Det har altid vakt undren, hvordan den klump af nerveceller, vi kalder hjernen, bærer sig ad med at skabe kunst og videnskab, krig og fred, had og kærlighed. Naturvidenskabsfolk og humanister har i århundreder haft modstridende bud på,hvor sjælen har sæde. I dag er fysikerne ved at udvikle en ny generation af computere, konstrueret efter samme princip som hjernens neurale netværk og med evnen til at associere, oplære sig selv og skabe ny viden. Dette essay fortæller om de nye computeres arkitektur, om sprog og virkelighed, og om krop og sjæl. De to forfattere går til emnet med lige dele faglig ekspertise, humor og vilje til at provokere.