Sangfuglen

by Jan Roar Leikvoll

I en navnløs by, befolket af kvinder og forbudt for mænd, vokser Jakoba op, forklædt som pige, beskyttet af mor og tante. Nu, hvor han er ved at blive en ung mand, bliver hemmeligheden vanskeligere at holde skjult. Og da tante pludselig dør, træder Jakoba ud af den trygge tilværelse: Han er i livsfare i sin egen by. Samtidig truer og lokker brølene fra mændene i skoven uden for. Han forelsker sig i den smukke tjenestepige Tikva, og står foran et afgørende valg. Hans smukke sangstemme kan redde ham, men hvis han bliver sanger, vil han da miste Tikva for altid?

Genres: Fiction

188 pages

First published January 1, 2013

About the author

Jan Roar Leikvoll var en norsk forfatter.

Han var fra Frekhaug i Nordhordland. Leikvoll var i 2002/2003 elev ved Skrivekunstakademiet i Bergen. Han debuterte på Det Norske Samlaget i 2008 med romanen Eit vintereventyr. I 2010 ble hans andre roman, Fiolinane, utgitt. Denne ble nominert til Kritikerprisen og tildelt Nynorsk litteraturpris. Forfatteren har dessuten mottatt Bjørnsonstipendet og Sigmund Skard-stipendet.

Bøkene er kjennetegnet av et brutalt, rått, men samtidig vakkert og følsomt språk, der yttergrensene av menneskelig erfaring blir portrettert med nådeløs realisme. Begge bøkene har fått svært gode kritikker i dagsavisene.

Reviews

[Emma · Rating 3 out of 5]

Eg hadde veldig store forventningar, på grunn av den spennande, dystopiske framtidsverda som handlinga er satt i. Men språket var svært muntleg og tungt, og ofte litt "svevande". Det meste om den kvinnedominerte verda karakterane lever i forvart uvisst, og eg var nysgjerrig på meir om ho. Likevel var nettopp sjølve historia og karakterutviklinga så spennande at romanen var verdt lesinga.

[Alexandra Vinther · Rating 4 out of 5]

I Leikvolls Sangfuglen lever hovedpersonen Jakoba i en dystopisk verden, hvor kønnene lever (stort set) adskilt. Jakoba er en dreng, klædt og opdraget som en pige – og det antydes at han ikke er den eneste, der lever skjult på denne måde. Derudover vises det kort at mænd også findes på byens bordel. Ellers bor kvinderne i byer og mændene lever vildt i skoven. Mændene angriber kvindernes byer – som kvinderne forsvarer.
Verdenen virker meget hel, gennemtænkt og ægte – f.eks. findes både hjemløse, psykisk syge og politi i kvindernes byer og det er kvinder. Det antydes også hvad der sker med babyer, født som drenge, og hvilken skæbne der egentlig er tiltænkt Jakoba. Verdenen er altså ret mørk – selvom den ikke beskrives sådan. I bogen beskrives verdenen meget hverdagsagtigt og det er rigtig fint, får verdenens mørke til at komme snigende.
Sproget er særligt i denne bog. Det er poetisk og der er masser af symbolik. Jeg ser det som en måde at få Jakobas stemme frem i teksten. Fortællingen er kraftigt farvet af Jakoba – og det kan være svært at kende forskel på direkte tale, tanker og handling i bogen. Jeg synes dog, at dette understreger det, at vi befinder os i Jakobas hoved. Hold tungen lige i munden og læs bogen.

Når alt dette er sagt, så har jeg det faktisk svært med den her slags dystopier – opdeling efter køn og det at tillægge køn særlige egenskaber som f.eks. at kvinder er fredselskende og mænd er krigeriske, mener jeg er groft stereotypt. Disse dystopier gør selvfølgelig opmærksom på netop dette – alligevel ligger et eller andet og gnaver i mig, hver gang jeg læser dem og rejser advarselsflag. Jeg er bare ikke helt klar over, hvorfor advarselsflaget dukker op …

[Sindre · Rating 2 out of 5]

Eg synest mijøet og skildringa av samfunnet er interessant. Handlinga var lenge spennande, men eg følte at ho ikkje eigentleg gjekk nokon veg, og eg visste ikkje alltid heilt kva Leikvoll meinte skjedde. Språkbruken var poetisk, men til tider litt tung og vanskeleg å følgje.

[Sigrunn Margaretha · Rating 3 out of 5]

Veldig poetisk skrevet

[K's Bognoter · Rating 3 out of 5]

Sangfuglen er en dystopisk vision over et matriarkalsk bysamfund i en ikke nærmere angivet fremtid. Kvinderne har magten, og mændene er fordrevet til de omkringliggende skove. Enkelte mænd holdes på bordeller til avlsformål, men ellers er mænd forment adgang til bysamfundet og civilisationen.

Jan Roar Leikvoll skriver godt i en stil, der i passager nærmer sig lyrisk prosa, og romanen er oversat fint til dansk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Men jeg blev alligevel aldrig rigtig fanget ind af Sangfuglen. Måske fordi den var lidt for forudsigelig i sin grundstruktur.

Og måske fordi jeg ikke rigtig kunne fatte interesse for Leikvolls dystopiske vision om det matriarkalske diktatur. Det hele var en mig en tand for karikeret og havde en lidt bedaget afsmag af 1970’er-feminisme bare med omvendt fortegn.

Læs hele anmeldelsen på K's bognoter: http://bognoter.dk/2015/05/15/jan-roa...

[Anders · Rating 3 out of 5]

Great language and original story. In the end it seems a bit meaningless read somehow. All lyrics and scenery, little depth or purpose.