Jump to ratings and reviews
Rate this book

Mørkets søn #1

Mørkets søn

Rate this book
Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

Mørkets søn er forfatternes debutroman.

393 pages, Hardcover

First published July 27, 2015

2 people are currently reading
76 people want to read

About the author

Jeanette Hedengran

3 books8 followers
Jeg debuterede som forfatter i 2015, med bogserien Mørkets søn, på i alt tre bind. Jeg skriver kun fantasy, både high- og urban fantasy, da det er den eneste genre som jeg virkelig har brændt for. Jeg elsker at skabe mit helt eget, uden at være bundet af virkelighedens love og rammer.
Mørkets søn har jeg skrevet sammen med min medforfatter Tina Sanddahl, og selvom jeg også skriver på mit eget, vil Tina og jeg fortsætte med at skrive sammen, og forhåbentlig få udgivet meget mere i fremtiden :)

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
20 (22%)
4 stars
25 (28%)
3 stars
26 (29%)
2 stars
13 (14%)
1 star
5 (5%)
Displaying 1 - 20 of 20 reviews
Profile Image for Sabrina.
269 reviews52 followers
April 9, 2017
Coveret til denne bog er virkelig smukt! Det var det første der fangede min interesse, og så lyder den jo også rigtig interessant. Jeg forventede ikke det store, fordi det for det første er danske forfattere og så er det en debut roman – ikke at det gør en bog dårlig, langt fra, men jeg plejer altid lige at justerer mine forventninger en anelse.

Jeg elsker virkelig verdenen. Hele ideen med at der er det lyse folk og det mørke folk, er umiddelbart ikke noget jeg er stødt på før. Hvis jeg skal være ærlig, så kunne jeg bedst lide det mørke folk. Jeg synes de var virkelig fascinerende, og det er så fascinerende at de kan leve under jorden i fuldstændig mørke og stadig se. Tolvar’s plan for evigt mørke overraskede mig ikke, jeg kunne sagtens se tingene fra hans synsvinkel, selvom jeg ikke var enig.

I starten brød jeg mig ikke om Destan. Slet ikke. Han var en irriterende møgunge, han var virkelig umoden. Han opførte sig i hvert fald ikke som jeg ville forvente en på 19 år opfører sig, og det irriterede mig virkelig meget. På samme tid kunne jeg heller ikke lade være med at have ondt af ham i starten, på hans forhold til hans far, eller manglen på samme. Heldigvis forbedre han sig meget, og han vokser virkelig op, og han endte med at blive min yndlingsperson. Det er sjældent at karakterer formår at ændre min mening så meget. Han gennemgår en stor udvikling, som selvfølgelig skyldes Celina, lysets datter. Hende kunne jeg tilgengæld ikke lide, og min mening ændrede sig ikke. Hun var irriterende, for naiv og hun gik mig bare på nerverne gennem hele bogen.

Jeg kunne godt lide Celina’s far, Ragn. At han, eller lysets hersker har så stor en rolle i solens gang, synes jeg er virkelig fedt. Jeg mangler dog lidt deltaljer, der er nogle ubesvarede spørgsmål, som jeg lidt håber på bliver besvaret i fremtidige bøger. Destan’s forældre, Tolvar og Theodora kunne jeg godt lide, selvom de langt fra var perfekte. Specielt hans mor overraskede mig, eller det var mere hendes reaktion, på et bestemt tidspunkt, der overraskede mig. Jeg er virkelig spændt på hvad der sker med hende i de kommende bøger!

Det overraskede mig ikke at Destan og Celina blev forelskede, jeg havde forudset det allerede inden bogen startede, og da jeg gik i gang med at læse, troede jeg at havde forudset hele bogen. Aldrig har jeg taget så meget fejl før. Der var to ting jeg ikke helt havde forudset. Den ene overraskede mig, men så alligevel ikke, nu hvor jeg sidder og tænker over handlingen. Den sidste ting, slutningen… Den blæste mig fuldstændig omkuld. Jeg måtte læse afsnittet flere gange, for at være helt sikker, og jeg sad hele tiden og håbede på at jeg tog fejl. Men det gjorde jeg ikke. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, og jeg kan egentlig heller ikke sige så meget, uden at afsløre hvad der sker.
Profile Image for You.look.like.a.book.
447 reviews26 followers
August 16, 2021
Det er en både en meget spændende, overraskende og nervepirrende historie samt en meget rørende, smuk og romantisk historie, der er fyldt med store modsætninger på alle niveauer. Store klasseforskelle; rig og fattig, forpligtelser, ansvar, tristhed og mørke kontra frihed, glæde, passion og lys.
Først væmmes man lidt af Destan og det mørke riges barske traditioner, men efterhånden fascineres, imponeres, fortrylles og drages man af dette helt unikke og eventyrlige univers, som forfatterne har skabt. De spændende mørke, skræmmende underjordiske gange og lysets rige smukke slot med dets særlige traditioner. Alt fremstår helt tydeligt for ens øjne, som om man var der selv. Man suges ind I Sikanias tidsalder og miljø. Det er supergod, gennemtænkt og gennemarbejdet worldbuilding, som både kan ses og mærkes helt ind I hjertet. Forfatterne har en vidunderlig fantasi og indlevelse både, når det gælder universet og karaktererne. Karaktererne rører en med deres historie og tanker. Både vaskekonen Betta, tjenestepigen Maranda og den søde uselviske yngste bror Baran, som så gerne vil gøre en forskel og hjælpe. Der er masser af lag og spændende og tætte relationer i denne historie.

Jeg glæder mig så meget til at læse videre I denne serie. Både Destan og Celina er kommet ind i mit hjerte.

Læs hele min anmeldelse på min hjemmeside: www.youlooklikeabook.blogspot.com

Der er 3 bøger I serien.
71 reviews
November 12, 2017
Cliché-fyldt og forudsigelig.
Karaktererne var intetsigende og overhovedet ikke appellerende.

Destan var 19 men opførte sig som en 13-årig, Celina var alt for naiv og dum som en dør, og hun tjente intet andet formål end at være et objekt.

Fyldt med plothuller. Og en ELENDIG romance.

Forfatterne fortæller i stedet for at vise, hvilket desværre drukner elementer der kunne have givet større indtryk.

Grundlæggende var der nogle gode ideer, f.eks. det med at opdele døgnet, men potentialet blev bare ikke opfyldt.

Måske har markedsføringen også påvirket min læsning: forlaget skulle være ét som ville udgive voksen-fantasy på dansk, men denne bog er på INGEN MÅDE voksen-fantasy!
Den opfylder til gengæld alle krav for stereotype ungdomsbøger med en utroværdig romance og traditionelle kønsroller kørt ud til det ekstreme.

Jeg er ikke vred. Jeg er skuffet.
Profile Image for Malene.
241 reviews100 followers
April 12, 2016
"Langt derfra var lysets folk i færd med at forberede sig til natten.
Mørket blev holdt på afstand af olielamper og stearinlys så der ikke var en eneste mørklagt krog indendøre. Udenfor trykkede det skrækindjagende mørke sig sammen om deres huse og prøvede at få adgang, men uden held."


'Mørkets søn' tog mere eller mindre komplet fusen på mig. Den lød selvfølgelig interessant, forsiden er komplet fangende og smuk og den er blevet rost utroligt meget - alligevel havde jeg ikke de største forventninger og jeg har heller ikke haft forfærdeligt travlt med at få den læst.
Dog bød udfordringen hos #flyehjoernet i marts måned, på bøger skrevet af danske forfattere og 'Mørkets søn' var en af de første bøger, mine øjne fandt - og heldigvis for det!

Historien om Destan, født og opvokset i mørke og Celina, hans komplette modsætning, der er skabt af lyset, er simpelthen så interessant og gennemført. Ved første øjekast kan det måske godt lyde trivielt, - to modsætninger mødes/ærkefjenders børn nyder hinandens selskab - men Hedengran og Sanddahl har virkelig fået det til at fungere og har på deres egen måde skabt noget utroligt spændende og originalt!

"Destan nikkede stilfærdigt, men ville ikke rigtigt indrømme over for hende at han også havde nydt det. Livsglæden... Lyset... Varmen."

Eftersom historien lød lidt triviel, troede jeg selvfølgelig også, at jeg havde styr på handlingen hele vejen igennem. Dog gjorde de to forfattere noget helt uventet, utrolig drastisk og virkelig dristigt, som jeg sletsletslet ikke havde forventet!
Pludselig sad jeg og bandede Hedengran og Sanddahl langt væk, samtidig med at jeg havde lyst til, at give dem en highfive for det stunt.

Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, for det er simpelthen en bog man selv skal opleve og BØR opleve! 'Mørkets søn' er virkelig god, på sin egen måde original og en bog jeg absolut ikke havde forventet alle de skønne ting fra, men alligevel fik i spandevis!
Én ting er i hvert fald sikkert, fortsættelsen kan jeg ikke få i hænderne hurtigt nok og jeg er ENORMT spændt på at se, hvordan vores forfattere kringler konsekvenserne for deres dristige valg!
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
584 reviews29 followers
March 30, 2019
Landet Sikania er opdelt i to folkeslag - Mørkets Folk og Lysets Folk. Mørkets Folk lever under jorden i kæmpestore grottehuler. De har tunneller, der fører til de andre byer, der er beboet af Mørkets Folk samt en tunnel der fører til overfladen, hvor kun få af dem kommer for at passe deres jordlodder eller gå på jagt. Mørkets Folk lever deres liv i mørket og sover om dagen. Lysets Folk er deres totale modsætning - de bor på overfladen, lever deres liv i lyset og frygter mørket. Lysets Folk er fredelige folk, der lever i harmoni med hinanden, hvilket man ikke kan sige om Mørkets Folk.
Destan Tolvarssøn er eneste barn af herskeren for Mørkets Folk, men han ønsker ikke at blive Hersker, og han har ikke det bedste forhold til sine forældre. Celina er eneste barn af herskeren for Lysets Folk, så hun er også tronarving, men hun har til gengæld et fantastisk forhold til sine forældre. Destan og Celina burde aldrig møde hinanden, men det sker, og det kommer til at betyde meget store ændringer for hele Sikania.

Jeg havde ikke nogle forventninger til denne bog, og oftest er det også det bedste. Så den har fuldstændig taget røven på mig. Jeg er fuldstændig vild med den! Jeg eeeeelsker Destan og Celina - og jeg har også en svaghed for den store missekat, Ramos <3
Jeg har så ondt af Destan - ja, han opfører sig som en røv i store dele af bogen, men der er altså en god grund til det. Celina har levet en meget beskyttet tilværelse og er rent ud sagt meget forkælet, så det er på en måde også sundt for hende at komme ud og opleve virkeligheden. Det er ikke svært at regne ud, at de falder for hinanden, men alt er altså ikke lutter lagkage af den grund. Hen mod slutningen sker der to store begivenheder, som overraskede mig. Faktisk fik den sidste begivenhed tårerne til at trille ned af mine kinder.
Jeg glæder mig så meget til at læse videre...
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
October 5, 2020
Først og fremmest synes jeg, at det er rigtig fedt, at sproget fungerer så godt, når der nu er to forfattere, der har skrevet bogen. Stemningsbeskrivelser af både miljø, karakterer og plottets udvikling er spændende, fængende og sanselige. Det er en rigtig dejlig læsning, som lige så langsomt bygges op. Intet er forhastet eller bliver for kedeligt på noget tidspunkt. Man læner sig tilbage og lader historien udfolde sig foran én. Det er rigtig fedt med sådan en læseoplevelse.

Der er meget på spil i denne roman og samtidig mange detaljer, der skal arbejdes med. Det virker, som om der er gjort et stort research ift. worldbuilding og at plotte hele historien. Der er meget på spil og det er tydeligt, men der er også plads til overraskelser – og så siger jeg ikke mere. Det er en god læsning hele vejen igennem, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre i serien. Utrolig stærk debut af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl!
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,030 reviews31 followers
May 18, 2019
I bund og grund en velskrevet fantasy roman, hvor det lykkes utrolig godt at stille to folkefærd op mod hinanden med de kontroverser der nu kan give. Jeg kan se, nogle kalder fortællingen forudsigelig. Jeg tænker nærmere, at den læner sig op af typiske fantasy-karakteristika, pg bruger disse til egen vinding, og så kan fantasy på samme måde som rigtig mange krimier for den udenforstående kan ligne hinanden til forveksling. Det ser jeg ikke som en svaghed, - det er netop noget af det, der gør det trygt at færdes i genren, og som gør, at jeg i hvert fald vender tilbage.
Nu er bogen dog heller ikke perfekt. Især de pludselige skift i perspektiv, hvor vi som læsere fik indblik i flere forskellige karakterers tanker på forholdsvis lidt plads, forvirrede mig i starten, og kunne være markeret tydeligere - men det er dog også noget, man hurtigt vender sig til.
3 reviews1 follower
March 30, 2017
Der er ikke meget at sige om Mørkets søn, andet end sådan skal det gøres.
Wow for en bog. Den tog mig med storm fra første side. Er vild med universet, ideen om mørkets og lysets folk, måden det er delt op på. Vi må endelig ikke glemme Ramos, det fantastiske store kattedyr. Ramos-sengetøj står stadig på ønskelisten.
Profile Image for Rokaje Al-Rabiey.
70 reviews36 followers
May 30, 2018
Sikke en sørgelig slutning. Jeg græd mine øjne ud. Men alt i alt, en virkelig god historie. Elskede den og kan ikke vente med at læse Grænselandet.
Profile Image for NLillebro N. L..
129 reviews1 follower
January 13, 2019
Måske 3.5 ⭐️
Bogen har lidt en følelse af Romeo og Julie med en smule Skønheden og Udyret drysset ind over og af en eller anden grund får jeg vibes alla The Secret of Moonacre ift. karaktererne Maria Merryweather og Robin De Noir.

Under størstedelen af bogen kedede jeg mig og generelt var bogen meget langsom i sin fortælling, der skete ikke noget videre spændende før mod slutningen af bogen.

Den mandlige hovedkarakter, Destan, er klart bogens fokus, det er ham vi følger mest rundt i historien. Han er en person man ikke bryder sig om i mindst en fjerdedel af bogen, men derfra af ser vi en karakterudvikling af ham, som er interessant at følge og forholdet til hans far.

Den kvindelige hovedkarakter, Celina, er naiv, lys og græder næsten hele tiden.... seriøst hun har utrolig let til tårer i anden halvdel af bogen, hvor man først virkelig hører om hende også. Hun er mere eller mindre et middel til at udvikle Destans karakter og hans videre levemåde.

Alligevel krøb historien ind under huden på mig og noget der sker i slutningen af bogen var ikke overraskende for mig, men alligevel trist og intens på nogen punkter. Den efterlod mig med rimelig stærke følelser, som jeg savnede igennem størstedelen af bogen og det er de følelser, der hæver min anmeldelse fra 3 stjerner til 3.5.
Profile Image for Katie.
682 reviews11 followers
September 21, 2018
Absolut den største kliché jeg nogensinde har læst - og jeg læst den ikke engang færdig.
Profile Image for Jette Petersen.
Author 6 books15 followers
March 16, 2022
Virkelig spændende bog. Godt sammenspil mellem lyset og mørket. Var fanget lige fra start. Glæder mig til at læse de to næste bøger i serien ❤
Profile Image for Belinda Scarlett.
Author 1 book
July 10, 2025
Helt igennem fantastisk serie, som jeg varmt kan anbefale, hvis man er fantasy-fan.
Profile Image for Emma.
20 reviews1 follower
February 27, 2017
Det var nej bare nej hele vejen igennem... var nødt til at stoppe til sidst.
Profile Image for Celina.
1 review2 followers
June 8, 2016
Bogen var god, men for forudsigelig. Jeg synes lidt at jeg allerede vidste hvad der ville ske før det faktisk skete. Men selve fortællingen/historien var god.
Displaying 1 - 20 of 20 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.