Bror og søster

Køge krøniken #5

by Katrine Marie Guldager

Med bind fem i Køge-krøniken er Katrine Marie Guldager nået til 1976. Henry bliver løsladt fra statsfængslet, og Leonora prøver at finde sig til rette i rollen som mor.

Familien er stadig samlet, men man kæmper hver især for at overvinde livets modsætninger. Forholdet mellem Henry og Leonora som altid har været præget af rivalisering og misundelse bliver markant dårligere, da det viser sig at Henry har snydt Leonora. Til gengæld ser det ud som om, at Henry omsider møder en kvinde, der kan rumme ham og give han en chance for at blive lukket ind i livet igen. Lilly kommer omsider overens med sin indre ulv, men den har endnu langt fra forladt den anmelderroste Køge-krønike.

208 pages, Hardcover

First published May 21, 2015

About the author

Katrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)

Reviews

[Finn Wiedemann · Rating 3 out of 5]

Der er mange gange i dette bind 5, hvor forfatteren henvender sig direkte til læseren og kommer med forfatterkommentarer, der peger på, at dette er fiktion, så fortællingen standser. Jo det er fikst, men det gør også, at fortællingen ikke griber. Den ulv, som har spøgt i de foregående bind, træder mere og mere frem i og bider og snerrer. Jo det er nok fantastisk fortælling, men magisk er det ikke, snarere irriterende. Henry og Leonara, de to søskende skildres fint, det samme gør tidsånden, 1976, men det er for meget fortællerleg efter min smag. På den anden side er fortællerlegen selvfølgelig også det greb, som tilsætter den realistiske fortælling, hvor personerne flyder med tidsånden, et ekstra krydderi, men jeg kunne nu godt have undværet det.

[Stina · Rating 3 out of 5]

Anmeldelse på: http://bognorden.blogspot.dk/2015/05/...