Jeg synes godt om den her bog, især den sidste halvdel, hvor der især er fokus på menneskets relation til Gud. Magnus Malm kommer med mange psykologiske forklaringer og tager det med indover det åndelige, og det ender med at fungere ret godt for min forståelse af mit selvbillede og mit billede af Gud. Jeg står tilbage med spørgsmålene: Hvilket billede har jeg af mig selv? Og hvilket billede har jeg af Gud? Jeg ved ikke, om jeg ved det mere nu, end jeg gjorde før, men jeg har fået en anden bevidsthed omkring det, og det er nu meget godt.
Han slutter bogen af med to bønner, som jeg kan bede, og det er jeg fan af.
“Det, der hindrer gudsrelationen, viser sig endnu engang at være det samme figenblad, der hindrer naturlige relationer til andre mennesker.”
Tänker att jag behöver läsa igen senare i livet, tror jag rushade fram lite för snabbt. Minns att det inte var vad jag hade förväntat mig och kanske jag hade lite för liten ram för vad jag trodde att det skulle vara. Oh well, får läsa om nån gång
Absolut en intressant bok med vissa goda insikter. Jag är inte helt van att läsa den här sortens litteratur märker jag då den mer "säger som det är" snarare än argumenterar för sina ståndpunkter. Boken bygger på Magnus Malms erfarenheter och jag tycker att det då är ganska okej att ta till sig de saker som tilltalar till en själv. Det han skriver om bön och kroppslighet tycker jag är det som är mest insiktsfullt (kanske beroende på att det tilltalade mig). Ibland tycker jag att hans användning av bibeln är lite väl underställd den poäng han vill göra. Det kunde vara bra om han lät texten tala till det området han skriver om till lite högre grad.