What do you think?
Rate this book
Åben
Med digtsamlingen ÅBEN inviterer Maja Petrea Fox dig ind i sit helt særegne univers. Det er Københavns beskidte natteliv og mødet med nattens skæve eksistenser, hun præsenterer dig for. Det er druk, sex og tømmermænds-paradokser i Københavns mørke bohemeliv, der altid holder åben, selv når du ville ønske, at det havde lukket.
Det er det rå og det sårbare, der møder hinanden i digtene. Kærlighedshistorier og minder fra en barndom, der går hånd i hånd med indtryk og oplevelser i byens bankende døgnrytme. Det er en rejse med den unge, fortryllede kvinde, der igennem storbyens fristelser, flirter sig frem til nye opdagelser og erkendelser.
Om forfatteren
Maja Petrea Fox er by og boheme, kendt som gadedigter og Københavns bedste kvindelige beatpoet. Hendes skrivestil er levende og vidner om det liv, hun selv oplever, godt inspireret af jazzkulturen og de store Amerikanske beatpoeter.
Det er det rå og det sårbare, der møder hinanden i digtene. Kærlighedshistorier og minder fra en barndom, der går hånd i hånd med indtryk og oplevelser i byens bankende døgnrytme. Det er en rejse med den unge, fortryllede kvinde, der igennem storbyens fristelser, flirter sig frem til nye opdagelser og erkendelser.
Om forfatteren
Maja Petrea Fox er by og boheme, kendt som gadedigter og Københavns bedste kvindelige beatpoet. Hendes skrivestil er levende og vidner om det liv, hun selv oplever, godt inspireret af jazzkulturen og de store Amerikanske beatpoeter.
95 pages, Paperback
First published May 29, 2015
10 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
August 31, 2019
Jeg kender først og fremmest Maja Petrea Fox som billedkunstner. I det medie laver hun naivistiske men detaljerede og meget uhyggelige malerier, ikke helt ulig hvad den britiske punk-gruppe Rudimentary Peni anvendte som pladeomslag tilbage i 1980'erne og black metal-bandet Dragged into Sunlight fra samme land her i 2010'erne. Så da jeg så en digtsamling af hende i poesi-sektionen på det lokale bibliotek, skulle jeg selvfølgelig straks have den med hjem.
Den ene anden anmeldelse her på Goodreads er stærkt negativ, og beskriver MPFs ordvalg som "barsk, rå og deprimerende" med den overvældende stemning som at være blive "lukket ind i et sygt sind, der smitter mig med sin dårlige stemning". Det er måske teknisk set korrekt, men jeg blev imponeret over hvor flot skrevne digte og hvor megen farverig skønhed som MPF får ud af den substans. Hun har en sans for at kombinere barsk deprimerende socialrealisme med flot surrealistisk symbolisme og dyster neon-beskinnet regnvåd storbyromantik, der er stort set uden parallel herhjemme. Hendes bekendtskab med alle de forskellige sociale klasser og subkulturer i København er også på højt plan, så det er ikke hvilken som helst storbys dekadence og stemning som hun indfanger. Den tyske filosof G. W. F. Hegel mente, at hvert lands unikke folkesjæl kunne reflekteres i dets kunst og det er noget lignende som er på spil her - bare en enkelt bys folkesjæl snarere end en hel nations.
Nu når jeg tænker efter, så kan det også mærkes at MPF er billedkunstner til daglig. Hun skriver nemlig ud fra at skabe visuelle metaforer og mentale billeder, der ætser sig med neon ind i læserens indre blik, og beskrivelserne af de fysiske beliggenheder er der lagt store anstrengelser i at komponere ligesom et maleri. Storby-råddenskab og dårlig stemning har sjældent været mere elegant beskrevet på tekst, i hvert fald her i Danmark.
Størstedelen af de bedste socialrealistiske digtere herhjemme i dag (fx Steffen Baunbæk) skriver om provinsen mere end om hovedstaden. Maja Petrea Fox er en af de få undtagelser.
Den ene anden anmeldelse her på Goodreads er stærkt negativ, og beskriver MPFs ordvalg som "barsk, rå og deprimerende" med den overvældende stemning som at være blive "lukket ind i et sygt sind, der smitter mig med sin dårlige stemning". Det er måske teknisk set korrekt, men jeg blev imponeret over hvor flot skrevne digte og hvor megen farverig skønhed som MPF får ud af den substans. Hun har en sans for at kombinere barsk deprimerende socialrealisme med flot surrealistisk symbolisme og dyster neon-beskinnet regnvåd storbyromantik, der er stort set uden parallel herhjemme. Hendes bekendtskab med alle de forskellige sociale klasser og subkulturer i København er også på højt plan, så det er ikke hvilken som helst storbys dekadence og stemning som hun indfanger. Den tyske filosof G. W. F. Hegel mente, at hvert lands unikke folkesjæl kunne reflekteres i dets kunst og det er noget lignende som er på spil her - bare en enkelt bys folkesjæl snarere end en hel nations.
Nu når jeg tænker efter, så kan det også mærkes at MPF er billedkunstner til daglig. Hun skriver nemlig ud fra at skabe visuelle metaforer og mentale billeder, der ætser sig med neon ind i læserens indre blik, og beskrivelserne af de fysiske beliggenheder er der lagt store anstrengelser i at komponere ligesom et maleri. Storby-råddenskab og dårlig stemning har sjældent været mere elegant beskrevet på tekst, i hvert fald her i Danmark.
Størstedelen af de bedste socialrealistiske digtere herhjemme i dag (fx Steffen Baunbæk) skriver om provinsen mere end om hovedstaden. Maja Petrea Fox er en af de få undtagelser.
January 8, 2017
Jeg er ikke god til digte, og nok især ikke digte som disse, der samtidigt i sit ordvalg er så barske, rå og deprimerende. Jeg føler at jeg bliver lukket ind i et sygt sind, der smitter mig med dets dårlige stemning.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews