I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind – og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.
"I morgen bliver bedre" er Karolines Stjernfelts første værkudgivelse, som kommer til at omfatte tre bind: 1. Kongen, 2. Dronning og 3. Lægen.
Jeg er vild med tegnestilen og de æstetiske valg med en undtagelse, og det er desværre at både Christian d. 7. og Caroline Mathilde er tegnet så de ser virkelig gamle ud fremfor et par teenagere. Det er til gengæld en rigtig god historiefortælling, der virkelig prøver at skabe et nuanceret billede på det 'skøre kongebarn' og Caroline Mathildes ensomhed, og jeg vil glæde mig til at fortsætte med serien.
Jeg fik stukket denne tegneserie i hånden, fordi den var for stor til en vens reol. Det er jeg glad for. Den fortæller historien om den bimse konge Christian D. 7. og hans ægteskab med Caroline Mathilde. I dette bind 1 introduceres også Mr. Struensee Himself, der snart skal komme til at påvirke galekongen.
Albummet er rigt illustreret, hvilket er forventeligt, hvad jeg ikke havde forventet er derimod, hvor rig den også var sprogligt. Stjernfelt lader tekst fra historiske kilder flyde sammen med anakronistisk slang i panelerne. Det skaber den samme friskhed som i det historiske Oscar-drama The Favourite.
Den helt korte anmeldelse er, at jeg i dag har hentet bind 2 på biblioteket. Det var også for stort til at stå ordentligt i deres reoler.
Fantastisk tegneserie med meget afvekslende striber og mange detaljer, fastholdelse af spænding, ansigtsudtryk der røber alt. Caroline Mathilde er dog ikke alderssvarende tegnet. Hun ligner en ældre dame, da hun kun er 16. Fin tolkning af de danmarkshistoriske begivenheder, set fra Carolines og Struensees side
While the art is not quite to my taste, I very much liked this first part of what could easily have been yet another round of Struensee's oh so tragic tale. Instead, the focus is on Caroline Mathilde's probably even sadder tale.
I think this is the first retelling I've encountered to strongly emphasize that two of the main characters in the drama - the queen and the king - where teenagers ("A Royal Affair" should have aimed less at period drama and more at teen drama, if it wanted to be authentic - it cast too old and too pretty, really). Supposedly the most powerful people in the country, in reality controlled by courtiers on all sides. Equally, this is - despite the POV lying firmly with Caroline Mathilde - also the most sympathetic version of Støvlet-Katrine I've encountered. Conversely, what we've so far seen of Struensee has been - underwhelming: an intelligent and ambitious young man stuck in a dead-end job and deeply frustrated about it.
I suppose what I'm trying to say is that this feels like the first properly feminist version of this story I've encountered. I find it interesting how different the same story can feel told by different storytellers, even if the plot sticks firmly to basic historical facts, and I am looking forward to the last two albums.
Jeg synes det var forstyrrende at Caroline Mathilde og Frederik var tegnet som midaldrende/meget voksne, når de kun er 15-17 år. Men ellers var det meget udtryksfulde tegninger, der fangede en masse følelser og stemninger. Og sjov detalje når bi-karakterer står ansigtsløse men dog udtryksfulde i baggrunden i forskellige scener, hvor der er “publikum” til det svære ægteskab. Spændende at få levendegjort en historie som jeg har læst en del andet omkring.
Jeg kunne virkelig ikke lide den her, fortællerstilen brød jeg mig bare slet ikke om og den virke for subjektiv, for vinklet og begrænset i sit udsyn. Også var jeg ikke helt ombord med hele tegnestilen. Jeg følte bare jeg manglede så meget da jeg læste den.
Den er god, men forfatterens tegnestil er her ikke helt færdigudviklet, i forhold til de senere bøger. Det er noget underligt noget med at alle karakterers næser skal have et komplet omrids, som om de kan tages af.
Veltegnet og -skrevet tegneserie. KS har givet figurerne utroligt udtryksfulde ansigter, som flot formidler sårbarhed, bedrøvelse, vrede, uro m.v. Og historien er medrivende fortalt - jeg fik så frygtelig ondt af Caroline Mathilde.