Jeg mener, at jeg gik ind i politik af alle de rigtige grunde. Jeg ved, at jeg gik ud af politik af alle de rigtige grunde. Det her er min fortælling om nogle af de kolbøtter, livet og jeg slog i tiden derimellem
I Udvalgte kolbøtter kigger Jakob Ellemann-Jensen tilbage på sin tid i dansk politik. Bogen giver et meget interessant indefrasyn på den fragmentering af det borgerlige Danmark, der foregik i starten af 2020'erne, og som har haft en afgørende effekt på dansk politik siden. Ellemann virker reflekteret, og han fortæller åbent om de enormt spændende begivenheder han var en del af, samt de mange store udfordringer hans karriere også bød på.
Særligt de dele der handlede om Østeuropas befrielse i 90'erne, og de udenrigspolitiske kampe om fred og frihed på Balkan og i Ukraine, gjorde indtryk på mig. Jeg fik gennemgående et billede af en mand med et oprigtigt ønske om at stille sit mandat til rådighed for hvad han mente var det rigtige. Ellemanns mindre gode evne til at trække på skuldrene af sine kritikere, samt hans høje grad af pligtfølelse, ledte dog som bekendt til et meget alvorligt stressnedbrud, hvilket bogen også berører. Denne personlige del af fortællingen synes jeg var velovervejet og inspirerende.
De politiske dele af bogen synes jeg dog til tider var lidt middelmådige, og præmisserne for politiske spørgsmål fremstilles sommetider på en måde, jeg tror, få andre end Ellemann selv ville acceptere. Han anerkender for eksempel ikke at værnepligt er en form for tvang, at Danmark overhovedet afgiver suverænitet til EU eller at Folketingets partier har grund til at være uenige udlændingepolitisk. Som en der ikke er helt enig med ham politisk gjorde bogen ikke meget for at rykke mig, men dens fokus var også mere på de personlige fortællinger end på principielle spørgsmål.
Min fascination af Venstre fortsætter. Retorikken er så klassisk Ellemann’sk og bekræfter mig endnu engang i, at Jakob Ellemann bestemt ikke er svag, snarere fremstår han super sympatisk - nok også for sympatisk til toppolitik. Udgivelsestidapunktet er klogt og velovervejet. Jeg får ikke fornemmelsen af, at bogen er skrevet i vrede og afmagt og med hævn som motiv, ligesom man ellers er stødt på gennem tiden. Timingen er helt perfekt! Det ærger mig, at han ikke fik en reel chance for at føre det spændende liberale projekt ud, som bogen beskriver. En ting står ekstra klart nu. Jeg er vild med Jakob Ellemann!
Det her var faktisk en ret god oplevelse at læse. Jeg kan huske, da den udkom, og jeg så anmeldelsen i Politiken beskrive den som en usædvanlig ærlig bog — en historie om et liv i toppolitik, set i bakspejlet, men uden alt for meget røgslør af forklaringer.
Jeg synes nu alligevel, der er ret meget forklaring. Jakob Ellemann-Jensen er stadig en mand, der godt kan lide at fortælle om sine værdier, sin pligtfølelse, sin seriøsitet og sine æresbegreber. Og man får ind imellem fornemmelsen af en mand, der havde svært ved at få idealer og værdighed til at gå op med toppolitik. Det kan godt være svært at være idealist, og jeg forestiller mig, at det er endnu sværere når man er politiker.
Samtidig er det en utrolig interessant gennemgang af formandsopgøret mellem Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen — og af den efterfølgende overtagelse af det dødsbo, som Ellemann så skulle forsøge at modernisere. Og historien om CO2-afgifterne, som blev hans banesår, og som jo er meget aktuelle i disse dage igen.
Hurtigt læst, og et spændende indblik i et stykke dansk politik, som var ret specielt og historisk.
Enhver med en lille smule politikerlede burde læse den her bog. Ellemann historie husker os på, hvor taknemmelige vi skal være for vores folkevalgte. Politik, og toppolitik især, er ikke for alle. Altid under offentlighedens glubske og evigt kritiske søgelys, hvor ethvert tegn på svaghed udnyttes. Og følsomhed forveksles med svaghed. Mon ikke vi skal gøre det lidt anderledes for de fremtidige generationer af politikere? Der synes jeg!
Puha. Har altid syntes Ellemann var en god mand. Det synes jeg stadig, men bogen bryder jeg mig ikke om. Den er præget af hans underfundige stil, som jo skal være morsom, men ofte falder til jorden. den militære klarhed kan jeg bedre lide. Især kedelige er de stræk hvor den tidligere formand opruller sine visioner. Jeg har længe haft lyst til at købe den, men det blev et bibliotekslån i stedet, og det er jeg glad for.
Velskrevet, personlig, ærlig og velkomponeret bog. Jeg hørte den som lydbog, hvor Jakob Ellemann-Jensen selv læser op. Det gør han godt. Bogen giver et godt indblik i Jakobs politiske liv. Man kommer helt tæt på hans bevæggrunde for at gå ind og ud af politik. Man kommer tæt på ham i hans tvivl, sejre og nederlag. Formatet med de udvalgte fortællinger, som har formet mennesket og politikeren, fungerer godt.
Ærlig og velskrevet fortælling om at gå ind i politik af alle de rigtige - og forkerte - grunde. Om at begå fejl. Og om vigtigheden af at komme ud i tide.