30 år efter sin tragisk tidlige død er Michael Strunge stadig en af landets mest populære digtere. For Michael Strunge flød digtningen og virkeligheden ofte sammen. Det var hans styrke og svaghed. Det blev hans skæbne. I dette smalle spor trådte mennesket Michael Strunge frem. Det samme gør hans myte.Biografien MICHAEL STRUNGE – DIGTNING OG VIRKELIGHED er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer.Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere
Den ultimative biografi om Michael Strunge, som følger digteren fra fødsel til den alt for tidlige død. Jeg har aldrig rigtig læst noget af Strunge, ikke engang i gymnasiet, så mit kendskab til ham baserer sig mest på den berømte og berygtede udsendelse af litteraturmagasinet Bazar, sendt på DR i 1984, hvor Michael Strunge og Pia Tafdrup sidder overfor Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær. Det var 70'ernes bekendelseslyrik vs. 80'ernes "rigtige" poesi; den tilgængelige lyrik vs. den utilgængelige. Særligt Strunge og Baidel røg i totterne på hinanden, og han kaldte hendes poesi for "fiduspoesi". Udsendelsen blev efterfølgende slettet fra DR's arkiver og findes i dag kun i en udgave optaget på VHS, hvor starten og slutningen mangler; men hvorom alting er, er Bazar-udsendelsen meget betegnende for 80'erne og for den mediebevidste Strunge, som i høj grad levede i medierne - og af medierne.
Rewers kommer godt omkring alle aspekter af Michael Strunge og den tid, han var et produkt af, så man ikke føler, at noget er udeladt. Alligevel er han måske for grundig: fx er det helt og aldeles overflødigt at nævne at Johannes Møllehave var vikar på den skole i Hvidovre, Strunge gik på - når det vel at mærke var før, han selv begyndte. Indimellem digter Rewers videre på myten om Strunge og forestiller sig, hvordan det var at være ham - og ikke kun hvordan han var. Dette indebærer naturligvis, som han selv skriver "spekulation og dramaturgisk konstruktion", og netop fordi fiktionaliseringerne ikke er andet end gæt (om end kvalificerede), og fordi de ikke bidrager med meget nyt eller noget væsentligt, kunne disse med fordel være udeladt. Men velskrevet, det er den. Og tilmed rigt illustreret.
Jeg er rørt over de sidste sider i Rewers poetiske biografi om digteren Strunge. Alt for mange indtryk skal bearbejdes. Anmeldelse følger.. Michael Menneske
Til og starte med var forfatterens tendens til selviscenesættelse ved at pumpe beskrivelsen af Michael Strunges historie op med sin egen poesi, en belastning og gjorde jeg tabte fordybelsen. Men som bogen skred frem blev det nemmere og nemmere at acceptere præmissen og til sidst var det en fin del af oplevelsen.
Jeg troede jeg skulle ende et andet sted, men slutter med 5 stjerner.