Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring.
På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj.
Drengen fra Godhavn er en roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Det er en fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.
Drengen fra Godhavn er den mest deprimerende bog jeg længe har læst. Jeg er helt paf.
Ikke at misforstå - bogen er meget anbefalelsesværdig(!!), men ikke for sarte sjæle. Så er det sagt.
Inspireret af virkelige hændelser, tager bogen udgangspunkt i drengehjemmet Godhavn, hvor der foregik de mest forfærdelige ting i 1960'erne.
I 1963 møder vi 13-årige Kalle, der er en lidt uregerlig knægt, som pjækker fra skole og kommer i slåskamp med de lokale drengebander. En dag bliver han passet op af to mænd på gaden. De kommer fra børneværnet og uden forklaring, tager de Kalle med til drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Her starter Kalles nye liv med halvtreds fremmede drenge, hvor der internt hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver til ren overlevelse. Drengehjemmet styres af en sadistisk og dæmonisk forstander og Kalles hverdag bliver fyldt op med daglige afstraffelser, voldelige overgreb og ydmygelser.
Som sagt er bogen vildt deprimerende. Og fantastisk god. Bogen blev til efter et dokumentarprogram, der hed Drengehjemmet og som blev vist i 2005. Ole Tornbjerg har grundigt researchet og interviewet mange af Godhavnsdrengene, som i rigtig mange år forgæves har forsøgt at få en offentlig undskyldning fra staten.
21. April 2016 får filmen premiere i de danske biografer. Den hedder "Der kommer en dag". Godhavn er dog lavet om til Gudbjerg, men ellers er filmen, som bogen, også inspireret af hændelserne på børnehjemmet i Nordsjælland.
Absolut fantastisk! Den er så rystende når det gælder måden "Godhavn" har behandlet dem på, og givet dem varige mén. Men den er simpelthen skrevet så godt, at jeg ikke kunne slippe bogen. Anbefales herfra.
En af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Den berøvede mig nattesøvnen og fik mig til at græde et par gange undervejs. Det er en velskrevet og meget, meget barsk roman, der er inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje i Nordsjælland. Jeg har tidligere læst Godhavnsrapporten af Maria Rytter, et grundigt interview- og arkivstudium af forholdene på Godhavn, og ved derfra, at romanen ikke overdriver. Trettenårige Kalle Skjold pjækker fra skole for at tjene penge på slagteriet og for at bygge huler ude i lergraven sammen med vennerne. En forårsdag sker der noget, der forandrer hans liv for altid. Han bliver passet op af to mænd på gaden, de kommer fra børneværnet og tager ham med til drengehjemmet Godhavn. Uden yderligere forklaring. På Godhavn befinder Kalle sig pludselig i en barsk og lukket verden. Drengehjemmet styres med rå vold og rigide regler af den dæmoniske og karismatiske forstander Christian Bang, og mellem de halvtreds drenge, der er stuvet sammen på meget lidt plads, hersker et brutalt hierarki. Hver dag bliver en kamp for overlevelse, og det eneste, Kalle tænker på, er at komme væk og hjem til sin mor. Men prisen for at træde ved siden af er høj. Det er uhyggeligt, at der fra 1950 til 1975 var børn, der under statens varetægt dagligt blev udsat for fysisk og psykisk mishandling. De drenge, der var der dengang, har siden bedt om en undskyldning fra staten, fordi det ville give dem en form for oprejsning, en indrømmelse af, at der blev begået fejl. Denne undskyldning er desværre blevet dem nægtet.
It is a book about to speak up about and try to get some justice over evil at the orphanage of Godhavn. In early 2000s new reports about massive assault on children in Danish orphanages in the 1960s and 1970s came to life in the newspapers. One of the institutions was the Godhavn Institute. These reports described how normal children were daily humiliated and humiliated. A number of statements from former residents at Godhavn were compared with original journal material from then on and the legislation in force in the area. It is not difficult to find out that illegal offenses were committed at Godhavn and that state supervision was non-existent. This life at this institution is followed through the eyes of Kalle, a thirteen year boy and how this affects his life later in time. in ideal world, it will be great if children from Godhavn got the apology and recognition from the fellow Danes but those children when they got out of the orphanage - did they really get out?
I don't feel like I can rate it. I gave up halfway. I really wanted to read it, but it never did manage to hold my focus, sadly. I will try again some day, because I really want to read it.