What do you think?
Rate this book
Terminal Innocence
Klaus Rifbjerg's 1958 novel has become a constantly reprinted classic of twentieth-century Danish literature. It is the story of the unequal friendship between two teenagers, Janus and Tore, told from the point of view and in the schoolboy slang of the hero-worshipping Janus. Tore is a gifted student, mature beyond his years, effortlessly able to impress teachers and fellow pupils alike with his knowledge and charm. It is a foregone conclusion that he will fall in love at the school dance with the equally peerless Helle, and she with him; together they are the school's golden couple. It seems they will achieve a perfect union; but there is a snake in Paradise in the form of Helle's mother, fru Junkersen. Janus watches helplessly as the golden dream turns into a nightmare which destroys the two young lives, and he realises his own complicity in perpetuating an unsustainable myth. Rifbjerg has been a central figure in Danish literary life - as novelist, poet, playwright and cultural commentator - for the last sixty years, publishing works at an astonishing rate, around 175 in all. This novel, which was his first, is generally acknowledged to be his masterpiece.
262 pages, Paperback
First published January 1, 1958
About the author
Klaus Rifbjerg
211 books37 followersKlaus Rifbjerg was a Danish writer. He has written more than 120 novels, books and essays. His breakthrough was in 1958 with the novel Den kroniske Uskyld. Since then he has published more than 100 novels as well as poetry and short story collections, plays, TV and radio plays, film scripts, children's books, and diaries. Rifbjerg was also known as a journalist and critic.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 91 reviews
April 9, 2017
Hvilken slutning. Janus fik lidt redemption fra min side af, men ikke meget. Min yndlingskarakter var Børge, som er nævnt på side 218 og aldrig igen. "Så rejste Børge sig og foreslog, at vi sang et eller andet, for hvis vi ikke sang, så blev vi ikke tørstige nok til at drikke al den rødvin, der var, og det syntes han var synd osv."
July 22, 2025
Jeg kan ikke beskrive hvor god den her bog er. Min sjæl revet åbent og mit sind splintret, jeg kan ikke trække vejret. Det er som om min basal, dyriske, praktiske primal punkter gisper. Jeg både græder og griner. Min følelser overvældet til et punkt hvor de ikke kender sig selv.
November 13, 2011
Skøn bog - og vil I høre noget syret? Bogen er fra 1958, men på et tidspunkt siger en af personerne, at et eller andet er "najs"!
Troede, det var relativt nyt, at "nice" var kommet ind i sproget, men åbenbart ikke.
Troede, det var relativt nyt, at "nice" var kommet ind i sproget, men åbenbart ikke.
November 4, 2015
Jeg bliver aldrig fan, men den er bedre end jeg husket den
December 20, 2024
Jeg skal lige fordøje den, før jeg kan anmelde den…
July 23, 2026
En af de første danske romaner jeg læste på originalsproget, den gang var jeg overhovedet ikke imponeret af den pubertære tematik og fantasierne om edderkopmoren. På dette tidspunkt havde jeg dog endnu ikke en fornemmelse for de sproglige nuancer som sammen med nogle fortællergreb redder bogen i en vist omfang. Derfor gik jeg en * op.
Hvordan Janus bliver introduceret som jeg-fortæller, hans respektløse tone overfor de voksenes verden, som samtidigt skal virke som om han har meget livserfaring, er faktisk ret sjovt, men den er dog ikke længere egnet til den tragiske slutning.
Tonen bliver faktisk kopieret i erling Jepsens Kunsten at græde i kor .
Hvordan Janus bliver introduceret som jeg-fortæller, hans respektløse tone overfor de voksenes verden, som samtidigt skal virke som om han har meget livserfaring, er faktisk ret sjovt, men den er dog ikke længere egnet til den tragiske slutning.
Tonen bliver faktisk kopieret i erling Jepsens Kunsten at græde i kor .
December 5, 2024
Jeg elskede alt ved den her bog.
August 7, 2025
Okay den her bog har virkelig slået mig ud af min læserutine. Coming of age bøger er nok ik lige min kop te. Slutningen var dog god!!!!
September 10, 2023
Virkelig fin. På mange måder eviggyldig og alligevel forud for sin tid i slut 50’erne. Utrolig velskrevet og hovedpersonen Janus fremstår utrolig troværdig. Er vild med citat her: “At det fuldendte ikke kan fuldbyrdes uden at blive umenneskeligt.” Stor anbefaling!
September 17, 2023
Den skulle lige i gang, men blev så hurtigt fængslende og spændende:) jeg er fan
February 11, 2024
Meget sjældent har en bog smadret mig så fuldstændigt.
January 18, 2012
Draft of review.
This is a danish classic, and I can understand why.
The first thing that i noticed is how easy a read this book is. The Words are simple(though their complexity progress as the main charactors grow older and graduate), it has a good flow, though the description of Tore in the beginning gave the wrong impression, but that was very well done by Rifbjerg, it instantly lets the reader understand how deep a facination end envy the narrator, Janus Tolne, has for Tore. The narration is very much based on personal mood and feelings of Janus which nicely emphasizes what kind of dilemma he finds himself in.
Janus is split between his deep friendship with Tore and his own facination of Helle. He tries to support their relationship, but finds it both horrible and fantastic to be together with them, because he obviously has a crush on Helle and Tore is his best friend, so he gets satisfaction from just being around them, but the fact that he cannot be with either om them is driving him nuts. He tells himself that he is happy for them
Janus has a low self esteem and therefore adores Tore, whom he in reality evies, but since he feels he cannot beat him, he makes him his closest ally. This is difficult, because he both wants the best for Tore, Janus is not at bad friend, but he also has to look out for himself.
The best thing about how this book is written is the very subtle ad ambigues hints the reader gets concerning the charactors real intensions and feelings. The reader is constantly uncirtain about what the charactors really want, just as the are themselves.
The book is maybe just too easy a read. The writing could be stepped up a notch, but it was meant for the youth, and there is a very interesting plot with enought twists to keep you busy... I like how some things were explained and some not, a good help with the analysis training, more specifically i refer to how Tore talks on the last page about not being able to stay super human...
One thing i couldn't understand (at least during the read through), was the episodes with Paul, Tores temporary stepdad. I guess he played a role in the boys' process of becoming men, but maybe even more importantly, he is the man the never want to become, but somehow end up partly becoming anyway.
This is a danish classic, and I can understand why.
The first thing that i noticed is how easy a read this book is. The Words are simple(though their complexity progress as the main charactors grow older and graduate), it has a good flow, though the description of Tore in the beginning gave the wrong impression, but that was very well done by Rifbjerg, it instantly lets the reader understand how deep a facination end envy the narrator, Janus Tolne, has for Tore. The narration is very much based on personal mood and feelings of Janus which nicely emphasizes what kind of dilemma he finds himself in.
Janus is split between his deep friendship with Tore and his own facination of Helle. He tries to support their relationship, but finds it both horrible and fantastic to be together with them, because he obviously has a crush on Helle and Tore is his best friend, so he gets satisfaction from just being around them, but the fact that he cannot be with either om them is driving him nuts. He tells himself that he is happy for them
Janus has a low self esteem and therefore adores Tore, whom he in reality evies, but since he feels he cannot beat him, he makes him his closest ally. This is difficult, because he both wants the best for Tore, Janus is not at bad friend, but he also has to look out for himself.
The best thing about how this book is written is the very subtle ad ambigues hints the reader gets concerning the charactors real intensions and feelings. The reader is constantly uncirtain about what the charactors really want, just as the are themselves.
The book is maybe just too easy a read. The writing could be stepped up a notch, but it was meant for the youth, and there is a very interesting plot with enought twists to keep you busy... I like how some things were explained and some not, a good help with the analysis training, more specifically i refer to how Tore talks on the last page about not being able to stay super human...
One thing i couldn't understand (at least during the read through), was the episodes with Paul, Tores temporary stepdad. I guess he played a role in the boys' process of becoming men, but maybe even more importantly, he is the man the never want to become, but somehow end up partly becoming anyway.
November 2, 2014
Janus acts worse and worse through the book, and often it was quite hard to understand why he acted that bad. it is good thing if your main character makes mistakes - that just makes it all more realistic and it can also be easier to relate - but if you don't understand why the main character does how he/she does, it's not so good.
Also I needed a better reason for why mrs. Junkersen acted like she did.
Also I needed a better reason for why mrs. Junkersen acted like she did.
October 13, 2016
I recognise that this book is significant in Danish Literature, but it is part of a style of writing that I really dislike. On top of that, the main character is pretty unpleasant.
And sorry, but how could they not have interpreted it like M. Bissenbakker? I just don't get it.
And sorry, but how could they not have interpreted it like M. Bissenbakker? I just don't get it.
November 5, 2023
En fin fortælling om følelser og fordærv. Fik mig et chok i den sidste del af bogen, må jeg indrømme. En stor, fed rift uskylden, som Tore og Janus ellers bevægede sig let igennem livet med som følgesvend.
March 5, 2018
Although the end is devastating getting there takes too long and makes everything too flat.
May 31, 2022
Meget sjov ungdomsbog, indtil Janus bliver mere ubehagelig og tingene eskalerer. Uventet og grusomt.
Trigger warning: overgreb og selvmord.
Trigger warning: overgreb og selvmord.
April 21, 2023
Jeg syntes at Klaus Rifbjers måde at fortælle om bogen "Den kroniske uskyld" er helt igennem godt gemmenarbejdet, han kommer over nogle spænnede elementer og problematikker man har ved at være ung. Det forhold man kan have med ens ven der er høvdingen og man selv er en slags hofnar. Bogen skabte en flamme for læselyst i mit hjerte. Helt klart en bog du skal tage et kig på.
August 13, 2024
Woaw… så godt skrevet!
October 30, 2024
Sproget er fedt
Historien er fed
Shoutout heimdals bogklub
Historien er fed
Shoutout heimdals bogklub
August 20, 2020
VANVITTIG GOD
March 16, 2025
Havde ikke set den afslutning komme🥲 ekstra point for Rifbjergs skrivekunstskaber, i have no notes🫶
February 12, 2016
Kronisk uskyldig
I Den kroniske uskyld møder vi mellemskoledrengene Janus og Tore, og følger dem helt til deres studentertid. De drikker te, snakker om piger og irriterende forældre og er de bedste venner, ja vores fortæller Janus kan faktisk slet ikke forestille sig en verden uden Tore. Men lige pludselig skal Tore flytte med sin mor og hendes nye kæreste til Aalborg, og Janus er knust. Der går dog ikke længe før Tore er tilbage igen, og så møder drengene den smukke Helle, der naturligvis bliver Tores pige. Trekanten er intakt, da Janus mister sin mødom til ”Kald-mig-Inger” og derefter fortsætter i ligegyldige eskapader. Helle og Tore er dog stadig ikke kommet helt dertil, hæmmet af Helles dominerende og farlige mor, Fru Junkersen, og Tores egen moderbinding. De kommer heller aldrig så langt. Tragedien indfinder sig, da Fru Junkersen forfører Tore til studenterfesten, og Helle derefter begår selvmod, hvilket presser Tore ud over kanten, og han må indlægges. Her møder Janus ham, og trods deres sorgfulde fortid, så har de endelig hinanden. I fred for alle de farlige piger.
Konfrontation
Der er rigeligt med konfrontationer i romanen men en hæfter jeg mig især ved. Det er den konfrontation, som i første omgang ikke bliver taget. Da Tore vender hjem, efter det mislykkede forsøg på en familiesammenføring i Aalborg med sin mors nye kæreste, kan Janus straks mærke, at noget er forandret ved Tore. I første omgang konfronterer Janus ham ikke, da han slet ikke kan overkomme, hvis Tore nu virkelig har forandret sig. Konfrontationen kommer i stedet til skolefesten, og først da Janus har drukket sig fuld nok, og her får han så også sandheden (Rifbjerg, s. 58). Hvad var det nu Rifbjerg havde udtalt, da han afslørede sin egen beruselse under skriveprocessen. At fra børn og fulde folk skal man høre sandheden?
JEG ELSKEDE DEN! også efter 2. læsning!
I Den kroniske uskyld møder vi mellemskoledrengene Janus og Tore, og følger dem helt til deres studentertid. De drikker te, snakker om piger og irriterende forældre og er de bedste venner, ja vores fortæller Janus kan faktisk slet ikke forestille sig en verden uden Tore. Men lige pludselig skal Tore flytte med sin mor og hendes nye kæreste til Aalborg, og Janus er knust. Der går dog ikke længe før Tore er tilbage igen, og så møder drengene den smukke Helle, der naturligvis bliver Tores pige. Trekanten er intakt, da Janus mister sin mødom til ”Kald-mig-Inger” og derefter fortsætter i ligegyldige eskapader. Helle og Tore er dog stadig ikke kommet helt dertil, hæmmet af Helles dominerende og farlige mor, Fru Junkersen, og Tores egen moderbinding. De kommer heller aldrig så langt. Tragedien indfinder sig, da Fru Junkersen forfører Tore til studenterfesten, og Helle derefter begår selvmod, hvilket presser Tore ud over kanten, og han må indlægges. Her møder Janus ham, og trods deres sorgfulde fortid, så har de endelig hinanden. I fred for alle de farlige piger.
Konfrontation
Der er rigeligt med konfrontationer i romanen men en hæfter jeg mig især ved. Det er den konfrontation, som i første omgang ikke bliver taget. Da Tore vender hjem, efter det mislykkede forsøg på en familiesammenføring i Aalborg med sin mors nye kæreste, kan Janus straks mærke, at noget er forandret ved Tore. I første omgang konfronterer Janus ham ikke, da han slet ikke kan overkomme, hvis Tore nu virkelig har forandret sig. Konfrontationen kommer i stedet til skolefesten, og først da Janus har drukket sig fuld nok, og her får han så også sandheden (Rifbjerg, s. 58). Hvad var det nu Rifbjerg havde udtalt, da han afslørede sin egen beruselse under skriveprocessen. At fra børn og fulde folk skal man høre sandheden?
JEG ELSKEDE DEN! også efter 2. læsning!
February 27, 2017
Den klassiske ungdomsroman om Tore og Janus’ venskab, der er så stærkt og vildt som en forelskelse. Tore er et af de der karismatiske mennesker vi alle kender. En teenage-knægt der har sine klassekammerater og lærere i sin hule hånd. En intelligent rebel med et hjerte af guld. Janus fascineres af ham fra starten: Tore trodser normerne som var det det mest naturlige i verden. Og slipper afsted med det.
… ham Tore gav een en fornemmelse af, at man aldrig havde haft en ven før, men at man ligesom stod i døren ind til noget helt fantastisk godt.
Så dukker Helle op. Den helt rigtige pige for Tore, og et trekløver er skabt. Janus ser til med næsten lige dele respekt og misundelse. Men hvor meget han end ser på, kan han aldrig se, hvad der findes under overfladen. Ikke før det er for sent.
På mange måder en skøn fandenivoldsk roman. En pragtfuld beskrivelse af venskab, et spændende plot og karakterer man virkelig kan hade. Jeg havde dog lidt problemer med sproget. Jeg synes den til tider var lidt rodet skrevet. Den trængte til en ordentlig portion redigering.
Det var en sær fornemmelse at være forelsket i to mennesker på een gang.
February 14, 2020
Jeg hørte denne som lydbog, og er ret splittet. Ville virkelig gerne sige, at jeg var helt vild med den. Jeg er kommet lidt i den klassiske genre-grøft og prøver at indse, hvorfor bøger netop bliver til en klassiker. Til den slags bog, som alle dansklærer vælger til klassens fælles læsning.
Det her er en af de bøger, som jeg hører rigtig mange har været igennem i folkeskolen. Især rigtig mange i den lidt ældre generation end jeg fx min mor.
Min mor var ej begejstret, da jeg fortalte jeg var startet på den. Hun havde ikke gode minder fra folkeskolen om den.
Og det kan jeg måske egentlig godt forstå. Bogen var ikke dårlig, absolut ikke. Men jeg var ikke ligefrem underholdt. Jeg kan godt se, hvorfor bogen har været vigtig for de unge mennesker i 70-80’erne, fordi der skete nogle gennembrud i disse årtier.
Omend så er det ikke en historie som bidrager meget i dag - i min optik. Det er måske bare en slags historisk perle.
Derudover så var oplæseren Gyldegrød - eller hvad pokker han hedder i Pyrus. Det havde jeg det simpelthen så mærkeligt med. Han læser jo egentlig fint op, men taget i betragtning af at hovedpersonen er en ung knægt, så forenede det sig ligesom bare ikke i mit hoved. Desværre.
Jeg gav denne danske klassiker et forsøg (er det overhovedet en klassiker?!), og vil nu begive mig tilbage til klassikere fra andre lande igen. :)
Det her er en af de bøger, som jeg hører rigtig mange har været igennem i folkeskolen. Især rigtig mange i den lidt ældre generation end jeg fx min mor.
Min mor var ej begejstret, da jeg fortalte jeg var startet på den. Hun havde ikke gode minder fra folkeskolen om den.
Og det kan jeg måske egentlig godt forstå. Bogen var ikke dårlig, absolut ikke. Men jeg var ikke ligefrem underholdt. Jeg kan godt se, hvorfor bogen har været vigtig for de unge mennesker i 70-80’erne, fordi der skete nogle gennembrud i disse årtier.
Omend så er det ikke en historie som bidrager meget i dag - i min optik. Det er måske bare en slags historisk perle.
Derudover så var oplæseren Gyldegrød - eller hvad pokker han hedder i Pyrus. Det havde jeg det simpelthen så mærkeligt med. Han læser jo egentlig fint op, men taget i betragtning af at hovedpersonen er en ung knægt, så forenede det sig ligesom bare ikke i mit hoved. Desværre.
Jeg gav denne danske klassiker et forsøg (er det overhovedet en klassiker?!), og vil nu begive mig tilbage til klassikere fra andre lande igen. :)
February 28, 2019
Janus, vores hovedperson, er til tider svær at holde af. Det er skam godt med uperfekthed og mørke sider, men mod slutningen af bogen er det godt nok svært at holde med og af ham. Derudover er visse dele af midten stilstående og til tider kedelig.
Der, hvor bogen kommer til sin ret og skal have ros, er i sproget, formuleringerne og sit mod. Bogen er fra midten af halvtredserne, men hold fast et sprog, Rifbjerg har givet sine drenge.
Der, hvor bogen kommer til sin ret og skal have ros, er i sproget, formuleringerne og sit mod. Bogen er fra midten af halvtredserne, men hold fast et sprog, Rifbjerg har givet sine drenge.
November 20, 2020
Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧
Åh, sikke et genhør, eller gensyn vel egentligt, da jeg husker filmen bedst og måske i virkeligheden aldrig har læst bogen? Gys. Jeg hørte den som lydbog og det var ren nostalgi og så fint fortalt af den ikke så reflekterede, men meget åbne og ærlige Janus, der tør dele både de fine og de grimme sider af sig og som i virkeligheden bare er fuld af spørgsmål til livet. #denkroniskeuskyld #klausrifbjerg
Åh, sikke et genhør, eller gensyn vel egentligt, da jeg husker filmen bedst og måske i virkeligheden aldrig har læst bogen? Gys. Jeg hørte den som lydbog og det var ren nostalgi og så fint fortalt af den ikke så reflekterede, men meget åbne og ærlige Janus, der tør dele både de fine og de grimme sider af sig og som i virkeligheden bare er fuld af spørgsmål til livet. #denkroniskeuskyld #klausrifbjerg
January 23, 2014
Ligesom (næsten) alle andre danskere læste jeg denne bog som en skoleopgave. Under selve læsningen sagde bogen mig egentlig ikke så meget mere end så mange andre bøger, men da den efterfølgende skulle analyseres, fik jeg åbnet op for de mange lag, bogen indeholder, og fandt ud af, hvor fantastisk en historie, det egentlig er.
August 11, 2016
Grand classique et lecture obligatoire pour tous les lycéens Danois. Oui, lu et approuvé, car il m’a fait penser que l’innocence est un peu comme la virginité. Une fois perdue, elle ne reviendra jamais.
February 1, 2019
Den var vist bare ikke lige noget for mig...
Displaying 1 - 30 of 91 reviews