What do you think?
Rate this book
Den gamle præst
Et landsbysamfund rystes i sin grundvold, da greve Trolles datter bliver voldtaget af frikirkeprædikantens søn. Greven, der før har været meget begejstret for frikirkeprædikantens idealer om et anarkistisk samfund af fromme mennesker, der lever sammen med kærligheden og den medfødte moral som vejviser, ændrer nu holdning og tørster efter hævn. Den gamle præst Castbierg, som har stillet sig til modværge mod frikirkens moderne idealer, vælger nu at lade troen og samvittighedens stemme overdøve lovens, og støtter greven i hans hævntogt. "Den gamle præst" er Jakob Knudsens kontroversielle gennembrudsroman og er blevet oversat til flere forskellige sprog. Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".
140 pages, Paperback
Published January 1, 1899
6 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
October 17, 2025
“Den gamle præst” af Jakob Knudsen (født 1858) er skrevet i 1899. På det tidspunkt havde Jakob Knudsen, der var opvokset i en præstegård, selv været præst i nogle år og ligeledes højskolelærer. Men han havde også været gift og blevet skilt fra sin første kone og derpå giftet sig med en af sine tidlgiere elever, en 19-årig kvinde. Det var absolut ikke velset på den tid, og det skilte vandene.
Disse livserfaringer kan man genkende i romanen. Her er den gamle præst, som har været mange mange år i sognet, og som kender alle slægter langt tilbage, gode venner med godsejeren, der har giftet sig til sin status og lever i et meget kærligt ægteskab med den astmaplagede Mathilde, af sognets folk kaldet ‘Lille Madammen’. Der er dog kommet noget imellem dem, for grev Trolle er blevet interesseret i, at der skal dannes en højskole i landsbyen, efter en idé af den mere eller mindre fallerede præst, pastor Jensen. Om ham har pastor Castbierg ikke meget godt at sige om. Godsejeren har til gengæld heller ikke meget godt at sige om pastor Jensens søn, Magnus Jensen, som nogen tid har været ansat på godset, men som er en brovtende og ikke mindst flirtende og doven karl. Han har faktisk fra begyndelsen lagt an på den unge komtesse Camilla, som afskyr ham.
Ved romanens begyndelse er det netop dagen før et møde, der skal blive starten på højskolens etablering, og hvor der skal samles penge. Den lokale væver, Christoffersen, der dag aldrig har tid til at væve, fordi han efterhånden har så mange tillidshverv med regnskabsføring her og der og allevegne, har også opkastet sig til sammen med sognefogeden at sørge for, at greven/godsejeren lægger et klækkeligt beløb. Ved et besøg på godset kommer han til at overvære, at Magnus Jensen, der har fjollet med tjenestepigerne i haven i stedet for høstarbejde, får en røffel af greven og bliver kastet ud i entreen og slås til blods.
Eftersom pastor Castbierg nu har hørt om planerne, dukker han også op til mødet i forsamlingshuset næste dag, hvor han holder en lang smædetale mod højskoletanken og pastor Jensen i særdeleshed. Denne taler ud fra overbevisningen, at man skal gengælde alt, også det onde, med godt. Da greven finder ud af, at der er to tegningslister, bliver han ærgerlig og skriver ikke under.
Næste dag er væver Christoffersen ude i et skur ved sine får, hvor han lægger sig for at tage en lur. Så kommer Magnus Jensen og forsøger at voldtage kompesse Camilla, der dog slipper fri og ser væveren. Denne instruerer Magnus i at påstå, at komtessen selv ville, og så ødelægger han ellers hendes dyre cykel, da han vil bære den op på slottet.
Samme eftermiddag fortæller han ved sognefogedens fødselsdagsgilde om episoden, der vækker meget debat. Imens er røgterdrengen Christian hjemme på godset for at modtage greven, som hurtigt opdager, hvad der er hændt hans datter. Han går derfor vredt over i laden, hvor Magnus Jensen er, og Christian følger med. Grev Trolle slår Magnus hårdt i panden, og han styrter ned og dør. Christian gemmer grevens ridepisk i vandtruget, før han henter folkene i folkestuen. Han forklarer de andre, hvad der er sket, og at grev Trolle er uskyldig. Han får også til opgave at finde Magnus’s forældre og fortælle dem det. Han finder dem sammen med mange andre fra landsbyen hos sognefogeden. Desværre fortæller han her en anden version. Magnus’s lig er bragt til krostuen.
Om aftenen opsøger sognefogeden Christian i karlekammeret, men finder ham i stalden med grevens ridepisk, som han konfiskerer. Christian løber hjem til sin mor. Der finder han blandt andet præsten, som har haft besøg af greven, der har tilstået. Præsten har dog rådet ham til at tie og nægte, da sandheden vil kunne tage livet af hans kone, der nu er alvorligt syg. Han vil nu have Christians familie til ligeledes at nægte.
Næste morgen opsøger præsten sognefogeden meget tidligt og tvinger ham til at udlevere pisken, da han ellers vil fortælle om en gammel sag, sognefogeden har været involveret i. Han sender straks pisken til greven. Da greven samme formiddag får besøg af pastor Jensen og hans kone, kan han tilbagevise, at pisken er konfiskeret som bevis. Jensens påstand om, at MAgnus stadig var i live og nåede at angive greven over for sin mor, vil den lille visne kone heller ikke stå ved.
Greven tilstår dog, og siden også for sin kone og siger, at han må tage sit eget liv for ikke at leve videre æreløs. Han går til præsten, der forstår ham og velsigner ham. Samme dag går han i søen og drukner sig.
Der er mange temaer på spil i bogen, synes jeg. Der er selvfølgelig noget om teologiske spændinger - den konservative og så højskole/grundtvigianismen, men der er også noget rent personligt i præsten. Castbierg har mistet både sin kone og to børn, hans syn på at vie fraskilte er moderne, og han mener, at et ægteskab uden kærlighed er et liv uden glæde, så skilsmisse er i orden. Men der er mange flere ting på spil om folks hengivenhed over for autoriteter, tyendets forhold til herremanden, tiden og hastigheden, ædegilder oma.
Disse livserfaringer kan man genkende i romanen. Her er den gamle præst, som har været mange mange år i sognet, og som kender alle slægter langt tilbage, gode venner med godsejeren, der har giftet sig til sin status og lever i et meget kærligt ægteskab med den astmaplagede Mathilde, af sognets folk kaldet ‘Lille Madammen’. Der er dog kommet noget imellem dem, for grev Trolle er blevet interesseret i, at der skal dannes en højskole i landsbyen, efter en idé af den mere eller mindre fallerede præst, pastor Jensen. Om ham har pastor Castbierg ikke meget godt at sige om. Godsejeren har til gengæld heller ikke meget godt at sige om pastor Jensens søn, Magnus Jensen, som nogen tid har været ansat på godset, men som er en brovtende og ikke mindst flirtende og doven karl. Han har faktisk fra begyndelsen lagt an på den unge komtesse Camilla, som afskyr ham.
Ved romanens begyndelse er det netop dagen før et møde, der skal blive starten på højskolens etablering, og hvor der skal samles penge. Den lokale væver, Christoffersen, der dag aldrig har tid til at væve, fordi han efterhånden har så mange tillidshverv med regnskabsføring her og der og allevegne, har også opkastet sig til sammen med sognefogeden at sørge for, at greven/godsejeren lægger et klækkeligt beløb. Ved et besøg på godset kommer han til at overvære, at Magnus Jensen, der har fjollet med tjenestepigerne i haven i stedet for høstarbejde, får en røffel af greven og bliver kastet ud i entreen og slås til blods.
Eftersom pastor Castbierg nu har hørt om planerne, dukker han også op til mødet i forsamlingshuset næste dag, hvor han holder en lang smædetale mod højskoletanken og pastor Jensen i særdeleshed. Denne taler ud fra overbevisningen, at man skal gengælde alt, også det onde, med godt. Da greven finder ud af, at der er to tegningslister, bliver han ærgerlig og skriver ikke under.
Næste dag er væver Christoffersen ude i et skur ved sine får, hvor han lægger sig for at tage en lur. Så kommer Magnus Jensen og forsøger at voldtage kompesse Camilla, der dog slipper fri og ser væveren. Denne instruerer Magnus i at påstå, at komtessen selv ville, og så ødelægger han ellers hendes dyre cykel, da han vil bære den op på slottet.
Samme eftermiddag fortæller han ved sognefogedens fødselsdagsgilde om episoden, der vækker meget debat. Imens er røgterdrengen Christian hjemme på godset for at modtage greven, som hurtigt opdager, hvad der er hændt hans datter. Han går derfor vredt over i laden, hvor Magnus Jensen er, og Christian følger med. Grev Trolle slår Magnus hårdt i panden, og han styrter ned og dør. Christian gemmer grevens ridepisk i vandtruget, før han henter folkene i folkestuen. Han forklarer de andre, hvad der er sket, og at grev Trolle er uskyldig. Han får også til opgave at finde Magnus’s forældre og fortælle dem det. Han finder dem sammen med mange andre fra landsbyen hos sognefogeden. Desværre fortæller han her en anden version. Magnus’s lig er bragt til krostuen.
Om aftenen opsøger sognefogeden Christian i karlekammeret, men finder ham i stalden med grevens ridepisk, som han konfiskerer. Christian løber hjem til sin mor. Der finder han blandt andet præsten, som har haft besøg af greven, der har tilstået. Præsten har dog rådet ham til at tie og nægte, da sandheden vil kunne tage livet af hans kone, der nu er alvorligt syg. Han vil nu have Christians familie til ligeledes at nægte.
Næste morgen opsøger præsten sognefogeden meget tidligt og tvinger ham til at udlevere pisken, da han ellers vil fortælle om en gammel sag, sognefogeden har været involveret i. Han sender straks pisken til greven. Da greven samme formiddag får besøg af pastor Jensen og hans kone, kan han tilbagevise, at pisken er konfiskeret som bevis. Jensens påstand om, at MAgnus stadig var i live og nåede at angive greven over for sin mor, vil den lille visne kone heller ikke stå ved.
Greven tilstår dog, og siden også for sin kone og siger, at han må tage sit eget liv for ikke at leve videre æreløs. Han går til præsten, der forstår ham og velsigner ham. Samme dag går han i søen og drukner sig.
Der er mange temaer på spil i bogen, synes jeg. Der er selvfølgelig noget om teologiske spændinger - den konservative og så højskole/grundtvigianismen, men der er også noget rent personligt i præsten. Castbierg har mistet både sin kone og to børn, hans syn på at vie fraskilte er moderne, og han mener, at et ægteskab uden kærlighed er et liv uden glæde, så skilsmisse er i orden. Men der er mange flere ting på spil om folks hengivenhed over for autoriteter, tyendets forhold til herremanden, tiden og hastigheden, ædegilder oma.
This entire review has been hidden because of spoilers.
July 3, 2023
Vidunderlig lille bog om mennesker - om hvad det driver dem, og måske særligt frygten og behovet for at høre til. En art krimiroman, det sker over fire dage. Og det ulykkelige der sker, når menneskers begærlighed får magten. Bestemt værd at læse!
February 2, 2025
Mit førstehåndsindtryk er, at denne bog må være en af de bedste jeg nogensinde har læst, og jeg ville give den ti stjerner, hvis det var muligt. Jeg åd den råt over få dage med stor appetit.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews