Monica er en måske lidt usædvanlig præst. Beate, hendes gode veninde, er forsvarsadvokat. Monica er lykkelig gift og taler med Gud. Beate var lykkelig gift, men har mistet sin mand i en trafikulykke, som hun føler sig delvist ansvarlig for.
Hen over et år krydser de to veninder ind gennem forskellige menneskers liv: En guatemalansk teenagepige opvokset på et børnehjem, en mafioso, en ung hashhandler, en forelsket politimand og en lun jæger med fingeren klar på aftrækkeren.
"Orkansæsonen og stilheden" handler om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse.
Anne-Catheringe Riebnitzsky har modtaget BogForums Debutantpris og Boghandlernes Gyldne Laurbær for sine to tidligere romaner, "Den stjålne vej" og "Forbandede yngel", lige som hun har været nomineret til en række priser bl.a. Weekendavisens Litteraturpris og Martha prisen.
Anne-Cathrine Riebnitzsky, born 1974, was educated at the Danish School of Creative Writing in 1998. She is a Language Officer, specialized in Russian (trained in 2003). She worked among other places at the Danish Embassy in Moscow before being sent to Afghanistan in 2007, first as a soldier and later as the advisor to The Danish Foreign Ministry.
Anne-Cathrine Riebnitzsky debuted in 2010 with the biography The Women’s War, which is an account of her work with Afghan women. The book was long listed for Weekendavisens Litteraturpris 2010. The Stolen Road is her second book and her first novel. It won The Debutant Prize 2012.
Her third book and second novel Slaughtered Pigs won the Politiken Novel competition.
Det tog lidt tid og en del sider, men den her bog overvandt mig til sidst. På trods af de mange karakterer og de mange usammenhængende plottråde, blev jeg alligevel hooked og havde brug for at vide, hvad der skete for hvem. Og hvorfor.
Bogen når aldrig at blive fuldstændig helstøbt, og den er sommetider decideret usammenhængende. Men de mange personer lever så fint på siderne, og især Monica er så skøn at læse om. Hun er vel måske også bogens egentlige hovedperson.
Noget af plottet var mærkværdigt overdramatiseret , men andet var virkelig fint og stilfærdigt. Helt hverdagsligt. Og det er dér, Riebnitzsky er stærkest.
Ville ønske jeg kunne hive den højere karakter. Synes hun skriver fremragende, men bogen, der følger mange personer, bliver aldrig rigtigt vedkommende. Det er gode personer, men den bliver for fragmentarisk.
Jeg er stor fan af Anne Kathrine Riebnitzsky. Hendes sprog er skønt og rytmen i denne roman og smaragdsliberen er helt fantastisk. Hendes evne til at beskrive mennesker er utrolig og ingen beskrives som onde i deres kerne, altid ser forfatteren på hvor de kommer fra og hvad der har skabt mennesket og dets handlinger. Bøger der er ren balsam for sjælen.
Spændende sammensat med forskellige skæbner der mødes, krydser veje og skilles igen. Nogle gange lidt abstrakt, men aldrig uden at miste fokus for historien.
Den første Riebnitzsky bog jeg læste, var Forbandede Yngel. Den var ok, men jeg var ikke helt overbevist.
En ting lagde jeg dog mærke til - hun kan noget med sprog. Selvom jeg ikke rigtig syntes om handlingen, så nød jeg at læse sætningerne og før jeg vidste af det, var bogen færdig.
Nu er Orkansæsonen og Stilheden udkommet og jeg bliver nødt til at se, om hun tryller med ordene igen.
Det gør hun😊
Bogen er noget anderledes end hendes forrige og jeg har både hørt den sammenlignet med Alice Munros noveller, men også, at den er rodet og spreder sig over alt for meget.
Jeg har (desværre) ikke læst Munro endnu, men jeg synes ikke bogen er rodet overhovedet. Jeg synes til gengæld det er supergodt gået.
Men ja, der er vildt mange personer med og bogen er nærmest delt op i små noveller med fine røde tråde, der binder på kryds og tværs mellem dem alle. Det kunne jeg rigtig godt lide.
Det gør det dog noget indviklet at fortælle, hvad den handler om.
De to hovedfigurer i bogen er veninderne Monica, som er en præst, der tager til Guatemala for at besøge den forhenværende kriminelle Søren, som hun har hjulpet på ret køl og Beate, forsvarsadvokaten med de kriminelle klienter og som har mistet sin mand.
Men så er der jo også alle bipersonerne, som vi også følger.
Fx i Guatemala, hvor vi møder Nory. En pige med stor udlængselstrang. Hun arbejder på Monicas hotel og er datter af en farlig narkobaron.
I Danmark følger vi fx fyren Marcus, som er kommet i kæmpegæld hos rockerne og hvis forældre har haft samtaler med præsten Monica om, hvad de dog skal gøre for at hjælpe deres søn.
Disse historier og mange andre er elegant spundet sammen og jeg synes bestemt at alle personerne er lige spændende at læse om.
Spændende og hurtigt læst roman med to stærke kvinder i fokus: præsten Monica og advokaten Beate, som er veninder, siden Monica forestod begravelsen af Beates mand. Gennem de to kvinder møder vi tidligere kriminelle, som Monica har kendt som fængselspræst, og nuværende kriminelle, som Beate er forsvarer for. Monica besøger enbekendt i Guatemala, hvor hun møder et børnehjemsbarn, der flygter til UDA med en narkokurer. Beate forsvarer to unge fyre, der er narkokurerer i Danmark (fra Berlin og Holland). En politimand, som Beate træffer professionelt, er ligesom hun også jæger. Og endelig er der Henning, der dels arbejder i en tigerpark, dels står for vildtpleje, som må handle, hvor politi og retspleje ikke slår til. Det hele hænger fint sammen, og sagerne går op, men det er også for gennemskueligt.
Undskyld, men den var simpelthen for kedelig. Halvvejs begyndte jeg kun at læse kapitlerne med Monica, Nory og Marcus og skimmede hurtigt resten. Den var for langtrukken, og det var svært at have medlidenhed med personerne, selvom bogen ihærdigt prøvede at vise, hvor hårdt de havde det. Jeg følte lidt, at bogen manglede handling, og da jeg var færdig, stod jeg kun tilbage med en følelse af lettelse. Det var ikke sådan en anmeldelse, jeg havde regnet med at skrive, da jeg startede på bogen, men desværre var den ikke lige min kop kaffe.
Bogen er såmænd meget velskrevet, men samtidig, så vil den alt, alt for meget ... så vi skal næsten hele kloden rundt. Hvorfor? Fordi vi kan, men det er bare ikke absolut nødvendigt for historien. Meget dansk og meget udansk på samme tid.
Og så er det rigtigt, at præsten har tavshedspligt. Den skal nu holdes op mod en ligeværdig underretningspligt. Men jeg havde selvfølgelig gjort det samme som Monica.
Nåede halvvejs før jeg opgav. Nedtrykkende, modløs, monoton, social-realistisk æv-fortælling. Svært at fatte sympati for karaktererne. Intet lys eller håb forude. Det magtede jeg ikke at opholde mig i.
Jeg ved endeligt ikke hvad jeg havde forventet af denne bog, men den har været på min TBR i lang tid! Det er en superfin fortælling om hvordan menneskers liv kædes sammen og fører hinanden sammen på kryds og tværs.
Rolig og rar og bevægende på en stille, inderlig måde. Jeg blev i min læsning ikke helt så bjergtaget som i andre af Riebnitzskys bøger, men det er for så vidt også en hård kamp at vinde, hvis man kæmper imod sit eget mesterlige selv.
Bogen kredser for mig at se om sætningen: "virkelighedens besynderlighed overgår konsekvent videnskabens forventninger", som optræder i bogen - udtalt af en astrofysiker. Vi følger adskillige personer, deres forviklinger i sig selv og hinanden og for mig at se er bogens svaghed at jeg bliver nysgerrig på mere om flere og jeg får en fornemmelse af at blive lidt snydt for noget undervejs, når jeg ikke hører alt til sidste dråbe :-)
Endnu en gang fortryller Riebnitzsky med sit sprog og sin måde at fortælle historier på. Og på trods af at historierne i denne bog, aldrig helt synes at flettes ind i hinanden så alt giver perfekt mening, kan jeg alligevel ikke lade være med at blive rørt over dem. Riebnitzsky fastholder uden tvivl sin plads på toppen med denne bog.