Jump to ratings and reviews
Rate this book

Vi skal have noget at grine af: I godt selskab med Kirsten, Danmarks ældste

Rate this book
Kirsten Schwalbe er Danmarks ældste. Men denne bog handler ikke først og fremmest om at være 112 år. Den handler om at være levende.

Gennem fire år har journalisten Frederik Helms og tv-fotografen Line Morell Holm fulgt Kirsten tæt. Og det, der begyndte som et tilfældigt besøg for at lave fjernsyn, udviklede sig langsomt til et venskab. Over kaffe, kortspil, småkager og utallige besøg har de samlet historien om en kvinde, der stadig siger ja til nye oplevelser, stadig griner højest og stadig glæder sig til næste møde.

Undervejs fortæller Kirsten om et liv, der spænder over mere end et århundrede – om kærlighed, krig, tab, højtider, familie og et Danmark, der har forandret sig næsten til ukendelighed.

Men mest af alt er det en fortælling om livsglæde. Om hvorfor man altid skal have noget at grine ad. Og om hvordan et helt almindeligt menneske kan gøre et helt usædvanligt indtryk.

Audible Audio

Published October 6, 2026

Loading...
Loading...

About the author

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
6 (46%)
4 stars
3 (23%)
3 stars
4 (30%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 1 of 1 review
Profile Image for Emily.
120 reviews
October 15, 2026
3 stjerner ~ ★ ★ ★ ☆ ☆
format: lydbog
genre: biografi

tanker;

jeg har som mange andre fulgt med i kirstens liv gennem tv midtvest de sidste par år, og der er ingen tvivl om, at hun er noget særligt, og at vi alle kan lære meget af hende. bogen her er en dejlig hjertevarm fortælling, og kirstens personlighed skinner igennem. historien giver et rigtig fint indblik i, hvordan livet har været de sidste 112 år, og hvor meget kirsten har oplevet. det er svært at forstå, hvor meget der er sket i verden, siden hun blev født, og mange ting bliver sat i perspektiv.

alligevel sidder jeg tilbage og er en smule skuffet. bogen er lidt rodet og har ingen klar rød tråd. jeg føler ikke, den har et bestemt budskab - det er bare en masse små fortællinger, der ikke rigtig fører til noget større.

jeg kunne også ønske mig, at bogen gik lidt mere i dybden. vi bevæger os nærmest kun på overfladen gennem hele fortællingen. på den ene siden er kirsten jo ikke som sådan en offentlig person, og jeg kan godt forstå, at visse ting er private, men på den anden side kan man måske så spørge sig selv, om der er nok indhold til at skrive en hel bog? der er indsat en masse forskellige fakta, som mest af alt fungerer som fyld, netop fordi bogen aldrig kommer rigtigt i dybden.

det er en fin bog, men jeg vil nok kun anbefale den, hvis man i forvejen "kender" kirsten og gerne vil høre mere. den er heldigvis ikke så lang, så den er hurtigt slugt - men jeg føler ikke rigtig, at jeg har fået så meget ud af den, som jeg måske kunne have ønsket.
Displaying 1 - 1 of 1 review