Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark.Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem.Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel.Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.
Det har været en utrolig interessant oplevelse at læse om Camilla Louise Johnsons tragiske skæbne. Og hvor er det dog befriende, at et barn, som ellers synes at blive et produkt af andres valg, kan bryde ud og blive et selvstændigt og enestående menneske.
Som barn bliver hun adopteret af en yderst religiøs familie, hvor hun udsættes for det ene (både psykiske og fysiske) overgreb efter det andet. Senere forvildes hun ind i Faderhuset, og bliver en af Ruth Eversens tættest allierede. En skræmmende opvækst for så uforstående en lille eksistens.
Det er ikke den bedste biografi jeg har læst, men det er én jeg er helt vildt glad for at have stiftet bekendtskab med. Det er utrolig interessant at læse om religiøsitet fra folk, der har haft det så tæt ind på livet. Og det hjælpes naturligvis på vej af, at Camilla Johnson har gennemgået hvert skrækscenarium man overhovedet kan forestille sig. Det er i sig selv spændende, fordi det er uhyggeligt.
Altså, jeg husker hende godt da hun var Lydia - jeg har mødt hende flere gange, hvor jeg i hendes optik var fjenden, en af de der vrede unge mennesker fra Jagtvej. Jeg ville have haft total respekt for denne fortælling, som på mange planer er skræmmende og frygtelig, og en usikkerhed som jeg selv kender til. Men jeg tabte illusionen om troværdigheden var da hun beskrev en situation som jeg personligt var en del af, og hendes beskrivelse som er fremført som fakta - passer simpelthen ikke, det er aldrig sket. Hvilket så får mig til at overveje hvor meget andet der er opspind for dramatisk effekt. Eller om det er der narrativ som har eksisteret i kirken og det derfor er blevet den kollektive opfattelse og hun derfor husker det gennem et filter, det skal jeg ikke kunne sige - men det gør mig simpelthen så skide skuffet. Jeg ved at forfatteren senere har været med til at skabe et exit program for folk fanget i sekteriske grupper, hvilket jeg har alt mulig respekt for. Jeg har mødt mange af de mennesker hun skriver om, som Ruth og Christina, jeg har set den kulde der kommer fra begge - og hørt det religiøse vanvid der kommer fra deres munde. Det var svært at tage seriøst dengang som nu, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at Ruth er en farlig kvinde, en mester manipulator. Så tak til forfatteren for at sætte fokus på hjernevask og skadelige sekter, og fortsæt endeligt dit gode arbejde, du er uden tvivl en dygtig mentor med meget erfaring, men forfatter blir du aldrig, sorry not sorry.
Svært barn har mange navne handler om Camilla Johnson og hendes opvækst i et frikirkeligt miljø. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor hun aldrig falder til, bl.a. pga. et misbrug begået af hendes plejebror. Senere melder hun sig ind i Faderhuset, hvor hun endelig finder hvad hun tror er sin plads, da Ruth Evensen adopterer hende. Det holder dog kun til den dag, hun indser, at hun bliver nødt til at bryde med hele sin religiøse baggrund. Chokerende eksempel på hvordan religion kan hjernevaske psykisk ustabile mennesker. Og også chokerende, at nogen kan nære en så næsegrus beundring for terrorstaten Israel.
En enorm vigtig og hjerteskærende historie om en barsk opvækst og hvad religiøs fanatisme gør ved mennesket. En historie om hvordan forfatteren imod alle livets odds kommer ud på den anden side som et helt menneske. Til min store ærgrelse er bogen dog hverken kronologisk eller særlig velskrevet og det ødelægger desværre min oplevelsen af bogen.
Synes bogen er god. Meget let læst og et rigtigt fint blik ind bag ved facaden i Faderhuset og giver en ret god forståelse for, hvordan en oragnisation som Faderhuset udvælger de folk, de gerne vil rekrutterer.
Stjernerne er for selve historien og modet til at fortælle den, fortællingen i sig selv er vigtig. Men det er desværre ikke blevet til en velskrevet bog: Sprog og kronologi halter, og det var svært at finde rundt i navne og relationer undervejs.
Fantastisk men barsk historie. Jeg vil klart anbefale folk at læse den. Jeg ville have givet 4/5 hvis ikke der var så mange stavefejl. Denne kritik er ikke møntet forfatteren, men på forlaget. Dovent dovent forlags- og redaktørarbejde!
Spændende fortælling om forfatter fra barn til voksen. Havde håbet på at blive taget mere med ind i tiden efter, at hun forlod Faderhuset. Det eneste er grammatikken der halter, som læser der selv er dårlig grammatisk opdager jeg aldrig grammatiske fejl, bortset fra i denne bog..
Godt skrevet, forholdsvis kronologisk (enkelte begivenheder er ikke, hvilket irriterer, når man kan se ud fra billederne i bogen, at rækkefølgen af to begivenheder er forkert).
Godt sprog, der er "barnagtigt", når Camilla fortæller om sin barndom, og langsomt bliver mere voksent, som hun selv bliver det, så sproget passer til den pågældende alder. Det virker ret godt.
Dog mange personer, som gør det svært at overskue, da man hører om dem kort, og når de nævnes igen, bliver man ikke mindet om, hvor Camilla kender dem fra. Det gør det uoverskueligt. Flere personer hedder desuden det samme, og det gør det ikke ligefrem nemmere, da man så både skal kunne huske hvem det er + hvilken af dem med navnet, det er. Også mange der bliver kaldt "mor", hvilket jo er forståeligt nok, men også her bliver det nogle gange forvirrende, hvilken mor hun snakker om.
Grammatikken er heller ikke noget at råbe hurra for, og ord er opdelt med bindestreg på åndssvage steder.
Trods mine irritationsmomenter, synes jeg, det var en god bog, og historien er godt fortalt, idet den er så kronologisk. Men med sådan et emne, kan man næsten heller ikke andet, end at drages. :-)
Barsk, skræmmende, tankevækkende ... Man skifter mellem at håbe på hun for alvor accepteres i Faderhuset og til af håbe hun flygter. Et brændt barn som rejser sig af asken.