What do you think?
Rate this book
Simple living: Kamp og kunst fra en campingvogn
- GenresNonfiction
Unknown Binding
First published January 1, 2015
1 person is currently reading
27 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
February 5, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juni 2017.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.
Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skal anmelde denne her bog. Det er sjældent, at jeg læser non-fiktion, og jeg tror heller ikke, jeg har anmeldt noget før. For mig afhænger en læseoplevelse af alle mulige elementer som plottet, karakterene, universet og ting, jeg slet ikke tænker over, men som er med til at jeg lever mig ind i historien. Man kan bare ikke lægge de samme tanker ned over en bog som Simple living, for det handler ikke om karakterer, men om meget virkelige mennesker. Det handler ikke om et eller andet fantastisk univers, eller opfundne karakterer i en verden der ligner vores til forveksling. Det er vores verden og den er fuld af mindst lige så mange problemer og uretfærdigheder, for ikke at sige rene uhyrligheder, som fiktionens verden kan være.
Når jeg nu skriver det, kan jeg ikke lade være med at se det i bogen selv, i det mærkværdige forhold til verden omkring om, som Nadia Plesner beskriver og oplever det igennem avisernes overskrifter og hvad de vælger at dedikere spalteplads til. Den rigtige verden, der er grusom og til tider direkte uhyggelig, er ikke nær så spændende som underholdningsstoffet. Det er det uforklarlige forhold, som sætter Plesner i gang med det, der skulle blive til en tegning, der førte til retssager, invitationer til FN, muligheder for at gøre noget for andre og meget andet.
Jeg har ofte haft det svært med tonen i nødhjælpskampagner. For uanset hvor prisværdigt budskabet er, og hvor nødvendigt det er at hjælpe det pågældende sted, så er der altid et element af underholdning. I Danmarks Indsamling samler vi millioner af kroner ind til gode formål, e det er med kulørte lamper, stjerner, jingles og flotte præmier. Hjælp de sultende og vind en bil! Og det er tydeligt, at enhver god sag helst skal have en berømthed til at stå forrest. Skal vi underholdes, for at vi kan forhold os?
Jeg kan virkelig godt lide denne her bog. Det var for mig helt umuligt ikke at blive påvirket af Nadias historie, både den personlige og den professionelle, og da de to kolliderer. Det er muligt, at det ikke er den største litterære bedrift, men historien er stærk nok i sig selv. Og den er helt sikkert stadigvæk relevant, selv om det ikke er alle, der ender i kæmpemæssige retssager og midt i en mediestorm, det er ikke engang alle, der er kunstnere. Simple living er en biografi, det er en bog, der vil appellere til kunstinteresserede, den stiller spørgsmål om menneskets vilje til at hjælpe andre eller lukke øjnene forrest, viser forskellige sider af, hvordan man bedst kan hjælpe uden at tage fuldstændig stilling til, hvilken metode der er rigtig, skønt det er at vakle på en knivspids. Men det er også en personlig historie, om en ung kunstner, der forsøger at finde sig selv, at finde kærligheden og at finde ud af, hvad hun skal med sit liv. Og at man ikke behøver gøre det samme hele livet. Jeg vil ikke sidde og påstå, at man straks går ud og forsøger at redde verden, når man har læst bogen, men den er tankeprovokende, ligesom den er hjerteskærende, morsom og indlevende.
Det betyder noget at vi er her, og det betydre noget, hvad vi siger.
Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.
Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg skal anmelde denne her bog. Det er sjældent, at jeg læser non-fiktion, og jeg tror heller ikke, jeg har anmeldt noget før. For mig afhænger en læseoplevelse af alle mulige elementer som plottet, karakterene, universet og ting, jeg slet ikke tænker over, men som er med til at jeg lever mig ind i historien. Man kan bare ikke lægge de samme tanker ned over en bog som Simple living, for det handler ikke om karakterer, men om meget virkelige mennesker. Det handler ikke om et eller andet fantastisk univers, eller opfundne karakterer i en verden der ligner vores til forveksling. Det er vores verden og den er fuld af mindst lige så mange problemer og uretfærdigheder, for ikke at sige rene uhyrligheder, som fiktionens verden kan være.
Når jeg nu skriver det, kan jeg ikke lade være med at se det i bogen selv, i det mærkværdige forhold til verden omkring om, som Nadia Plesner beskriver og oplever det igennem avisernes overskrifter og hvad de vælger at dedikere spalteplads til. Den rigtige verden, der er grusom og til tider direkte uhyggelig, er ikke nær så spændende som underholdningsstoffet. Det er det uforklarlige forhold, som sætter Plesner i gang med det, der skulle blive til en tegning, der førte til retssager, invitationer til FN, muligheder for at gøre noget for andre og meget andet.
Jeg har ofte haft det svært med tonen i nødhjælpskampagner. For uanset hvor prisværdigt budskabet er, og hvor nødvendigt det er at hjælpe det pågældende sted, så er der altid et element af underholdning. I Danmarks Indsamling samler vi millioner af kroner ind til gode formål, e det er med kulørte lamper, stjerner, jingles og flotte præmier. Hjælp de sultende og vind en bil! Og det er tydeligt, at enhver god sag helst skal have en berømthed til at stå forrest. Skal vi underholdes, for at vi kan forhold os?
Jeg kan virkelig godt lide denne her bog. Det var for mig helt umuligt ikke at blive påvirket af Nadias historie, både den personlige og den professionelle, og da de to kolliderer. Det er muligt, at det ikke er den største litterære bedrift, men historien er stærk nok i sig selv. Og den er helt sikkert stadigvæk relevant, selv om det ikke er alle, der ender i kæmpemæssige retssager og midt i en mediestorm, det er ikke engang alle, der er kunstnere. Simple living er en biografi, det er en bog, der vil appellere til kunstinteresserede, den stiller spørgsmål om menneskets vilje til at hjælpe andre eller lukke øjnene forrest, viser forskellige sider af, hvordan man bedst kan hjælpe uden at tage fuldstændig stilling til, hvilken metode der er rigtig, skønt det er at vakle på en knivspids. Men det er også en personlig historie, om en ung kunstner, der forsøger at finde sig selv, at finde kærligheden og at finde ud af, hvad hun skal med sit liv. Og at man ikke behøver gøre det samme hele livet. Jeg vil ikke sidde og påstå, at man straks går ud og forsøger at redde verden, når man har læst bogen, men den er tankeprovokende, ligesom den er hjerteskærende, morsom og indlevende.
Det betyder noget at vi er her, og det betydre noget, hvad vi siger.
April 1, 2016
Fuldstændig fantastisk! Nadia er SÅ sej, og bogen er noget af det mest inspirerende, jeg nogensinde har læst.
June 26, 2016
En vigtig bog om en stærk og beundringsværdig kvinde, men selve fremstilling manglede lidt.
October 6, 2016
Denne bog er ikke stor skrivekunst. Der er rigtig mange tårer og kram, og det bliver lidt trættende i længden. En stor del er skrevet i et talesprog a la "jeg blev meget glad" eller "jeg blev så rørt, og tårerne trillede ned af kinderne på mig". Når det så er sagt, så var jeg virkelig godt underholdt, hele vejen igennem.
Forfatteren tager beslutninger og handler på baggrund af sine følelser, og måske derfor må hun også rutsje op og ned i takt med at hun bliver elsket/svigtet/forrådt/truet/osv . Hun er generøs på alle måder, og deler gerne holdninger, ideer, penge, hjerterum med enhver der viser hende eller hendes "sag" den mindste interesse. Det er virkelig prisværdigt, og engagementet lyser ud af bogen.
Jeg har det ambivalent med "sagen" - konflikten omkring Darfur i Sudan, som forfatteren sætter alt ind på at skabe opmærksomhed omkring, og som hun forsøger at hjælpe materielt gennem forskellige projekter, eksport af kasseret hospitalsudstyr, soldrevne komfurer, og ikke mindst gennem salg af t-shirts med Darfur-drengen med hunden og LV-tasken. Jo, fint nok...men hjælper det virkelig nogen? Forfatteren får utrolig mange fantastiske venner og kontakter rundt omkring i verden, og bruger så i øvrigt 4 år på at få en container ind i Sudan. Eller ender den i Tanzania? jeg kan ikke huske det, men forfatteren får en masse billeder af udstyret fremme på slutdestinationen og bliver rigtig glad, og det er da også rigtig fint og godt alt sammen.... MEN jeg kan ikke befri mig for den der følelse af at hjælpearbejde altid omfatter en stærk part, der donerer, og så en svag part, der modtager. Bliver den svage part stærkere af at modtage en donation? Bliver han glad eller får han et nemmere liv? Selvom det føles ubehageligt at være overlegen, skal dette misforhold så stå i vejen for en donation? Det evige spørgsmål - hvordan hjælper man bedst? For det er vel ikke bare et spørgsmål om, at donor skal føle sig godt tilpas?
Forfatteren tager beslutninger og handler på baggrund af sine følelser, og måske derfor må hun også rutsje op og ned i takt med at hun bliver elsket/svigtet/forrådt/truet/osv . Hun er generøs på alle måder, og deler gerne holdninger, ideer, penge, hjerterum med enhver der viser hende eller hendes "sag" den mindste interesse. Det er virkelig prisværdigt, og engagementet lyser ud af bogen.
Jeg har det ambivalent med "sagen" - konflikten omkring Darfur i Sudan, som forfatteren sætter alt ind på at skabe opmærksomhed omkring, og som hun forsøger at hjælpe materielt gennem forskellige projekter, eksport af kasseret hospitalsudstyr, soldrevne komfurer, og ikke mindst gennem salg af t-shirts med Darfur-drengen med hunden og LV-tasken. Jo, fint nok...men hjælper det virkelig nogen? Forfatteren får utrolig mange fantastiske venner og kontakter rundt omkring i verden, og bruger så i øvrigt 4 år på at få en container ind i Sudan. Eller ender den i Tanzania? jeg kan ikke huske det, men forfatteren får en masse billeder af udstyret fremme på slutdestinationen og bliver rigtig glad, og det er da også rigtig fint og godt alt sammen.... MEN jeg kan ikke befri mig for den der følelse af at hjælpearbejde altid omfatter en stærk part, der donerer, og så en svag part, der modtager. Bliver den svage part stærkere af at modtage en donation? Bliver han glad eller får han et nemmere liv? Selvom det føles ubehageligt at være overlegen, skal dette misforhold så stå i vejen for en donation? Det evige spørgsmål - hvordan hjælper man bedst? For det er vel ikke bare et spørgsmål om, at donor skal føle sig godt tilpas?
November 9, 2022
A story about a woman with strong goals and lot of support.
It is not bad, but it was not just for me.
It was too much, like if you just reach the bottom, find the typical self improvement books, build a dream wall, think positive and keep on going, then everything will works out perfect.
It is not bad, but it was not just for me.
It was too much, like if you just reach the bottom, find the typical self improvement books, build a dream wall, think positive and keep on going, then everything will works out perfect.
February 3, 2016
En af de bedste bøger, jeg har læst. Jeg har nok en svaghed for litteratur skrevet af stærke kvinder, der må igennem grueligt meget for at komme ud på den anden side. Endnu stærkere.
Displaying 1 - 6 of 6 reviews