What do you think?
Rate this book
STIK
Der er nogle bøger, der er lidt anderledes end andre. Eller for at sige det på en anden måde: Man har tit
læst en rigtig god digtsamling. Og man kan også have læst en rigtig god bog om kvinders vanskelighed
ved at blive gravide eller beholde fostret. Men hvornår har man set en kombination af de to?
To forfattere, nemlig forfatterskoleeleven Stine Dige og cand.mag. i litteraturvidenskab Marie Ladefoged,
er gået sammen om at skildre det vilkår, hver 8. kvinde kender, nemlig en hel eller delvis mangel på
såkaldt fertilitet.
Det er få, der vil være uberørt af denne digtsamling og bogens fotografiske kunst af Biba Fibiger. De to
forfattere er begge blevet gravide efter fertilitetsbehandling, og bogen er også mærket af en dyb glæde.
læst en rigtig god digtsamling. Og man kan også have læst en rigtig god bog om kvinders vanskelighed
ved at blive gravide eller beholde fostret. Men hvornår har man set en kombination af de to?
To forfattere, nemlig forfatterskoleeleven Stine Dige og cand.mag. i litteraturvidenskab Marie Ladefoged,
er gået sammen om at skildre det vilkår, hver 8. kvinde kender, nemlig en hel eller delvis mangel på
såkaldt fertilitet.
Det er få, der vil være uberørt af denne digtsamling og bogens fotografiske kunst af Biba Fibiger. De to
forfattere er begge blevet gravide efter fertilitetsbehandling, og bogen er også mærket af en dyb glæde.
100 pages, Paperback
First published June 12, 2015
2 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
July 10, 2021
”Stik” er en digtsamling fra 2015 skrevet i samarbejde mellem 2 kvinder, der har været nødt til at gennemgå fertilitets-behandling for at blive gravide. Den ene, Marie Ladefoged, er i dag bedre kendt for sine science-fiction romaner ”Rejsen til Skyway” og ”Moderskibet”. Den anden, Stine Dige, er undertegnede mindre bekendt med men jeg kan forstå at hun er noget yngre end Ladefoged.
Metaforsproget i ”Stik” er meget unikt og passer perfekt til emnet. Gennem hele digtsamlingen holder både Dige og Ladefoged sig til en blanding af natursymbolik som fokuserer på det mindste molekylære niveau på den ene side, sat i kontrast med matematisk videnskabelig systematisering på den anden. Det er et unikt symbolsprog, som hele værket holder sig til og resulterer i en særlig stemning der på én gang lægger vægt på forskellen mellem biologisk natur og moderne højteknologi samtidig med at den beskriver symbiosen mellem de to universer som fertilitets-behandling udgør et praktisk eksempel på.
Samtidig har Dige og Ladefoged hver meget forskellig skrivestil som digtere. Det gør ”Stik” til en interessant læse-oplevelse, netop fordi de 2 holder sig til samme emne og benytter sig af samme sæt symboler men får hver deres resultater ud af det.
Her er et af Diges digte, ”Jeg er en ørken”:
Tørke
nedsunket
i mit svælg
min sandsky får dine øjne til at svie
i nat krøllede vi os sammen med blødende næser
Vi tørster efter dig
du lille
der gik i stå
mens vi stirrede ud af vinduet
Se ikke på mig
sidst vi så på hinanden
løb vores øjne
Ladt i stikken
med to fugtige vår
Cutter
voldsomt
en vissen stængel af orkidéen
græder mig grim
rører ved bladene
som brune, nærmest bordeaux
krøller sig sammen
i karmens grå morgenlys
Sammenlign med et af Ladefogeds, ”Luftskib imellem to huse”:
Fra min lejlighed er der tyve meters luft hen til
en mur, som går parallelt med den mur, der støt-
-ter det hus, jeg selv bor i. Hen imod den mur kan
jeg se tyve meter frem.
Og hvis jeg vil, kan jeg også kigge lidt længere.
Jeg kan godt kigge ind af vinduerne til de andre
lejligheder og de folk derovre, som også kan kig-
ge ind af mit vindue, hvis det er det, de vil.
Jeg kan fx se en kvinde, som har fået et barn, jeg
gerne vil have. Jeg leger, at hun sender barnet
over til mig med en kurv, som hænger fast i en
snor, vi har spændt ud imellem de to huse.
Babyen skriger, for der er koldt derude i vinden,
og det går langsomt med at fire det fra det ene
vindue til det andet, men sådan er forholdene nu,
og vi vil jo også gerne være forsigtige.
Men så svæver der et luftskib ind imellem os, og
det tager kurven med barnet indeni, som om det
var ved at laste, parkerer barnet mellem kasser og
andet godt og svæver sorgløst videre.
De stemningsfulde fotos af Biba Fibiger, der illustrerer ”Stik”, opretholder samme nøjagtige atmosfære der rammer en underlig symbiose imellem kulde og tomhed på den ene side, håb og varme på den anden.
Jeg foretrækker selv Ladefogeds digte over Diges på et rent personligt plan, da mine egne præferencer er for mere abstrakt og filosofisk ladet poesi med masser af lag symbolik over mere jordnær ”skrue-og-møtrik” poesi som Diges. Men det er netop grunden til, jeg opfatter ”Stik” som et så vellykket samarbejde mellem 2 digtere og en illustrator: Hvor meget deres bidrag går op i en højere enhed, der rammer samme stemning og samme emner så nøjagtigt, på trods af deres meget forskellige virkemidler.
Metaforsproget i ”Stik” er meget unikt og passer perfekt til emnet. Gennem hele digtsamlingen holder både Dige og Ladefoged sig til en blanding af natursymbolik som fokuserer på det mindste molekylære niveau på den ene side, sat i kontrast med matematisk videnskabelig systematisering på den anden. Det er et unikt symbolsprog, som hele værket holder sig til og resulterer i en særlig stemning der på én gang lægger vægt på forskellen mellem biologisk natur og moderne højteknologi samtidig med at den beskriver symbiosen mellem de to universer som fertilitets-behandling udgør et praktisk eksempel på.
Samtidig har Dige og Ladefoged hver meget forskellig skrivestil som digtere. Det gør ”Stik” til en interessant læse-oplevelse, netop fordi de 2 holder sig til samme emne og benytter sig af samme sæt symboler men får hver deres resultater ud af det.
Her er et af Diges digte, ”Jeg er en ørken”:
Tørke
nedsunket
i mit svælg
min sandsky får dine øjne til at svie
i nat krøllede vi os sammen med blødende næser
Vi tørster efter dig
du lille
der gik i stå
mens vi stirrede ud af vinduet
Se ikke på mig
sidst vi så på hinanden
løb vores øjne
Ladt i stikken
med to fugtige vår
Cutter
voldsomt
en vissen stængel af orkidéen
græder mig grim
rører ved bladene
som brune, nærmest bordeaux
krøller sig sammen
i karmens grå morgenlys
Sammenlign med et af Ladefogeds, ”Luftskib imellem to huse”:
Fra min lejlighed er der tyve meters luft hen til
en mur, som går parallelt med den mur, der støt-
-ter det hus, jeg selv bor i. Hen imod den mur kan
jeg se tyve meter frem.
Og hvis jeg vil, kan jeg også kigge lidt længere.
Jeg kan godt kigge ind af vinduerne til de andre
lejligheder og de folk derovre, som også kan kig-
ge ind af mit vindue, hvis det er det, de vil.
Jeg kan fx se en kvinde, som har fået et barn, jeg
gerne vil have. Jeg leger, at hun sender barnet
over til mig med en kurv, som hænger fast i en
snor, vi har spændt ud imellem de to huse.
Babyen skriger, for der er koldt derude i vinden,
og det går langsomt med at fire det fra det ene
vindue til det andet, men sådan er forholdene nu,
og vi vil jo også gerne være forsigtige.
Men så svæver der et luftskib ind imellem os, og
det tager kurven med barnet indeni, som om det
var ved at laste, parkerer barnet mellem kasser og
andet godt og svæver sorgløst videre.
De stemningsfulde fotos af Biba Fibiger, der illustrerer ”Stik”, opretholder samme nøjagtige atmosfære der rammer en underlig symbiose imellem kulde og tomhed på den ene side, håb og varme på den anden.
Jeg foretrækker selv Ladefogeds digte over Diges på et rent personligt plan, da mine egne præferencer er for mere abstrakt og filosofisk ladet poesi med masser af lag symbolik over mere jordnær ”skrue-og-møtrik” poesi som Diges. Men det er netop grunden til, jeg opfatter ”Stik” som et så vellykket samarbejde mellem 2 digtere og en illustrator: Hvor meget deres bidrag går op i en højere enhed, der rammer samme stemning og samme emner så nøjagtigt, på trods af deres meget forskellige virkemidler.
Displaying 1 of 1 review