Frysende våde vejbaner

by Jan Sonnergaard

Vennerne dør. Ingen af ungdommens drømme blev til noget. Idealerne er et efter et forsvundet. Men en kvinde, en sommerhat, en kassekredit vender pludselig op og ned på det hele – med fatale konsekvenser.Frysende våde vejbaner handler om dem, der var unge dengang sort var det nye sort. Om kærlighed. Om venskab og svigt. Om livet i et velfærdssamfund under afvikling og om København, hvor man så let forulykker. Om en hovedkulds forelskelse. Om en tur til luksushoteller i Basel, Stuttgart og Strasbourg. Og om en pistol.

384 pages, Paperback

Published October 1, 2015

About the author

Jan Sonnergaard (born 15 August 1963) was a Danish author who wrote three short story-collections each dealing with one social layer of the Danish society around the late 1990s

Reviews

[Jan Stinus Nielsen · Rating 3 out of 5]

Jeg nød hver en side i bogen. Sonnergaard kan stadig skrive røven ud af bukserne på de fleste, når det kommer til at beskrive livet på skyggesiden. Og ja, Sonnergaard kan stadig ikke finde ud af at skrive slutninger :-)

[Finn Wiedemann · Rating 4 out of 5]

Vi har været der før. Hovedpersonen Jesper faldt i den sorte gryde i 80'erne sammen med vennerne, bl.a. Henrik, hvis begravelse Jesper deltager i, i starten af romanen. Engang var Jesper trendy og alternativ og var helt fremme på tidens alternative beat, nu er han ikke kun fyrre, fed og færdig, men halvtreds, fattig og famileløs. Stedet er København, hvis forvandling til trendy hipsterby ikke huer hovedpersonen. Et tilfældigt møde med en yngre kvinde, Janni, får ham dog til at genvinde troen på byen og fremtiden. På turne rundt til Europas storbyer, som lidt for indgående beskrives, sammen med Janni og sit nye Mastercard, viser det sig efterhånden, at Janni har bedraget vores jeg-fortæller.
Måske er Janni i virkeligheden en metafor på Jespers situation. Livet var et bedrag, selv Lou Reed og nok så mange øl kan ikke sløre det faktum. Har Sonnegaard skrevet den historie før? Svaret er ja. Måske lidt strammere komposition, plot og sprog end tidligere, men det er lidt som at vende tilbage til Radiator at læse Frysende våde vejbaner. Kan man ikke lide den, bør man nok holde sig væk. Kan man lide Radiator, er der nu næsten 400 sider mere om 80'ernes alternative unge, som har svært ved at blive voksne og få sig et job og en famile og blive nyttige samfundsborgere.

[Thomas Olsen · Rating 4 out of 5]

Jeg vidste slet ikke at Jan Sonnergaard kunne skrive så godt. Jeg har altid opfattet ham som en man læser for indholdet og ikke stilen, nu ser jeg at man læser ham for det hele, for han er bare god. Bogen er opdelt i 3 dele og jeg kan klart bedst lide 1. del er som det danske svar på Bukowski, en lige på, skarp og hylende morsom beskrivelse af en ensom taber sidst i fyrrene der overlever ved hjælp af druk. Jeg mindes ikke at vi har haft en forfatter siden Tom Kristensen der så eminent kan skildre nedturen og byturene, og så her i et København jeg kan genkende, blandt typer jeg kan genkende. En stærk fortællerstemme skær igennem det hele, de små kapitler er virkelig velstrukturerede, det heler kredser omkring en vens død af uvisse årsager, en begravelse, den sorteste melankoli, druk, humor og civilisationskritik og er som et langt digt der bare bliver ved og man har lyst til at det skal blive ved og man bliver glad for den her fortællerstemme.
2.delen minder mig lidt om den med byerne, hvor jeg har læst et par noveller, den handler også om druk, men også ekstravagance, gourmet, michelin-restauranter og femstjernede hoteller. Tonen er anden her, det er lige så gennemført, men jeg kan bare bedre lide tonen i 1.delen.
3.delen vender egentlig tilbage til 1.delen, man kan gendkende tonen igen - melankoli, depression og humor. Og jeg kan godt lide slutningen, det skriver jeg, fordi jeg kan se at der er et par stykker her der mener at den er svag. Det er jeg ikke enig i. Den sidste sætning samler godt op på hele romanen ... en virkelig formidabel bog. Jeg bliver nødt til at læse mere Sonnergaard

[Marie Nielsen · Rating 4 out of 5]

Havde denne bog med til Paris og brugte de noveller, der finder sted der, som inspiration på mine gåture rundt i byen. Jeg gik i rundt i Paris i Jan Sonnegaards fodspor.

[Henrik Stub · Rating 2 out of 5]

Ikke god. Og også tit med urealistiske replikker og scener.

[Søren · Rating 3 out of 5]

"Frysende våde vejbaner" føles som en udvidelse af et par af novellerne fra "Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer. Historien om den mystiske sexede kvinde. Et liv med overflod af extravagant sex og mad - på lånt tid. Romanens hovedperson er en ældet udgave af et udvalg af karaktererne helt tilbage fra Radiator. Det mislykkede universitetsstudie, det planløse flakkende liv og misbruget. Vennen Henriks død indleder romanen, men bliver en form for tom ramme for romanen. Begravelsen ville være et oplagt sted til at genoverveje livet og lægge om. Men ikke i denne historie. Det er den unge kvinde, som sætter gang i handlingen, som jeg i øvrigt ikke vil afsløre for meget af.

Der er let at identificere sig med Sonnergaards mislykkede figurer. Vi er jo alle mislykkede på et eller andet plan. Men det er ikke tilsvarende let at tro på den lethed hvormed hovedpersonen smider det hele fra sig.

Selve romanen er spændende og velskrevet. Lækker at læse. Den får tre stjerner fordi romanen ikke afgørende løfter sig fra de noveller, som den tydeligvis udspringer af (i modsætning til f.eks. Ejersbos Liberty, som er løftet til en betydelig roman fra novellerne i Eksil).

[Peter Enevoldsen · Rating 5 out of 5]

"Ligesom spisesedlerne. Det er kun når de ryger ned under en tocifret IQ at man gør andet end at trække på skuldrene. I forvejen blev jeg bombarderet med fornavne på alle mulige jeg ikke anede hvem var: Linse, Basim, Gustav, Kasi-Jesper. Og nu var der kommet en bøssefisker til. Gad vide hvad det ord egentlig betød? tænkte jeg, og har jeg måske nogensinde set sådan en bøssefisker? Hvad gør de? Fisker homoer? Gad vide hvordan man gør det?"

[Marianne Pors Andreasen · Rating 4 out of 5]

Mørk og tung, til tider svær at fortsætte. Helt klart indsatsen værd. Hørte den som lydbog, fabelagtigt oplæst af Jan Sonnergaard selv. Unikt indblik i Jespersen liv, tanker og sind. Mange genkendelige tråde og skygger. Og samtidig så anderledes og skævt. Ikke charmerende, men så fantastisk menneskelig! Tvivl og spænding om udgangen helt til det sidste.