Emma Emma er en roman om sommerens arkitektur og landskaber. Hvor sidder feriens hjerte. Hvordan laver man kærlighed og omsorg om til begivenheder, man sammen kan bebo. En roman om jobs i serviceindustrien, om sankthansbål og om, på en gang at være nervøs og eksalteret over, ikke at kunne adskille sig selv fra andre og fra omverdenen.
Romanen udfolder sig over en sommer, der er så lang, at det kan være svært at tro på, at den nogensinde slutter. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til et stort, blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen. Vi møder blandt andre Agnes, som fortæller, Emma, som vender hjem fra et længere ophold i London og har svært ved at huske, hvad hun har brugt de sidste par år på, Anton, som smiler for meget, Guy, som ror på romaskine og Linea, som ikke er hjemme, hendes værelse bebos i stedet af Emma. De har det kedeligt og intenst. Nogle gange forelsker de sig i hinanden.
Emma Emma er den sydstatslitteratur, der altid har manglet i Danmark, og dog er det noget helt nyt. Ikke siden Carson McCullers har en forfatter rapporteret så køligt fra landskabet under den kogende sol, ikke siden Françoise Sagan har nogen skrevet så klart om kærlighedens indviklede logik.
Sød hurtig sommerbog. Vi læste den alle i ødegården i Sverige. På badebroen ved søen og i stuen med dyner om morgenen. Er også lidt forelsket i mine veninder, bare lidt.
“Jeg forstiller mig, at jeg vil genkende dig på gaden i andre menneskers træk, i et par høje kindben for eksempel, i lange fingre med flækkede negle. Jeg vil se dele af dig gå forbi og videre ned ad rulletrapperne på Hovedbanegården for eksempel. På den måde vil du på en gang blive ved med at forlade mig og samtidig sprede dig ud over hele København.”
Bogen er et tiltrængt skud sommer her i den våde og blæsende februar måned. Bogen fylder mig med alle sommerens glæder som solskin, venner, de varme lyse aftener, de kølende dukkerter, vinen, rastløsheden, fortvivlelsen og alt det skønne, der sker i sommermånederne.
En veldig fin fortelling om en sommer fylt av følelser og forvirring. Ida Holmegaard skriver godt og hennes språk og beskrivelser gjør at man får lyst til å lese den igjen.
2,5* Lidt kedelig og synes ikke skrivestilen fungerede så godt i denne roman. Havde svært ved at fornemme karaktererne, de kunne godt bruge noget mere personlighed
Som at gense Rohmer. Dejlige lange dovne samtaler hvor intet sker men alt er dramatisk i sprækker og forskydninger. Virkelig godt skrevet og med en overraskende og virkningsfuld slutning, hvor et meget stort skib spiller en rolle.
Skrevet i 2015, to år før Sally Rooneys debut: Samtale mellem Venner; hvis Emma Emma er oversat til engelsk ville jeg sige, at Sally Rooney er inspireret Ida Holmegaard.
Emma Emma foregår over en sommer hvor to veninder genforenes efter lang tid. Historien er virkelig reel. Selvom jeg til tider blev irriteret over hovedpersonen Agnes, synes jeg at hun var autentisk og virkelig i sin værende, samtidig med at bogen tillader sig selv at flyde ud og fantasere, ligesom man gør i løbet af en sommerferie selv. Temaerne i bog som egentlig var umiddelbare ift at være ungdom, venskab og kærlighed, bliver behandlet på en fed måde, den er totalt aktuel i sin historie, samtidig med at man lader sig selv svælge i de beskrivelser man møder. Den er hverken for højtragende eller banal, og det er jeg vild med. Til tider er den dog også lidt sød 8) Jeg synes det her er en virkelig god debut, perfekt til alle dine veninder hehe
Drame lesbien á Copenhague. On sent l´amour, la fraîcheur, le vent des plages au nord de Copenhague et une été trop court (comme souvent au Danemark) qui empêche les gens á réaliser leurs rêves. Un bon debut du jeune Holmegaard.
Sommeren bliver en lille tidskapsel, hvor de to veninder, Agnes og Emma, kan leve, drømme og føle frit. En smuk historie om forelskelse og livet som ikke altid udspiller sig som vi ønsker det.