Med Amager som scene og med afsæt i sportens verden, har Maria Gerhardt skrevet en digtsamling om det præcise sted midt på banen – lige imellem mand og kvinde. Som hooligans læner mænd og kvinder sig frem, pifter og flår i jeg’et, som vi følger igennem barndom, pubertet, voksenfest og eget forældreskab. Det handler om at være den bedste.
Det handler om præstation. Det handler om at vinde, hvor forvirrende det end måtte være.
Maria Gerhardt debuterede med bestselleren Der bor Hollywoodstjerner på vejen i 2014. Året efter kom digtsamlingen Amagermesteren, som vandt Politikens litteraturpris. I 2017 udkom hendes tredje bog, Transfervindue.
Når Maria Gerhardt ikke skrev bøger, arbejdede hun med musik og følelser, under dj aliasset Djuna Barnes.
Poesi er en svær genre at mestre. Og Maria Gerhardt har ikke 100% overbevist mig om hendes talent for det, men med "Amagermesteren" er hun trods alt rigtig godt på vej. Der er mange rigtig smukke ting ved disse digte, selvom de ind imellem synes at ville være mere højttravende og litterære end de behøver være. Gerhardt gør sig bedst når hun glemmer formen og fornuften, og bare skriver som hun gør bedst; følsomt og fint, dybsindigt, tænksomt og direkte fra hjertet.
Amagermesteren var ikke lige min smag. Måske er jeg bare ikke til digte om ungdomsfodbold. Læs anmeldelsen på K's bognoter: http://bognoter.dk/2016/01/28/marie-g...
Though I think highly of the talent of Maria Gerhardt, I regret to say that these poems do not work for me on any level. It puzzles me that this book got nominated for a literature award.
Der er gode elementer, men Maria Gerhardt er desværre slet ikke så overbevisende som digter, som hun er som fortæller i den fremragende "Der bor Hollywood-stjerner på vejen".