Mado

by Hanne Højgaard Viemose

Hannah, Hanne og Anne kalder hovedpersonen sig selv i Hanne Højgaard Viemoses roman Mado. Romanen pendulerer frem og tilbage over grænsen mellem selvbiografi og fiktion. En ung kvinde bliver gravid i Australien, føder barnet i Korea, møder en mand i Island og lever som enlig mor i Gellerup. "Mado" betyder både "mor" og "morder" på konglish (en blanding af engelsk og koreansk). Mado kredser om spørgsmålene om, hvor man ender, når man holder op med at flygte fra sig selv, og hvad man gør, når man pludselig ikke kun har ansvar for sig selv.

Hanne Højgaard Viemose, f. 1977, debuterede i 2011 med romanen Hannah. Mado er en selvstændig fortsættelse.

215 pages, Paperback

First published August 1, 2015

Reviews

[niels munk · Rating 5 out of 5]

Vildt nærværende fabulerende sjov og styg fortælling om hanne/Anne/hannah

Bogen skifter konstant greb og humør. Fortælleren er omskiftelig i sit sind, så stilen virker som et reelt portræt af tanker/sindet der flyder og skifter mening, tempo og måde at være på.
Man bliver ukronologisk ført igennem utrolig mange år og episoder af jeg-fortællerens liv. Man kastes rundt imellem nye karakterer, irrelevante observationer som så alligevel synes vigtige og referencer til antropologi, litteratur og mytologi/religion/whatever-det-er som man gerne vil høre mere om. Brudstykker fra bøger, dagbøger og breve bløder op imellem det at skrive lyrisk og prosaisk.
En virkelig flot og smuk bog. Reel og mærkbar/stærk. Anbefales.

[Trine Juhl · Rating 5 out of 5]

jeg er vildt og blodigt forelsket i Hanne/Hannah, dybt splittet mellem forslugent at vælte mig igennem hendes ord, eller læse dem langsomt og trække nydelsen i langdrag. Læs!

[Anette · Rating 1 out of 5]

Man skal lige vænne sig til skrivestilen, da der bl.a. mangler et hav af slutpunktummer. Det er meget generende og kræver, at man må gå et par linjer tilbage – eller frem – for at finde meningen. Et eksempel:

"Hannah tog til Sydney en uge før Kyung Sik, han solgte, det gjorde han faktisk, the van til et par hollandske hippier der var begejstrede for at den kunne køre, at der fulgte trangia, madrasser, tæpper og nudler med til en samlet værdi af de 150 dollars, de gav for bilen."

I det hele taget gør bogen meget ud af at chikanere læseren. Indholdsmæssigt er den så fragmentarisk, at jeg bliver ligeglad og ikke gider involvere mig. Lige når en fortællestump bliver spændende (f.eks. det anderledes liv i Korea), stopper den. Lige når man tror, man har forstået noget, kaster bogen halve sætninger op fulde af indforståethed, så man godt kan pakke sammen igen.
Scenerne og tankerne er utrolig negative, klamme, ynkelige og pinlige. Nogle finder det måske underholdende, men det skubber bare mig væk - måske fordi jeg er så overklasseagtig, at jeg ville kunne bo på Trøjborg med stuk (ligesom alle de studerende - er det virkelig overklasse?).

For mig personligt er det bare en dårligt skrevet bog. Men med min baggrund på Nordisk (uni) er det tydeligt at se, at den er skrevet med henblik på at være interessant og blive analyseret. Folk dér ville elske at dissekere den og opfatte den som et levende væsen med overensstemmelse mellem ydre og indre - et fragmentarisk, krævende, egoistisk og unikt væsen.

[Pernille · Rating 2 out of 5]

Den litterære del af mit hoved kan godt se, at den har kvaliteter. Men jeg slæbte mig igennem hver eneste side med så stor irritation over hovedpersonens selvmedlidende forvirring, at jeg ganske enkelt ikke kunne abstrahere nok til at sætte pris på form og ironi.

[Jeremy Dennis · Rating 4 out of 5]

Det er en bog der er svær at sætte ord på. Jeg var ret glad for de korte kapitler og dermed det tempo det satte i bogen.