What do you think?
Rate this book
Av, min guldtand
Av, min guldtand er Leif Panduros debutroman, som udkom i 1957. Den delvist autobiografiske handling skildrer en tandlæge, hvis trygge, vanestyrede liv i en provinsby igen og igen forstyrres af en række mærkværdige, humoristiske hændelser.
- GenresClassics
159 pages, Paperback
First published January 1, 1957
About the author
Leif Panduro
49 books24 followersDanish novelist and dramatist, a social critic who wrote in a satirical, humorous vein.
A dentist by profession, he began in his thirties to write stories about people who can't conform to society's rules for one reason or another.
Panduro produced a number of scripts for radio, television, and film, becoming one of the most successful Scandinavian dramatists of the 1970s with such works as Farvel, Thomas (1968; “Goodbye, Thomas”) and I Adams verden (1973; “In Adam’s World”).
A dentist by profession, he began in his thirties to write stories about people who can't conform to society's rules for one reason or another.
Panduro produced a number of scripts for radio, television, and film, becoming one of the most successful Scandinavian dramatists of the 1970s with such works as Farvel, Thomas (1968; “Goodbye, Thomas”) and I Adams verden (1973; “In Adam’s World”).
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
March 29, 2026
Virkelig en hyggelig samling historier fra en lille by ude på landet. Der er god humor i den, men til tider føles bogen også bare som tidsfordriv.
November 13, 2023
Leif Panduro er en fremragende fortæller, der fletter personlige og filosofiske dilemmaer sammen med humor og finurligheder.
Av, min guldtand er en lun samling historier fra en tid, hvor man kunne møde borgmesteren til noget kælderkoldt og dagens smittende sladder er at digteren har spillet høj, liderlig musik.
Jeg har smilet, tænkt, grint og hygget mig med Persongalleriet, der sender tanker mod andre af Panduros klassikere.
Det er en solid debut, som har mine varmeste anbefalinger!
Av, min guldtand er en lun samling historier fra en tid, hvor man kunne møde borgmesteren til noget kælderkoldt og dagens smittende sladder er at digteren har spillet høj, liderlig musik.
Jeg har smilet, tænkt, grint og hygget mig med Persongalleriet, der sender tanker mod andre af Panduros klassikere.
Det er en solid debut, som har mine varmeste anbefalinger!
August 14, 2024
This book is about life in small-town Denmark in the 50's. It has warmth, a particular brand of non-confrontantional humour that could easily become, but somehow manages to avoid becoming, corny, genuine nuggets of everyday wisdom that avoid self-help book cheesiness, and an excellent set of characters with whom the main character enjoys a lot of drunken fun. Sometimes, it gets a bit too samey in its small-towniness though and it doesn't really have much plot progression. Enjoyable, but not as enjoyable as a halloumi-falafel wrap from Shisha Garden Grill. They have mustard-marinated pickles. This book does not have mustard-marinated pickles.
December 31, 2020
Ironisk, idyllisk, og intet mindre end fantastisk - jeg er helt vild med Panduros debutroman, 'Av min guldtand', og jeg er kun ærgerlig over, at min litteraturmæssige horisont ikke har været beriget med Panduros værker noget før.
I en letlæselig, finurlig roman gennemsølet af sarkasme beskriver Panduro på lidt auto-biografisk facon en tandlæges sommer i en lille provinsby. Som rendyrket Københavner kan jeg selvfølgelig ikke relatere til den stemning, som opstår mellem mennesker, som i mange år har boet sammen i samme lille by - dog kan jeg genkende det romantiske, idylliske, det skæve, og det frustrerende ved barndomsbyen og de mennesker, man har kendt meget længe. Panduro hylder de originale og unikke mennesker, altså de der typer, som man måske ikke lige inviterer hjem til sin fordomsfulde og snerpede farmor, men som man hjertens gerne vil drikke en uforstyrret øl med en fredag aften, hvor man alligevel er blevet for træt af de lige linjer i livets firkanter.
Og Panduro formår netop at bringe varme til det lidt kolde, at bringe blødhed til det stringente - med sin løse, ironiske og lave sprogstil kombineret med sælsomme og underholdende begivenheder, skaber Panduro en stemning, som kalder på te og et tæppe ved brændeovnen, og som bringer nydelse til det vanlige. Man glædes ved den danske kultur, på godt og på ondt, man smiler af de sarkastiske stik til religionen, og man trækker overbærende på skuldrende af de uundgåelige, implicitte, små-sexistiske tendenser, der følger en roman skrevet i 1962 af en mandlig forfatter. Det er sgu lidt hyggeligt og lidt godt det hele, når det er Panduro der skriver det.
Læs den. Læs den, og nyd det danske, kaffen, øllen, frikadellerne og kartoflerne; den gode humor og det finurlige sprog. Læs den. Du blir' glad.
I en letlæselig, finurlig roman gennemsølet af sarkasme beskriver Panduro på lidt auto-biografisk facon en tandlæges sommer i en lille provinsby. Som rendyrket Københavner kan jeg selvfølgelig ikke relatere til den stemning, som opstår mellem mennesker, som i mange år har boet sammen i samme lille by - dog kan jeg genkende det romantiske, idylliske, det skæve, og det frustrerende ved barndomsbyen og de mennesker, man har kendt meget længe. Panduro hylder de originale og unikke mennesker, altså de der typer, som man måske ikke lige inviterer hjem til sin fordomsfulde og snerpede farmor, men som man hjertens gerne vil drikke en uforstyrret øl med en fredag aften, hvor man alligevel er blevet for træt af de lige linjer i livets firkanter.
Og Panduro formår netop at bringe varme til det lidt kolde, at bringe blødhed til det stringente - med sin løse, ironiske og lave sprogstil kombineret med sælsomme og underholdende begivenheder, skaber Panduro en stemning, som kalder på te og et tæppe ved brændeovnen, og som bringer nydelse til det vanlige. Man glædes ved den danske kultur, på godt og på ondt, man smiler af de sarkastiske stik til religionen, og man trækker overbærende på skuldrende af de uundgåelige, implicitte, små-sexistiske tendenser, der følger en roman skrevet i 1962 af en mandlig forfatter. Det er sgu lidt hyggeligt og lidt godt det hele, når det er Panduro der skriver det.
Læs den. Læs den, og nyd det danske, kaffen, øllen, frikadellerne og kartoflerne; den gode humor og det finurlige sprog. Læs den. Du blir' glad.
October 5, 2025
Av min guldtand er en sand fornøjelse for det øje, der ser meningen i forstandens væsen. Gennem bogen får man indblik i byen væsen med en humoristisk vinkel, der driver en gennem bogen med en meningsfuld simplicitet, der er rar og velkommen.
Jeg lægger specielt mærke til, hvordan bogen er en kærlighed til forstaden/landsbysamfund. Gennem jeg fortælleren, som er tandlæge i byen og som Leif også selv var i virkeligheden, så ser man at karakteren kender til borgmesteren og alle de andre personer, der er en del af det daglige liv. Der er en form for melankoli, som der kommer op i mig, da den forståelse af forstaden desværre mere og mere går tabt med vores mindre virksomheder, der kan overleve overfor en stor Bilka, der kan klare alle forstadens ønsker. Det er effektivt, men dybt tragisk. Så bogen er en tidslomme til en tid, der er ved at blive glemt.
Min ven Jonas gav mig bogen, da han kommenterede på Leifs måde at skrive på mindede ham om min egen skrivemåde. Jeg kan se visse paralleller, men jeg føler Leif er bedre til det humoristiske og hverdagens absurditet.
Bogen har så mange fine momenter, da hovedkarakteren, Borgmesteren og visse andre for byen begynder, at starte et orkester, hvor de spiller på rådhuset, og folk begynder at tro, at det spøger.
Så en bog, der er vigtig for lige præcis det den handler om, og den frihed der er i sproget blandet med en humoristisk vinkel, der gør den til en god bog, hvis man ikke har læst i lang tid. Den genkalder nogle elementer af Erlend Loes forfatterskab også.
Jeg lægger specielt mærke til, hvordan bogen er en kærlighed til forstaden/landsbysamfund. Gennem jeg fortælleren, som er tandlæge i byen og som Leif også selv var i virkeligheden, så ser man at karakteren kender til borgmesteren og alle de andre personer, der er en del af det daglige liv. Der er en form for melankoli, som der kommer op i mig, da den forståelse af forstaden desværre mere og mere går tabt med vores mindre virksomheder, der kan overleve overfor en stor Bilka, der kan klare alle forstadens ønsker. Det er effektivt, men dybt tragisk. Så bogen er en tidslomme til en tid, der er ved at blive glemt.
Min ven Jonas gav mig bogen, da han kommenterede på Leifs måde at skrive på mindede ham om min egen skrivemåde. Jeg kan se visse paralleller, men jeg føler Leif er bedre til det humoristiske og hverdagens absurditet.
Bogen har så mange fine momenter, da hovedkarakteren, Borgmesteren og visse andre for byen begynder, at starte et orkester, hvor de spiller på rådhuset, og folk begynder at tro, at det spøger.
Så en bog, der er vigtig for lige præcis det den handler om, og den frihed der er i sproget blandet med en humoristisk vinkel, der gør den til en god bog, hvis man ikke har læst i lang tid. Den genkalder nogle elementer af Erlend Loes forfatterskab også.
May 18, 2021
En af de bedste og sjoveste debutromaner, jeg har læst, selvom den måske mere er en slags novellesamling med historier om folk i en lille by. Man mærker ikke meget til at den er fra 1957, på trods af at der er et par ord (og stavemåder), der ikke bruges nu, for humoren fungerer også i dag med sit finurlige glimt i øjet.
December 6, 2018
Panduro tager fra første side læseren med på en crazy tur gennem normaliteten. En af mine Panduro favoritter.
September 3, 2019
En apologi for småborgerlighedens glæder.
January 19, 2021
His first publication, if I'm not mistaken. A collection of short stories, somewhat autobiographical. LP was a trained Dentist...not financially successful, though
August 24, 2012
Slight!
September 28, 2015
En fin lille bog med flere ganske morsomme historier. En krydsning mellem Pontoppidan og Blendstrup.
February 5, 2016
Danish satire
Displaying 1 - 12 of 12 reviews