‘Als je wilt’ echt: intet. Wat Deens is voor: niks.
‘Als je wilt’ is uit het Deens vertaald door Kor Vries.
February 8, 2017
Hvis det er er Helle Helles seneste roman fra 2014 om to løbere, en mand og en kvinde, der er faret vild i en skov – og i livet. Den ene hedder Roar og arbejder på et kontor kaldet Drop IT Shoppen, hvor han reparerer folks PC’ere. Kontoret ligger afsides, hvorfor kontakten med kollegaerne er begrænset. I det hele taget er Roar lidt af en ensom starut. Selvom det er ham, der er fortælleren, hører vi ikke meget om hans fortid. Måske, fordi der ikke er så meget at fortælle. Han er 48 år, men har stort set boet alene hele livet, og altid det samme sted, i Hundige. Imidlertid afsløres det hen imod slutningen af bogen, at der engang var en, der hed Grete, uden at han evner eller ønsker at gå i detaljer om forholdet. “Tiden er bare gået,” siger han.
Vi hører om hendes omtumlede liv og omskiftelige tilværelse, hvor hun ustandseligt flytter fra by til by og fra job til job. Selvom det udefra kan se ud, som om hun har haft et mere interessant liv end Roar, minder de påfaldende meget om hinanden på ét punkt. Som Roar er hun heller “ikke i stand til at sige præcis, hvad årene ellers gik med.” Tiden er med andre ord løbet fra dem begge. Og så er vi tilbage ved et tilbagevendende tema hos Helle Helle: De såkaldte “jeg-svage” kvinder, der navigerer retningsløst gennem tilværelsen, lever fra dag til dag uden noget større perspektiv for fremtiden, og som i det hele taget ikke gør meget væsen af sig. Der er ingen som Helle, der kan skrive så godt om mennesker, der ikke ved, hvad de vil.
Det særlige ved denne roman er, at det er den første roman fra Helle Helle, som har en mandlig jeg-fortæller, ligesom det er første gang en af hendes romaner foregår i Jylland. Det er anden gang, jeg læser bogen, og den var en tak bedre, end jeg husker den. Alligevel er 'Hvis det er' ikke forfatterskabets bedste bog. Men det er tæt på. I hvert fald venter jeg i spænding på Helles næste roman, som får svært ved at overgå denne.
Edit, juni 2016: Hver gang jeg ser 'Hvis det er' på min bogreol, tager jeg den op og læser et par sider. Og jeg har svært ved at lægge den fra mig igen, selvom jeg udmærket ved, hvad der sker. Det er også pga. plottet men især pga. sproget. Derfor revideres anmeldelsen.
Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg er ikke naturens muntre søn, det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.Da Roar møder den kvindelige løber, der næsten hedder Jens Vejmand til efternavn, i skoven, er han iført et par løbesko i to forskellige størrelser. Det er første gang, han er ude at løbe, mens Vejmand, der er ti år yngre, har løbet i næsten et år, hun har mistet 12 kg og så meget andet. Et stykke inde i romanen udfoldes hendes historie igennem Roar, og herfra krydsklipper romanen mellem de to løberes vildfaren i skoven og Vejmands fortid. Man skal, går jeg ud fra, forestille sig, at den kvindelige løber fortæller sin livshistorie til Roar i det shelter, hvor de har søgt ly, og at det er den, Roar refererer. Konstruktionen med en roman inde i romanen er et spændende valg, men knapt så vellykket. Bogens to dele er hver for sig eminent skrevet, men de hænger kun løst sammen.
Vi hører om hendes omtumlede liv og omskiftelige tilværelse, hvor hun ustandseligt flytter fra by til by og fra job til job. Selvom det udefra kan se ud, som om hun har haft et mere interessant liv end Roar, minder de påfaldende meget om hinanden på ét punkt. Som Roar er hun heller “ikke i stand til at sige præcis, hvad årene ellers gik med.” Tiden er med andre ord løbet fra dem begge. Og så er vi tilbage ved et tilbagevendende tema hos Helle Helle: De såkaldte “jeg-svage” kvinder, der navigerer retningsløst gennem tilværelsen, lever fra dag til dag uden noget større perspektiv for fremtiden, og som i det hele taget ikke gør meget væsen af sig. Der er ingen som Helle, der kan skrive så godt om mennesker, der ikke ved, hvad de vil.
Det særlige ved denne roman er, at det er den første roman fra Helle Helle, som har en mandlig jeg-fortæller, ligesom det er første gang en af hendes romaner foregår i Jylland. Det er anden gang, jeg læser bogen, og den var en tak bedre, end jeg husker den. Alligevel er 'Hvis det er' ikke forfatterskabets bedste bog. Men det er tæt på. I hvert fald venter jeg i spænding på Helles næste roman, som får svært ved at overgå denne.
Edit, juni 2016: Hver gang jeg ser 'Hvis det er' på min bogreol, tager jeg den op og læser et par sider. Og jeg har svært ved at lægge den fra mig igen, selvom jeg udmærket ved, hvad der sker. Det er også pga. plottet men især pga. sproget. Derfor revideres anmeldelsen.
April 30, 2018
V lese sa pri behu stratí muž a žena. Narazia na seba už pomaly zúfalí z vlastnej situácie. Najskôr sú si cudzí, postupne ich však zblíži nevyhnutnosť prekonať a hlavne prežiť v hustom lese ďalšie hodiny. Obaja v bežnom živote prežívajú obrovskú samotu, ktorú ešte umocní blúdenie.
Helle Helle klasicky opisuje vonkajší svet preto, aby nám umožnila pochopiť ten vnútorný.
„Něco v ní zapadlo na místo, možná právě takhle vypadalo to vzpamatování se. Ovládala své nálady, připisovala je všem těm rokům, co byla sama. Každý večer ležela v posteli a vypočítávala všechno, za to byla vděčná. Bylo toho nehorázně moc.“
Hľadanie cesty z lesa je vlastne hľadaním cesty k sebe – k dôvere v jeden druhého a nakoniec aj v seba.
Helle Helle klasicky opisuje vonkajší svet preto, aby nám umožnila pochopiť ten vnútorný.
„Něco v ní zapadlo na místo, možná právě takhle vypadalo to vzpamatování se. Ovládala své nálady, připisovala je všem těm rokům, co byla sama. Každý večer ležela v posteli a vypočítávala všechno, za to byla vděčná. Bylo toho nehorázně moc.“
Hľadanie cesty z lesa je vlastne hľadaním cesty k sebe – k dôvere v jeden druhého a nakoniec aj v seba.
April 30, 2015
Jeg er på alle måder dybt betaget og dybt forelsket, i det Helle Helle gør. For ingen kan sige så meget, ved at sige så lidt, ingen skriver så poetisk og så storladent og samtidig så hverdagsagtigt, som Helle Helle. Selvom jeg aldrig virkelig får beskrevet hvem denne bogs to hovedpersoner er, så ser jeg dem så tydeligt for mig at det næsten er uhyggeligt. Jeg ser omgivelserne og mærker følelserne og jeg ønsker der var mere, mens jeg læser sidste side og historien når sin ende. "Hvis det er" er intet mindre end smuk og ganske fremragende, i al sin enkelhed, med hverdagens poesi som følgesvend i hver en detalje.
August 5, 2023
'Overdag leefde ze echt gezond. Maar iedere avond ging ze naar het tankstation voor een Ritter Sport. Soms kocht ze daar ook nog een liter ijs bij. Ze at tamelijk veel groentesoep met onder meer broccoli en uien en altijd een aardpeer voor de smaak, met zo'n soep hield ze veel plek over voor ijs.'
April 30, 2020
Vi følger Roar og en kvinne, to mennesker som løper seg vill i danskeskogen, men finner hverandre. De prøver å finne veien ut, men når mørket legge, ser seg nødt til å søke ly i en gapahaug. De tilbringer natten sammen og blir med det bedre kjent. Deres samtaler orienterer seg rundt overfladigeter; yrke, alder og flyttehistorikk. Men mye sies uten ord. Begge har sitt. De finner på en underlig måte trygghet og forståelse i hverandre.
Det blir nok av tid til å tenke, og fortiden innhenter dem begge. Synsvinkelen veksler, og deres livhendelser blir oppsummert i tankesprang. Slik kommer også de dypere og eksistensielle veivalgene deres på banen. Kanskje har de begge løpt for å få en pause fra livet?
Roar er ingen typisk friluftsmann. Han er 48 år, har et typisk A4 liv og arbeider på kontor som utvikler av data. Kvinnen er 10 år yngre. Hun jogger for å gå ned de siste kiloene hun har satt seg mål om og for psyken. Hun har ikke funnet helt sin plass og flyttet rundt til og fra steder. Lever et urbant byliv med festing og sosialisering med venner. Ting blir mer komplisert når hun forelsker seg i Christian, som hun tidligere har bodd i kollektiv med. De flytter sammen, med hans barn fra et tidligere forhold. Relasjonen deres blir ikke helt som hun har sett for seg. Hun er i tvil om det er rett og bli værende.
Turen blir som et bilde på det virkelige livet deres! Finner de stien? Det får vi ikke vite. Vet ikke egentlig helt hva jeg synes om avslutningen... men så var det jo noe veldig fint med budskapet, om hva et tilfeldige møte kan lede til, eller ikke, snarere kan villede.. og med det overlater jeg hvor veien går, eller kanskje ender - til det uforutsigbare og tilfeldige! Et lettlest og minimalistisk språk! Grei underholdning.
Det blir nok av tid til å tenke, og fortiden innhenter dem begge. Synsvinkelen veksler, og deres livhendelser blir oppsummert i tankesprang. Slik kommer også de dypere og eksistensielle veivalgene deres på banen. Kanskje har de begge løpt for å få en pause fra livet?
Roar er ingen typisk friluftsmann. Han er 48 år, har et typisk A4 liv og arbeider på kontor som utvikler av data. Kvinnen er 10 år yngre. Hun jogger for å gå ned de siste kiloene hun har satt seg mål om og for psyken. Hun har ikke funnet helt sin plass og flyttet rundt til og fra steder. Lever et urbant byliv med festing og sosialisering med venner. Ting blir mer komplisert når hun forelsker seg i Christian, som hun tidligere har bodd i kollektiv med. De flytter sammen, med hans barn fra et tidligere forhold. Relasjonen deres blir ikke helt som hun har sett for seg. Hun er i tvil om det er rett og bli værende.
Turen blir som et bilde på det virkelige livet deres! Finner de stien? Det får vi ikke vite. Vet ikke egentlig helt hva jeg synes om avslutningen... men så var det jo noe veldig fint med budskapet, om hva et tilfeldige møte kan lede til, eller ikke, snarere kan villede.. og med det overlater jeg hvor veien går, eller kanskje ender - til det uforutsigbare og tilfeldige! Et lettlest og minimalistisk språk! Grei underholdning.
September 26, 2019
I really loved this book. I finished it in two readings. It reminded me a bit of a Swedish writer called Lena Andersson she also writes precise and with a poetic feeling to her sentences.
I found the structure of the sentences quite similar, both are master at getting it colorful without adding to much color, but where Lena as a writing mechanism often repeats herself Helle always move forward. In that sense, her prose also reminds me of Hemingway. A joy to read!
I found the structure of the sentences quite similar, both are master at getting it colorful without adding to much color, but where Lena as a writing mechanism often repeats herself Helle always move forward. In that sense, her prose also reminds me of Hemingway. A joy to read!
December 18, 2020
Nå. Jeg bliver nok ikke Helle Helle fan må jeg konkludere. Som fhv. danskstuderende tænker jeg der er masser man kan sætte en klasse til at analysere og skrive stil om. Som læser er jeg bare ikke rigtigt berørt af at nogen farer vild i en skov, sover i shelter og jeg ved heller ikke hvorfor vi skal høre om den enes fortid som lidt ulykkeligt forelsket i ham fra kollektivet. Men altså. Der er antydning af mening under de lidt tilfældige ting. Jeg er bare ikke særligt interesseret i evt. at finde den. Men måske er det mig. (jeg er nok også udfordret af, at jeg ikke synes det er spor sjovt).
July 21, 2024
Helle Helle vie ako málokto úsporným štýlom na malom priestore rozpovedať spletité príbehy, vtiahnuť do atmosféry, vykresliť hĺbku postáv aj vývoj vzťahov. Aj vo chvíľach, kedy zdanlivo kĺže po povrchu, sa v skutočnosti rýpe vo vrstvách omnoho hlbšie.
V Jestli chceš sa spolu so spočiatku (vzájomne) neznámymi postavami stratíme v lese a následne aj v ich rozhovoroch a osobnej histórii. Akí sa z toho lesa vynoríme? Stále rovnakí?
V Jestli chceš sa spolu so spočiatku (vzájomne) neznámymi postavami stratíme v lese a následne aj v ich rozhovoroch a osobnej histórii. Akí sa z toho lesa vynoríme? Stále rovnakí?
June 20, 2025
For et deilig univers å være i. Helle Helle oppdaget jeg sent, men bedre sent enn aldri. Storkoser meg med bøkene hennes nå. Unik skrivestil, relasjoner og observasjoner.
Read
July 14, 2024Ik wilde al lang eens iets van Helle Helle lezen en deze stond in de bieb. Het begint spannend, met een man en een vrouw die elkaar niet kennen. Ze komen elkaar tegen als ze allebei verdwalen in een bos, waar ze noodgedwongen samen de nacht doorbrengen in een schuilhut. Dan springt het verhaal ineens naar haar herinneringen. Dat stuk weet me niet zo te boeien. Uiteindelijk komt het weer terug bij de mensen in het bos, maar mijn aandacht is gevlogen.
August 14, 2020
Efter at være flyttet til Frankrig har jeg primært læst på engelsk (fransk er endnu for svært) og jeg havde næsten glemt hvilken fornøjelse det kan være at læse på sit modersmål. Og jeg havde helt glemt hvor glad jeg plejer at være for Helle Helles bøger, og denne er ingen undtagelse. Synes godt nok at titlen er lidt kønsløs, men det er indholdet bestemt ikke, jeg var helt opfyldt af medlidenhed med den kvindelige hovedperson, så underkendt hun er af sine nærmeste, så uretfærdigt hun bliver behandlet af Christian. Romanen er så underspillet tragisk at det gør helt ondt, og jeg tænker lidt over hvorfor Helle Helles kvindelige hovedpersoner typisk er meget uuddannede og fra de nederste sociale lag og ofte uden mange venner eller familie, mens mændene ofte, men ikke altid, er nogle mere eller mindre dumme svin, for nu at sige det groft.
November 10, 2018
HH har et eminent sprog, men hold nu op jeg kedede mig. Man følger to løbere, der er faret vild - både på deres løbetur og i livet selv. Begge deres liv er sket, uden de rigtig selv har været med til det. Disse kedelige liv bliver dog udpenslet for læseren, så plottet er ikke det man skal læse bogen for. Derfor er de to karakterer også håbløst usympatiske og man får mest af alt lyst til at ryste dem og råbe: “tag dig sammen”. Jeg vil nok læse noget andet af HH en anden gang.
December 18, 2021
Paralleelselt räägitakse olevikus kahest metsa eksinud naisest ja ühe naise minevikust. Metsast saadakse küll (tõenäoliselt) välja, kuid võimalik, et edasine tee viib veel suuremasse rägastikku. Raamat sai otsa ja selle absurdi kohta sai vaid nentida, et misasi see nüüd siis oli. Lugu jäi minu jaoks poolikuks, lahtisi otsi tekkis aina juurde.
February 12, 2017
hmm no neviem, nejak som to nepochopil
August 11, 2018
Üks punkt puhtalt selle eest, et oli õhuke raamat. Sisu oli täielik soga ja tõlge oli lihtsalt kohutav.
Read
June 28, 2019Minimalism, bra bitvis riktigt bra språk, griper tyvärr inte tag pga karaktärer du inte bryr dig om förrän framåt slutet, synd gillar annars Helle Helle.
July 14, 2017
Lugemise väljakutse on jäänud veidi unarusse ning selle kompenseerimiseks võtsin viimati raamatukogust teose, millega täita teemat number 28. - raamat kirjastuse Eesti Raamat sarjast „Põhjamaade romaan“. Ma ei ole varem sellest sarjast midagi lugenud ning pelgasin veidi. Vastaval riiulil hakkas esimesena silma Helle Helle romaan "Kui tahad", mille tutvustus lubas üsnagi tavatut lugu ning lisaks, mis seal salata, tundus parajalt õhuke.
Oktoobrikuu, Taani. Metsas joostes kohtuvad mees ja naine. Nad mööduvad teineteisest õige mitu korda ning lõpuks tunnistavad, et on eksinud. Koos veedetakse öö metsas, külmetades ja janustena. Mees jõi viimati lõuna ajal kohvi ning naisel on kaasa võetud vesi otsas. Lisaks häirib meest vale suurusega jalatsist saadud vill. Kuidagi õnnestub pimedusest leida mingi varjualune, kuid uni ei tule kuidagi. Ka järgmine päev möödub metsas ning kodust kaugel tuleb veeta teinegi öö.
"Kui tahad" oli kummaline ja harjumatu stiiliga romaan. Väga väheste sõnade ning minimalistlike kirjeldustega suutis autor palju edasi anda. Kogu tegevus tundus kaugena, kuid samas tekitas muret tegelaste pärast ning nukrust nende üksinduse vastu. Kui luubi all on justkui tegevus metsas, siis palju olulisem tundub olevat tagaplaanil ehk siis tegelaste minevikumeenutustes. Lugejana sai nii mõlemast tegelasest aimu, kuid omavahel nad eriti infot ei jaganud. Imelik oli ka lõpplahendus, kus leitud maja elanikud osutusid sama külmadeks ja kaugeteks kui peategelased ning abi neile sealt ei pakutud. Tahaksin väga uskuda, et ise metsas hätta sattudes leiaksin lahkema pere. Üleüldse pani teos mõtlema kui kerge on metsas ära eksida ning kuidas pime õnne tegelastele naeratas, et nad samal ajal samas kohas eksisid ning üksteist aidata said. Veelgi enam, nad leidsid varjualuse.
Mulle tundus, et raamatu toimetaja oli olnud lohakas, sest mitmes kohas oli sõnadelt jäänud üks täht lõpust ära või oli mõni kääne vale ja raskendas lausetest aru saamist.
Helle Helle on kirjanikunimi taanlannale, kelle eesnimi on küll ka päriselt Helle, aga perekonnanime võttis ta endale ühelt vanaemalt, et paremini meelde jääda. Selle nime all ilmus juba tema esimene raamat 1993. aastal, mida eesti keelsena saadaval ei ole. Tõlgitud ongi vaid kaks teost. Lisaks sel aastal ilmunud ning ka loomingu poolest uusimale raamatule "Kui tahad", on kirjastus Odamees 2000. aastal välja andnud romaani "Maja ja kodu".
Ma ei olnud varem ühtki sarnast raamatut lugenud ja seetõttu pakkus "Kui tahad" mulle omapärase elamuse. Romaanis ei olnud suurt seiklust ega armastust esimesest silmapilgust. Kõige paremini kirjeldaks seda minu arvates sõna tavaline: kohtusid tavalised inimesed, kes sattusid küll tavapäratusse olukorda, kuid käitusid ikka tavaliselt.
Oktoobrikuu, Taani. Metsas joostes kohtuvad mees ja naine. Nad mööduvad teineteisest õige mitu korda ning lõpuks tunnistavad, et on eksinud. Koos veedetakse öö metsas, külmetades ja janustena. Mees jõi viimati lõuna ajal kohvi ning naisel on kaasa võetud vesi otsas. Lisaks häirib meest vale suurusega jalatsist saadud vill. Kuidagi õnnestub pimedusest leida mingi varjualune, kuid uni ei tule kuidagi. Ka järgmine päev möödub metsas ning kodust kaugel tuleb veeta teinegi öö.
"Kui tahad" oli kummaline ja harjumatu stiiliga romaan. Väga väheste sõnade ning minimalistlike kirjeldustega suutis autor palju edasi anda. Kogu tegevus tundus kaugena, kuid samas tekitas muret tegelaste pärast ning nukrust nende üksinduse vastu. Kui luubi all on justkui tegevus metsas, siis palju olulisem tundub olevat tagaplaanil ehk siis tegelaste minevikumeenutustes. Lugejana sai nii mõlemast tegelasest aimu, kuid omavahel nad eriti infot ei jaganud. Imelik oli ka lõpplahendus, kus leitud maja elanikud osutusid sama külmadeks ja kaugeteks kui peategelased ning abi neile sealt ei pakutud. Tahaksin väga uskuda, et ise metsas hätta sattudes leiaksin lahkema pere. Üleüldse pani teos mõtlema kui kerge on metsas ära eksida ning kuidas pime õnne tegelastele naeratas, et nad samal ajal samas kohas eksisid ning üksteist aidata said. Veelgi enam, nad leidsid varjualuse.
Mulle tundus, et raamatu toimetaja oli olnud lohakas, sest mitmes kohas oli sõnadelt jäänud üks täht lõpust ära või oli mõni kääne vale ja raskendas lausetest aru saamist.
Helle Helle on kirjanikunimi taanlannale, kelle eesnimi on küll ka päriselt Helle, aga perekonnanime võttis ta endale ühelt vanaemalt, et paremini meelde jääda. Selle nime all ilmus juba tema esimene raamat 1993. aastal, mida eesti keelsena saadaval ei ole. Tõlgitud ongi vaid kaks teost. Lisaks sel aastal ilmunud ning ka loomingu poolest uusimale raamatule "Kui tahad", on kirjastus Odamees 2000. aastal välja andnud romaani "Maja ja kodu".
Ma ei olnud varem ühtki sarnast raamatut lugenud ja seetõttu pakkus "Kui tahad" mulle omapärase elamuse. Romaanis ei olnud suurt seiklust ega armastust esimesest silmapilgust. Kõige paremini kirjeldaks seda minu arvates sõna tavaline: kohtusid tavalised inimesed, kes sattusid küll tavapäratusse olukorda, kuid käitusid ikka tavaliselt.
July 9, 2025
Jeg giver op på Helle Helles forfatterskab. Tror det er den tredje bog jeg kaster fra mig før jeg er færdig. Jeg har virkelig forsøgt at dyrke det minimalistiske, at suspenderer min trang til plot og drama, at holde min higen efter udpenslede karakterer hen. At nyde sproget og den frihed i læsningen det giver, når man som Helle siger uendeligt meget med så få ord som muligt.
Men tolkningsrummet bliver for stort for mig. Jeg mangler retning, fokus og især savner jeg intention både hos karaktererne men også i narrativet som helhed. Alt skriger i mig. Jeg har det som når jeg læser indholdsfortegnelsen på en tube tandpasta eller som når jeg sidder til en familiesammenkomst og overhører samtaler om vejret, pensionsopsparinger eller kedelige arbejdsopgaver. Jeg kan simpelthen ikke holde banaliteterne ud.
Jeg er helt tydeligt uden for målgruppen og jeg kan ikke krænge min læselyst et sted hen, hvor jeg finder hendes stil interessant. Sorry.
Men tolkningsrummet bliver for stort for mig. Jeg mangler retning, fokus og især savner jeg intention både hos karaktererne men også i narrativet som helhed. Alt skriger i mig. Jeg har det som når jeg læser indholdsfortegnelsen på en tube tandpasta eller som når jeg sidder til en familiesammenkomst og overhører samtaler om vejret, pensionsopsparinger eller kedelige arbejdsopgaver. Jeg kan simpelthen ikke holde banaliteterne ud.
Jeg er helt tydeligt uden for målgruppen og jeg kan ikke krænge min læselyst et sted hen, hvor jeg finder hendes stil interessant. Sorry.
October 27, 2019
Suvel Taanis käies mõtlesin, et ma ei tea taani kirjandusest tegelikult midagi. Nii saigi tehtud otsus, et vaja mõni selle maa teos ka läbi lugenud. Küsisin nõu ka Taani kolleegi käest, keda võiks lugeda, nii et nimekiri on mul nüüd mitmesugune, sest kolleeg soovitas nii klassikat kui ka tänapäevaseid autoreid.
Helle Helle raamat on üpris omapärane. Tegevus toimub paaril ööpäeval. Kaks harrastusjooksjat eksib ära ega saa enam metsast välja. Probleemi tekitab ka minajutustaja jalg, kuna uued jalanõud on hõõrunud kannad villi. Õnneks leitakse varjualune, kus on ka 3 tekki. Sinna jäädaksegi ööbima. Kuna ööbimispaik on kõva ja külm, siis mõtleb minajutustaja ka oma elule tagasi.
Taas selline raamat, mis mulle meeldib. Tegevust palju ei ole, rohkem minategelase mõtisklused, kuid see panebki temale kaasa elama. Soovitan. ;)
Helle Helle raamat on üpris omapärane. Tegevus toimub paaril ööpäeval. Kaks harrastusjooksjat eksib ära ega saa enam metsast välja. Probleemi tekitab ka minajutustaja jalg, kuna uued jalanõud on hõõrunud kannad villi. Õnneks leitakse varjualune, kus on ka 3 tekki. Sinna jäädaksegi ööbima. Kuna ööbimispaik on kõva ja külm, siis mõtleb minajutustaja ka oma elule tagasi.
Taas selline raamat, mis mulle meeldib. Tegevust palju ei ole, rohkem minategelase mõtisklused, kuid see panebki temale kaasa elama. Soovitan. ;)
March 5, 2021
Likte denne veldig godt. Ikke så typisk Helle Helle, litt varmere enn vanlig, men fortsatt tvetydig og full av subtilt antydende revner og sprekker. En rolig fortelling som gradvis trekker leseren ut på dypet.
September 29, 2025
Lest på et døgn, altså fengende. Satte pris på blandingen av utpakning av livet til damen, beskrivelsen av samspillet mellom to fremmede og mystikken
March 12, 2025
Bogen handler om to løbere farer vild i skoven. De kender ikke hinanden, før de mødes dér – tvunget til at blive sammen for at overleve. Gennem flashbacks fra både manden og kvindens liv bliver det hurtigt tydeligt, at de ikke bare er faret vild i skoven, men også i livet – hver på deres egen måde.
En ret sød fortælling faktisk 🫶🏼
En ret sød fortælling faktisk 🫶🏼
April 10, 2018
Ik las Als je wilt door Helle Helle. Ik zal het maar eerlijk bekennen: ik nam dit boek mee van de bieb puur vanwege de naam van de auteur. Al klont het verhaal ook wel intrigerend: een man verdwaalt bij het hardlopen in het bos en komt een eveneens verdwaalde vrouw tegen. Bij gebrek aan mobiel bereik zien ze zich gedwongen de nacht in het bos door te brengen. De vrouw vertelt over haar wat losgeslagen jeugd.
Ik ben er niet helemaal uit wat ik nu van dit boek vind. Het is goed geschreven, dat wel, maar ik vat hem toch niet helemaal. Het levensverhaal van de vrouw is vrij onopmerkelijk, het begint zomaar ergens, en het eindigt ook weer wat lukraak. De scenes in het bos zijn wel mooi, met de introverte treurigheid van de man en de wat manisch aandoende vrouw. Als ze de volgende dag bij een huis aankomen wordt het wat surrealistisch en vreemd, maar ook dat is wel mooi. Alleen die jeugdherinneringen tussendoor vat ik dus niet.
Ik heb het idee dat ik iets heel erg metaforisch of zo mis.
Ik ben er niet helemaal uit wat ik nu van dit boek vind. Het is goed geschreven, dat wel, maar ik vat hem toch niet helemaal. Het levensverhaal van de vrouw is vrij onopmerkelijk, het begint zomaar ergens, en het eindigt ook weer wat lukraak. De scenes in het bos zijn wel mooi, met de introverte treurigheid van de man en de wat manisch aandoende vrouw. Als ze de volgende dag bij een huis aankomen wordt het wat surrealistisch en vreemd, maar ook dat is wel mooi. Alleen die jeugdherinneringen tussendoor vat ik dus niet.
Ik heb het idee dat ik iets heel erg metaforisch of zo mis.
January 14, 2015
Efter lige at have læst 'En europæer ved den store Kims hof' af Maria Giacobbe var det noget af en omvæltning at læse noget af Helle Helle. Det er første bog, jeg læser af hende, og så vidt jeg kan forstå på anmeldelser osv., så er det ikke den bedste bog, hun har skrevet. Det er heller ikke den bedste bog, jeg har læst. "Show it, don't tell it" er noget af det første, der lige popper op i mit hoved, når jeg tænker på, hvordan jeg skal beskrive den. Sproget rummer en masse følelser og indtryk, selvom det er så let og ubesværet. Det er rigtig rart, når man lige har læst en roman, hvor indskudte sætninger nærmest var et krav, før der blev sat et punktum. Men jeg synes ikke, at den historie, Helle Helle fortæller, for alvor bliver vedrørende ej heller rigtig spændende. Tre ud af fem stjerner.
December 28, 2018
A masterpiece in 144 pages. If I'd taken a little more time to analyse it, I might have given it 5 stars, and if I re-read it after having familiarised myself with more of Helle Helle's catalogue which lacks the male perspective and voice, I bet I'll come back and up the stars too. There's just nothing better than this minimalistic and poignant utilisation of language where so much is said through so few words.
October 4, 2020
Skandinávský minimalismus v knižním podání.
I'm lost in a forest, (not) all alone
Do dnešního dne jsem netušila, že má Dánsko nějaké lesy. Natož lesy, ve kterých se dá na dva dny ztratit. Je to moje první setkání s tak úsporným psaním, ale úplně špatné to nebylo. Taková ideální kniha, která vám vyplní čekání, ale pravděpodobně si za měsíc ani nevzpomenete, že jste jí četli. Hele ale mojí zvědavost Helle Helle vzbudila, ráda si od ní přečtu ještě něco.
I'm lost in a forest, (not) all alone
Do dnešního dne jsem netušila, že má Dánsko nějaké lesy. Natož lesy, ve kterých se dá na dva dny ztratit. Je to moje první setkání s tak úsporným psaním, ale úplně špatné to nebylo. Taková ideální kniha, která vám vyplní čekání, ale pravděpodobně si za měsíc ani nevzpomenete, že jste jí četli. Hele ale mojí zvědavost Helle Helle vzbudila, ráda si od ní přečtu ještě něco.
June 10, 2016
Jag gillar "berättelser" och det här är mer "text". En mycket bra text, och nästan en berättelse, men jag vill att den ska ta vägen någonstans; landa. Och varför säljer förlaget in det som "kanske finns det en väg ut ur ensamheten"?
November 2, 2017
První setkání s autorkou a spíše zklamání . Do čtení jsem se musela nutit, dojem to žádný nezanechalo. Mám ráda minimalismus, ale čekala jsem něco víc. Anotace zajímavá, což se o samotném příběhu říct nedalo...
October 26, 2019
Två människor som går vilse i skogen möter varandra och försöker klara sig därifrån. Det ges tillbakablickar av deras liv som varvas av hur de löser sin nuvarande situation. Helt ok men läsningen känns poänglös för det mesta.
Displaying 1 - 30 of 117 reviews