What do you think?
Rate this book
Roland Triel #2
Dansende røde bjørne
Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.
På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden. Triel erkender for sent, at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, der fortsætter sit psykologiske spil med ham, og journalisten Thor Brandt inddrages nu også i den dødsensfarlige leg. - See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krim...
På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden. Triel erkender for sent, at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, der fortsætter sit psykologiske spil med ham, og journalisten Thor Brandt inddrages nu også i den dødsensfarlige leg. - See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krim...
488 pages, Hardcover
First published November 15, 2015
9 people are currently reading
74 people want to read
About the author
Dennis Jürgensen
75 books198 followersA popular Danish writers for kids and young adults
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 26 of 26 reviews
April 4, 2016
Den havde sine små problemer, men jeg elskede den virkelig alligevel, og jeg kan på ingen måde vente på den næste. Jeg vil være have mere nu!
March 18, 2023
3,5 stjerne
Jeg var ret begejstret for den første bog i denne serie, Løbende Tjener, men syntes ikke, at denne bog lever op til det, som den første kunne.
Lad os starte med det, som går godt. Sagen med de dansende bjørne er kompleks. Den trækker tråde til en gammel cold case fra 1940'erne, hvilket jeg syntes er cool. Det er en uhyggelig sag med et rigtig grimt mord i nutiden, og slutninge er hæsblæsende - så spændende, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig.
Jeg er også vild med Roland Triel som karakter. Vi får et dybere kendskab til ham i denne bog, og han gennemgår en ret markant udvikling i bogen. Han er relaterbar og har dybde som menneske. Det persongalleri, der er bygget op omkring ham, er meget forskelligartet og skaber til tider sjove situationer. Man kommer til at holde af dem.
Sproget er som altid med Dennis let og elegant, og hvis vi nøjes med at forholde os til plottet for den nutidige mordsag, er den velafviklet og spændende med en helt utrolig spændingskurve frem mod bogens slutning.
Der, hvor kæden hopper af, er, at bogen på grund af trådene tilbage til den gamle sag i 1940'erne forsøger at balancerer 3 sager - det nutidge mord, den gamle cold case og sagen fra Myntevænget (Rolands personlige sag), og det er ikke eksekveret på en måde, som gør det nemt for læseren at følge med. Man forstår først sammenhængen mellem den gamle og den nutidige sag ret sent i bogen, hvorfor den til at starte med virker som overflødigt fyld. Der er utroligt mange detaljer at holde styr på og ikke mindst holde adskilt med 3 kørende kriminalsager på en gang. Der ender også med at være ret mange fortællestemmer for læseren at holde styr på.
Det være sagt så har jeg helt sikkert tænkt mig at læse videre i serien og anbefaler den til krimilæsere - for dette binds vedkommende krimilæseren med hang til ekstra kompleksitet
Jeg var ret begejstret for den første bog i denne serie, Løbende Tjener, men syntes ikke, at denne bog lever op til det, som den første kunne.
Lad os starte med det, som går godt. Sagen med de dansende bjørne er kompleks. Den trækker tråde til en gammel cold case fra 1940'erne, hvilket jeg syntes er cool. Det er en uhyggelig sag med et rigtig grimt mord i nutiden, og slutninge er hæsblæsende - så spændende, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig.
Jeg er også vild med Roland Triel som karakter. Vi får et dybere kendskab til ham i denne bog, og han gennemgår en ret markant udvikling i bogen. Han er relaterbar og har dybde som menneske. Det persongalleri, der er bygget op omkring ham, er meget forskelligartet og skaber til tider sjove situationer. Man kommer til at holde af dem.
Sproget er som altid med Dennis let og elegant, og hvis vi nøjes med at forholde os til plottet for den nutidige mordsag, er den velafviklet og spændende med en helt utrolig spændingskurve frem mod bogens slutning.
Der, hvor kæden hopper af, er, at bogen på grund af trådene tilbage til den gamle sag i 1940'erne forsøger at balancerer 3 sager - det nutidge mord, den gamle cold case og sagen fra Myntevænget (Rolands personlige sag), og det er ikke eksekveret på en måde, som gør det nemt for læseren at følge med. Man forstår først sammenhængen mellem den gamle og den nutidige sag ret sent i bogen, hvorfor den til at starte med virker som overflødigt fyld. Der er utroligt mange detaljer at holde styr på og ikke mindst holde adskilt med 3 kørende kriminalsager på en gang. Der ender også med at være ret mange fortællestemmer for læseren at holde styr på.
Det være sagt så har jeg helt sikkert tænkt mig at læse videre i serien og anbefaler den til krimilæsere - for dette binds vedkommende krimilæseren med hang til ekstra kompleksitet
January 28, 2018
Dansende røde bjørne fylder lidt for meget ift. bogens længde. Jeg var faktisk rigtigt glad for Løbende tjener men synes ikke at denne lever op til samme niveau. Det skuffer lidt at man så tidligt i bogen gætter hvem der er "skurken" og det føles som om der er lidt for mange fyldord når man læser den. en god og gennemtænkt krimi- men jeg savner altså lige lidt før den når helt i top.
May 15, 2021
Virkelig god og letlæst krimi. Roland Triel løser igen en uhyggelig krimigåde, og sideløbende fortsætter historien om tragedien med mordet på hans kone og mishandlingen af hans datter. Knap så dyster som 1'eren - måske fordi der trods alt er mere håb og forsoning i denne.
May 22, 2023
Igen har Dennis jürgensen skrevet en fantastisk spændende krimi som man bliver grebet af fra første side også selv om jeg hurtigt regnede ud hvem.morderen og hjernen bag mordene var.og det at man samtidig følger politikommissærens privat sag også gør ikke bogen mindre spændende.
This entire review has been hidden because of spoilers.
March 29, 2018
ikke nær på samme spændings niveau som bind 1. lidt længere om at komme i gang. Dette dog uden at bogen er kedelig og langtrukken. den formår stadig at holde en fanget.
October 20, 2019
Spændende og god fortsættelse fra 1eren.
December 30, 2019
Ikke perfekt, men jeg er helt opslugt af universet og må straks i gang med den næste! :)
April 20, 2021
Kliche på kliche. Jeg ved ikke, hvorfor dælen jeg gav den her et forsøg, når 1'eren var så tåbelig. Nu må det fandeme være slut med det bras.
July 17, 2021
Jeg nyder denne serie. Den er lidt for uhyggelig, men super krimi med dejlig humor
November 21, 2022
Gode personkarakteristikker og et spændende plot. Krimi når det er bedst.
March 2, 2023
Godt plot som altid. Jeg elsker Dennis. Igen åbnes lidt af sløret for det gennemgående plot i serien. Det er godt lavet
November 23, 2023
Jeg bliver mere og mere "forelsket" i denne serie jo længe hen i historien jeg kommer. Virkelig fængende krimi.
April 5, 2025
Altså....Jürgensen har en god historie. Men sproget falder altså igennem. Ligesom i bind 1. Metaforerne er alt for konstruerede og dialogen virker ret ofte kunstig.
February 28, 2016
Bog to i serien om politimanden Roland Triel holder sig tæt op ad den første bog, så hvis du kunne lide ”Løbende Tjener” spår jeg, at du også ville synes om denne her.
Når jeg læser krimier, sidder jeg tit med fornemmelsen af, at forfatteren kompenserer for en mangel på originalitet, ved at lade skurken være en himmelråbende bizar freak.
I den henseende er ”Dansende Røde Bjørne” er ikke nogen undtagelse. Denne gang jager Triel og hans hold af efterforskere en sindssyg pædofil-nekrofil kannibal-seriemorder. Javel jo.
I den første bog var de også på jagt efter en forrykt morder, så intet nyt under solen der. Det er lidt svært at tage seriøst, og jeg savner en krimi med en troværdig gerningsmand.
Sideløbende med dette spøger begivenhederne fra Triels fortid fortsat. For år tilbage blev hans kone myrdet og datteren maltrakteret af en gerningsmand, der aldrig blev fundet – tilsyneladende en forbrydelse uden noget motiv. Det var anslaget i den første bog, og også i denne ombæring fortsætter den mystiske morder sin leg med Triel.
Ideen med at have et overordnet plot, der strækker sig på tværs af bøgerne er rigtig god, men udførslen er desværre ikke særlig vellykket.
Den anonyme morders psykologiske spil virker overdrevent kompliceret og omstændeligt. Det er noget med forklædninger, brikker fra et billedlotteri, hackede computere, kodebeskeder og så videre.
Alligevel kunne det sikkert være interessant - hvis ellers det førte nogen vegne. Det overordnede plot udvikler sig ganske enkelt for langsomt til at være spændende. Efter næsten 1000 siders læsning befinder Triels datter sig stadig ude på sidelinjen, og jeg ville ønske at morderen havde gjort arbejdet færdigt i sin tid, så man slap for at høre mere til hende.
I andre henseender synes jeg dog toeren er bedre end etteren. I ”Løbende Tjener” savnede jeg Jürgensens karakteristiske humor. Den har fået en mere fremtrædende plads i denne ombæring og alle de implicerede fra Triel og nedefter strør om sig med vittige replikker.
Den lette tone skurrer godt nok lidt, set i forhold til at der trods alt er et barn der er blevet myrdet, men selvom temaet er alvorligt er ”Dansende Røde Bjørne” ikke en bog, der kalder på stærke følelser – dertil mangler den psykologisk dybde.
Med det forbehold, at jeg ikke læser ret mange krimier, så vil jeg vurdere, at ”Dansende Røde Bjørne” til at være på niveau med det meste andet inden for genren. Den er skrevet i Jürgensens letløbende, hurtigt fremadskridende stil, og stikker ikke rigtig ud på nogen måder.
Personligt husker jeg Dennis Jürgensen for hans anarkistiske ungdomsbøger, og et par af de bedste danske horror-romaner (Kadavermarch og Relief-serien). Derfor synes jeg det er en skam, at han nu er begyndt at skrive de samme uinspirerede krimier, der i forvejen findes i overflod. Triel-serien virker ikke til at være et projekt, han har lagt meget hjerteblod i, og jeg tror jeg hopper af vognen her.
Når jeg læser krimier, sidder jeg tit med fornemmelsen af, at forfatteren kompenserer for en mangel på originalitet, ved at lade skurken være en himmelråbende bizar freak.
I den henseende er ”Dansende Røde Bjørne” er ikke nogen undtagelse. Denne gang jager Triel og hans hold af efterforskere en sindssyg pædofil-nekrofil kannibal-seriemorder. Javel jo.
I den første bog var de også på jagt efter en forrykt morder, så intet nyt under solen der. Det er lidt svært at tage seriøst, og jeg savner en krimi med en troværdig gerningsmand.
Sideløbende med dette spøger begivenhederne fra Triels fortid fortsat. For år tilbage blev hans kone myrdet og datteren maltrakteret af en gerningsmand, der aldrig blev fundet – tilsyneladende en forbrydelse uden noget motiv. Det var anslaget i den første bog, og også i denne ombæring fortsætter den mystiske morder sin leg med Triel.
Ideen med at have et overordnet plot, der strækker sig på tværs af bøgerne er rigtig god, men udførslen er desværre ikke særlig vellykket.
Den anonyme morders psykologiske spil virker overdrevent kompliceret og omstændeligt. Det er noget med forklædninger, brikker fra et billedlotteri, hackede computere, kodebeskeder og så videre.
Alligevel kunne det sikkert være interessant - hvis ellers det førte nogen vegne. Det overordnede plot udvikler sig ganske enkelt for langsomt til at være spændende. Efter næsten 1000 siders læsning befinder Triels datter sig stadig ude på sidelinjen, og jeg ville ønske at morderen havde gjort arbejdet færdigt i sin tid, så man slap for at høre mere til hende.
I andre henseender synes jeg dog toeren er bedre end etteren. I ”Løbende Tjener” savnede jeg Jürgensens karakteristiske humor. Den har fået en mere fremtrædende plads i denne ombæring og alle de implicerede fra Triel og nedefter strør om sig med vittige replikker.
Den lette tone skurrer godt nok lidt, set i forhold til at der trods alt er et barn der er blevet myrdet, men selvom temaet er alvorligt er ”Dansende Røde Bjørne” ikke en bog, der kalder på stærke følelser – dertil mangler den psykologisk dybde.
Med det forbehold, at jeg ikke læser ret mange krimier, så vil jeg vurdere, at ”Dansende Røde Bjørne” til at være på niveau med det meste andet inden for genren. Den er skrevet i Jürgensens letløbende, hurtigt fremadskridende stil, og stikker ikke rigtig ud på nogen måder.
Personligt husker jeg Dennis Jürgensen for hans anarkistiske ungdomsbøger, og et par af de bedste danske horror-romaner (Kadavermarch og Relief-serien). Derfor synes jeg det er en skam, at han nu er begyndt at skrive de samme uinspirerede krimier, der i forvejen findes i overflod. Triel-serien virker ikke til at være et projekt, han har lagt meget hjerteblod i, og jeg tror jeg hopper af vognen her.
August 12, 2016
Ronald Triel er tilbage på jobbet igen, efter et kortere sygehusophold. De skavanker han pådrog sig under "løbende tjener" sagen har afholdt ham fra, at jobbe i et par måneder.
Han har til gengæld taget sig sammen til at invitere sin underbo, Astrid på date. På udvalgte restaurant bliver han betjent af en ung mand, som oplyser ham om at der er noget kludder med hans reservation. Men Ronald får alligevel et bord og da hans øl kommer ligger der en brik fra et billedlotteri under hans drink og den unge mand er væk.
Triel har før fået sådanne kort, lige efter mordet på hans kone og under opklaringen af forrige drabssag. Han forbinder i en grad kortene med den gamle sag, hvor hans familie blev angrebet på groveste vis.
Triels datter er fortsat på psykiatrisk center, efter angrebet. Hun har fortsat tale-blokade og det piner Triel rigtig meget.
På en nærliggende legeplads finder en hunde-lufter liget af en ung pige. Hun er skændet og bundet op på et klatrestativ med fødderne opad. Politiet sørger for at få stedet afspærret efter alle kunstens regler.
Triels værste fjende, Journalisten Thor Brandt, bliver kontaktet af en lille løjerlig udseende mand. Han sidder i hans bil, lige efter drabet på pigen. Han har oplysninger som journalisten har brug for, mener han. Det viser sig han har makabre fotos af pigen, taget lige efter drabet har fundet sted, og han er bemærkelsesværdig godt orienteret omkring specielle omstændigheder omkring pigens død.
Det viser sig at ofret er en meget ung pige der bor på et værested for utilpassede unge. Politiet opsøger stedet og bortset fra at hun ofte pjækker fra skole og hendes værelseskammerat dækker over hende, er der ikke meget at komme efter.
Da sporene bliver grundigere undersøgt er der spor til en nærliggende lukket psykiatrisk afdeling og nogle løse spor helt tilbage til 2. verdenskrig.
Romanen er en opfølger på "Løbende tjener" og man møder næsten de samme personer. Derfor er det en stor fordel at læse bøgerne i træk, så man er godt inde i Triels verden.
Bogen er spændende, medrivende og man har, som i den forrige, ofte et smil på læben, Triels sakasme er uovertruffen.
"Dansende Røde Bjørne" er klart et must til enhver bogreol, og "Hviskende Lig" er den næste i rækken
4 stjerner.
Han har til gengæld taget sig sammen til at invitere sin underbo, Astrid på date. På udvalgte restaurant bliver han betjent af en ung mand, som oplyser ham om at der er noget kludder med hans reservation. Men Ronald får alligevel et bord og da hans øl kommer ligger der en brik fra et billedlotteri under hans drink og den unge mand er væk.
Triel har før fået sådanne kort, lige efter mordet på hans kone og under opklaringen af forrige drabssag. Han forbinder i en grad kortene med den gamle sag, hvor hans familie blev angrebet på groveste vis.
Triels datter er fortsat på psykiatrisk center, efter angrebet. Hun har fortsat tale-blokade og det piner Triel rigtig meget.
På en nærliggende legeplads finder en hunde-lufter liget af en ung pige. Hun er skændet og bundet op på et klatrestativ med fødderne opad. Politiet sørger for at få stedet afspærret efter alle kunstens regler.
Triels værste fjende, Journalisten Thor Brandt, bliver kontaktet af en lille løjerlig udseende mand. Han sidder i hans bil, lige efter drabet på pigen. Han har oplysninger som journalisten har brug for, mener han. Det viser sig han har makabre fotos af pigen, taget lige efter drabet har fundet sted, og han er bemærkelsesværdig godt orienteret omkring specielle omstændigheder omkring pigens død.
Det viser sig at ofret er en meget ung pige der bor på et værested for utilpassede unge. Politiet opsøger stedet og bortset fra at hun ofte pjækker fra skole og hendes værelseskammerat dækker over hende, er der ikke meget at komme efter.
Da sporene bliver grundigere undersøgt er der spor til en nærliggende lukket psykiatrisk afdeling og nogle løse spor helt tilbage til 2. verdenskrig.
Romanen er en opfølger på "Løbende tjener" og man møder næsten de samme personer. Derfor er det en stor fordel at læse bøgerne i træk, så man er godt inde i Triels verden.
Bogen er spændende, medrivende og man har, som i den forrige, ofte et smil på læben, Triels sakasme er uovertruffen.
"Dansende Røde Bjørne" er klart et must til enhver bogreol, og "Hviskende Lig" er den næste i rækken
4 stjerner.
February 8, 2016
Nå... Allerede ved bind to om den gode Triel begynder det at gå noget i tomgang.
Jeg er for så vidt glad for den aktuelle gådes sidehistorie om Triels egen tragedie, men udvikling går her bare alt, alt for langsomt til at det ikke bare bliver noget, hvor man føler sig lidt snydt som læser, når der sker noget og alligevel ikke sker noget.
Dette bind har også lange passager med skift og "indblik" i de forskellige personer. Ved visse fungerer det, men specielt ved de unge piger vakler det noget. Generelt en del gentagelser af ligegyldigheder - det er ex. lidt ligemeget at få gentaget flere hvordan atmosfære og rum lugter i et beklumret pigeværelse.
Når det er sagt, så kan jeg faktisk godt lide Triel og alene hans karakter gør det værd at kaste sig over tredie bind...
Jeg er for så vidt glad for den aktuelle gådes sidehistorie om Triels egen tragedie, men udvikling går her bare alt, alt for langsomt til at det ikke bare bliver noget, hvor man føler sig lidt snydt som læser, når der sker noget og alligevel ikke sker noget.
Dette bind har også lange passager med skift og "indblik" i de forskellige personer. Ved visse fungerer det, men specielt ved de unge piger vakler det noget. Generelt en del gentagelser af ligegyldigheder - det er ex. lidt ligemeget at få gentaget flere hvordan atmosfære og rum lugter i et beklumret pigeværelse.
Når det er sagt, så kan jeg faktisk godt lide Triel og alene hans karakter gør det værd at kaste sig over tredie bind...
September 16, 2015
Jeg endte med at blive lidt sur på bogen, fordi det, jeg ventede mest på at få afklaret, forblev et uforløst mysterium. Det er så selvfølgelig meningen, man får mere at vide om netop dette i næste bog. Men jeg følte mig snydt.
Bortset fra det var det en rigtig god roman med elementær spænding og interessante vinkler, men jeg synes ikke, den er helt på højde med Løbende Tjener, som er dens forgænger.
Bortset fra det var det en rigtig god roman med elementær spænding og interessante vinkler, men jeg synes ikke, den er helt på højde med Løbende Tjener, som er dens forgænger.
October 11, 2021
Det bliver meget hurtigt afsløret hvem der er morderen og det synes jeg var irriterende og gjorde noget skidt for min oplevelse. Derudover er der et mindre plothul, som kommer til at virke som en afsløring af andre omstændigheder tidligere end nødvendigt.
Men karaktererne er stadig gode og historien ellers okay.
Men karaktererne er stadig gode og historien ellers okay.
February 13, 2022
3,5⭐️ I gave the first in the series 4⭐️ and this was not quite as good, but still good! I found that it worked better for me as audiobook and switched after about 50 pages - thankfully the next is also available as audiobook 😊
January 31, 2016
4,5 stjerner
July 3, 2016
Jürgensen er en mester udi det gotiske og uhyggelige. Triel-serien forstætter sin sejrsgang, og jeg glæder mig allerede til den næste.
January 22, 2017
Rigtig, rigtig spændende krimi om Roland Triel. Jeg havde meget svært ved ikke at læse i bogen.
Displaying 1 - 26 of 26 reviews