Jump to ratings and reviews
Rate this book

Morika #1

Rent blod

Rate this book
På skoleøen Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas idealer for fred og tolerance. Deres fremtid ligger fast.

Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere tiders adelsvælde.

Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?

Eshri og Korau opdager snart, at intet er, som de troede…

Rent blod er første bog i trilogien Morika.

322 pages, Paperback

First published April 7, 2015

Loading...
Loading...

About the author

Sidsel Sander Mittet

15 books70 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
34 (23%)
4 stars
55 (38%)
3 stars
37 (25%)
2 stars
15 (10%)
1 star
3 (2%)
Displaying 1 - 30 of 31 reviews
Profile Image for Rikke Stavski.
Author 2 books45 followers
April 3, 2015
Denne bog var rent ud sagt herlig! Den er super spændende, der sker noget hele tiden, så læseren får slet ikke mulighed for at kede sig. Der er bygget et gennemtænkt samfund op, som sagtens kan krakelere, selvom det virker som den eneste rigtige måde at se verden på. Derudover følger vi 5 gode venner, og får skiftevis synsvinkel fra Eshri og Korau. Det, som jeg elskede mest ved disse karakterer var, at på trods af, at man kunne hade dem lidt en gang imellem, så var det bare så opfriskende med to hovedpersoner, der langt fra er perfekte. De har hver deres fejl på hver deres punkter, og når de så står i kontrast til hinanden, så medfører det nogle spændende intriger!


Jeg var derudover meget fascineret over de forskellige 'menneskeracer' i bogen, og jeg er så nysgerrig efter at vide mere. Sidsel Sander Mittet får besvaret mange reelle spørgsmål omkring samfundets historie, hvordan det hele hænger sammen, hvor vi derudover får beskrivelser fra dem på skolen, som er vokset trygt op i det samfund, som de befinder sig i - men også andre beskrivelser af folk udefra. Der er ikke bare én fast og låst vinkel på det hele, men derimod flere, og man får selv lov til at være dommer i, hvilken der er den 'rigtige'.


"Grædende piger var en ting. Sådan var piger jo, om man ville det eller ej. Hvis en pige græd, kunne man fortælle hende, at hun var smuk eller dejlig eller noget andet i den stil, men grædende drenge, hvad sagde man til dem?" - citat side 57.


Jeg hungrer simpelthen efter mere, og jeg kan slet ikke slippe karaktererne! De er alle sammen så unikke, og selvom de er gode venner, så er det ikke et urealistisk venskab imellem det. De kan sagtens skændes, og være sure på hinanden, men de er heldigvis også modne nok til at snakke om tingene. Jeg glæder mig inderligt til at læse videre i trilogien, og ville ønske at jeg havde fortsættelsen allerede nu. Den kan varmt anbefales, hvis man er til fantasy, og jeg er forundret over at det er en dansk forfatter, der har skrevet denne vidunderlige bog.
Profile Image for Luna Harley M..
Author 5 books30 followers
December 25, 2015
Gennemført og helt vidunderlig bog! Jeg elsker Morika-universet og kan slet ikk få nok! Jeg er så glad for at jeg har resten af bøgerne, for jeg er så spændt på hvad der skal ske !!
Profile Image for Annette Nielsen.
161 reviews
May 23, 2024
Godt skrevet og let læseligt sprog. Men historien fangede mig ikke.. eller den opslugte mig ikke... nok svært når man har en seriøs bog hangover oven på Iron flame
Profile Image for Rebekka Bork.
127 reviews3 followers
January 26, 2017
Årh den her bog var virkelig god. Dog kunne den ikke få 5 stjerner, da jeg til tider blev lidt frustreret over karaktererne - de var liiiiidt for naive nogle gange. Især Eshri. Men plottet er bygget rigtig fedt op, og jeg glæder mig allerede til den næste bog.
Jeg var også helt vild med de emner bogen omhandlede - det var nemlig også nogle man kunne identificere sig med. Alle med en forkert hudfarve, afstamning, homoseksuelle og såkaldte blodforrædere blev banket, slået ihjel eller sat i fængselslejre. Det er et plot man kan sammenligne med de nuværende borgerkrige, den voksende fremmedhad der blusser frem i lokalsamfundene og såvel også i det internationalesamfund, og selvfølgelig til Europas dystre fortid: Holocaust. Super fed bog, og kæmpe kredit til forfatteren for at have givet mig så meget stof til eftertanke. Sådan en følelse burde alle bøger give. Fantastisk.
Profile Image for Kristina Larsen (Reader's World).
248 reviews15 followers
September 24, 2020
Der var en lidt tung opstart, men så tog det da sørme også fart lige pludselig. Sidsel Sander Mittet har både homofobi og racehad med i Rent Blod, der sender tankerne tilbage til nazimens tid i forrige århundrede. Vi følger skiftevis lærlingen til Visdommens Hus Eshri og krigerlærlingen Korau, der er to vidt forskellige karakterer, men med i samme vennegruppe.
Der er rigtigt gode karakternuancer, uden at det bliver overdrevet og dette er klart styrken i bogen. Plottet er ikke det mest sindsoprivende, men det kan jo udvikle sig ;)
Profile Image for Regitze.
955 reviews103 followers
September 30, 2015
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i august 2016.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.

På øen Raudra undervises krigerlærlingen Korau og visdomslærlingen Eshri i Morikas idealer for fred og tolerance sammen med deres venner. Deres fremtid ligger fast. Men i det skjulte arbejder stærke kræfter på at vende tilbage til tidligere tiders adelsvælde og Eshri har overhørt en samtale, hun ikke kan glemme. Snart befinder Eshri, Korau og deres venner sig midt i en kamp for et samfund, de altid har taget for givet. Spørgsmålet er imidlertid om samfundet overhovedet er værd at kæmpe for?

Jeg er nødt til at starte med at sige, at jeg faktisk rigtig godt kan lide denne her bog og så absolut glæder mig til mere fra Sander Mittet. Jeg blev virkelig fanget af den forside der og var ikke i tvivl om, at et her ar en bog, jeg meget gerne ville læse. Jeg følte dog, at den første halvdel – eller lidt mindre end halvdelen – gik alt for langsomt til min smag. Jeg er næsten sikker på, at det kan have noget at gøre med at historien fra starten af bliver fortalt fra to synsvinkler, hvilket jeg i sig selv ikke har noget imod overhovedet. Men ved at gå frem og tilbage mellem dem, var der også en eller to gange, hvor vi også gik tilbage i tiden. Ikek helt vildt meget, bare nok til at se de samme begivenheder fra begge synsvinkler – som er meget forskellige. Den langsomme start gjorde mig lidt bekymret for hvordan bogen eller serien som helhed ville skride fremdad.

Det var dog hurtigt tydeligt at det var en totalt ubegrundet frygt. For der kom fart over tingene og der skete en hel masse, som både efterlod mig forpustet og hungrende efter mere. Jeg vil ikke sidde hero g give en masse spoilere, men blot sige, at jeg i hvert tilfælde synes at mysteriet om… jeg vil ikke kalde dem oprørere, men i hvert fald modstandere til Oryndro, og de unges kamp mod denne gruppes allerede brede indflydelse, alt sammen var en historie, jeg ikke kan vente med at fortsætte.

“Grædende piger var en ting. Sådan var piger jo, om man ville det eller ej. Hvis en pige græd, kunne man fortælle hende, at hun var smuk eller dejlig eller noget andet i den stil, men grædende drenge, hvad sagde man til dem?”

For mig, var noget af det allerbedste ved denne bog – paradoksalt nok taget i betragtning af, hvad jeg lige har skrevet – hvordan det ikke altsammen bare er action og handling. Det er ikke sådan at hovedpersonerne nemt accepterer og anerkender de fejlagtige og til tider ret uhyrlige dele af samfundet. Tværimod ser vi dem kæmpe meget med det at få hele deres liv vendt op og ned og følelsen af at deres verden, alt det, de kender, bliver revet fra hinanden. Og det er, hvad jeg virkelig, virkelig elskede ved denne bog. Det gjorde mig vred at læse om de racistiske eller homofobiske holdninger, der ikke kun er til stedet i nogle enkelte personer, men i Morikas historie og samfundet, Eshri og de andre lever i. Men det var af alle de rigtige grunde. Det gjorde mig, fordi karaktererne naivt og stædigt forsvarer historier og forklaringer, de er blevet fortalt som abolutte sandheder hele deres liv, for som læser var det kun alt for tydeligt, at nogle af disse historier var løgn eller i det mindste pyntet meget på. Man kan spørge, hvorfor jeg synes, det er en af de imponerende ting ved denne her bog, og jeg skal forsøge at forklare hvorfor. Jeg elskede at det ikke var en øjeblikkelig åbenbaring for karaktererne, men en proces. En proces, der ikke er helt færdig da bogen slutter. Og så er jeg sikker på, at en af grundene til, at jeg synes det er så godt er, at specielt Eshri helt tydeligt godt kan se, at det eksempelvis ikke kan være rigtigt at overfalde et andet menneske på grund af hans seksualitet, eller de racistiske holdninger til og historier om de andre folkeslag. Jeg tror, med denne forståelse, der på trods af karakterernes følelser er svær at indse og acceptere, at Sidsel Sander Mittet berører noget meget vigtigt.

“Det var ikke, fordi jeg ikke troede på hans fortælling… Det gjorde jeg nemlig, dybt i mit inderste troede jeg på alt det, han sagde, men jeg ønskede brændende, at jeg ikke gjorde.”

Rent blod præsenterer ikke kun en lang række meget forskellige hovedpersoner – forskellige på mange måder, ikke kun den indlysende køn, men også race , seksuel orientering og meget naturligvis deres måder at se på livet, verden og deres position i den. Vi får kun to af karakterernes synsvinkel, to som på mange måder ikke kunne være mere forskellige. Men selvom Korau og Eshri er meget forskellige, fungerer deres personligheder fint sammen – og som fortællere var det min opfattelse, at de supplerede hinanden godt. Tilfældigvis, eller ikke så tilfældigt igen, var de også de karakterer, jeg bedst kunne lide fra denne bog. Men der er mange karakterer at holde styr på og selvom vi kun hører fra Eshri og Korau, skal det ikke forstås som at de andre karakterer falder i baggrunden og bliver flade.

Men hvad jeg virkelig savner i denne bog, er mere af en forklaring af den verden, de lever i. Kortet i begyndelsen af bogen er dog en fin hjælp til at følge med i, hvorhenne karaktererne befinder sig, både på øen Raudra og fastlandet. Der er nævnt en masse af racer eller folkeslag ved og deres specifikke fysiske træk, som regel hud-, hår- og/eller øjenfarve, men ikke meget andet. Jeg håber der vil være mere om de ikke-morikaneske folkeslag i de næste bøger.

Alt i alt, som jeg sagde, kunne jeg faktisk virkelig godt lide denne her bog. Jeg blev ikke blæst væk af den, som jeg havde håbet, men i mening har Sidsel Sander Mittet skrevet en stærk start på en lovende serie og jeg ser frem til at læse mere om Korau, Eshri og de andre.

----
I'm slighty torn with this book.

I found the first half to be moving way too slowly for my liking, I think it might have something to do with the fact that it is told from two points of view, but in going back and forth between them, once or twice we also went back and forth in time (not a whole lot, just enough to see the same events from both sides) and the slow start made me a little worried as for how the book or series as a whole would progress.

The second half of the book proved that fear to be pointless. Things happened, a lot of things and it was nice to see a lot of action and excitement.

I think, for me the best thing about this book is how it isn't just all action. It isn't just the main characters easily accepting and acknowledging the wrongs with the world - we see them struggling a lot with getting their whole lives turned upside down and feeling like their world, everything they know, gets torn apart.

That's what I really, really loved about this book. It made me angry, but for all the right reasons. It made me angry-ish, when the characters naively and stubbornly defend the stories and explanations they've been fed as abolute truth their whole lives, because as a reader, it was only too obvious that some of these stories were lies or at least heavily sugarcoated. But I loved that about the book, I loved that it wasn't an immediate turn for the characters, but a process. A process that isn't entirely over by the time the book ends. I think Sidsel Sander Mittet touches upon something great there, something often unexplored. And that's why I kept reading.

Rent blod (in English: "pure blood") presents not only a wide range of very different main characters - different in many ways, not only the obvious of gender, but also races (or species - I'll get back to that), sexual orientation and very obviously their ways of looking at life, the world and their position in it. We only see the POV of two of the characters, but in many ways they couldn't be more different. Coincidentally, they were also the characters I liked the most from this book.

But what I really miss in this book, is more of an explanation of the world they live in. There's a lot of species mentionen by name and their specific physical traits - often skin and/or hair colour, but not much else. I'm hoping there'll be more about the "not Morikans" species in the next books.

All in all, I actually ended up liking this book. I'm not blown away by it like I might have hoped to be, but in my mind, Sander Mittet has written a strong start to a promising series and I feel strangely proud that it i written by a fellow Dane.
Profile Image for Malene.
242 reviews99 followers
April 1, 2015
Jeg var ikke i tvivl om, at bogen var noget for mig, da jeg læste om den og forsiden fandt jeg virkelig også spændende. Jeg havde dog ikke regnet med at være så fanget af den, som jeg endte med at være.

Handlingen foregår i et fantastisk univers og det hele er virkelig godt beskrevet. Mine egne omgivelser forsvandt og pludselig befandt jeg mig på den smukke ø, i de flotte og tætte skove, samt i farvandet på en bådrejse til forhåbentligt sikrere steder. For selvom omgivelserne og naturen er smuk, så er nye tider på vej og før jeg nåede at nyde det smukke landskab til fulde, var jeg på flugt..

Mittet starter bogen stærkt ud med gode introduktioner af både de personer vi kommer til at have med at gøre, og også af det univers vi kommer til at være i. Jeg var i hvert fald fanget fra side 1 og det skulle jo så senere vise sig, at det var svært at ligge bogen fra mig igen.

Vi følger på skift de to fortællere: Korau, en impulsiv kriger, der har det bedst i kampens hede og Eshri, en betænksom og nysgerrig elev, der ønsker fred og lykke for alle - nærmest også for fjenderne. De to modsætninger fungerede godt som fortællere, da deres forskelle komplimenterede hinandens person ekstremt godt. Som læser skulle jeg nemlig ikke nøjes med det blide og søde, nej jeg fik også det grove og actionfyldte og fik derfor alle mine behov dækket.

Bogen er fyldt med humor, hovedsageligt fra den vennegruppe vores to fortællere er en del af. Det er tydeligt at de 6 personer, har knyttet et stærkt bånd og kender hinanden rigtig godt. Jeg følte mig hurtigt som en del af dem - som den syvende person i gruppen (the more the merrier, right?) og jeg både græd med dem, skændtes med dem (der er nogle ret stærke personligheder i gruppen) og jeg grinte med dem.

På trods af skønheden, humoren og al den action, så berørte bogens historie også nogle hårde emner der også er reele i den virkelige verden. Uden at gå for meget i detaljer, var der en del problemer med forskelligheder, lidt ala: "Ligner du ikke os, så hører du ikke til eller fortjener ordentlig behandling", både i forhold til udseende, seksualitet og holdninger.
Jeg var meget overrasket over, at denne fantastiske fantasy bogs dybere mening og den gav en del stof til eftertanke.

"Rent Blod" er et virkelig godt eksempel på ekstremt god fantasy, med en undertone af morale - Mittet har virkelig slået benene væk under mig med hendes fantastiske debutroman.
Profile Image for Christina Ruskjær.
388 reviews12 followers
January 17, 2016
En bog jeg aldrig blev grebet af. Brugte for langt tid på at koncentrere mig om navnene osv
Profile Image for Julie Mørup.
30 reviews16 followers
September 26, 2016
Helt fantastisk fortælling. Velskrevet, medrivende. Godt opbyggede karakterer! Elsker den!
Author 8 books4 followers
July 29, 2019
Der er to ting jeg efterhånden har fået det svært med i både film og bøger: teenagehovedpersoner og hovedpersoner der stirrer, mere end de handler.
Teenagehovedpersoner er der af sagens natur en del af, i en ungdomsbog som den her – så det er undskyldt. Her er det bare mig, der ikke er målgruppen længere. Hvad angår folks stirren, så er det straks værre. Når jeg læser bøger – særligt indenfor de fantastiske genre – vil jeg gerne opleve den verden, forfatteren har skabt, og jeg vil gerne hurtigt vide, hvad der er på spil. Begge disse ting synes, i denne bog, at være underordnet ung nølen og ung kærlighed.
Ligeledes har jeg svært ved at holde af nogen af personerne – især fortællerne. Hilaen Zaak og baggrundspersonerne Moe og Drur kommer tættest på at være personer som jeg holder af og hepper på. For Zaaks vedkommende forstyrres dette dog af bratte og voldsomme følelsesudbrud.

Når det er sagt, så holder jeg meget af det der, sent i bogen, bliver vist og fortalt om verdenen. Oplysningerne om, hvordan de forskellige folkeslag er forbundet og fornemmelsen af at verdenen er kompleks.
Det er især rart at se, at den onde magtovertagelse er noget der sker langsomt – selvom den for hovedpersonerne synes at ske pludseligt. Magtovertagerne sikrer sig her, at have størstedelen af befolkningen med sig, før selve magtovertagelsen sker – og det er vigtigt for at den slags overhovedet kan lykkes. Især hvis de nye magthavere vil have sine støtter og sin befolkning til at begå grumme ting eller i det mindste se stiltiende til.
Jeg kan også godt lide, at de unge planer ikke altid virker – at de ikke bare kan snige sig ind på professionelle soldater og frarøve dem deres våben – og at faren, når planerne slår fejl, er reel. Tusind, tusind tak for det.
Profile Image for Stine.
Author 8 books40 followers
October 14, 2021
Jeg er vild med verdenen og sidste halvdel var meget spændende.
Bogen var meget lang tid om at komme i gang, og det tog mig to forsøg at komme igennem den. Også fordi navnene var utrolig svære at finde rundt i.
Men fordi sidste halvdel var så god, fortsatte jeg til bog 2, som bestemt var langt bedre.
Profile Image for Vivian.
Author 1 book10 followers
June 22, 2022
Starten var lidt langsom og tung med alle skænderierne.
Den rigtige historie starter først for mig idet Zaak kommer ind i billedet. Derfra sker der en masse spændende og vennegruppen gennemgår en gennemgribende udvikling.
Anden halvdel leder historien op på 4 stjerner.
Profile Image for Mette Thøgersen.
22 reviews
April 18, 2025
Universet er spændende, men jeg kan ikke helt vende mig til at historien bliver fortalt i jeg-person af to forskellige i samme gruppe. Hvorfor kun de to? Jeg tager mig i at springe i historien og skippe hen over sider. Men jeg læser videre i toeren...
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
Read
December 26, 2019
En virkelig god bog. Der sker hele tiden noget.
Jeg kan godt lide at fortælleren er de forskellige hovedpersoner.
25 reviews
October 3, 2020
I loved the book, even though the narrator spoke slowly and pronunciated some words weirdly.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews78 followers
January 24, 2016
Also posted on Eva Lucias blog

Læs interview med Sidsel Sander Mittet her

Anmeldt for Forlaget Facet

”Rent blod” er skrevet af Sidsel Sander Mittet og er den første bog i Morika-trilogien om det magiske univers. Den anden bog hedder ”Vildhunden & panteren” og den tredje bog hedder ”Blodets bånd” (og det skal siges, at jeg allerede glæder mig til at læse videre!)

Jeg har aldrig været en pige, som har læst særligt meget fantasy, fordi jeg har været tilbøjelig til at sammenligne Harry Potter med alt andet litteratur, men da jeg blev lidt ældre og tog mig sammen, lærte jeg at være objektiv, og det hjalp på det. Jeg er utrolig glad for at have læst denne begyndelse på trilogien, for jeg var utrolig positiv over denne bog. Den er både spændende, angstprovokerende, gysende og samtidig er det en klassisk de-gode-mod-de-onde-fortælling, og man holder lynhurtigt med sine karakterer.

Det er spændende, at læseren følger flere forskellige karakterer og hører deres tanker, og samtidig finder ind under huden på dem, og lærer dem at kende. Både Eshri, Oryn, Moe og Korau er vidt forskellige typer mennesker og de passer alle sammen godt ind i fortællingen. Man vil kunne nikke genkendende til forskellige elementer i de forskellige karakterer.

Fortællingen finder sted på øen Morika, hvor der pludselig nævnes ord, der er forbundet med diskrimination, både med hensyn til race, køn og status. En homoseksuel dreng bankes af en flok drenge, som beskriver sig selv som den perfekte race: ”de renblodede”. Man kan vel definere denne roman som en fantasy-roman, som lægger sit fokus på den racediskrimination, som vi har kendt til i lange tider. Jeg fik mange associationer til Anden Verdenskrig og den måde jøderne blev behandlet på. Et samfund er pludselig opdelt – og alt på grund af øjenfarve og forskellen på adelige og ikke-adelige familierelation.

”Synet af dem rørte mig langt ind i sjælen, uretfærdigheden og grusomheden. Og det var ikke kun fangernes sår og deres svækkede kroppe, der fik mig til at føle sådan. Det var også synet af hilaerne, som jeg aldrig tidligere i mit liv havde skænket en tanke. Jeg kiggede op mod de grå skyer over mit hoved. Det ville blive en mørk nat. Ingen måne, ingen stjerner. Jeg var bange for mørket. Det havde jeg aldrig været tidligere, men nu var det fyldt af mine mareridt”

Der er ingen tvivl om at der er kræset om detaljer, historie og baggrund til hele dette univers, og det er tydeligt, at forfatteren har læseren i sin hule hånd. Jeg har en fornemmelse af at ikke alt om denne verden er afsløret og fortællingen vil være som et hus med hemmelige døre, som langsomt vil blive åbnet for os i løbet af den litterære og eventyrlige rejse. Tempoet er hæsblæsende og det er en spændende udvikling – man keder sig aldrig!
Denne roman er et godt bud på en stærk og spændende fortælling, som vil være en fantastisk tilføjelse til dansk fantasy. Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify ~
Profile Image for AmandaEmma.
336 reviews40 followers
October 14, 2016
Eksemplar modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse.

Rent blod er første del i trilogien om Morika. Jeg må indrømme at jeg er så imponeret over historien – og nu hvor jeg faktisk har læst hele trilogien kan jeg ærligt sige at den høje standard i Rent blod bliver holdt gennem alle tre bøger. Fantastisk serie!

Morika falder i genren ‘high fantasy’ hvilket betyder at det foregår i en helt anden verden. Sidsel Sander Mittet har kreeret et fantastisk univers som jeg håber jeg kan tilbringe mere tid i, i fremtiden. På nuværende tidspunkt har jeg stadig Krøniken om Morika serien (trilogien?) til gode. Jeg prøver dog at holde ud så lang tid jeg kan, for der går noget tid før næste bog udkommer. Det er ærlig talt ulideligt det her.

I Rent blod møder vi 6 venner; Aubr, Drur, Moe, Korau, Oryn og Eshri. Visdomslærlingen Eshri og krigerlærlingen Korau er vores to fortællere. Jeg begyndte hurtigt at elske vores to fortællerstemmer da vi har en som tænker før hun handler – Eshri – og en som handler for derefter at tænke – Korau. Vi fik to vidt forskellige vinkler på historien og to vidt forskellige stemmer, helt klart et fantastisk aspekt ved historien – og det er faktisk gennemgående gennem alle 3 bøger.
Aubr blev hurtigt en favorit hos mig. Ham og Moe er et par og de er simpelthen så søde! Aubr snakker som ridderne i gamle sange og han er meget musikalsk. Han fik hele tiden et smil frem på mine læber – han er bare en fremragende karakter.
Eshri og Oryn danner også par – hvilket jeg faktisk ikke er stor fan af. Oryn er også visdomslærling selvom han, ifølge faderen, burde være krigerlærling. Ikke at Oryn ikke kan kæmpe, men han vil ikke have noget at gøre med sin fader eller sin adelslægt for den sags skyld. Eshri er sød og uskyldig, og Oryn er der da også til at passe på hende og beskytte hende – men jeg er ikke særlig glad for Oryn!
Alle de navne var svære at hitte rede på i starten men du betragter hver af de 6 karakterer som nære venner ret hurtigt. Jeg havde det dog sjovt med at udtale nogle af navnene, for jeg har ingen anelse om hvordan jeg får udtalt det ‘r’ i ‘Aubr’. De specielle navne er dog med til at transportere dig til denne vidunderlige verden som Sidsel Sander Mittet har lavet. High fantasy er ikke noget vi ser meget af hos danske forfattere, det gør jeg i hvert fald ikke. Uanset hvad er det dog en fantastisk trilogi og jeg vil bare have mere.

Selvom vores fortællerstemmer er vidt forskellige får vi alligevel at vide hvem vi følger i starten af hvert kapitel. Dette sætter jeg virkelig pris på da jeg tit er blevet irriteret over bøger som netop ikke gør det og hvor det er svært at kende forskel på stemmerne. Et andet plus er at der er LGBTQIA aspekter i bogen – som i ved jeg er stor tilhænger af – og jeg elsker at det bare er et faktum selvom det ikke er accepteret i deres verden som sådan. Aubr og Moe er et par og mere er der ikke i det, hvad de andre i Morika synes må så være op til dem, men det er ikke noget stort som det er i andre bøger med samme værdier.

På 300 sider sker der forunderligt meget. Vi bliver taget med på en rejse rundt i Morika og vi hører både myter og sagn om gamle dage. Vi lærer en masse om landet og de forskellige racer, og vi kommer helt tæt på nogle enestående karakterer. Det var en hæsblæsende rejse som jeg stadig ser tilbage på med et smil på læben. En vidunderlig begyndelse på en fantastisk trilogi.
Profile Image for Sabrina.
270 reviews52 followers
March 31, 2015
Det første der tiltrak mig ved denne bog var helt sikkert coveret. Det er vildt flot, og jeg elsker virkelig skrifttypen til titlen. Rendyrket fantasy. Indholdet var også godt, men ikke helt så godt som jeg havde forventet.

Jeg kunne godt lide personerne. Jeg følte at forfatteren virkelig forsøgte at komme rundt om alle typer af mennesker. Der var dog ikke rigtig nogen af dem jeg forelskede mig i. Desværre. Det gør det så meget sværere at elske en bog. Men jeg tager hatten af for det store persongalleri.

Jeg var ret vild med verdenen. Noget af det første jeg opdagede var at der var et kort i bogen - jeg elsker kort i fantasy bøger! Jeg bladre ofte hen til det under læsningen og ser hvor i verdenen de nu befinder sig. Mittet har konstrueret en overbevisende verden både på Raudra og selve Morika. Handlingen var også god, men den havde nogle mangler, desværre. Jeg kan egentlig godt lide hele konflikten med de adelige der gerne vil tilbage til magten, men jeg synes det hele skete en tand for hurtigt i starten. Det virkede som om Mittet ikke vidste hvordan hun skulle starte problematikken og satte det lidt tilfældigt sammen. Det føltes en smule for kunstigt eller forhastet. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men jeg var ikke overbevist.

Sproget lider lidt samme skæbne for mig. For det meste var jeg ret glad for det, men så ind i mellem føltes det en tand for falsk og presset. Ind i mellem virkede dialogerne lidt for platte. Det virkede urealistisk når de andre drillede Korau fordi han er krigerlærling, altså ind i mellem var det selvfølgelig fint og naturligt. Men der var visse situationer hvor det slet ikke passede ind og Eshri kommenterede med at det var blevet en vane og de ikke kunne lade være, eller noget i den stil. Det fungerede slet ikke for mig.

Alt i alt var det en ganske udmærket bog, men jeg var ikke solgt desværre. Den havde meget potentiale, men haltede lidt for meget i handlingen og sproget.
Profile Image for Jennifer.
152 reviews
June 30, 2015
En virkelig god bog hvor der sker en masse fra starten af, historien starter med en form for intro for verden man befinder sig i. Og så kommer der ellers fart over feltet, det siger ikke BAM problem, det sker med en god udvikling.

Det var virkelig en bog som jeg ikke ville lægge fra mig, den var så god at jeg sad og smilte for mig selv mens jeg læste den. Jeg fløj simpelthen lige igennem den og nød hvert et sekund, så da bogen var slut sad jeg også med en følelse af at det her ikke var slut endnu (kunne mærke at det er den første i en serie).
Noget som jeg virkelig godt kunne lide ved bogen var at Sidsel Sander Mittet på en måde fik mig til at få en fornemmelse af at det her er langt fra slut endnu og at der er mere end hvad man læste, syntes på en måde der blev lagt op til noget større end det som læste.

Persongalleriet i historien er meget bredt og med meget mangfoldighed, som gjorde historien meget mere farverig. I ved at man kan mærke at alle personerne er forskellige og at de ikke er "flade", og at man kunne se fantasien ved personerne. Man kunne godt se hvilke personer som der var mest fokus på bl.a. ved at man fulgte historien gennem Eshri og Korau.

Aubr: Han var så sød, vil virkelig gerne se mere til ham.

Eshri: En person som jeg følte ret meget med, kunne godt lide hendes personlighed og udvikling.

Drur: Moden og diplomatisk, han var helt klart en person som jeg kunne lide og gerne vil vide mere om.

Moe: Jeg ville gerne have set noget mere til hans tanker og personlighed.

Oryn: Virker god nok men meh.

Korau: En person som jeg godt kunne lide, han virkede realistisk på hans egen måde.

Zaak: En sej fyr som jeg godt kunne lide, og gerne vil se mere til.

""Vi sprang i vandet, og..."
"Og jeg kan ikke svømme," afsluttede jeg Moes sætning.
"Åndssvagt, nu har jeg boet på en ø de sidste tre år, og så har jeg ikke engang fået lært at svømme.""
Profile Image for Chu.
70 reviews1 follower
May 21, 2021
Jeg følte intet for personerne, og jeg har ellers normalt virkeligt nemt ved at leve mig ind i bøger og film, så det er noget af et kunststykke, særligt når den indeholder så følsomme temaer. Jeg var komplet ligeglad med, hvad der skete med personerne. Måske fordi hovedpersonerne skændtes det mest af første halvdel af bogen (stoppede halvvejs). Lidt op ad bakke, at jeg har lånt en hel bunke bøger af denne forfatter på biblioteket. Det lover ikke godt for resten. Konceptet lød ellers så spændende. Jeg var også komplet ligeglad med hele det dér renhedshalløj. Alle de digte, sange og fortællinger, som læserne blev tvangsfodret med, var også virkelig kedelige. Den fangede mig slet ikke.
Profile Image for Kathrine.
26 reviews7 followers
October 7, 2016
God bog. Dejlig læsning. Skøn verdensopbygning. Interessante karakterer.

Et lille ærgerligt men er at bogen indeholder lidt sproglige ups'ere. Normalt lægger jeg ikke mærke til sådan noget, men når en persons navn staves på forskellige måder på samme side, så forstyrrer det lidt.

Bortset fra det har jeg ikke en finger at sætte på fortællingen. Det er interessant hvordan de fortællinger man hører bliver sande hvis man aldrig hører andet.
Displaying 1 - 30 of 31 reviews