What do you think?
Rate this book
Amager-trilogien #1
Planen
Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid.
Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv.
Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer.
Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv.
Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer.
568 pages, ebook
First published November 2, 2015
129 people are currently reading
1375 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 131 reviews
October 8, 2015
Læs den, læs den, læs den!
Helt personligt er jeg sjældent blevet så grebet af noget. Sprog og indhold minder i tone om Jakob Ejersbos ”Nordkraft”, Kim Leines ”Kalak” eller Morten Ramslands ”Hundehoved”, men mest af alt er det helt unikt stof, der skriver sig ind i hjertet.
Morten Pape viser bagsiden af barndom, ensomhed, opvækst i en ghetto med mange kulturer, baggrunde og indstillinger til medmenneskelighed under svære sociale kår, og han gør det ufattelig godt. Han er født i 1986, så det er i nyere tid. Det er chokerende læsning fra en del af Danmark, Urbanplanen på Amager, som mig bekendt ellers ikke er belyst litterært – ikke mindst med hensyn til mobberi, ungdomskriminalitet og den råhed, der hersker selv blandt børnene. Nådesløst og ærligt fortæller bogen om at finde et ståsted i et rum, hvor alle kommer fra svære sociale kår. Det er autofiktion, der kommer buldrende mod læseren.
Helt personligt er jeg sjældent blevet så grebet af noget. Sprog og indhold minder i tone om Jakob Ejersbos ”Nordkraft”, Kim Leines ”Kalak” eller Morten Ramslands ”Hundehoved”, men mest af alt er det helt unikt stof, der skriver sig ind i hjertet.
Morten Pape viser bagsiden af barndom, ensomhed, opvækst i en ghetto med mange kulturer, baggrunde og indstillinger til medmenneskelighed under svære sociale kår, og han gør det ufattelig godt. Han er født i 1986, så det er i nyere tid. Det er chokerende læsning fra en del af Danmark, Urbanplanen på Amager, som mig bekendt ellers ikke er belyst litterært – ikke mindst med hensyn til mobberi, ungdomskriminalitet og den råhed, der hersker selv blandt børnene. Nådesløst og ærligt fortæller bogen om at finde et ståsted i et rum, hvor alle kommer fra svære sociale kår. Det er autofiktion, der kommer buldrende mod læseren.
July 11, 2016
Jeg vidste på forhånd, at det ville være uden for min 'comfort-zone' at læse denne bog, men ikke desto mindre, så var jeg blevet nysgerrig over al den omtale den fik i forbindelse med kåringen som Bogforums Debutantpris. Jeg blev positivt overrasket, og jeg er virkelig glad for at have læst bogen. Den skildrer rigtig mange ting fra 90'erne og 00'erne rent samfundsmæssigt, men også hvordan det hele kan krakelere i ens familie, omgangskreds, og hele hurlumhejet med at finde sig selv.
Man skal lige vende sig til den meget rå, men dog til tider poetiske tone i bogen. Særligt den første halvdel af bogen var beundringsværdig med fine erindringer og spekulationer fra Morten, der vokser op og stadig er et barn. Vi følger ham så i den sidste halvdel af bogen, hvor han er teenager, og er på vej til at blive voksen, og der synes jeg til tider, at hovedpersonen blev en anelse for selvfed. Jeg savnede at hans aggressioner og temperament stak af med ham - ja jeg ventede rent faktisk bare på, at det skulle ske - men det kom aldrig.
"Når jeg kigger på mit spejlbillede, ser jeg en dreng, jeg ikke har lyst til at være." - citat side 13.
Når det så er sagt, så tror jeg umiddelbart at det er sådan en bog, som vil få stor betydning om mange år. Den skildrer nemlig vores 'tidsperiode' ret godt, og hele bogen virkede enormt autentisk, og man kunne selv nikke genkendende til flere af de begivenheder, sange eller lignende, som bogen omtaler. Det er en bog, som afspejler især min generation, og det synes jeg virkelig var fascinerende. Det kunne dog godt blive lidt for meget med al det slang og indvandre-dialekter, men på den anden side, så er det også bare en del af bogens 'charme'.
Man skal lige vende sig til den meget rå, men dog til tider poetiske tone i bogen. Særligt den første halvdel af bogen var beundringsværdig med fine erindringer og spekulationer fra Morten, der vokser op og stadig er et barn. Vi følger ham så i den sidste halvdel af bogen, hvor han er teenager, og er på vej til at blive voksen, og der synes jeg til tider, at hovedpersonen blev en anelse for selvfed. Jeg savnede at hans aggressioner og temperament stak af med ham - ja jeg ventede rent faktisk bare på, at det skulle ske - men det kom aldrig.
"Når jeg kigger på mit spejlbillede, ser jeg en dreng, jeg ikke har lyst til at være." - citat side 13.
Når det så er sagt, så tror jeg umiddelbart at det er sådan en bog, som vil få stor betydning om mange år. Den skildrer nemlig vores 'tidsperiode' ret godt, og hele bogen virkede enormt autentisk, og man kunne selv nikke genkendende til flere af de begivenheder, sange eller lignende, som bogen omtaler. Det er en bog, som afspejler især min generation, og det synes jeg virkelig var fascinerende. Det kunne dog godt blive lidt for meget med al det slang og indvandre-dialekter, men på den anden side, så er det også bare en del af bogens 'charme'.
February 25, 2017
Fantastisk skrevet!
Første to tredjedele er klart bedst, den taber lidt til sidst, hvor det mere er en hashtågespiral. Men stadig en fængende velskrevet og meget sanseligt skrevet bog.
Den lugter af sved, øl, klor, marsvin, og smager af blod, hashrøg og mikroovnsmad. Jeg har haft rigtigt svært ved at lægge den fra mig.
Første to tredjedele er klart bedst, den taber lidt til sidst, hvor det mere er en hashtågespiral. Men stadig en fængende velskrevet og meget sanseligt skrevet bog.
Den lugter af sved, øl, klor, marsvin, og smager af blod, hashrøg og mikroovnsmad. Jeg har haft rigtigt svært ved at lægge den fra mig.
April 1, 2021
Jeg modstod i flere år at læse denne, fordi jeg regnede med, at det var mere dansk socialrelalistisk minimalisme, som jeg bare ikke er fan af. Men yngstesøns venner har læst den, og de var bare så begejstrede og så bebrejdende på mig, da det gik op for dem, at jeg ikke havde læst den. Og altså, det kan man jo ikke have siddende på sig!
Og de har jo ret – det er en vældig god murstensroman, hvor man ikke keder sig et øjeblik henover de 563 sider. Jeg var længe om at sætte fingeren på, hvorfor jeg synes så godt om denne socialrealistiske roman, når jeg nu ikke er særlig begejstret for mange andre, jeg har læst. Og det er selvfølgelig sproget. Han kan rime, hører vi, selvom han ikke giver mange eksempler på det. Og det sætter sit præg på sproget i bogen, at han har den der sans for ord, der hører sammen. Og så er han jo mildest talt ikke minimalist ;-)
Som næsten-indfødt Københavner er miljøet jo både kendt og ikke-kendt, for jeg har ikke boet i Urban-planen og er en generation ældre end Pape. Men jeg boede på Grønjordskollegiet i slut-70'erne og på Øresundskollegiet først i 80'erne, så området kender jeg så udmærket. Det er nok en stor fordel, når man læser, fordi jeg kan se det for mig.
En god dansk roman. Hvor dejligt.
Og de har jo ret – det er en vældig god murstensroman, hvor man ikke keder sig et øjeblik henover de 563 sider. Jeg var længe om at sætte fingeren på, hvorfor jeg synes så godt om denne socialrealistiske roman, når jeg nu ikke er særlig begejstret for mange andre, jeg har læst. Og det er selvfølgelig sproget. Han kan rime, hører vi, selvom han ikke giver mange eksempler på det. Og det sætter sit præg på sproget i bogen, at han har den der sans for ord, der hører sammen. Og så er han jo mildest talt ikke minimalist ;-)
Som næsten-indfødt Københavner er miljøet jo både kendt og ikke-kendt, for jeg har ikke boet i Urban-planen og er en generation ældre end Pape. Men jeg boede på Grønjordskollegiet i slut-70'erne og på Øresundskollegiet først i 80'erne, så området kender jeg så udmærket. Det er nok en stor fordel, når man læser, fordi jeg kan se det for mig.
En god dansk roman. Hvor dejligt.
September 5, 2018
Mit indtryk: Historier fra en egentlig ret ordinær opvækst i et alment boligbyggeri. Hovedpersonen virker til at fremstille sig selv i det bedst tænkelige lys, mens andre personer beskrives med et snert af moralsk overlegenhed. Almindelige hændelser overdramatiseres, ofte på en klichéfyldt manér.
August 18, 2020
Lige nu sidder jeg og undrer mig over, at jeg ikke har læst Morten Papes debut bog noget før.
Men så igen, det kræver et helt særligt mindset at komme igennem historien, for Planen er en lang nedadgående spiral af dårlig opvækst, dårligt miljø, vold og andre ubehageligheder. I bund og grund en vildt barsk og deprimerende sag.
Jeg blev meget hurtigt mindet om Jakob Ejersbos Nordkraft med det rå miljø og den grå og håbløse hverdag, der fortsætter i det uendelige.
Planen er Papes autofiktive roman om sin opvækst som hvid dreng i en indvandrerghetto, hvor tonen er mere end hård og hverdagen går med at forholde sig passivt og ikke stikke ud, for lige om hjørnet står mobning og vold i kø.
Morten vokser op i 90’erne på Amager - nærmere betegnet i det mislykkede projekt Urbanplanen, der skulle skabe billigere lejligheder til et stigende antal københavnere , men samtidig udviklede sig til et socialt belastet boligbyggeri og er blevet stemplet som en af Danmarks værste ghettoer.
Bogen er bestemt ikke hyggelæsning. Men
Morten Pape har en formidabel fortællerstemme. Siden jeg gik igang med den, har jeg ikke kunnet slippe den. Mortens opvækst har været med i mine tanker uanset, hvor jeg har befundet mig og bogen har haft en noget nær magnetisk magt over mig.
Fortællingen er SÅ langt fra min egen barndoms virkelighed, at jeg gennem hele bogen lidt følte mig som en elev fra den randrusianske venskabsklasse, som Mortens klasse på Dyveke skolen får besøg af. Helt igennem jysk provinsbysbarn og kernefamilie-agtig uden mødet med de helt store multikulturelle sammenstød.
Det er en fantastisk flot fortalt historie og Morten Pape vandt da også Bogforums Debutantpris i 2015 - i den grad velfortjent.
Det er lidt af en moppedreng på 565 sider at gå igang med, men den bliver på intet tidspunkt langtrukken eller kedelig. Derimod bliver man som læser fastholdt i et skruestik til sidste side er vendt👍👏
Men så igen, det kræver et helt særligt mindset at komme igennem historien, for Planen er en lang nedadgående spiral af dårlig opvækst, dårligt miljø, vold og andre ubehageligheder. I bund og grund en vildt barsk og deprimerende sag.
Jeg blev meget hurtigt mindet om Jakob Ejersbos Nordkraft med det rå miljø og den grå og håbløse hverdag, der fortsætter i det uendelige.
Planen er Papes autofiktive roman om sin opvækst som hvid dreng i en indvandrerghetto, hvor tonen er mere end hård og hverdagen går med at forholde sig passivt og ikke stikke ud, for lige om hjørnet står mobning og vold i kø.
Morten vokser op i 90’erne på Amager - nærmere betegnet i det mislykkede projekt Urbanplanen, der skulle skabe billigere lejligheder til et stigende antal københavnere , men samtidig udviklede sig til et socialt belastet boligbyggeri og er blevet stemplet som en af Danmarks værste ghettoer.
Bogen er bestemt ikke hyggelæsning. Men
Morten Pape har en formidabel fortællerstemme. Siden jeg gik igang med den, har jeg ikke kunnet slippe den. Mortens opvækst har været med i mine tanker uanset, hvor jeg har befundet mig og bogen har haft en noget nær magnetisk magt over mig.
Fortællingen er SÅ langt fra min egen barndoms virkelighed, at jeg gennem hele bogen lidt følte mig som en elev fra den randrusianske venskabsklasse, som Mortens klasse på Dyveke skolen får besøg af. Helt igennem jysk provinsbysbarn og kernefamilie-agtig uden mødet med de helt store multikulturelle sammenstød.
Det er en fantastisk flot fortalt historie og Morten Pape vandt da også Bogforums Debutantpris i 2015 - i den grad velfortjent.
Det er lidt af en moppedreng på 565 sider at gå igang med, men den bliver på intet tidspunkt langtrukken eller kedelig. Derimod bliver man som læser fastholdt i et skruestik til sidste side er vendt👍👏
March 14, 2017
Det virker næsten lidt utaknemlig at give Morten Papes mursten af en debutroman 'Planen' to stjerner, for han har lagt et solidt stykke arbejde i den. Og han har blottet sig selv, som moden i den nordiske litteratur foreskriver for tiden.
Jeg har læst den fra ende til anden, jeg har undervejs tænkt "hold da kæft, godt det ikke er mig", men jeg har grundlæggende manglet identifikation med romanens 'jeg', og så bliver det aldrig helt godt. Det er som om Morten Pape peger på samfundet, i særdeleshed Urbanplanen, og siger "øv, hvor har jeg haft en træls barndom, det er din skyld". Han har faktisk god grund til det, for man vælger ikke selv, hvilken familie man fødes ind i, men det bliver aldrig rigtig interessant for mig.
Sproget var meget lige til. Jeg nød det i begyndelsen, men jeg blev irriteret over de korte sætninger, al den ghettoslang og det fattige ordforråd.
'Planen' er ikke en dårlig bog, men den er heller ikke særlig god.
Jeg har læst den fra ende til anden, jeg har undervejs tænkt "hold da kæft, godt det ikke er mig", men jeg har grundlæggende manglet identifikation med romanens 'jeg', og så bliver det aldrig helt godt. Det er som om Morten Pape peger på samfundet, i særdeleshed Urbanplanen, og siger "øv, hvor har jeg haft en træls barndom, det er din skyld". Han har faktisk god grund til det, for man vælger ikke selv, hvilken familie man fødes ind i, men det bliver aldrig rigtig interessant for mig.
Sproget var meget lige til. Jeg nød det i begyndelsen, men jeg blev irriteret over de korte sætninger, al den ghettoslang og det fattige ordforråd.
'Planen' er ikke en dårlig bog, men den er heller ikke særlig god.
July 24, 2016
Fanger dig så fandens meget!!
February 23, 2022
Jeg hader og elsker denne roman. Den er grim, grænseoverskridende og deprimerende for en jysk kartoffel som mig. Morten Pape er et par år yngre end jeg, men da jeg er fra Jylland kunne jeg genkende musik, tøj og trends fra bogen, da vi er senere ude herovre.
Jeg havde flere gange lyst til at lægge bogen fra mig, men den drager, både fordi nysgerrigheden på dette mystiske samfund i Danmark, som er så uendeligt langt fra min opvækst, er stor, men også fordi man brænder for at alting skal blive bedre og en bekræftelse af at trods alt kommer der hele mennesker ud.
Bogen er velskrevet men netop fordi den er tro mod ordbrugen i planen bliver den tung læsning og jeg prøver nu at tage tilløb til andet bind i serien.
Jeg havde flere gange lyst til at lægge bogen fra mig, men den drager, både fordi nysgerrigheden på dette mystiske samfund i Danmark, som er så uendeligt langt fra min opvækst, er stor, men også fordi man brænder for at alting skal blive bedre og en bekræftelse af at trods alt kommer der hele mennesker ud.
Bogen er velskrevet men netop fordi den er tro mod ordbrugen i planen bliver den tung læsning og jeg prøver nu at tage tilløb til andet bind i serien.
July 28, 2020
+ bogen kombinerer så mange ting for at skabe et helhedsbillede af livet i Planen (den personlige historie, politik, religion, familieforhold, stoffer, skolegang osv osv) og gør det så sindssygt vellykket
+ Hands down den sjoveste bog jeg har læst i år, og det er ikke så meget pga historien, men mere pga det sprog den er skrevet i og de vendinger som bruges
+ selvom man ikke er født og opvokset i Planen bruger Morten Pape mange referencer til ting og trends der gør man kan spejle sig i meget af det han beskriver. Især hvis man selv er vokset op i samme periode
- største minus er jeg ikke havde læst den før
- hvis jeg skal finde et andet minus så er det måske at jeg ikke helt forstår hvorfor delen med militæret skal være med. Bogen kunne måske godt have været 100 sider kortere
+ Hands down den sjoveste bog jeg har læst i år, og det er ikke så meget pga historien, men mere pga det sprog den er skrevet i og de vendinger som bruges
+ selvom man ikke er født og opvokset i Planen bruger Morten Pape mange referencer til ting og trends der gør man kan spejle sig i meget af det han beskriver. Især hvis man selv er vokset op i samme periode
- største minus er jeg ikke havde læst den før
- hvis jeg skal finde et andet minus så er det måske at jeg ikke helt forstår hvorfor delen med militæret skal være med. Bogen kunne måske godt have været 100 sider kortere
June 28, 2019
Det smukkeste litteratur jeg længe har fordybet mig i.
Sikke en gave.
Sikke en gave.
February 12, 2024
Brutal og rå fortælling om en opvækst i Urbanplanen på Amager. Den var hård at læse, men rigtig godt skrevet.
February 22, 2024
En hjerteskærende og stærk roman. Pape skriver med et fantastisk virkelighedsnært sprog, og beskriver med stor troværdighed tilværelsen i Urbanplanen, som på én side er iskold og destruktiv, men som samtidig er der, hvor hovedpersonen, om han vil det eller ej, har hjemme, og som former ham som person på både godt og ondt.
Bogen beskriver kynisk, selvkritisk og ikke mindst menneskeligt – med et nærmest tragisk nærvær – jeg-fortællerens opvækst og uundgåelige forhærdelse og forfald, mens han forsøger at finde fodfæste i et miljø præget af både indvandring, fremmedhad og polarisering. En roman, som gør ondt at læse, og som fremtvinger tanker om det land, vi lever i og så ukritisk kalder fantastisk.
“Jeg har lyst til at tage hendes hånd og se hende dybt i øjnene og fortælle hende at vi har haft det godt mens hun har været væk; at hun ikke har noget som helst at skamme sig over. Fortælle hende om vores uge i skolen, hvad vi har lavet og lært, hvem vi har leget med, og hvordan Farfi sidste weekend spiste næsten en hel familiepizza selv. Det ville måske fremkalde en lettelse og et smil hos hende. Men jeg holder min kæft. Ligesom alle andre også burde. Hun må godt vide, at vi har lidt. At vi ikke bare har tænkt os at lade som ingenting. Hendes skrøbelighed giver mig magt.”
Bogen beskriver kynisk, selvkritisk og ikke mindst menneskeligt – med et nærmest tragisk nærvær – jeg-fortællerens opvækst og uundgåelige forhærdelse og forfald, mens han forsøger at finde fodfæste i et miljø præget af både indvandring, fremmedhad og polarisering. En roman, som gør ondt at læse, og som fremtvinger tanker om det land, vi lever i og så ukritisk kalder fantastisk.
“Jeg har lyst til at tage hendes hånd og se hende dybt i øjnene og fortælle hende at vi har haft det godt mens hun har været væk; at hun ikke har noget som helst at skamme sig over. Fortælle hende om vores uge i skolen, hvad vi har lavet og lært, hvem vi har leget med, og hvordan Farfi sidste weekend spiste næsten en hel familiepizza selv. Det ville måske fremkalde en lettelse og et smil hos hende. Men jeg holder min kæft. Ligesom alle andre også burde. Hun må godt vide, at vi har lidt. At vi ikke bare har tænkt os at lade som ingenting. Hendes skrøbelighed giver mig magt.”
May 15, 2018
Jeg blev slet ikke grebet af denne bog. Jeg går ud fra, at den har fået så gode anmeldelser fordi, det Morten fortæller, er vigtigt fra det samfundsmæssige synspunkt.
Det kan jeg godt se at den er... Men den kunne sagtens have været indsnævret til 3-400 sider. Der er alt for meget kredsen om en masse ligegyldigt alt og ingenting. Det er der sikkert en mening med, men det virker ikke for mig.
Det kan jeg godt se at den er... Men den kunne sagtens have været indsnævret til 3-400 sider. Der er alt for meget kredsen om en masse ligegyldigt alt og ingenting. Det er der sikkert en mening med, men det virker ikke for mig.
November 16, 2015
Der er ingen tvivl om, at Pape er på hjemmebane, med en skarp pen og en stærk stemme guider han os hæmningsløst gennem Urbanplanens alt andet end rosenrøde landskab.
En af årets suverænt bedste danske udgivelser!
En af årets suverænt bedste danske udgivelser!
November 2, 2015
Anmeldelsen kan læses på http://bognorden.blogspot.dk/2015/11/...
I min optik: Årets roman 2015
I min optik: Årets roman 2015
April 13, 2020
Ergh, det her er grunden til jeg ikke læser socialrealisme. Thanks for reminding me. 1 ekstra stjerne for stedvist godt sprog.
January 5, 2025
Morten Papes debutroman og en selvbiografisk fortælling. Romanen er et indblik i opvæksten i det udsatte boligområde Urbanplanen på Amager, hvor Morten vokser op i et miljø præget af vold, kriminalitet og sociale problemer. Bogen er en autentisk og rystende skildring af et ungdomsliv, hvor de indre og ydre kampe er uløseligt forbundet.
Vi følger Morten fra barndommens første år på den lokale folkeskolen til han som ung voksen vender tilbage som lærervikar på den samme skole, hvor ringen symbolsk slutter med hans opsigelse. Morten er den ældste af tre børn i en familie, der langsomt går i opløsning, da forældrene bliver skilt. Morten og hans søskende bor hos moderen, men besøger hver anden weekend deres far. I et lukket og understimuleret miljø er der en skarp opdeling mellem normerne for det "normale" liv og de drømme, som Morten rummer.
Allerede som barn mærker Morten sin anderledeshed. Han higer efter intellektuel stimulering og et liv uden for de trange rammer, hans opvækst har givet ham. Denne længsel efter noget mere, en søgen efter retfærdighed og intellektuel udvikling, bringer ham gang på gang i konflikt med sin virkelighed. Et eksempel er, da han som ung dreng melder sig som børnestatist i et tv-program i håbet om at få adgang til en anden verden. Her møder han for første gang følelsen af at være utilstrækkelig, da han ikke kan leve op til de forventninger, der bliver stillet til ham. Oplevelsen af at blive valgt fra markerer begyndelsen på en længere periode med skuffelser og misforståelser.
Morten forelsker sig som teenager i den jævnaldrende Katarina, og han ser hende som sin vej ud af Urbanplanen – hendes tilstedeværelse bliver hans hemmelige plan for et bedre liv. Men da hans følelser endelig bliver gengældt, kan han ikke længere forene sin fantasi med virkeligheden. Efter et kort, intens forhold, bliver han endnu engang konfronteret med skuffelsen, da bruddet med Katarina får ham til at miste håbet. Hans tidligere længsler og drømme om at slippe væk fra ghettosamfundet begynder at falme, og han bliver i stigende grad præget af den ligegyldighed og apati, der dominerer hans miljø.
Morten begynder at dulme sin indre tomhed og tristhed med alkohol og hash, hvilket udvikler sig til et misbrug, der styrer hans liv i flere år. I en periode virker dagene tågede og meningsløse, og han giver efter for de omstændigheder, der præger hans liv. Hans ungdom bliver præget af følelsen af at være fanget i en uafvendelig skæbne, hvor tilfældighederne synes at bestemme hans retning, og han bliver et produkt af sine omgivelser.
Romanens fortælling omhandler ikke kun Mortens personlige kamp, men skildrer også, hvordan det sociale miljø i Urbanplanen fungerer som en konstant barriere for personlig udvikling. Planen beskriver et samfund, hvor vold, stoffer og social nedbrydning er en del af hverdagen, og hvor unge mennesker som Morten er fanget i et system, der sjældent giver dem mulighed for at bryde ud af deres sociale arv. Pape beskriver dette miljø på en rystende og præcis måde, med et råt og ligefremt sprog, der ikke lægger skjul på de barske realiteter.
Romanen er opdelt i fem hovedafsnit, hvor hvert kapitel består af korte, intense afsnit, der sammen maler et klart billede af Mortens følelsesmæssige og fysiske rejse fra barndom til voksenliv. Brugen af arabiske og somaliske udtryk i dialogen understøtter det multikulturelle og ofte fremmedgørende miljø, Morten vokser op i.
Planen er en roman, der på én gang er både brutal og ærlig, men også dybt menneskelig. Morten Pape skaber et troværdigt billede af et ungdomsliv, hvor drømme og håb kan være både en drivkraft og en kilde til smerte. I en tid, hvor integration, flygtningeproblematikker og etniske spændinger er relevante samfundsdebatter, leverer Pape en vigtig og nødvendigt perspektiv på, hvordan det er at vokse op i en ghetto, og hvordan det kan være at leve med en konstant følelse af at være udenfor. Romanen er ikke kun en ungdomsfortælling, men en voksenbog, der giver et indblik i samfundets svigt og den indre kamp, mange unge i udsatte boligområder står overfor.
Vi følger Morten fra barndommens første år på den lokale folkeskolen til han som ung voksen vender tilbage som lærervikar på den samme skole, hvor ringen symbolsk slutter med hans opsigelse. Morten er den ældste af tre børn i en familie, der langsomt går i opløsning, da forældrene bliver skilt. Morten og hans søskende bor hos moderen, men besøger hver anden weekend deres far. I et lukket og understimuleret miljø er der en skarp opdeling mellem normerne for det "normale" liv og de drømme, som Morten rummer.
Allerede som barn mærker Morten sin anderledeshed. Han higer efter intellektuel stimulering og et liv uden for de trange rammer, hans opvækst har givet ham. Denne længsel efter noget mere, en søgen efter retfærdighed og intellektuel udvikling, bringer ham gang på gang i konflikt med sin virkelighed. Et eksempel er, da han som ung dreng melder sig som børnestatist i et tv-program i håbet om at få adgang til en anden verden. Her møder han for første gang følelsen af at være utilstrækkelig, da han ikke kan leve op til de forventninger, der bliver stillet til ham. Oplevelsen af at blive valgt fra markerer begyndelsen på en længere periode med skuffelser og misforståelser.
Morten forelsker sig som teenager i den jævnaldrende Katarina, og han ser hende som sin vej ud af Urbanplanen – hendes tilstedeværelse bliver hans hemmelige plan for et bedre liv. Men da hans følelser endelig bliver gengældt, kan han ikke længere forene sin fantasi med virkeligheden. Efter et kort, intens forhold, bliver han endnu engang konfronteret med skuffelsen, da bruddet med Katarina får ham til at miste håbet. Hans tidligere længsler og drømme om at slippe væk fra ghettosamfundet begynder at falme, og han bliver i stigende grad præget af den ligegyldighed og apati, der dominerer hans miljø.
Morten begynder at dulme sin indre tomhed og tristhed med alkohol og hash, hvilket udvikler sig til et misbrug, der styrer hans liv i flere år. I en periode virker dagene tågede og meningsløse, og han giver efter for de omstændigheder, der præger hans liv. Hans ungdom bliver præget af følelsen af at være fanget i en uafvendelig skæbne, hvor tilfældighederne synes at bestemme hans retning, og han bliver et produkt af sine omgivelser.
Romanens fortælling omhandler ikke kun Mortens personlige kamp, men skildrer også, hvordan det sociale miljø i Urbanplanen fungerer som en konstant barriere for personlig udvikling. Planen beskriver et samfund, hvor vold, stoffer og social nedbrydning er en del af hverdagen, og hvor unge mennesker som Morten er fanget i et system, der sjældent giver dem mulighed for at bryde ud af deres sociale arv. Pape beskriver dette miljø på en rystende og præcis måde, med et råt og ligefremt sprog, der ikke lægger skjul på de barske realiteter.
Romanen er opdelt i fem hovedafsnit, hvor hvert kapitel består af korte, intense afsnit, der sammen maler et klart billede af Mortens følelsesmæssige og fysiske rejse fra barndom til voksenliv. Brugen af arabiske og somaliske udtryk i dialogen understøtter det multikulturelle og ofte fremmedgørende miljø, Morten vokser op i.
Planen er en roman, der på én gang er både brutal og ærlig, men også dybt menneskelig. Morten Pape skaber et troværdigt billede af et ungdomsliv, hvor drømme og håb kan være både en drivkraft og en kilde til smerte. I en tid, hvor integration, flygtningeproblematikker og etniske spændinger er relevante samfundsdebatter, leverer Pape en vigtig og nødvendigt perspektiv på, hvordan det er at vokse op i en ghetto, og hvordan det kan være at leve med en konstant følelse af at være udenfor. Romanen er ikke kun en ungdomsfortælling, men en voksenbog, der giver et indblik i samfundets svigt og den indre kamp, mange unge i udsatte boligområder står overfor.
July 18, 2024
Den måde Morten Pape beskriver livet i ghettoen er … spot on, får jeg lyst til at skrive.
Jeg genkendte mange oplevelser fra mit eget tidlige liv, men samtidig kom Pape og væsentligt dybere ind end jeg nogensinde gjorde.
Måden han beskriver både håbløsheden og sin vej ud af den, er beundringsværdig.
Kunne nærmest ikke lægge bogen fra mig.
Og græd mig igennem den første tredjedel af bare ren genkendelse og minder.
Tak for indblikket
Jeg genkendte mange oplevelser fra mit eget tidlige liv, men samtidig kom Pape og væsentligt dybere ind end jeg nogensinde gjorde.
Måden han beskriver både håbløsheden og sin vej ud af den, er beundringsværdig.
Kunne nærmest ikke lægge bogen fra mig.
Og græd mig igennem den første tredjedel af bare ren genkendelse og minder.
Tak for indblikket
October 29, 2022
Helt igennem fantastisk og hudløst ærlig roman, som får en til at reflektere over tilværelsen
November 18, 2024
Tror muligvis at det er den her bog der endelig åbner mine øjne for dansk litteratur. wow.
Read
May 8, 2025Wow! Vanvittig og velskrevet fortælling. Kunne ikke lægge den fra mig. Kæmpe anbefaling!
August 27, 2020
Stoppede efter få sider, kunne simpelthen ikke holde sproget og heller ikke tonen i bogen ud, alt for rå for mig
August 24, 2024
Spændende, hårdtslående, og bundærlig. Dog kunne den godt have været 100 sider kortere (og undladt en lidt for grov beskrivelese af en jødisk lærinde)
June 20, 2025
Morten Papes debutroman Planen.
En helt fantastisk dannelsesroman som jeg havde svært ved at slippe. Den er så barsk og jeg kan genkende dele af mig selv i Morten.
Måske fordi jeg selv er fra Amager og har gået på Dyvekeskolen og Sundby Algård, men heldigvis i en senere tid, hvor miljøet ikke vær nær så barskt.
Sjov læseoplevelse når man kender alle vejene og stederne i bogen.
Tak for anbefalingen til mine (Amager?)-forældre;)
En helt fantastisk dannelsesroman som jeg havde svært ved at slippe. Den er så barsk og jeg kan genkende dele af mig selv i Morten.
Måske fordi jeg selv er fra Amager og har gået på Dyvekeskolen og Sundby Algård, men heldigvis i en senere tid, hvor miljøet ikke vær nær så barskt.
Sjov læseoplevelse når man kender alle vejene og stederne i bogen.
Tak for anbefalingen til mine (Amager?)-forældre;)
November 7, 2025
First Danish read!! Didn’t disappoint!
November 1, 2018
Morten Papes Planen må nok være en af de mest overhypede bøger de sidste fem år. Er den god? Ja, det er en god bog. Er den fantastisk? Overhovedet ikke. I Planen, der er autobiografisk, følger vi Morten fra helt lille til han er voksen, og meget af fortællingen fokuserer på Urbanplanen, hvor Morten er vokset op i en noget dysfunktionel familie. Vi følger, hvordan han har svært ved at finde et fodfæste, ikke helt ved om han er 'kartoffel' eller 'Perker-Pape' og hans tvivl om hvad livet egentlig har til ham. Planen handler om valg, om identitet og er et samfundsportræt af 90erne og de tidlige 00ere.
Men ... den kunne med lethed være skåret 200 sider ned. Meget af tiden pludrer og pladrer Pape, fortæller om ting, han allerede har fortalt, serverer pointer der blev serveret for 100 sider siden og kører ud af tangenter, der er fuldkommen irrelevante, både for handlingen og for det psykologiske portræt af Pape selv. Ligeledes ville det have klædt forfatteren ikke konstant at bryste sig af, hvor god og dygtig han var til alting i sit liv, lige meget om det var i skolen, som skuespiller, som ordsmed. Især tredje del om Papes tid i militæret virker påhæftet og ligegyldig, og føjer intet til fortællingen.
Så, det er en god bog. Er den en debutant-pris værdig? Tjah, jeg vil sige, at hvis debutantprisen tildeles for hvor meget en bog fortæller om samfundet, så ja - for Pape rammer plet meget af tiden. Skal en litteraturpris gives for det litterære, så nej.
Men ... den kunne med lethed være skåret 200 sider ned. Meget af tiden pludrer og pladrer Pape, fortæller om ting, han allerede har fortalt, serverer pointer der blev serveret for 100 sider siden og kører ud af tangenter, der er fuldkommen irrelevante, både for handlingen og for det psykologiske portræt af Pape selv. Ligeledes ville det have klædt forfatteren ikke konstant at bryste sig af, hvor god og dygtig han var til alting i sit liv, lige meget om det var i skolen, som skuespiller, som ordsmed. Især tredje del om Papes tid i militæret virker påhæftet og ligegyldig, og føjer intet til fortællingen.
Så, det er en god bog. Er den en debutant-pris værdig? Tjah, jeg vil sige, at hvis debutantprisen tildeles for hvor meget en bog fortæller om samfundet, så ja - for Pape rammer plet meget af tiden. Skal en litteraturpris gives for det litterære, så nej.
March 22, 2016
Jeg er virkelig blæst bagover af den her bog. Morten Pape skriver fantastisk. Lugtene, lydene, lyset. Børnene, de elendige forældre der er i skræmmende overtal, den dårlige skole, håbløsheden... Det trænger rent igennem. Morten Pape skriver om sin barndom og sin ungdom, så man får en fornemmelse af, man selv sad på stolen ved siden af ham.
(Noget af det er måske en slags ekko. Aldrig, nogensinde, har jeg læst en bog, der i dén grad bragte mig tilbage i barndommen. Min opvækst har på nogen måder været meget anderledes end Morten Papes, på andre måder har vores opvækst været skræmmende ens. Jeg blev nødt til at tjekke hans alder efterfølgende, og var egentlig ikke overrasket over at læse, vi er født samme år. Men jeg tror ikke, det kun er derfor. Jeg tror bare, Morten skriver godt og vedrørende.)
(Noget af det er måske en slags ekko. Aldrig, nogensinde, har jeg læst en bog, der i dén grad bragte mig tilbage i barndommen. Min opvækst har på nogen måder været meget anderledes end Morten Papes, på andre måder har vores opvækst været skræmmende ens. Jeg blev nødt til at tjekke hans alder efterfølgende, og var egentlig ikke overrasket over at læse, vi er født samme år. Men jeg tror ikke, det kun er derfor. Jeg tror bare, Morten skriver godt og vedrørende.)
November 22, 2016
Det her var en af den slags bøger der gør ondt helt nede i maven. Den gør naturligvis ondt pga af det liv, der leves i Mortens familie, og alt det han skal igennem. Den gør også ondt på et helt andet plan, for ens fordomme bliver udfordret på et for mig hidtil uset niveau. Man kan næppe kalde Morten for en racist, men han udstiller i bogen nogen af de mange konsekvenser, der er, ved den fejlede integration i områder som f.eks. Urbanplanen.
Det er lang tid siden jeg har fået sådan et litterært spark i maven, og jeg kan anbefale den til alle.
Det er lang tid siden jeg har fået sådan et litterært spark i maven, og jeg kan anbefale den til alle.
December 14, 2016
Han skriver vanvittigt godt. Tror aldrig jeg har læst så rammende beskrivelser af alting. Alligevel tog bogen mig en rum tid at komme igennem. Den var god, men også ubehagelig og lidt lang. Jeg har noget med bøger, der fortælles fra børneperspektiv. Det får altid mine tanker til at flakke og betyder, at jeg skal tvinge mig selv til at læse videre. Det er under alle omstændigheder en meget anbefalelsesværdig bog, men hav god tid til den.
Displaying 1 - 30 of 131 reviews