Kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København bliver under efterforskningen af mordet på en ung, københavnsk modeblogger kaldt til Ærø. Her er der er begået endnu et mord, som ser ud til at pege i retning af den samme gerningsmand. Sammen med makkeren, den yngre Frank Bolbro, kommer Folmer på sporet af en uhyggelig sammenhæng mellem mordene. Men vejen til en løsning på sagen viser sig at være langt mere kompliceret, end de først havde troet. Alle gemmer på hemmeligheder. Ikke mindst Amtsavisens journalist, Charlotte Monson, der har oplysninger om gerningsstedet, som hun ikke burde have. Og den omstridte forfatter, Mikkel Thorsboe, der bliver hyret til at skrive om den formodede gerningsmand, netop som mordsagen udvikler sig i en uventet retning.
I MORDET PÅ ØEN er intet tilsyneladende, hvad det giver sig ud for at være, men undervejs afdækkes så megen farlig viden, at det truer med at sende Folmer og Bolbro i døden. For de er oppe mod en fjende, hvis lige de aldrig har set. En fjende, der slet ikke er færdig med at slå ihjel.
En spændende fortælling der foregår på Ærø. Jeg sidder tilbage med et ubesvaret spørgsmål om hvorfor det hele bliver sat i værk. Sidehistorien med den lokale journalist, Chalotte Monson, er væsentligt bedre belyst end hvorfor nogen forsøger at køre rundt med politimanden Jan Folmer. Der kunne kort sagt sagtens komme et bind 2 med den videre fortælling, for der er mange ubesvarede spørgsmål...
Meget god læsning - der er mange detaljer at holde styr på og spændingen holder til sidste side! Jeg måtte lige nogle sider tilbage for at sikre, at jeg havde forstået det hele korrekt!
Egentlig en god krimi, med mange tråde ud i forhold til drama, spændende personer. Spændende afslutning, men manglede alligevel en mere konkret afklaring