Kosmo blev skabt 1965-67 og havde i et par år sin daglige stribe i Svenska Dagbladet og Information. Kosmo blev også præsenteret i uddrag i Die Zeit. Ophavsmanden hedder GEP. Bogstaverne står for billedkunstneren Mogens Gissel og jazzmusikerne Poul Ehlers og Tom Prehn. Gissel tegnede, Ehlers og Prehn stod for idéerne. En forårsmorgen i 2011 på Toms loft, genfi nder forfatteren Paulina Olsen Kosmo, støver hæfterne af og foretager et udvalg. Hun respekterer seriens originale konturer og demonstrerer samtidig, hvordan det la’r sig gøre med IT og en nymodens råstærk teknik at farve Kosmo, så han vågner af sin tornerosesøvn.